Skip to main content

Full text of "Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjo?benhavn."

See other formats 


AR 


åg F 
7 d ”; Å 
ø sv g A sn 
É Å å ” å … eg 
Å all z ; 4 å Å . 
i! i VU ay 4 É & 
TE BE (7 ff j 


Videnskabelige Meddelelser 


den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, 


Aaret 1858. +/6S7 


Udgivne af Selskabets Bestyrelse, 


Med to lithographerede Tavler. År 


Kjåbenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri 
ved F. S. Muhle. 
1859. 


Indhold. 


Palmae Centroamericanae. Auctore ;A. S. Ørsted . . 


Ad Bryologiam Norvegicam annotationes aliquot. Auctore Th. Jensen. 55. 
Nogle Bemærkninger om de nordiske Åega-Arter samt om Aega-Slægtens 
rette Begrændsning. Af Dr. phil. C. Lutken (Tavle I, A, Fig.1—11) 
Stegophilus insidiosus, en ny Mallefisk fra Brasilien og dens Levemaade. 
Af Professor J. Reinhardt. (Tavle 2 


ERE SE SNE San 79. 
sker ask af en ny Serolis-Art, naggues spar: Lik., ved Dr. phil. 
Ci: Lutken. "Tavle 1, A, Fig. 2SAFF HERE SEN SSG 98. 
» Annulata moti tønde 2% um, quae in itinere per 
iam occidentalem et Åmericam centralem annis 1845—48 sus- 
cepto legit cl. A. S. Ørsted, adjectis speciebus nonnullis a cl. 
H. Kréyero in itinere ad Åsnetienei meridionalem collectis.. Auc- 
bore BEER se re I SN ER 105. 


Beskrivelse af ,,Gallemosen” paa Lolland. Af Cand. polyt. Rostrup . . 121. 
Tillæg til min Oversigt over de ved Danmarks Kyster levende Pighude, 
t til mine Fortegnelser over Vestindiens og Centralamerikas 

Slangestjerner. Af Dr. phil. C. Lutken 

Nizzas Vinterflora. Ved C. Vaupell 


Om visse Cymothoagtige garn Ophold i Mundhulen hos forskjellige 
Fis phil. C. List 1 


BE RER RR 8 RR 


. Af Dr. 


Oversigt over de videnskabelige Måder i den naturhistoriske er 
t 1858 


"ERE Ul SE Rs MESS BERRT Hr ege an Ten EEN rr NR eis VE 


FRE SA RS REE BRS See MELSE Br RS NRK GØR Ven SNEEN SAN ØEN ER a 


[| snkn oo SEES EDER 


Forklaring over Tavlerne, 


Tab. I. A. figg. 1—3, Æga aretica Ltk.. 
gg. 4—5, Æ. crenulata Litk. 


figg. 12—13, Serolis Schythei Lik 
B. ERYNSNBNDE sne Reinh. Hlekoven i Meddelelserne 
for 1849 0: døre 2—6) fig. 1, hele Dyret 3 Gange 
ørret. ag 2 2, en Svåmmefod meget forstørret. 
Tab. II. Stegophilus insidiosus Reink. 


ER 


REESE ENEDES FEE REE REDE NEE FEER ETT FUREDE 


" Videnskabelige Meddelelser 


fra 


den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 


1858. 


Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. is 


Palmae Centroamericanae. 
Auctore Å. S. Orsted. 


Tribus I. Årecinae. 


Chamaedorea Willd. 
Diane Slægt blev grundet af Willdenow (Act. Berol. 1804 p. 41) 
paa den af Jacquin i Hort. Schoenbr. (2. 65. t. 247, 248) under 
Navn af Borassus pinnatifrons beskrevne Palme og udmærker 
sig navnlig ved Tveboblomster, flere hindeagtige Hylsterblade, 
som kræmmerhusformigt omslutte den lange Kolbestilk, Mangel 
af Dækblade, et lille tredeelt ydre og et stårre, oftest trebladet, 
indre Blomsterdække. Martius fåiede hertil Nunnezharia fragrans 
Ruiz et Pav., Martinezia linearis Ruiz et Pav., M. lanceolata Ruiz et 
Pav., alle fra Peru, en Art fra Brasilien (C. palmiflora) og senere 
5 af Schiede og Deppe i Mexico opdagede Arter (C. elatior, 
Schiedeana, elegans, oblongata, concolor). Ved Liebmanns Reise 
i Mexico (1840—43) blev dette Lands Flora beriget med ikke færre 
end 21 nye Palmer (Oversigt over det kongl. danske Vidensk.'s 
Selskabs Forhandlinger 4845 Nr. 4). Af disse henfårte Martius 


(Hist. Palm. 3. 307) 11 Arter til denne Slægt, idet han — men 


som jeg skal såge at vise uden Grund — inddrog to af Lieb- 
mann opstillede nye Slægter, Stachyophorbe og Collinia, som 
Underslægter under Chamaedorea. I de Aar, som ere forlåbne, 
siden del store Værk af Martius over Palmerne afsluttedes (1850), 


have Chamaedoreerne, som henhåre til de skjonneste blandt alle 


9 
bel 


Palmer, og som paa Grund af deres ringe Størrelse især egne 
sig til Dyrkning i Drivhusene, i fortrinlig Grad været Gjen- 
stand for de Botanikeres og Plantesamleres Opmærksomhed, der 
have bereist det tropiske Amerika, og Arternes Antal er derved 
blevet bragt op til henved 50. Da de fleste af disse tilhåre den 
centralamerikanske Flora, da omhyggelige Analyser af et stort Antal 
Arter have viist mig, at flere vigtige Forhold i Blomstens Byg- 
ning ere blevne oversete af tidligere Iagttagere, og da jeg frem- 
deles ved nærmere Kjendskab til de af Liebmann opstillede Ar- 
ter seer mig istand til at paavise flere Urigtigheder i de i den 
senere Tid beskrevne Underslægler og Arter, skal jeg her for- 
såge at levere nogle Bidrag til en kritisk Revision af den hele 
Slægt. i 

Allerede ved at see hen til den store habituelle Forskjel, 
som er saa idinefaldende ved en Betragtning af alle de af Mar- 
tius til Chamaedorea henfårte Arter, af hvilke nogle have enkelte, 
andre sammensatte Blade, nogle en udeelt, andre eri grenet 
Kolbe, af hvilke hos nogle det ydre og det indre Blomster- 
dække ere eensdannede, medens hos andre delte sidste er 
forholdsmæssig stort og kronagtigt, maatte man formode, at en 
Sondring i flere Slægter vilde være overeenstemmende med 
de nu almindelig gjældende systematiske Regler. Denne blev 
ogsaa foreslaaet af Liebmann, idet han henfårte de Arter, 
som have et sambladet, kun i Spidsen tretandet, indre Blom- 
sterdække og klappet Knopleie hos begge Kjon, til Slægten 
Collinia og de, som have en udeelt Hankolbe og alle 3 Rum 
udviklede i' Frugten, til Stachyophorbe. Disse to Slægter maae 


ansees for vel begrundede, og det kan neppe billiges, naar de af 


Marlius og andre Forfattere henfåres som Underslægter under 


Chamaedorea. Vel har Dr. Klotzsch sågt at hævde "Stachyophor- 
bes Ret som Slægt (Otto u. Dietrich Allg. Gartenz. 1852. 363), 
idet han hertil henfårer en Art, som af Warscewicz var bragt 
fra Guatemala (S. Deckeriana); men denne Plante er — som 


det vil sees af nedenstaaende Beskrivelse — i enhver Henseende 


ESSENS EET ELLE EESTI DEADS RS KEE 
: 


3 


saa forskjellig fra de af Liebmann til Stachyophorbe henfårte 
Arter, at der ikke kan være Tale om at forene dem i samme 
Slægt. Stachyophorbe Deckeriana Kl. maa saaledes danne Typus 
for en egen Slægt, som jeg foreslaaer at kalde Dasystachys. Denne 
er ligesom den af Dr, Klotzsch opstillede Underslægt Stephanosta- 
chys meget væsentlig afvigende fra alle andre Chamaedoreer ved 
Hanblomstens Bygning. Hos disse er nemlig Hanblomstens 
indre Blomsterdække forneden stærkt indsnævret og sammenvoxet 
med Ståvtraadene og den rudimentære. Ståvvei, saa at herved 
opstaaer en solid Stilk — et Forhold som mærkeligt nok hidtil 
er bleven aldeles overseet; hos Dasystachys derimod og Stepha- 
nostachys, som ogsaa i andre Henseender slutte sig nåie sammen, 
mangler Hanblomstens indre Blomsterdække, denne Stilk, og dette 
er ikke sammenvoxet med Ståvdragerne, der ere frie i deres 
hele Længde ligesom ogsaa den rudimentære Slåvyvei.  Stepha- 
nostachys vil saaledes ikke kunne henfåres som Underslægt til 
Chamaedorea; men da de hertil regnede Arter desuden ere me- 
get afvigende ved Hunblomstens Bygning, den korte Kolbestilk, 
de store Hylsterblade og meget tætsiddende Blomster, saa maa 
den ansees for en vel sondret Slægt. Det samme gjælder om 
den af Wendland opstillede Underslægt Eleutheropetalum (Index 
Palmarum p. 58); thi de herunder indbefattede Arter ere ikke alene, 
saaledes som det angives af denne Forfatter, forskjellige fra Col- 
linia, med hvilke de stemme overeens i det klappede Knopleie, 
ved et fribladet indre Blomsterdække i Hunblomsten, men de frem- 
byde ogsaa andre væsentlige Egenheder i denne, idet Frugtknuden 
bestaaer af tre fuldkomment sondrede triangulære Partier, som kun 
ere forenede ved en fælles Midtséile, og det indre Blomsterdæk- 
kes Blade ere foroven tykke, kjådede, hvælvede og rode, forneden 
meget tynde, hindeagtige og hvide. 

Efter disse Forandringer vil Slægten Chamaedorea komme 
til at indbefatte de Arter, hvis Hanblomster have et stilket 
indre Blomsterdække med klappet Knopleie og ofte i Spidsen 
sammenvoxne Flige, hvis Hunblomster have et fribladet indre 

1" 


å 


blomsterdække med overrullet-taglagt Knopleie, og som næsten 
uden Undtagelse have finnede Blade og grenede Kolber. Endog 
efter denne meget snævrere Begrændsning frembyde de til Cha- 
maedorea henhårende Arter saa store Forskjelligheder, navnlig i 
Hunblomstens Form, at det vil være nådvendigt at sondre dem i 
4 Underslægter, som jeg i det Fålgende skal såge at charakterisere, 
Chamaedoreerne udgjåre saaledes en egen lille Gruppe 
(Subtribus) i Årecineernes Tribus, som navnlig udmærker sig 
ved Tveboblomster, Mangel af Dækblade og ved den for alle 
amerikanske AÅrecineer ejendommelige skjæve Udvikling af Frug- 
ten. Af Frugtknudens tre Rum udvikles som hos de fleste Pal- 
mer kun det ene under Frugtdannelsen, men da dette ikke 
voxer lige meget til alle Sider, men især paa Rygsiden, saa skeer 
der herved en Sænkning af Bugsiden, hvorved Arrene, som oprin- 
delig vare endestillede, tilsidst komme til at sidde ved Grunden 
af Bugsiden. De herhenhårende 7 Slægter kunne adskilles. paa 
den i nedenstaaende Oversigt angivne Maade. 
” Chamaedoreeac. 
Flores dioeci. Bracteolae nullae. Stigmata demum basilaria, ventralia. 
i. Perigonio interiore floris mascul, basi cum filamentis et germine 
rudimentario in stipile solido connato, Antheris  erectis. 
a) Praefloratione utriusque sexus valvata. 
&) Perigonio interiore utriusque sexus gamophyllo tri- 
SANDET Te nl ERarnes re] Selene reel aA! Collinia Lbm. 
P) Perigonio interiore floris ' 
fem. triphyllo. . . . . Eleutheropetalu m Wendl. 
b) Praefloratione flor. masc. valvata, flor. fem. imbricata. 
by Datel need, ME . . Stachyophorbe Lbm. 
RB) bacca uniloculari, . . . Chamaedorea Wild. resir. 
2. Perigonio interiore floris mascul. stipite saepius carente. 
Antheris obligue incumbentibus. 
a) Stipite nullo, 
&) Spadice utriusque sexus simplici (flore femineo com- 


presso-trigono) er EEN enn Dasystachys Ord. 


É 
5 
dd 
SÅ 
i 


B) Spadice utriusque sexus ramoso. 
(flore femineo depresso-globoso). . . . Stephanostachys Ki. 
b) Stipite brevi. 
Floris: masc. perigonio exteriore tubuloso, interiore obovalo, laci- 


hus lerme pl SS Lg mn RR Spathoscaphe Ord. 


Collinia Lbm. 

Perigonium exterius cupulare, calycinum, trifidum; perigonium 
interius multo majus, Ccrassiusculum, corollinum, flavescens, tri- 
dentatum v. trifidum, in flore masc, stipitalum globosum, in flore 
fem. ovatum. Bacca parva globosa. — Caudex gracilis, ereclus, 
Folia pinnala, pinnis numerosis anguste lanceolatis strictis. Spadi- 
"ces sacpius duplicato-ramosi (masc. majores, laxi) in pedunculis 
longissimis gracilibus inter folia persistentia enatis spathis cylin- 
dricis membranaceis arcte vaginantibus omnino tectis; rami gra- 
ciles, flores remoti, distichi, 

Denne Slægt er ikke alene i Blomstens Bygning, men ogsaa 
i sin hele Habitus saa afvigende fra Chamaedorea, at det vilde 
være meget urigtigt at antage den af Martius foreslaaede Forening. 
Bladene ere altid forsynede med mange Smaablade; disse ere 
meget smalle, langt tilspidsede, stive, ved Grunden lidt sammen- 
bøiede, skjævt fasthæftede til den fælles Bladstilk, og Randen i 
Nærheden af Spidsen paa den ene Side indadbåiet. Den fæl- 
les Blomsterstilk er méget lang og tynd, tæt omsluttet af hin- 
deagtige Hylsterblade og kommer frem mellem Bladene. Kolben 
er mere grenet end hos de andre Chamaedoreer (især Hankolben), 
og” Grenene meget tynde. Blomsterne sidde fjernt fra hinanden 
og ere toradede, saa at deres Stilling her er i medens den 
i Regelen er $. Bærrene ere meget smaa og runde. Sex Arter 
ere kjendte, af hvilke fem fra Mexico. 

C. (2?) fibrosa Wendl. Index palm. 57. Da ”Blomsterne 
ikke endnu ere kjendte, er det tvivlsomt, hvorvidt denne Årt hårer 
herhen. Den adskiller sig i Bladene fra de andre Arter navnlig 
derved, at Smaabladene sidde 4A—7 sammen i Hobe. Den an- 


tages at have hjemme i Guatemala. 


6 


C. elegans (Mart.) Linnaea 5. 204. — Otto u. Dietr. 
Gartenz. 4834. 145. 245. Den er fundet af Schiede i Mexico, 
og ligeledes af Liebmann, som angiver, at den er almindelig i Ost- 
sidens Urskove fra 45 til 22? n. Br. mellem 1500 og 3000 Fod. 
(Overs? over Vid, Skr: 4845 p- 8). 

C. elatior Lbm. Il. c. —, Chamaedorea Liebmanni Mart. 
Hist. Palm. 3. 308. Den har bredere Smaablade end de andre 
Årter, og Hunblomstens indre Blomsterdække er tredeelt. I 
Chinantlas Bjergskove imellem 2—3000'. 

C:: hunmilis Lbm. . cc — Mark Hist Palm. 3 2308; 
Kolbens Grene udeelte. Smaabladene ere længere og smallere 
end hos C. elegans. De Exemplarer, Liebmann har, truffet i 
Mexico, maae alle have været unge, da han angiver, at de 
næsten mangle Slamme; i vor botaniske Have findes nemlig 
Planter med en 34 Fod høi Stamme, men Stængelleddene ere 
korte (1” lange). I Mexicos åstlige Urskove imellem 1500— 
3000". 

Ifolge Klotzsch skal den Palme, som ofte dyrkes under Navn 
af Kunthia Deppei, henhåre til denne Slægt, og. ligeledes skal 
Heller have bragt en ny Art fra Mexico. Klotzsch foreslaaer at 
kalde den fårste C. Deppeana, den sidste C. Helleriana (Otto u. 
Dietr. Gartenz. 1852. 362). 


Eleutheropetalum Wendl. 


Flores masc. Perigonium exterius patelliforme, membrana- 
ceum, albescens, leviter trifidum; perigonium interius globosum 
tripartitum, crassiusculum, aurantiacum, basi in stipitem com- 
pressum contractum, praefloratione valvatum. Flores fem. Pe- 
rig. exter. fere 3phyllum in scrobiculis immersum, foliolis mem- 
branaceis albescentibus rotundatis concaviusculis; perig. inter. 
triphyllum, foliolis oblongis superne crassis carnosis concavis 
aurantiacis inferne tenuissime membranaceis subdiaphanis albes- 


centibus, praefloratione valvatis. Staminodia 6 triangularia v. lan- 


3, 


ceolata. Ovarium oblongim v. depresso-globosum, in parte supe- 
riore valvulis axi cohaerentibus ceterum liberis. Stigmata 3 reflexa. 
Bacca ovalis v. oblique ovata, albumine corneo, embryone dor- 
sali. — Caudex elatus, erectus, remotius annulatus.  Folia pin- 
nata v. subsimplicia, vaginis  brevibus  latissimis rigidis sulcalis 
oblique apertis, pinnis paucis latioribus. 'Spadices inter folia 
persistentia enati, pedunculo communi longiusculo spathis mem- 
branaceis omnino tecto; maseuli ramosissimi, inferne duplicato- 
ramosi, ramis tcnuibus longissimis glaucescentibus diffusis paten- 
tibus pendulisve, feminei simplices v. parce ramosi, ramis cras- 
sis erectis angulatis albidis, Flores aurantiaci, remoti, feminei 
in scrobiculis immersi. 

Eleutheropetalum betragtes af Wendland som en Underslægt 
af Chamaedorea; men navnlig Hunblomsterne frembyde saa mange 
eiendommelige Forhold, at der ikke kan være nogen Tvivl om, 
at det cer rigtigst at sondre den som en égen Slægt, der ved 
det klappede Knopleie slutter sig nærmest til Collinia, men ellers 
er meget forskjellig fra denne. De vigtigste Slægtscharakterer be- 
staae i Hunblomstens hindeagtige, hvidlige, næsten fribladede ydre 
Blomsterdække og det indre Blomsterdækkes store farvede, foroven 
meget tykke, forneden hindeagtige, aldeles frie Blade. Hertil 
kommer endnu Frugtknuden, som foroven bestaaer af tre frie 
trekantede, kun ved Midtaxen forenede, Partier, De korte, meget 
brede, klåvede Bladskeder, de næsten enkelte eller kun af faa 
brede Smaablade sammensatte Blade og de råde Blomster, som 
hos Hunplanten ere nedsænkede i en udeelt celler kun af faa 
oprette, kantede, hvidlige Grene dannet Kolbe, give desuden de 
herhenhårende Arter et ejendommeligt og let gjenkjendeligt Præg. 
Bærrene ere stårre end hos de andre Slægter. 

E, Ernesti AÅugusti Wendl. Ind. Palm. 58. — Cha- 
maedorea Wendl. in Otto u. Dietr,. Gartenz. 1852. 73. — Mo- 
renia Wendl. in Otto u. Dietr. Gartenz. 1853. 3. 

Folia simplicia, lamina ovato-oblonga bifida v., irregulariter 


pinnatifissa, superne margine exteriore grosse serrata, Spadices 


8 


feminei  simplices, stricti, folia aequantes v. superantes; rachis 
crassa carnosa. Floris fem. foliola perig. exter. subaequalia, ro- 
tundala, concaviuscula, albida, inferne fuscescentia.  Slaminodia 
friangularia parva. Ovarium oblongum, staminodiis 4—3bies lon- 
gius. (vidi specimina ex hort. Herrenhusano). | 

Denne Art er af Wendland benævnt efter Kong Ernst 
August af Hannover i Anerkjendelse af denne Fyrstes. store 
Interesse for Palmekulturen og henhårer til de skjonneste blandt 
alle Chamaedoreer. Den dyrkedes tidligere under Navn af Chamae- 
dorea simplicifrons, Geonoma latifrons og Hyospathe elegans og 
udmærker sig ved enkelte udeelte eller uregelmæssig deelte i 
Randen saugtakkede Blade, en udeelt kjådet Hunkolbe, som un- 
der Befrugtningen opsvulmer til en Tykkelse af 7 Linier, og 
store næsten 9'” lange skjævt ægformede Bær. Den skal have 
hjemme i Tabasco. 

Til denne Slægt henhører foruden ovennævnte Art Chamae- 
dorea Sartorii Lbm. (Mart. 1. c. 308), der uden Tvivl er den 
samme, som af Wendland er beskrevet . under Navn af Mo- 
renia oblongata $ conferta. (Otto u. Dietr. 1. c. 4853. 3) Den 
er meget. forskjellig fra den foregaaende ved finnede Blade 
og ved Hunkolben, som bestaaer af 6—8 oprette Grene. Des- 
uden er i Hunblomsten de to af det ydreblomsterdækkes Blade me= 
get bredere end det tredic, og de ere alle mere hvælvede end 
hos E. ;Ern. Aug.' og lidt tilspidsede paa Midten. + Frugtknuden 
er nedtrykt kugleformig. . De lancetdannede Staminodier naae 
næsten op til Toppen af Frugtknuden. Exemplarer bragte af 
Liebmann fra Mexico, hvor den voxer i Bjergklåfter paa 19? n. Br. 
mellem 2000 og 2500 Fods Håide, have blomstret i vor botaniske 
Have. Den staaer meget nær Cham. oblongata Mart. (1. c. 3. 160, 
Wendland in Otto u. Dietr. Gartenz. 1853. 3); om den ikke er 
en Varietet af samme, 

Wendland mener, at Cham. pauciflora Mart. (Il. c. 2.5 t. 3) 
maaskee hårer til denne Slægt, hvilket dog ikke kan være Tilfældet 
ifålge Martius's Beskrivelse af Hunblomstens indre Blomsterdække. 


UD ES ES ER EN SET MOE en dn ry RE RR DT SENE 


EDDA BR He SS HRG ge 


jkSD VA 3 ER HERE SA SKS ET SEES AR SES ENE EPE SGre, SA SS RE SØ SSPE SEER 


9 


Stachyophorbe Liebm. 

Flores masc. Perigonium exterius cupulare, membranaceum, 
frilobum, interius multo majus, obovatum, tripartitum, basi cum 
filamentis et pistillo rudimentario in stipitem solidum contractum, 
lacinis oblongis subcarnosis, praefloratione valvatis. Flores fem. 
Perigonium exterius fere maris, interius ovatum substipitatum), foliolis 
late ovatis acutiusculis subcarnosis margine membranaceis. Ovarium 
frigonum depressum, stigmatibus minutis reflexis. Bacca bi-tricocca 
(fructus loculis saepius omnibus evolutis baccae tres stigmati- 
bus centralibus basilaribus persitentibus conjunctae). — Caudex 
gracilis, abbreviatus, dense annulatus, procumbens (an semper?). 
Folia pinnata erecla y, erecto-patentia, pinnis alternis lineari-lan- 
ceolatis. Spadices masc. pedunculati ramosi, ramis gracilibus de- 
clinatis; fem. simplices longe v. longissime pedunculati, erecti. 

Denne Slægt har hidtil kun været meget ufuldstændig kjendt, 
og den af Liebmann meddeeclte korte Beskrivelse er i fleré væ- 
sentlige Punkter ikke overeenstemmende med Naturen. Han- 
blomstens indre Blomsterdække er nemlig sambladet ligesom hos 
de andre Chamaedoreer og dets Knopleie klappet; Hunblomsten 
derimod har overrullet-taglagt Knopleie. Martius betragter Sta- 
chyophorbe som Underslægt af Chamaedorea, hvorimod Klotzsch 
har sågt at hævde dens Ret som Slægt; men han har ikke kjendt 
nogen af de Arter, hvorpaa Liebmann har grundet sin Slægt, og 
den Art, som han troer at kunne henfåre hertil, er i enhver 
Henseende saa afvigende, at den, som jeg skal såge at vise i 
det Fålgende, maa danne en egen Slægt. Stachyophorbe er 
imidlertid en velbegrundet Slægt. Dens væsentligste Charaklerer 
bestaaer i det ægformede indre Blomsterdække, der ogsaa hos- 
Hunblomsten ér noget stilket, i den trekantede næsten treklappede 
nedtrykte Frugtknude og navnlig i Frugtens Beskaffenhed, idet 
alle Frugtknudens tre Rum udvikles og det paa en ganske eien- 
dommelig Maade.  Frugtknuden sænker sig nemlig i Midten om- 
trent som hos Boragineerne og Labiaterne, saa at Arrene blive 


"grundstillede, og de tre Rum omdannes til tre sondrede Bær, 


10 


som kun ere forenede ved de midtslillede Ar. Betegnelsen 


bacca tricocca” er derfor rigtigere end ,bacca triloba”, som an-" 
” 8 ” , 


vendes af Martius — nemlig hos Sabal og Chamaerops, hvor et 
lignende Forhold finder Sted —, da vi her have tre sondrede 
Smaafrugter. Herhen håre kun 3 Arler, som have hjemme i 
Mexico og den nordlige Deel af Centralamerika. 

S. cataractarum Liebm. — Mart. |. c. 

Caudex 1—2" ig, Folia longe petiolata erecta, pinnis utrinsecus 
9—11 lineari-lanceolatis. Spadices fem. foliis multo breviores. 
"< Omkring Cataracterne i Chinantlas Bjergklåfler paa 12— 1500' 
Høide (Liebmann). 

S. montana Liebm. Mart. I. c«« — Chamaedorea (Stachyo- 
phorbe) oreophila. Mart. 1. c. 

Caudex 3—4" Ig. Folia brevius petiolata erecto-patentia, 
pinnis utrinsecus? elongalo - lanceolatis. Spadices fem. longis- 
sime pedunculati folia superåntes. — 1 Bjergskovene i Depart. 
Oajaca paa 3000—3,500' Håide (Liebmann). 

S. pygmaea (Wendl.). — Chamaedorea pygmaea Wendl. 
in Otto u, Dietr. I. c. 1852. 217. Caudex abbreviatus procum- 
bens. Folia brevipetiolata, 146—47” Ig., vaginis aperlis, pinnis 
utrinsecus 9—42 elongato-lanceolatis. Spadices fem. foliis bre- 
viores, 10—42”" Ig. (vidi spec. ex hort, Herrenh.) 

Denne Art er den mindste af alle Palmer (14') og udmær- 
ker sig ved en rigelig Udvikling af Blomster. Den er indført af 
Linden i de belgiske Haver og har ifålge Etiquelten paa det af 
mig fra Haven i Herrenhausén undersågte Exemplar bjemme i 
Chiapas, 

Chamaedorea Willd. restr. 

Flores masc., perigonium exterius patelliforme trilobum, in= 
terius multo majus globosum v. oblongum, tripartitum, basi cum 
filamentis et pistillo rudimentario in stipitem solidum compressum 
contractum, laciniis apice liberis v. coadnatis, praefloratione val- 


vatis. Flores fem. e basi subrotunda globosi v. oblongi vel e 


q 
ad 
ål 
| 
X 
Å 
i 


SA 


basi lata ovali depresso-conici et in serobiculis immersi, Perig. 
exter, cupulare v. patelliforme, trilobum, virescens, interius tri- 
phyllum , foliolis virescentibus v. flavescentibus praefloratione 
convoluto-imbricatis. — Staminum saepius rudimentum nullum, 
Ovarium ovalum v. subglobosum v. e basi lata depresso-conicum. 
Bacca globosa v. ovala ovalisve, albumine corneo, embryone 
dorsali v. basilari. — Caudex abbreviatus v. elatus, erectus v. 
procumbens.  Folia pinnata, rarissime simplicia. Spadices inter 
vel infra folia enati, longe pedunculati, spathas membranaceas pe- 
dunculum vaginantes perrumpentes, ramosi, ramis masc. saepius 
longissimis pendulis. Flores imprimis fem. minutissimi, vires- 
centes v, flavescentes. 

Efter den Begrændsning, som her er givet Slægten Chamae- 
dorea svarer den i det Væsentlige til Underslægten Euchamae- 
dorea hos Martius og: Wendland. Den vigtigste Charakteer be- 
staaer i overrullet-taglagt Knopleie hos Hunblomsten og stårre 
Overeensstemmelse i Form og Farve mellem det ydre og indre 
Blomsterdække end den, der findes hos de andre Slægter. Wend- 
land deler de herhenhårende Arter i to Grupper, eftersom det indre 
Blomsterdækkes Flige hos Hanblomsten ere frie eller sammen- 
voxne i Spidsen; men Hunblomsterne frembyde meget væsentli- 
gere Forskjelligheder, som saa meget bedre kunne lægges til 
Grund for en Inddeling, da de staae i Forbindelse med habituelle 
Egenheder. Samtlige til Chamaedorea henhårende Arter kunne 
herefter fordeles i 4 vel adskilte Underslægter. 


Subgenus 4. Euchamaederea Subg. n. 


Flores feminei minutissimi, e basi oblongo-ovali lata depresso- 
conici, in scrobiculis immersi. Perig. exter. patelliforme trilobum, 
lobis conniventibus perig. interius obtegentibus.  Perig. interioris 
foliola saepius subreniformia, ovarium arcte amplectentia. Ovarium e 
basi lata conico-globosum, stigmatibus exsertis,. Baccae (an sem- 
per?) ovatlae. — Caudex gracilis, erectus, 3—12"' altus. Folia 
mediocria (2—4'), erecto-patentia, vaginis cylindricis longis apice 


12 


oblique apertis subauriculatis, pinuis paucis (3—8) elongato= 
oblongis membranaceis.subsigmoideis. Spadices infra comam erecto- 
patentes, pedunculo longo, 

Den Art, som oprindelig ligger til Grund for Slægten Cha- 
maedorea, Borassus pinnatifrons Jacq., danner Typus for den 
forste Underslægt. Hunblomsterne ere meget smaa og have en 
eiendommelig Form, idet de fra en aflang Grund danne en flad 
Kegle og ere nedsænkede i Gruber. Hertil kommer en egen Ha- 
bilus hos alle herhenhårende Arter; de ere nemlig smaa Palmer 
med en tynd opret Stamme med lange Led, med korte Blade,.som 
kun bestaae af faa, bredé, tynde S-formig krummede Smaablade, og 
med grenede, langstilkede Kolber, som sidde nedenfor Bladene. 
Hunkolbens Grene blive efter Befrugtningen tykke og kjådede og 
danne ved deres råde Farve en smuk Modsætning til de sorte 
Bær. 

C. (Euchamaedorea) Pacaya sp. n. 

Caudex gracilis erectus subflexuosus remote annulatus, 
8—10' altus.  Folia pinnata erecto-patentia, 2—3' longa, vagi- 
nis cylindricis striatis quinguepollicaribus apice oblique apertis 
auriculatis, auriculis scariosis in petiolum adscendentibus, petiolis 
vaginam aequantibus v. hacce brevioribus rachique triquetris supra 
canaliculatis; pinnae utrinsecus 7, alternae, binae subapproximatae, 
obscure virides, membranaceae, plicatae, levissime sigmoidepgcur- 
valae, mediae oblongo-lanceolatae, 7—8"” longae, 44” latae, longe 
acuminatae, infimis angustioribus, summis duobus multo latiori- 
bus superne margine exteriore serratis. Spadices fem. fructiferi 
19” longi; pedunculus compressus, inferne caudici appressus, 
14” longus, spathis (in specimin, meis jam ferme delapsis) ut 
videtur, 5—6 fuscescentibus tectus; rachis brevissima 14—44" 
longa, subflexuosa, - rami 5—6, 3—4pollicares, adrecti.  Baccae 
oblique obovatae, basi ventrali stigmatibus coronalae, 4—5'” 
longae. Embryo in medio dorso. 

Af denne Art fandt jeg i November afblomstrede Hunplanter 
i fugtige Skove paa … Bjerget. Jaris i Costa Rica i en Håide af 


13 


"ec. 3,000'. De aflange dybe Gruber i Kolbegrenene vise, at den 
maa håre til denne Underslægt; den stemmer ogsaa i Habilus 
overeens med de andre Arter, men er let kjendelig ved sine 
smaa , hindeagtige foldede Smaablade, som i Form og Størrelse 
komme nærmest til dem hos C. lepidota, fra hvilke de dog 
” adskille sig ved en stårre Brede og stærkere Krumning. 

C. (Euchamaedorea?) bifurcata sp. n. 

Pusilla, gracillima. Caudex ut videtur procumbens, in spe- 
cim. jam frucltiferis vix pedem longus, 4'" crassus; internodia 
il” longa. Folia pinnata 11—2"' longa, erecto-patentia; vaginae 
cylindricae membranaceae apice oblique apertae, 2 longae; petioli 
triquetri, supra canaliculati, 21—3” longi et rachis dorso fascia 
albida mnotati; pinnae utrinsecus 4, alternae, binae approxima- 
lae, lanceolatae, subsigmoideo-curvatac, membranaceae, subplica- 
tae, longe' acuminatae, 6” longae, 12—14'" latae, duobus supe- 
rioribus (e .duobus in quovis latere confluentibus composilis), 
duplo latioribus oppositis, nervus medius valde obliquus, secun- 
darii utrinque 3—4  prominuli.  Spadices fem. infra comam 
érecto-patentes, 8” longi.  Pedunculus gracillimus, compressus, 
inferne appressus, 6” longus, spathis (in specim. meis jam ferme 
delapsis) 5; ut videtur, tecti. Rachis evanescens in ramos duos 
bipollicares erectos, fructiferos divergentes divisa. Flores den- 
sissimi, semiglobosi, virescentes. Perigonium striatum, foliolis in- 
terioribus rotundatis concavis.  Baccae globosae, nigrae, Pisi 
magniludine. Embryo subbasilaris. 

Jeg har fundet denne smukke lille Palme paa Bjerget Agua- 
cate i Costa Rica (1,500') i Bjergklåfter med Blomst og Frugt i 
November. Den er meget afvigende fra alle Arter af denne Un- 
derslægt ved sin ringe Stårrelse, ved smaa Blade, som kun have 
4 Smaablade paa hver Side, og ved Midtnervens Retning. Midtner- 
ven gaaer hos alle Chamaedoreer foroven noget ud mod den ene 
Side, men hos denne ligger den i den åverste Deel af Bladet me- 
get nærmere Randen end i Almindelighed er Tilfældet, Desuden 


har Hunkolben kun to Grene, saa at denne Art i det Hele nær- 


14 


mer sig lil Cham. geonomæformis Wendl. og danner Overgang 
til Underslægten Psilostachys. 

Alle Arter, som med Sikkerhed kunne henfåres til denne 
Underslægt, have med Undtagelse af ovenstaaende hjemme i 


Sydamerika, navnlig i Ny Granada; een Art er kjendt fra Bolivia. 


C. (Euchamaedoreca) pinnatifrons. (Jacq.) — Borassus " 


pinnatifrons Jacq. Hort. Schoenbr. 2. 65. t. 247—218. — Cha- 
maedorea gracilis (Willd,) Act. Ber. 1804. 41. — 6—10' håi. 
Bladene 4' lange, 9 Par aflang- eller lancetdannet-rhombiske, lidt 
S-formigt krummede, tilspidsede Smaablade, som især foroven 
sidde tæt sammen. Afstanden mellem de. åvre Bladpar er 1—4"”, 
mellem de nedre 43—2”. (vidi spec. . ex hort.. Herrenh.).… — 
I Nærheden af Caracas, hvor den ogsaa er fundet af Dr, Karsten 
(Linnæa 20. 446). 

C. (Euchamaedorea) lanceolata. (Ruiz et Pav.) Mar- 
tinezia lanceolata Ruiz et Pav. … Flor. per. 247, — Chamaedorea 
lanceolata Kunth Enum. 3. 172. — Martius Palm. Orbign. 4. 
t. 6 f. 3. t. 16 d. — Adskiller sig fra C. pinnatifrons ved en tyn- 
dere og mere bugtet Stamme, længere Bladstilk, smallere Smaa- 
blade og større Bær. D'Orbigny fandt den i Bolivia paa den 
&stlige Skraaning af Cordilleren ved Cochabamba. 

C. (Euchamaedorea) flavovirens Wendl. Index Palm. 
60. — 6—7 Par Smaablade, der næsten have samme Form som 
hos C. gracilis, men ere gulgrønne, bredere foroven, mere plud- 
selig tilspidsede, og baade Smaabladparrene og de enkelte Smaa- 
blade ere meget længere fjernede fra hinanden. (Afstanden mel- 
lem hine næsten 2”, mellem disse næsten 4”). Hankolben 46” 
lang med 12—14, 9—10” lange, nedhængende Grene... Han- 
blomsterne sidde meget tæt, kun 1” lange; det indre Blomsterdæk- 
kes Blade sammenhængende i Spidsen. Hunkolben 44” lang med 
12, 4—5" lange, stive, oprette Grene. Hunblomsterne sidde tæt- 
tere sammen end hos de andre Arter. Dens Hjem er usikkert, 
men antages at være enten Ny Granada eller Centralamerika (vidi 
spec. ex hort. Herrenh,). 


Å 
; 
] 


É 
å 
- 
3 
E 
å 
E 
Å 
i 
| 
| 
i 
' 
i 


rr 


15 


C. (Euchamaedorea) Bartlingiana. Wendl. I. c. 60, 
— Staaer meget nær den foregaaende, men er uden Tvivl en 
vel begrundet Art, Bladene graaliggrånne, noget kortere (3—34"”), 
Smaabladene færre, 5—6 paa hver Side, parviis nærmere hinan- 
den (1—4”), smallere, mere gradviis og længere tilspidsede, mere 
S-formig krummede, og Hovednerven gaaer foroven nærmere ud 
mod Randen. De åverste ved Grunden forenede Smaablade ere 
meget længere (10). Hunkolben 20” lang; 6—8 stive, oprette, 
4, $” lange Grene, gulgrønne ligesom Blomsterne. Disse ere mere 
fjernede fra hinanden end hos den foregaaende, fladere og mere 
nedsænkede i Gruberne. Det indre Blomsterdækkes Blade ere 
bredere, næsten nyredannede, Frugtknuden kortere og meget bre- 
dere ved Grunden. — Ny Granada. (v. spec, ex Hort. Herrenh.) 

C. (Euchamaedorea?) brevifrons. Wendl. |. c. 61. 


" Da Hunblomsterne ikke ere kjendte af denne Årt, er det endnu 


tvivlsomt om den hårer herhen. Bladene meget korte 21— 22". 
6—8 Par Smaablade, parviis meget nær hinanden; Afstanden 
mellem Parrene næsten 44". De ere glindsende grønne , smal- 
lere end hos C. gracilis, længere tilspidsede og mere S-formigt 
krummede. Hankolben 12” lang, med 9—12 nedhængende 10" 


lange Grene — Ny Granada. 


Subgenus 2. Chamaedoropsis Subg. n. 


Flores feminei e basi subrotunda globosi nec in scrobiculis 
immersi, Perigonium exter. cupulare, trilobum. Perig. inter. foliola 
rotunda, .ovarium amplectentia.  Ovarium e basi angusta subglo- 
bosum, stigmatibus exserlis. .Baccae saepius globosae. — Caudex 
gracilis rectus v. longissimus flexuosus subscandens. Folia pinnata; 
pinnåe saepius numerosae, angustae, rigidiusculae, basi callosae. 
Spadices inter folia perrumpentes. 

Chamaedorea elatior Mart. (Linnæa 1830) og de med samme 
nær beslægtede Arter danne de mest typiske Former, som ligge 
lil Grund for denne Underslægt, hvis væsentligste Charakteer be- 


staaer i den kugleformede Hunblomst, som ikke er nedsænket i 


16 


Kolben og den kugleformede Frugtknude. Flere af de Arter, 
som håre herhen, ere imidlertid endnu saa ufuldstændig kjendte 
og have en saa afvigende Habitus, at det maaskee i Tiden vil 
blive nodvendigt at henfåre dem til egne Underslægter. 

f) Legitimæ vel desmoncoideæ. 

Caudex saepius longissimus, flexuosus, ope pinnarum adscen 
dens. Folia longissima, ex orificio vaginae refracto-dependentia, va— 
ginis longissimis cylindricis coriaceis clausis, peliolis brevissimis, 
pinnis numerosis  lineari-lanceolatis rigidis plicalis longissime 
acuminalis, basi callosis reduplicatis, remotis alternis, sursum sae- 
pius decrescentibus oppositis deflexis, summis connatis hamae- 
formibus. Pedunculus brevis. 

Den meget lange, tynde og bugtede Stamme, Bladene med 
meget store læderagtige Skeder, næsten uden Bladstilk, de 
lange smalle, stive Smaablade (ved Grunden forsynede med en 
lyk, haard Knude), som mod Enden af Bladet aftage grad- 
viis i Stårrelse og tilsidst omdannes til bruskagtige nedad- 
vendte Hager, der tjene til Fasthæftning paa de omgivende 
Træer, give de herhenhårende Arter et fra alle andre Chamae- 
doreer meget afvigende Udseende, som end mere foråges derved, 
at Bladstilken lige over Skeden er knækket tilbage, saa at Bla- 


dene hænge ned over Stammen, naar de ikke ved de hagefor- 


mede Smaablades Tilhæftning til andre Gjenstande holdes iveiret…" 


Køolbestilken er kortere end Bladskederne, saa at Kolben maa 
gjennembryde Skeden baade af det Blad, som udspringer fra 
samme Ledknude, og af det, som sidder nedenunder. Hele Kol- 
bestilken er saaledes omsluttet af Bladskederne, og kun Grenene 
komme tilsyne. å 

C. (Chamaedoropsis) elatior. (Mart.) Linnæa 1830. 
205. — Chamaedorea elatior Mart. Hist. Palm, pro parle. — 
Wendl. Otto et Didr. Gartenz. 4853. 171. — Cham. scandens 
Liebm. in Mart. Hist, Palm, 3. 348. ; 

Folia 6' longa, vaginae 18” Ig., petiolus 19—3”, pinnae 
utrinsecus 15—16, 3 inferiores angustissimae approximatae, mediae 


Fi 


17 


40” longæ. Rami spadicis fem. 45—22, båsi patentes, dein 
erecti, 7—8” longi. 

Denne Art blev allerede opdaget af Schiede i Mexico 1829 
og beskrevet af Martius i Linnaea; men hans Beskrivelse var saa 
ufuldstændig, at det er meget undskyldeligt, at Liebmann ikke 
har kunnet gjenkjende den, men beskrevet den som en ny Årt 
under Navn af C. scandens. Efter Undersågelse af Original- 

> Exemplarer, som opbevares i det kongelige Herbarium i Berlin, 
og levende Planter fra Haven i Herrenhausen har Wendland anseet 
det for sandsynligt, at den ægte C. elatior falder sammen med 
Liebmanns C. scandens, hvilket jeg nu ved nærmere Kjendskab 
til denne Art tår erklære udenfor al Tvivl. — Den voxer i 
Ostkystens Urskove imellem 2—3000'. 

C. (Chamaedoropsis) desmoncoides (Wendl.) Otto 
u. Dietr. I. c. 477. Ab antecedenti specie differt: petiolo bre- 
viore (1—2"”), pinnis longioribus abruptius et longius acuminatis 
oppositis suboppositisve, spadice magis reflexo, ramis patenti- 
reflexis,  floris fem. perig. inter. foliolis subrotundis apice levis- 
sime acuminatis, baccis majoribus (vidi spec, ex hort. Herrenh.). 

C. (Chamaedoropsis) resinifera (Wendl.) 1. c. 179. 
Affinis antecedenti, a qua tamen differt: foliis brevioribus (4—5"), 
petiolis nullis, pinnis minoribus, basilaribus 5—7 multo mino- 
ribus valde approximatis, callo basilari longiore et angustiore, 
spadicibus masculis inferne dublicato-ramosissimis, fem. ramis 
erecto-appressis, foliolis perig. inter. latioribus tenuioribus nervis 
paucioribus sed distinctioribus percursis, stigmatibus multo lon- 
gioribus reflexis (vidi specim. ex hort, Herrenh.). — Den har lige- 
som den foregaaende hjemme i Mexico. 

C. (Chamaedoropsis) affinis (Liebm.) — Chamaedorea 
affinis Liebm. in Mart. Hist. Palm. 3. 308. Å tribus antecedentibus 
recedit: foliis brevioribus, pinnis multo minoribus tenuioribus 
callo minore instructis, omnibus alternis nec hamaeformibus ullis. 
Rami spadicis fem. ut in C. resinifera erecto-subappressi; perig. 

2 


18 


interioris foliola subrotunda apice acuminala. — Liebmann fandt den 
i Chinantlas Bjergskove i en Håide af 3000'. 
+) Anguste pinnatae. 

Caudex erectus.  Folia maxima erecto-patentia, pinnis nume= 
rosis approximatis lineari-lanceolatis, 

C. (Chamaedoropsis) graminifolia (Wendl.) Ind. 
Palm. 62. 

Pinnae utrinsecus 36—42, binae approximatae, inferiores 
suboppositae, patentes, lineari-lanceolatae, 10—12” longae, obscure 
virides, flavescentes,- basis triangularis lalere altero calloso, al- 


tero reduplicalo subsaccato, nervo medio et duobus intramarginalibus 


prominulis.  Spadicis- masculi pedunculus 43—14” longus, ramis 


longissimis (12”) pendulis. Flor, masc, lineam longi, ovati, 
densi. Perigon, exterius minutissimum, virescens, interius vix sti- 
pitatum, flavescens, laviniis apice liberis . (vidi specim. ex hort. 
Herrenh,). 

Den har af alle Chamædoreer de smalleste Blade og ud- 
mærker sig ved Hankolbens meget lange Grene, der næsten 
have samme Længde som Kolbestilken, og ved det indre Blomster- 
dække, der næsten mangler Stilk.  Hunplanten ukjendt … Den 
antages at. have hjemme i Centralamerika. 

C. (Chamaedoropsis) Karwinskiana (Wendl.) in Otto 
et Dietr. Garlenz. 1853. 179. — Cham. elatior Mart, in Otto et 
Dietr. 1. c.…. 4834. 246... — Ejusd. Hist. Palm. 3. 457 pro 
parte. 

Caudex 48' et ultra longus, stoloniferus, mnodis mediis 
10—12% distantibus. Pinnae utrinsecus 27—33, lineari-lanceolatae 
1' 1g., 11—41” JL, nervis secundariis utrinsecus 4—35.  Spadix 
masc. 15—20” Ig., ramis 20—26 pendulis 7—8” Ig. . Flores 
iis €. graminifoliae similes, sed minus densi, perig. exsterius mullo 
majus, albescens, interius longius stipitatum. Spadix fem. 16—20"” 
lg., ramis 18 patentibus 6—7” Ilg., fructiferis. tument bus miniatis, 
bacecis obløngis nigris (vidi spec. ex hort. Herrenh.). 


Wendland har viist, at denne Art af Martius i Hist Palm. 


19 


er bleven forvexlet med C. elatior. Den har en eiendommelig 
Habitus ved Skud, som i Mængde skyde op fra Udlåbere. Blom- 
sterne ere gule og ildelugtende. Den har hjemme i Mexico. 

C. (Chamaedoropsis)costaricanas sp.n. Folia elongato- 
ovata, glaucescentia, 34” longa. Vagina?  Petiolus 3” lg., tri- 
gonus, supra canaliculatus. Pinnae utrinsecus 18—20, elongato- 
lanceolatae, acuminatae, inferiores 4 lineares, 6—-7" I1g., aggre- 
gatae, proxima paria 3—Å4 opposita, ceterae alternantes aequidi- 
stantes, mediae 4'lg., 12—14"" 1t., basi contractae, nervo medio 
et utrinsecus duobus laleralibus prominulis flavescentibus, summae 
confluentes.  Spadix masc. 1' 4'"' lg., simpliciter ramosus, pe- 
dunculus pedalis, crassus, compressus; spathae 5— 6, cylindricae, 
clausae; apice obligue apertae, bifidae, albido-virescentes; rachis 
7—8" longus, angulatus, curvatus; rami 24—26, 6” longi, pa- 
tentes. Flores in specim. meis nøndum aperti. 

Jeg fandt den i de fugtige Skove ved Turrialva paa Ostsiden 


af Costa Rica (3—4000'). 1 Finnernes Form har den megen 


Lighed med C. macrospadix n., men er ellers meget forskjellig 
fra denne. , 
C. (Chamaedoropsis) pochutlensis (Liebm.) — Mart. I. 
c. 3. 308. "Caudex gracilis, elatus, dense annulatus. + Pinnae 
numerosae, elongato-lanceolatae, acutae, 9” I1g., 10—11”' Ht. Spa- 
dicis masc. pedunculus pedalis, rachis . brevis (34” lg.), rami 
12—13 longissimi (4' lg.) filiformes deflexo-penduli. 
Voxer ifålge Liebmann i Urskovene paa Vestkysten af Mexico 
i Districtet Pochutla påa 46? n. Br. i en Iåide af 1200—1500". 
C. (Chamaedoropsis) montana (Liebm.) Marl. I. c. 3. 
308. Caudex dense annulatus, abbreviatus. Pinnae numerosae, 
distantia 11—2/" per paria approximatae, rigidae, plicatae, anguste 
lanceolatae, acutae, basi contractae, callosae, 18—19” Ig., 1” lt., 
summis confluentibus.  Spadicis fem. pedunculus 8” I1g., rachis 
angulata 2—94 1g., rami 10—11 adrecto-patentes, coarctali, 
subflexuosi, 5” lg. Perig. inter. foliola subreniformia.  Baccae 
globosae, nigrae, 4” longae., 
9+ 


20 


Spadice. femineo, (fore et fruclu C. elatiori et C. affni valde si- 
milis, sed rachis multo brevior, rami magis patentes curvalique. 
Ab hisce speciebus praeterea caudice abbreviato et pinnis summis 
confluentibus recedit. 

Liebmann fandt den i Bjergskovene i de åstlige Dele af 
Departementet Oajaca paa 2—3000' Håide. 

C.(Chamaedoropsis?) macrospadix sp.n. -Caudex in 
specim. jam fructiferis brevissimus, vix ullus.  Folia elongato- 
obovata longepetiolata, erecto-patentia; vaginae sublignosae, clausae, 
fuscescentes, 74” lg., inferne cylindricae, apicem versus postice 
compressiusculae, antice oblique apertae, auriculatae; petioli com- 
presso- trigoni, supra canaliculati, 4' lg.; rachis 2' lg. pinnae 
utrinsecus 410—42, alternae, anguste lanceolatae, acuminatae, basi 
contractae, plicatae, obscure virides, nervo medio valde obli- 
quo et duobus intramarginalibus validis flavescentibus, secundariis 
utrinsecus 3 prominulis infimae 4 aggregatae, 7—8”longae, mediae 
1/ et ultra I1g., 141—42” lt., fere aequidistantes, superiores di- 
stantia 4—41” per paria approximatae, summae confluentes. Spa- 
dices masc. longissimi, subradicales, folia subaequantes; pedunculus 
3" Ig.…, spathae 6-—7 fuscescentes, cylindricae, 10—12”” longae, 
clausae, apice oblique apertae; rachis brevis (3—4/"), subangula - 
lus; rami 24—26, graciles, declinati, 8” lg., densiflori. Flores 
parvi (4'” Ig.) subglobosi, virescenies, perig. inter. foliola apice 
coadunata. 

Jeg fandt den i Turrialvas Bjergskove paa Ostsiden af Costa 
Rica (3 —4000'). De langstilkede Blade med et ikke stort Antal 
Finner, som tilligemed de meget langstilkede Kolber udgaae fra 
en neppe synlig Stamme, give denne Art en fra alle andre Cha- 
mædoreer meget afvigende Habitus. i 

C. (Chamædoropsis?) radicalis (Mart.) Il. c. 308. 


Denne Palmes nærmeste Slægtskab er endnu tvivlsomt. Den 


er forsynet med Udlåbere ligesom C. Karwinskiana, men har korte EF 


(11—2" lange) Blade, og Kolben deler sig i faa oprette Grene. 


Den er funden af Karwinski i Mexico mellem 241 og 229 n. Br. 


ei 


Æt). Aggregatae. 

Cåudex elatus (1%—15') erectus.  Folia magna (4— 5" 
erecto- patentia, pinnis numerosis elongato- v. lineari - lanceo- 
latis in greges approximaltis. 

C. (Chamaedoropsis?) glaucifolia (Wendl.) Ind. Palm. 
64. Pinnae utrinsecus 90—80 lineari-lanceolatae, 15—417” I1g., 
3—4/” It, 4—7 in greges irregulares approximatae. 

Hanplanten dyrkes i den botaniske Have i Brissel og an- 
tages at have hjemme i Chiapas. : 

C. (Chamaedoropsis?) Klotzschiana (Wendl.) I. c. 63. 
Pinnae utrinsecus 15—418, elongato-lanceolatae, acuminatae, basi al- 
tero latere callosae, altero reduplicato-subsaccatae, mediae 1' lg. 
11” 1t,, ternae in greges subopposilos approximatae (vidi spec, ex 
hort. Herrenb.). Den har hjemme i Mexico. 

+4%%) Late pinnatae. 

Caudex erectus, elatus (6—12”). Folia mediocria (247—33"), 
erecto-patentia, pinnis paucioribus (utrinsecus 5—12) trapezoideis 
v. elongato-oblongis subsigmoideo-curvatis. 

Cham. lunata danner Typus for denne Afdeling, som ved 
faa og brede Finner slutter sig nærmest til Euchamaedorea. 

+) floribus mase. oblongis, perig. inter. foliolis apice liberis. 

C. (Chamaedoropsis) lunata (Liebm.) Mart. I. c. 3. 307. 
Pinnæ ttrinsecus 6 oblongo-trapezoideae, summis. confluentibus, 
Pedunculus spadicis masc. ferme pedalis, rachis 4” 1g.; rami 
15—46, declinato-penduli, 8” Ig.; perig. inter. siccatione nigrescens. 

Liebmann fandt den i Urskoven langs Mexicos Østkyst 
imellem 20—24? n. Br., paa 500'/—1200' Håide. 

++) floribus masculis subglobosis, foliolis perig. inter. apice coadunatis. 

C. (Chamaedoropsis) Lindeniana (Wendl.) in Otto et 
Dietr. I. c. 14853. 139. Pinnae utrinsecus 5 oblongo-trapezoideae, 
mediae 10—41''1g., 4—4,5” lt., infimae 3 approximatae reflexo- 


patentes, summis late confluentibus. Pedunculus spadicis fem. 


, 14—45” I1g., rachis 3—4”, rami 15—20 adrecti, graciles, an- 


"gulati, leviter Mexuosi, apice nudi. Flores minutissimi (1'Y lg.) 


22 


flavescenti-virides basi in scrobiculis subimmersi.  Foliola perig. 
inter, rotundo-ovata (vidi spec. ex hort. Herrenh.). 

Den ligner i Bladene 'C.lunata, men den har færre og meget 
bredere Finner. Stammer fra Mexico. 

C. (Chamaedoropsis) Schiedeana (Mart.) in Linnaea 
1830. 204.  Folia longe petiolata, pinnis utrinsecus 10—42, late 
lanceolatis, binis approximatis, superioribus oppositis, summis 
confluentibus.  Spadicis masc. rami numerosi longissmi curvato- 
adrecti, fem, 12—15 tenues, inferiores patentes,  superiores 
adrecti. 

En af de tidligst kjendte og mest almindelig, udbredte Arter. 
Voxer i Mexico og den nordlige Deel af Centralamerika, fra 
14—22? n, B. påa 500—3000". Håide. 

Chamaedorea conecolor Mart. (1. c. 3. 160) synes, saa- 
vidt man kan slutte af den meget korte Beskrivelse, ogsaa at 
håre til denne Afdeling og at være nærmest beslægtet med C. 
lunata og Lindeniana. 

52%) Confiuentes. . 

Caudex gracillimus, humilis, procumbens, dense annulatus. 
Folia parva tenera, pinnis in dimidia parte superiore racheos in la- | 
minam bifidam confluentes. 

ir (Chamaedoropsis) membranacea sp.n. Caudex in 
specim, jam fructiferis pedalis, procumbens, inferne radicans, 3!” 
diametro; nodis 4” distantibus.  Folia longe petiolata, tenuis- 
sime membranacea, laete viridia, 42" longa; vaginae 4” lg., cy- 
lindricae, clausae, apice oblique apertae; spetioli tenuissimi, com- 
presso-trigoni, 5” lg., supra leviter canaliculali; pinnae utrinsecus 
6—7, inferiores 6 binae approximatae, suboppositae, aequales, lan- 
ceolatae, falcatae, longe acuminatae, 5—6” lg, 9—40"” lt., nervis 
4. aequidistantibus validioribus percursae, superiores 6—7 in la- 
minam terminalem nervis circiter 20 percursam sapice bifidam, 
altero latere saepius irregulariter pinnatifidam confluentes. Spadix" 
fem. 8” lg., infra comam enatus; pedunculus 5'” lg. inferne 
compressus, spathis, ut videtur, 5 (in specim. meis jam ferme de- 


23 


lapsis) fuscescentibus tectus; rachis 14 —2%” 1g., angulatla; rami 
6; adrecti,: 24% lg. Flores remotiusculi, nigrescentes, perig. 
exter. lobis (sub fructu) undulato-reflexis, interioris foliolis subro- 
tundis concavis, ventrali ceteris fere duplo minore. Bacca oblique 
oblonga, nigra, 4—5"" lg., basi stigmatibus coronata, pericarpio 
lenui sicco.rugoso nitido, semine ovato, embryone in medio 
dorso. 

Jeg fandt denne lille Palme, som nå Bladenes Form og 
Tyndhed er meget afvigende fra ,alle Chamædoreer,; i de yppige 
Bjergskove paa Pantasmo i Provindsen Segovia paa den nord- 


ligste Grændse af Nicaragua, med Frugt i Januar. 


Subgenus 3. Chamaedorella n. 


Flores feminei ovatli nec in scrobiculis immersi. Perigonium 
exterius virescens,, cupulare, trilobum; interioris flavescentis fo- 
liola ovata, laxa. Ovarium obovatum, stigmatibus inclusis, Bacca? 
— Caudex erectus. Folia pinnata erecto-patentia, lepidibus mi- 
nimis obsita, glaucescentia, pinnis elongato-lanceolatis, summis 
confluentibus.  Spadices infra comam patentes, masculi simpli- 
citer ramosi, ramis numerosis pendulis, feminei duplicato-ramosi, 
ramis tenuissimis patentibus. 

Denne Underslægt er væsentlig forskjellig fra de foregaaende 
ved Hunblomsternes ægformede gule indre Blomsterdække og ved 
Hunkolbens meget tynde deelte Grene, hvorved den faaer megen 
Lighed med Collinia; men denne har et tredeelt indre Blomster- 
dække og klappet Knopleie. Hos den eneste herhenhårende Art have 
Bladene en graalig Farve og ere beklædte med meget smaa tætte Skjæl. 

C. (Chamaedorella) lepidota (Wendl.) in Otlo et 
Dietr. 1::c. 4853. 4139 (vidi spec. ex hort. Herrenh.)- 

I Bladene har den nogen Lighed med C. Schiedeana. Den 
er indført i de "belgiske: Haver, hvor: den tidligere dyrkedes 
under Navn af C. velutina. Ifålge Galeotti stammer den fra Mexico 
og ifålge Linden fra Ny Granada, men det er ikke rimeligt, at 
den har bjemme begge Steder. 


24 


Subgenus 4. Psilostachys n. - 

Flores flavescentes, masculi femineis 2—3plo. majores. Hi 
depresso-globosi, in scrobiculis subimmersi. Perig. exter. fere 
triphyllum interius subaequans, hujus foliola rotunda, concava, 
ovarium arcte amplectentia.  Staminum rudimenta minutissima. 
Ovarium obovatum; stigmata minutissima, erecta, exserta. Bacca? 
Flores masc. compresso - globosi. Perig. exter.  minutissi- 
mum, membranaceum, annuliforme, trilobum, lobis brevissimis 
latissimis, inter. breviter stipitatum, foliolis apice coadunatis. 
Antherarum loculi.conjuncti. Caudex erectus, gracilis, dense an- 
nulatus. Folia erecto-patentia, simplicia, obovata, apice furcata, 
vaginis brevibus ovato-oblongis apertis,  petiolis brevissimis. 
Spadices inter v. infra comam enati, adrecti, longe pedunculati; 
masc. 4—6ramosi, ramis densifloris pendulis; fem. simplices v. 
2—3ramosi, ramis geminis ternisve carnosis elongatis erectis 
curvatis. 

Denne Underslægt staaer med Hensyn til. Hunblomsternes 
Form midt imellem Euchamaedorea og Chamaedoropsis, men er i 
Bladene og Blomsterstanden meget forskjellig fra begge. 

C. (Psilostachys) geonomaeformis (Wendl.) — Cha- 
maedorea geonomaeformis Wendl. Otto et Dietr. I. c. 1852. 

Denne smukke lille Palme blev indført af Warscewicz fra 
Guatemala i det Van Houtte'ske Etablissement.  Exemplarer fra 
den kongelige Have i Herrenhausen ved Hannover have blomstret 


i vor botaniske Have. 


Subgenus 5. Nunnezharia Ruiz et Pav. " 


Flores flavescentes, masc. et fem. aequales. Hi globosi nec 
immersi.  Perig. exter. cupuliforme tripartitum, inter. triphyllum, 
foliolis suborbicularibus... Staminum rudimentum nullum.  Ova- 
rium ovato-globosum, stigmata revoluta. Flores masc,. globosi. 
Perig. exter. cupuliforme virescens (ripartitum, lobis rolundatis, 
inter. obovato-globosum vix stipitalum, foliolis apice liberis. An- 


therarum loculi sejuncti, basi et præsertim apice divergentes. 


ma ae gå 


DSE ET REESE ERR ENE SEE 


2å 


Caudex erectus' gracilis. Folia simplicia, furcato-bipartita,. vaginis 
cylindricis clausis. Spadices masc. et fem. aequales, breviter pe- 
dunculati, ramosi, ramis paucis adrectis curvatis (vidi flor.-masc. 
in herb. Hort. Hafn. a cl. Martio miss.). 

Nunnezharia slutter sig vel i det Hele temmelig nær til den 
foregaaende Underslægt, men er dog meget vel sondret fra denne 
baade ved Blomstens Bygning og ved sin Habitus, Hanblomsterne ere 
især meget forskjellige ved Ståvknappernes Form og ved et stort 
dybt deelt ydre Blomsterdække. Han- og Hunkolberne ere mere 
eensdannede end. hos alle andre Chamædoreer og have samme 
Antal korte, opstaaende, krummede Grene. Bladskederne ere cy- 
lindriske og lukkede. Herhen hårer kun een Art, som af Ruiz 
og Pavon henfårtes til en egen Slægt, men af Martius blev for- 
enet. med Chamaedorea. 

C. (Nunnezharia) fragrans (Ruiz. et Pav.) Chamaedorea 
fragrans Mart. I. c. 2. 4. t. 3. Nunnezharia fragrans Ruiz. et Pav. 
Prodrs: florsiperssetehik 437 t. 34. 


Stammen 4—6” håi. Den har bjemme i Peru, 


Dasystachys g. n. 
Stachyophorbe Klotzsch sed non Liebm. 

Flores hexagoni densissime congesti. Masc. Perig. exter. mem- 
branaceum albidum annuliformi-trilobum, interioris foliola carnosula 
atroviridia, concaviuscula, døorso compressa, apice depresso-plana con- 
niventia, praefloratione valvata. - Filamenta plana; antherae minutae, 


introrsae, dorso affixae, oblique incumbentes. Fem. Perig. exter. eu- 


"pulare, membranaceum, albidum, interius alte amplectens, irregulari- 


ter multilobum; interioris foliola subreniformia, concava, compresso- 
trigona, apice carnosa depressa, duobus exterioribus, tertio inte- 
riore et subcymbaeformi, praefloratione convoluto-imbricata. Stami- 
nodia 5—6 inaequalia. Ovarium elongatlo-ovatum, subtrigonum, 
apice attenuatum; stigmata tria reflexa, longe exserta. — Caudex 
erectus, abbreviatus, dense annulatus.  Folia simplicia, erecto- 


patentia, bifido-furcata, vaginis clausis.  Spadices simplices, 


26 


erecti, longius pedunculati, solitarii, bini. v. tern, infra v. inter 
folia enati. Flores octoseriatim orti, in racheos scrobiculis den- 
sissime congesti. 

Denne Slægt slutter sig nærmest til Stephanostacbys, med 
hvilken den stemmer overéeens i Hanblomstens indre stilklåse 
Blomsterdække, i Ståvknappernes Form og de tætsiddende Blom- 
ster, men er forresten meget forskjellig baade ved Blomsternes 
Form og ved sin Habitus. Den eneste bekjendte Art blev af Klotzsch 
henfårt til Stachyophorbe Lbm,, en Feiltagelse, som paa Grund 
af den meget korte og tildeels urigtige Beskrivelse af denne 
Slægt var meget undskyldelig.  Dasystachys og Stachyophorbe 
kunne betragtes som analoge Slægter af to forskjellige Grupper; 
hiin staaer i samme Forhold til Stephanotachys, som denne til 
Chamaedorea. 

D. Deckeriana (Kl.). — Stachyophorbe Deckeriana. Kl. in 
Otto et Dietr. I. c, 363. — Caudex 3—4/ longus, 4'" diametro. 
Folia 2' longa. Spadix fem. 45”, masc. 6” longus (vidi spec, ex 
hort. Herrenh.). 

Den er indfårt 1849 af Warscewicz fra Guatemala og blom- 
strede forste Gang i Over-Hofbogtrykker Deckers store Palme- 
huus i Berlin (1852). 


Stephanostachys Kl. 


Flores masc. tetragoni, depressi v. subglobosi.  Perigonium 
exterius minutissimum v. fere evanescens, annuliforme . triden- 
tatum v. ferme triphyllum,  tenuissime membranaceum,  laci- 
niis linearibus excisuris maximis inter se remotis.  Perig. inter. 
tetragono-globosum, "depressum, triphyllum, foliolis subcarnosis 
concavis medio dorso incrassatis subcompressis conniventibus, 
praefloratione valvatis v. subvalvatis. Antherae introrsae, dorso af- 
fixae, oblique incumbentes. Flor. fem. depresso-globosi. . Perig. 
exter. profunde tripartitum, inter. triphyllum, foliolis rotundatis 
concaviusculis ovarium laxe amplectentibus, praefloratione convo- 


luto-imbricatis, — Ovarium subglobosumy stigmata reflexa. — 


27 


Caudex abbreviatus, dense annulatus, interdum dichotomo-parli- 
tus. Folia pinnata, vaginis cylindricis: clausis apice oblique aper- 
tis, pinnis numerosis anguste lanceolatis falcatis v. linearibus 
longe acuminatis nervis validis percursis. Spadices breviter pe- 
dunculati, simpliciter ramosi, densiflori, spathis virescentibus laxe 
vaginantibus, masc. mulliramosi, ramis pendulis, fem. paucira- 
mosi, ramis erecti. 

Klotzsch betragter Stephanostacbys som en Underslægt af 
Chamaedorea, men denne udmærkede Botaniker er ikke bleven 
opmærksom paa flere Forhold i Blomstens Bygning. hvorved saa- 
vel den Art, hvorpaa han grundede sin Underslægt, som de 
Arter, der senere ere blevne henfårte til denne, adskille sig saa 
væsentlig fra Chamaedorea, at selv de Botanikere, som give Slægterne 
en mere udvidet Begrændsning end jeg anseer for rigtig; ikke 
vilde: kunne henføre disse Planter til samme Slægt. — Hanblom- 
stens ydre Blomsterdække er nemlig saa lille, at det kun opdages 
ved en omhyggelig Undersågelse, eller det bestaaér af tre meget 
tynde, ved store Udskjæringer adskilte, næsten frie Blade, og 
dens indre Blomsterdække 'er stilklåst.. Desuden ere de herhen- 
hårende Arter meget forskjellige fra Chamaedorea ved . Hunblom- 
stens Form og i deres heéle Habitus. Stammen er lav og: be- 
staaer af korte Led, Smaabladene- oftest store med stærkt frem- 
trædende Aarer, Blomsterne sidde meget tæt, navnlig Hanblom- 
sterne, saa at disse ved det gjensidige Tryk blive kantede, og 
den korte Kolbestilk er omgiven af store, grånlige, låst omslut- 
tende Hylsterblade.. S. Casperiana er saa afvigende fra de andre 
Arter i Hanblomstens Bygning, at det vistnok vilde være rigtigst 
at henfåre den til en egen Underslægt, om ikke Slægt; men da jeg 
kun kjender Hanplanten, har jeg ikke villet foretage nogen Sondring. 
z) Florum masc. perigonium exterius fere triphyllum, syng linearibus. albi- 

dis perigonium interius subaequan' 

Stephanostachys Casperiana (Kl.). — Chamaedorea 
(Stephanostacbys) Casperiana Kl. in Otto: et Dietr. 1.'c, 1852. 
363 (vidi spec. masc. ex hort, Herrenb,). 


28 


Denne Art er kun kjendt af dyrkede Exemplarer, opkomne 


af Fro, som vare samlede i Guatemala af Warscewicz. 


++) Florum masc. perigonium exterius minutissimum, evanescens, annuliforme, 
: triden 


Stephanostachys Wendlandiana sp. n. 


Chamaedorea Tepejilote Wendl. Ind. palm. 65. -— Folia 4” longa ; 
petiolus pedalis supra inferne canaliculatus dorso fascia albida nota- 
lus. Pinnae utrinsecus 18-20, anguste lanceolatae, longe acuminatae, 
leviter falcatae, mediae 20” lg., 4147” et ultra It., alternae, binac 
approximatae, inferiores suboppositae, fusco-maculatae, siccae fra- 
giles, nervis 7 validis percursae. Spadix masc. 14” Ig.  Pedun- 
culus pedalis gracilis, subteres, curvatus, Spathae 7 laxae, char- 
taceae, virescentes, striatae; quinta et sexta a basi 40” Ig., su- 
perne dilatatae, ad medium clausae, apice acuminatae, septima 
sexlo multo: minor apice truncata.  Rami numerosi (20—2535), 
6” lg. Flores densissime sexserialim orti, flavescenti-virides. 
Spadix fem. 40” Ig.; rami 6—7 erecti v. adrecto-patentes, 3” lg. 
Flores densissime  sexseriatim  dispositi, in scrobiculis im- 
mersi. 

Affinis S. Tepejilote Liebm., a qua differt: ramis spad. 
masc. multo numerosioribus , floribus sexseriatim  dispositis, 
dentibus perigonii exter. -longioribus, interioris foliolis obtu- 
sioribus. ; 

Denne Art dyrkes i det store Palmehuus i den kongelige 
Have ved Herrenhausen, hvorfra jeg ved Herr Wendlands Fore- 
kommenhed har faaet tårrede Exemplarer under Navn af Chamae- 


dorea Tepejilote Liebm. 


Stephanostachys Tepejilote (Liebm.) — Chamaedorea 
Tepejilote Liebm. in Mart. |. c. 3. 308. 

Liebmann fandt den i Bunden af de dybe Baranker paa 
Østkysten af Mexico fra 45—49? n. Br. paa 4000” Håide. De 
unge Kolber spises; heraf den aztekiske Benævnelse Tepejilote 


(s: cerebrum plantae montanae). 


| 


29 


"Stephanostachys Martiana (Wendl.). — Chamaedorea 
(Stephanostachys) Martiana Wendi. in Otto et Dietr. I. c. 41853. 
137 (vidi spec. ex hort, Herrenh,). 

Habitu a ceteris valde recedit, caudex enim, ut videtur re- 
pens, dichotomo -partilus est, et folii longepetiolatli pinnae multo 
minores, lineares. 

Den antages at have hjemme i Mexico, men er kun kjendt 


af dyrkede Exemplarer. 


Spathoscaphe g. n.%) 
Stephanostachyis spec. Wendl. 

Flores masc. obløngo-obovati. basi compressi.  Perigon. 
exter, breviter tubulosum, leviter trilobum, membranaceum; 
interius obovatum basi compressum, cum filamentis et pistillo 
rudimentario in stipitem solidum connatum, laciniis  oblongis 
vix Concavis, Antherae introrsae, dorso affixae, oblique incum- 
bentes. Flor. fem.? — Caudex erectus remote annulatus. 
Folia maxima, pinnata,  vaginis longissimis cylindricis  apice 
oblique apertis, pinnis elongato-oblongis remotis longe acu- 
minalis. Spadices infra comam enatli, brevissime pedunculati, 
densiflori;. masc. subumbellatim ramosi, ramis simplicibus pen- 
dulis; fem, simplices v. pauciramosi, erecti, crassi. Spathae cori- 
aceo-chartaceae, compressae, ad basin pedunculi confertae, summa 
elongato-cymbaeformis, accuminata, dorso applanata, ventre aperta. 

Denne Slægt adskiller sig væsentlig fra den foregaaende 
ved Hanblomsterne, som have et rårdannet, trelappet ydre 
Blomsterdække og et stilket indre Blomsterdække med næsten 
flade, aflange Flige, Desuden er den meget forskjellig i' Habi- 
tus, ved lange Stængelled, brede Smaablade og navnlig ved Hyl- 
sterbladene, som sidde tæt samlede ved Grunden af Kolbestil- 
ken, og af hvilke det åverste er stort, baaddannet og aabner sig 


paa den indvendige Side, og endelig ved den kortstilkede Kolbe, som 


F) Af ondgy og øxægn, en Baad. 


30 


gjennembryder Midten af Hylsterbladene og hos Hanplanten er 
skjærmformig forgrenet, men oftest enkelt hos Hunplanten. 
Spathoscaphe Arenbergiana (Wendl.). — Chamacdorea 
(Stephanostachys) Årenbergiana Wendl. Index palm. 66 (v. spec. 
ex hortu Herrenh.,). 
Denne Årt er kun kjendt af dyrkede Exemplarer, men an- 


lages at have hjemme i Centralamerika. 


Iriartea Ruiz et Pav. 


Iriartea durissima sp. n. 

Caudex rectus, strictus, 100—450 pedes altus, diametro 8—40 
pollicum, laevigatus, annulatus, cinérascens, radicibus extraterraneis 
brunneis verrucosis 6—410 pedes longis suffultas. Corpus ligneum 

D (=] 
durissimum, gravissimum et eximie firmum. Folia longissima. multi- 
, , 


juga, vaginis sexpedalibus in cylindrum viridem apicem caudicis coro- 


nantem convolutis, vento agitante phalerum amoenissime fluctuantem , 


exhibentia. Pinnac alternae, herbaceae, glaucescentes, siccae fragiles, 
glabrae, elongato-oblongae. v. irregulariter rhombeae, apice et mar- 
gine superiore repando-erosae, nervis 45—16 parallelis prominen- 
tibus percursae, ferme 2 pedes longac, medio 42 poll. latae; basi 
contractae, 4 poll. latae, fusco-tomentosaåe. Inflørescentia mihi 
ignota, — Ab Iriartea praemorsa, cui maxime affinis, distinguitur 
pinnarum forma et magnitudine. 

Denne smukke Palme er" hyppig i Urskoven, som gjennem- 
skjæres af Floden San Juan i Nicaragua, hvor den paa mange 
Steder med sin yndige Krone rager høit op over de andre Skov- 
træer, Den bærer blandt Landets Indvaånere Navn af Maquenque 
og udmærker sig ved overordentlig haardt Ved. Det er den 
eneste Art af Slægten Iriartea, som hidtil er funden" nord for 
Panamatangen. 


Euterpe Gaertn. 


Martius angiver som Slægtscharakteer et trebladet ydre Blom- 


sterdække hos Hanblomsten, men lios (de to Arter, som beskrives 


5 31 


nedenfor, maa det snarere kaldes samblådet tredeclt, og del samme 
synes ogsaa at gjælde om de andre Arter ifålge de nåiaglige 
Analyser af Blomsterne i det store Palmeværk. Ligeledes frem- 
byde Ståvdragerne et Forhold, som hidtil er bleven overseet, idet 
den åverste Deel af Ståvtraaden er meget tynd og i Knopleiet 
tilbagebåiet. 
Euterpe macrospadix sp. k: 

foliis brevipetiolatis, pinnis utrinsecus 335—40, . binis approxi- 
matis suboppositis, longissimis linearibus punctis elevatis ad- 
spersis in. rachim . leviter decurrentibus,. spatha interiore cy- 
lindrica coriacea utrinque . attenuata fusco-tomentosa,  spadi- 
cis pedunculo crasso compresso ramis 2—3plo breviore, ra- 
mis numerosis sub anthesi erectis. floribusque . pube brevi 
conspersis, bracteolis 3—4 minulis membranaceis circa basin 
floris fem. in orbem dispositis, exteriore minutissimo et quasi 
nihil nisi margo scrobiculi pro flore femineo exsculpti, duo- 
bus v. tribus interioribus paulo majoribus triangularibus, flor. 
masc. perigon. exter. laciniis albidis triangularibus concayis acu- 
tis margine scariosa sibi imbricatis carinatis dorso basi callosis, 
perig. interioris foliolis oblique ovatis acutiusculis, floribus fem. glo- 
bosis, ovario ovato-globoso stipitato, stigmatibus vix COnspicuis. — 
Caudex erectus 50—S80. pedes altus. | Folia 7—8 pedes longa. 
Rachis subtetragona, 5—6'"7 diamelro, subtus convexo - semiteres 
tomento fusco detergibili tecta, supra bifacialis.  Pinnae mediae 
2 longae, 4” latae, siccae glaucescentes, subplicatae, nervis pri- 
mariis utrinsecus 5 prominentibus. Spatha interior. fere tripeda- 
lis. Pedunculus 8” l1g., 8—10/” diametro, basi semicirculari 2” 
lata caudici insidens. Rachis 40” Ig. - Rami sesquipedales. — 
Affinis E. eduli, a qua differt pinnis multo paucioribus, spathae 
interioris forma et vestimento, pedunculo multo longiore, brac- 
teolarum florumque omnibus partibus diversis. 

Voxer i den tætte Urskov ved Floden San Juan i Nicaragua 
i Nærheden af Sarapiqui, hvor jeg fandt den med Blomst i 


Marts. 


32 n 


Euterpe longepetiolata sp. n.: 


foliis longissime petiolatis,  petiolo et rachi dorso tomento 
fusco detergibili tectis,  pinnis  utrinsecus 20—925 alternis, 
binis approximatis, inferioribus ferme oppositis, lineari-lan- 
ceolatis acumine longo tenui terminatis, chartaceis,  rigidis, 
supra fuscescentibus nervo medio valido elevato, subtus pal- 
lidis nervis lateralibus primariis utrinsecus 4 percursis, inflo- 
rescentia longissima tenui tomento brevi fusco' detergibili tecta, 


spatha interiore coriacea clausa cylindrica, aperta lineari-lanceo- 


lata basi vaginante apice acumine tereti terminata glabrata fusco- 


punctata, pedunculo longissimo tenui tereti, ramis $—42 arrectis 
rachi 2—3plo longioribus, bracteolis tribus minutissimis mem- 
branaceis subaequalibus circa basin floris feminei in orbem dis 
positis, altera exteriore duos interiores amplectente, floris masc. 
perigonio exteriore basi obliquo, laciniis triangularibus acutis ca- 
rinato-concavis, margine sibi imbricatis, perig. interioris foliolis cori- 
aceis leviter striatis suboblique ovatis acutiusculis, floribus femin. 
subglobosis acutiusculis, ovario clavato, stigmatibus vix conspicuis. 

Folia 8—9" longa. Vaginae cylindricae, fuscae, apice oblique 
apertae.  Petioli teretes, subtrigoni, 2—3' longi.  Pinnae 13—2 
ig, flere 427 Rn. Spåthåe 24" lg., apertae medio 4” lt. Pedun- 
culi 1%" 1g., rachis 6—7”, rami 146—47” lg. — Åb omnibus 
speciebus adhuc notis omnibus partibus fuscescentibus, petiolis 
pedunculisque et spathis longissimis primo intuitu facile distin- 
guitur. . 

Jeg fandt den paa den ostlige Heldning af Cordilleren i 
Costa Rica i Nærheden af Turriålva i en Håide af henved 3000 
Fod, med Blomst i Mai. Den benævnes af Landets Beboere 
Pacaya Raton. 


Geonoma Willd. 


De talrige Årter, som indbefattes under" denne Slægt, 


vise "sad store Forskjelligheder baade i Blomstens Bygning og 


NET 
Er 


seer ig 


33 


i Habitus, at det vistnok vilde være rigtigst at fordele dem 
i flere Slægter, eller idetmindste i flere Underslægter. Jeg 
har imidlertid ikke havt tilstrækkeligt Materiale til Undersågelse 
til at jeg for Tiden tår foreslaae nogen Forandring; men jeg 
skal kun bemærke, at enkelte vigtige Forhold ved Blomsten ere 
blevne oversete af tidligere Forfattere, hvilket saa meget lettere 
kunde skee, da Blomsterne hos de fleste Arter ere meget smaa 
og tildeels ligge skjulte i Gruber. - De fleste Arter have saaledes 
to rudimentære Hanblomster i hver Grube ved Siden af den 
frugtbare Hunblomst, et Forhold, som ikke omtales af Martius, 
men som fårst er blevet udhævet af Wendlandf), og desuden 
har jeg hos alle de Arter, jeg har undersågt, fundet 1—3 smaa 
Dækblade, hvilke Organer ikke tidligere ere blevne iagttagne hos 
denne Slægt. 


£) Spadicibus duplicato-ramosissimis. 


Geonoma binervia'sp. n.: 


foliis pinnatis, pinnis utrinsecus 418—49 suboppositis lineari- 
lanceolatis falcatis acuminatis glaucescentibus rigidis supra bi- 
nerviis, superioribus alternatim latioribus et angustioribus, summis 
confluentibus, spadicibus maximis duplicato -ramosissimis, ramu- 
lis gracilibus fuscis lepidoto-hirsutis, foveolis margine inferiore 
bifidis, stylo longius exserto,. ' 

Caudex elatus, annulatus.  Folia 4—5"' longa; rachis gla- 
bra, nitida, supra bifacialis, ad latera sulcata, subtus con- 
vexa; pinnåe mediae 45—46” longaeé, vix pollicem latae, supra 
nervis duobus robustioribus percursae, subtus nervo medio et 
duobus marginalibus prominentibus, secundariis utrinsecus 3 pro- 
minulis. Spadix femineus 2/” longus; pedunculus communis basi 
semilunari affixus, compressus, 8—10”" crassus, glabratus; ra- 
chis flexuosa; rami. primarii crassi, basi lata rachem amplecten- 


tes, bractea lata brevissima semiamplexicauli suffulti, curvati, på- 


%) Linnaea 1856, p. 334. 


34 


tentes, 41' longi, pars inferior" ramulis carens semipedalis; ra-… 


muli floriferi teretiusculi, patentes subflexuosi, fuscescentes le- 


pidoto-hirtuli, 4—44/" longi, apice mucronati. Flores in quavi 
fovea terni, bracteola minutissima subrotunda suffulti, medio fruc- 
tifero, duobus lateralibus minutissimis rudimentariis.  Foliola 
perigonii exterioris sublanceolata , carinato-concava, margine te- 
nuissime membranacea, nitida, inaequalia, duobus posticis obli- 
quis. Perigonium interius exteriori paulo superans, trifidum 
laciniis acutiusculis pallidioribus. Urceolus staminum abortivorum 
cylindricus, leviter denticulatus, obscurus, aeque ac stylus exsertus. 
Stigmata tria recurva. Bacca immatura oblonga, utrinque acuta, 
nigrescens, 

Denne Årt stemmer nærmest overeens med G. multiflora og 
Pohliana, men er dog væsentlig forskjellig fra begge. Den har 
af alle bekjendte Arter den stårste Blomsterstand og er let 
kjendelig ved to stærkt fremragende Aarer paa Overfladen af 
Finnerne. — Jeg fandt den i den tætte Urskov ved Bredderne af 


Floden San Juan, med Blomst og umodne Frugter i Februar. 


s%) Spadicibus simpliciter ramosis. 
E Geonoma trifurcata sp. n.: 


tota fuscescens, foliis obovato-lanceolatis basi-cuneatis apice bifi- 
dis, tandem irregulariter pinnato-fissis, laciniis oblongis non- 
nihil introrsum falcatis acuminåtlis, rachi supra inferne excavala 
glabra nitidula, dein acute bifacialis, subtus convexa tlomento 
fusco detergibili tecta, pedunculo gracili compresso fusco rigido, 
spadice trifurcato, ramis. aequalibus teretibus apice mucronatis 
reclis vel curvatis, lateralibus patentibus, alveolorum labio' in- 
feriore integro revoluto, baccis (vix maturis) oblique oblongis 
subcompressis utrinque acutis fuscis striatis. 

Folii lamina 21—3' longa, 6—8” lata, percursa linearum 
1% distantia nervis primariis parallelis, quorum alterni subtus 
solummodo prominent supra sulcum tenuem exhibentes, nervo 


secundario utrinsecus 4 sublus prominulo supra vix - conspicuo; 


i 
i 
i 
i 
Å 
j 
| 
| 


DEERE ENN SS BRESSEL ESPEN 


35 


laciniae 9—410" longae, basi 34" latae.  Petioli speciminibus 
meis desunt, Pedunculi 44" longi, 44" diametro. Spadicis rami 
5—6” longi, fuscescentes, subalutacei. Baccae vix maturae 4—5”" 
longae. — Foliorum forma ad G. Spixianam proxime accedit, ab 
omnibus speciebus adhuc notis spadice trifurcata distincta, 
Voxer samme Sted som den foregaaende Art, hvor jeg fandt 


den næsten afblomstret og med umodne Frugter i Februar. 
%%%) Spadicibus simplicibus. 
Geonoma glauca sp. n.: 


foliis obovato-oblongis apice bifidis basi oblique cuneatis, tandem 
paene regulariter pinnato-fissis, glauco-viridibus punctis elevatis 
minulissimis adspersis, laciniis utrinsecus 2—3 lanceolatis lon- 
gissime acuminatis, rachi supra basi excavata dein acute bifaciali 
leviter flexuosa sublus convexa tomento fusco detergibili tecta, 
spadice simplici longissime pedunculato, pedunculo compresso 
glabrato, rachi subpedali tereti fuscescente alutacea subsigmoideo- 
curvala mucrone 'brevi lerminata, alveolorum labio inferiore semi- 
circulari erecto emarginato-bilobo.' 

Folia 4—5' longa; petioli pedales et vaginae fuscae; lamina 
3—31" longa, 4' et ultra lata; distantia inter lacinias demum 2—3”. 
Nervi primarii distantia & linearum prominentes supra decurrunt, 
nervis secundariis vix conspicuis, subtus vero praeter nervos pri- 
marios flavescentes etiam secundarii utrinsecus 3, quorum me- 
dius ex duabus lineolis constans tomento levissimo sub lente 
conspicuo hine inde conspersus est, prominent. = Pedunculus 
2—3' longus. Flores in alveolis racheos immersi, solitarii, 

"Obovali, ventre convexi, dørso concaviusculi, bracteolis tribus ir- 
regularibus minutissimis suffulti, in speciminibus meis non plane 
evolutis. Perigonii exterioris florum fem. foliola oblonga, carinato- 
concava, acuta, albida, apice fusca, nitida, margine tenerrima, du- 
obus lateralibus obliquis tertium fere omnino obtegentibus.  Pe- 
rigonium interius tripartitum, laciniis oblongis acutis. — Inter 
species spadicibus simplicibus instructas- foliorum laciniis glaucis 


+ 


36 


longissime acuminatis distincta G. Poiteanae imprimis spadicis 
longitudine similis est, a qua vero praeter alias notas absentia 
pilorum in rachi differt. 

Jeg har fundet den paa samme Sted som den foregaaende, 
med Blomst i Februar. 


Species incertae sedis. 
Geonoma longepetiolata n. sp. 

Caudex 4—5'allus, gracilis, annulatus, ligno durissimo, cortice 
glabro flavescente. Internodia inferiora 2”longa, 8” diametro. Folia 
longissime petiolata, regulariter 3juge pinnatisecta. Vaginae 4—6” 
longae, chartaceae, transverse striatae, apice oblique apertae aeque ac 
petioli sesquipedales, supra concavi subtus convexi, demum gla- 
brati, nitidi, initio tomento fusco detergibili tectae. Rachis 1/4" longa, 
supra acute bifacialis, subtus leviter convexa tomentosa. Laciniae 
ulrinsecus 3 subaequales, summis paulo brevioribus et latioribus, 
distantia 2—3” oppositae, elongalo-oblongae, falcatae, longius acu- 
minatae, charlaceae, rigidae, ”glauco-virides 17—4/9/ longae, basi 
34 latae, Neryi primarii 7—40, distantia trium linearum paral- 
leli, imprimis supra prominentes, inter quos alii, superne vix con- 
spicui vel leviter impressi, tomento adspersi subtus decurrunt. 
Cetera ignota. — A G. eleganli, Brongniarlii, Desmarestii, quibus 
maxime affinis est, laciniarum indole et imprimis pelioli longi- 
tudine facile distinguitar. 


Jeg har fundet den paa samme Sted som den foregaaende. 


Tribus Il. Coryphinae. 


Af denne Afdeling har jeg kun iagttaget (re Arler i Central 
amerika, af hvilke den ene synes at være Copernicia tectorum 
Mart., den anden Thrinax argentea Lodd. og den tredie en ny 
Årt af denne sidste Slægt; men de af mig indsamlede Exemplarer 
ere uden Blomst og Frugt, saa at jeg her maa indskrænke mig til 
kun at nævne disse Arters Forekomst. De voxe alle tre i de 


tårre Catingaskove mellem Granada og Realejo. 


37 


Tribus [il Cocoinae. 
Augustinea Karsten, Plant. Columb. 51. 


Char. emend. Flores monoeci in eodem spadice.  Masc. Peri- 
gonium exterius parvum tripartitum, laciniis membranaceis lanceo- 
latis acuminatis; interius multo majus oblongum, trigonum, sub- 
obliquum, tripartitum, laciniis coriaceis nervosis inferne in stipite 
solido connatis. Stamina sex. Fem. Perigonium exterius et in- 
terius urceolata, coriacea; illud hoc superans, basi intus nudum vel 
cum annulo membranaceo trifido connatum.  Urceolus stamineus 
minutus, demum unacum perigonio excrescens et cum hoc con- 
natus, apice tantlum liber.  Ovarium trigono-ovatum. = Stigma 
truncatum. >Drupa ovalis vel ovata cum brevi acumine, saepius 
nigro-violacea, basi perigonio aucto cupulari paene regulariter 
multilobo cincta, exocarpio coriaceo, mesocarpio pulposo-fibroso, 
endocarpio -ovali vel oblongo osseo vertice oblique tridentatoy 
poris tribus lateralibus, uno pertuso superiore, duobus coecis 
inferioribus paulo supra medium positis. Semen ovale ad poros 
impressum, embryone laterali, — Palmae arundinaceae, caespitosae, 
aculeatae, 12—20pedales. Folia pinnata, rachi aculeis longis obsita, 
pinnis numerosis aequidistantibus rarius aggregatis margine acule- 
olatis. Spatha duplex; exterior minor lanceolata coriacea ventre 
concaviuscula ad margines carinato-dilatata, dorso convexa, tan- 
dem irregulariter rumpenda; interior fusiformis, basi attenuata, 
sublignosa, aculeis dense obsita, tandem ventre longitudinaliter 
aperta. Spadix pedunculatus apice simpliciter ramosus, pedunculo 
compresso, ramis subumbellatis fastigiatis erassiusculis rigidis. — 
Hoc genus a Bactride distinguilur: perigonio flor. fem. exteriore 
interius superante, drupa majore ovali, endocarpio ovali v. 
oblongo tridentato, spadice subumbellato-ramoso. 

Karsten har (I. c.) lagt Bactris major Jacq. til Grund for 
denne Slægt, og som væsentligste Charakteer for samme. navnlig 
udhævet en hindeagtig Ring i Hunblomsten, som er sammen= 
voxen med det ydre Blomsterdække. Det er nu vistnok meget rig- 


38 


tigt at sondre denne Palme fra Bactris som en egen Slægt, men 
der bår neppe lægges megen Vægt paa den Charakteer, hvori 
Karsten såger den væsentligste Adskillelse fra Bactris; thi da 
vilde man faae en meget konstig Sondring mellem Arter, som 
ellers stemme fuldkomment overeens. Bactris infesta Mart., B. 
socialis Mart. og to nye .centralamerikanske Arter, som her skulle 
beskrives, slutte sig nemlig i alle Henseender meget nåie til 
B. major, men mangle denne hindeagtige Ring. Jeg foreslaaer 
derfor at forandre Charakteren for Augustinea, saaledes at disse 
Årter kunne optages deri, og navnlig lægge Vægt paa de Egen- 
heder i Frugten, Blomsterdækkets Form og Blomsterstanden, 
hvorved disse Arter ere tydeligt og skarpt sondrede fra de ty- 
piske Former af Slægten Bactris. 


Augustinea ovata sp. n.: 


pinnis aequidistantibus linearibus strictis glabris margine setoso- 
aculeolatis acumine inaequilateralibus, rachi supra bifaciali setu- 
lis fuscis interspersis puberula, subtus convexa tomento griseo vel 
fuscescente detergibili tecta aculeis 2—3 pollicaribus compressis 
fuscis apice nigricantibus nitidis initio tomentosis sparsis vel 
geminatis obsita, spatha interiore inferne attenuata curvata aeque 
ac pedunculo tomento fusco adspersa aculeis nigricantibus dense 
obsita, spadicis ramis 11—12, drupa ovata punctis elevatis sca- 
briuscula, endøcarpio ovali fusca punctis minutissimis elevatis 
scabriusculo circa poros glabro albescente, dentibus obtusis,. duo- 
bus majoribus. 

Caudex 6—8' altus, rectus aut curvatus, cylindricus, graci- 
lis, majore ex parte foliorum petiolis persistentibus vaginatus, 
aculeis armatus; plures in caespidem sat densum conferti. Folia 
5” longa. Pinnae alternae, 1—44” longae, 4” latae, fuscescenti- 
" virides » nervo medio prominulo pallidiore, nervis secundariis et 
tertiariis crebris valde approximatis. Spatha pedalis.  Pedun- 
culus semipedalis; rami 11—12, 3—4” longi, umbellatim con- 


gesti, Flores ignoti. Drupa 44—45'/” longa, pallide fusca; en- 


i 
id 
$ 
Å 
i 
i 
i 


PRES 


ENTER SE ENS SENESE SEN 


DERS DSE: 


- 


SEReaR 


39 


docarpium 4141” longum. — A. sociali valde affinis, quatenus ex 
descriptione imperfecta hujus speciei concludere licet, esse vide- 
tur; certe vero distincta pinnis fere duplo brevioribus et impri- 
mis drupa multo minore fere ovata, endocarpii colore et forma 
et pororum situ facile distinguitur. 

Jeg fandt den ved Punto poderoso paa Nordsiden af Nica- 


ragua S6, med Frugt i Februar. 


Augustinea balanoidea sp. n.: 


spatha latius fusiformi fusco-lomentosa aculeis nigris subappres- 
sis obsifa, pedunculo compresso curvato tomentoso aculeis desti- 
luto, ramis spadicis 8—12 umbellatim congestis, drupa ovali 
acumine obtuso terminata fusco-violacea fere glabra, endocarpio 
elongato-ovali nigro glabro apice oblique tridentato, dente altero 
ceteris longiore acuto. 

Caudices 10—42' alti, graciles, cylindrici, aculeis armati, 
subcaespitosi. Folia desunt. Flores feminei medium ramum, flo- 
ribus masculis jam delapsis, dense obtegentes, Balanos minu- 
tos, animalia illa crustacea forma tam insolita, referunt.  Perigo- 
nium exterius a basi lata conico-urceolatum, tomento subtilissimo 
fåsto conspersum, ferme integrum; interius urceolato-tubulosum, 
apice leviter trilobum, ovarium arcte amplectens, striatum, inferne 
fiscum, setulis minutissimis adspersum, basi annulo minutissimo 
carnoso demum unacum perigonio excrescente connatum,  Ova- 
rium glabrum, perigonium interius paulo superans. Drupa cum 
perigonio basin stipante 44” longa, endocarpium 1” longum. — 
Species nostra, etsi folia desunt, ab A. majori, cui valde affinis 
est, absentia annuli membranacei in perigonio exteriore facile di- 
slinguitur; praeterea flores feminei (secundum specimina mihi a 
cl. Karstenio benevole communicata) omnino diversi, imprimis 
perigonia in A. majori apice multo angustiora et urceolus stami- 
num multo majus. 

Jeg har fundet denne Palme i den yppige Skov åst for Pun- 


farenas paa Vestsiden af Costa Rica, 


40 


Bactris Jacq. 

Denne Slægt, den største af alle amerikanske Palmeslægter, 
(rænger mere end nogen anden til en omhyggelig Revision; thi 
foruden de Arter, som ere henførte til Augustinea, er der endnu 
mange, som ere saa afvigende i Blomstens og Frugtens Bygning 
og i deres hele Habitus, at det uden Tvivl vil være rigtigst at 
sondre dem som egne Slægter, eller idetmindste som Under- 
slægter. See vi hen til den Art, som ligger til Grund for Jac- 
quins Beskrivelse af denne Slægt, nemlig B. minor, og de Årter, 
som, slutte sig nærmest til denne (Maraja, imundata, pallidi- 
spina, Brongniartii, acanthocarpa, mexicana o. fl.),. da viser det 
sig, at de væsentligste Charakterer, hvorved disse Arter forenes, 


bestaae i'en mangegrenet Kølbe, Hunblomstens ydre Blomster- 


dække, som. er mindre" end det indre og; næsten udeelt,. 


en cylindrisk Frugtknude med siddende Ar og en kugleformet 
Frugt med et nedtrykt-kugleformet, næsten lindseformet Indrelag. 
Disse Forhold ville altsaa betegne Slægten Bactris i indskrænket 
Forstand (Eubactris). En anden Række Arter, navnlig B.longi- 
pes, hirta, tomentosa, pectinata, aristata, cuspidata og fissifrons, 
slutte sig nåie sammen og udmærke sig ved en togrenet (sjelden 
udeelt eller faagrenet) Kolbe, ved Hunblomstens ydre Blomster- 
dække, som næsten altid er meget lille og dybt tredeelt, medens 
det indre er stort og oftest loddent, ved Frugtknuden, søm 
er ægformet og forlænget i en kort Griffel, og Frugten, som 
er kugleformet med et topformet Indrelag. Jeg vil foreslaae at 
henfåre disse Arter til en egen Underslægt (Bactridiopsis). Frem- 
deles er der to Arter med udeelt Kolbe, som ere saa afvigende, 
at de maa sondres som egne Underslægter., Til den ene (Diplo- 
themopsis) hårer B. concinna, som har en langstilket Kolbe med 
en meget tyk Axe og et langstilket Hylster, hvorved den faaer 
megen habituel Lighed med Diplothemium , Hunblomstens ydre 
og indre Blomsterdække rårdannede, næsten ligestore, Frugten 
- omvendt ægformet og Indrelaget ovalt; til den anden (Bactri- 


delia) hårer B. simplicifrons, en meget spinkel, tyndstammet Palme 


anne 


ene Sne EEE EEN EE 


41 


uden, Torne, med et lille lancetdannet Hylster, hvis Hunblomst 
er forsynet med rårdannet, tretandet ydre og indre Blomster- 
dække, og som har en lille kugleformet Frugt med et kugleformet 
Indrelag. Hertil kommer endnu en femte Underslægt- (Tricho- 
bactris), der navnlig udmærker sig ved en eiendommelig Blom- 
sterstand , og vil blive beskrevet i det Følgende 

Karsten har foreslaaet (1. c. p. 49) at henfåre de Arter, 
som have rudimentære Ståvdragere i Hunblomsten, til en egen 
Slægt (Guilielma); men det vilde neppe være rigtigt, da de ellers 
i alle andre Henseender stemme overeens med Bactris. Tilste- 
deværelsen eller Mangelen af rudimentære Stovdragere, som her 
næsten altid have Form af en hindeagtig Ring, kan i mange Til- 
fælde være en Charakleer af fårste Rang, naar den nemlig holder 
sig constant i Forbindelse med andre Egenheder i Blomsten og 
Frugten, men det finder ikke Sted hos disse Palmer, saa at 
man her ikke kan tillægge dette Forhold den Betydning, som 
Karsten har gjort, uden at gjåre et fuldstændigt Brud paa den 


af Naturen anviste Begrændsning af Slægterne. 


Subgenus 4. Eubactris. 


Spatha interior fusiformis, aculeata.  Spadix multiramosus, 
ramis strictis a basi ad apicem sensim attenuatis. Flores mas- 
culi sessiles, raro brevissime pedicellati, per omnem spadicem 
sparsi. Flor. fem. perigonia cylindraceo-urceolaria, fere truncata, 
exteriore minore saepe annuliformi. Ovarium prismatico-trigonum. 
Stigma sessile, trigonum. Drupa globosa vel subglobosa, endo- 
carpio depresso sublenticulari. Palmae arundinaceae, caespilosae, 


aculeatae.  Folia pinnata, aculeata. 


B. (Eubactris) horrida sp. n.: 


caespitosa, caudice mediocri foliisque aculeatissimis, aculeis lon- 
gissimis 3—4pollicaribus tetragonis albescentibus fusco -tomen- 
tosis demum glabris nitidis apice fusco- nigrescentibus acutissi- 


mis, rachi subtetragona supra tomento levi adspersa, subtus 


42 


dense fusco-tomentosa, pinnis 5—7nis aggregatis lanceolatis ri- 
gidis strictis glaucis apice bidentatis aculeato-ciliatis, aculeis in 
nervo medio paucis sparsis, spatha basi longissime altenuala 
fusco - toméntosa aculeis 2—3linearibus fusco-apiculatis: subap- 
pressis per omnem superficiem aequaliter adspersa, pedunculo 
compresso curvato fusco-tomentoso, ramis strictis arreclis, drupa 
globosa nigro-violacea vertice acuta. 

Caudex 6—8' altus, cylindricus, gracilis, 8—9”” diametro, 
foliorum petiolis persistentibus majore ex parte vaginatus, fusco- 
tomentosus, ligno exteriore nigro duro.  Folia 24—3' longa. 
Vagina 8” longa, cylindrica, fusco-tomentosa, apice oblique 
transversim lacera,. Petiolus 44” longus, dense aculeatus. Ra- 
chis 2—24"' longa. Pinnae 7” longae, 6” latae, solo nervo medio 
supra prominulo. Spatha exterior semiteres, lanceolala, acumi- 
nala, fusca, 10” longa, ventre concaviuscula glabra ad margines 
carinato-dilatata, dorso convexo tomentoso. Spathae interioris 
pars inferior tenuis cylindrica spatha exteriore vaginata, 10” 
longa, inferne clausa, pars superior fusiformis 5'” longa, acumi- 
nata, aperla cymbiformis, intus fusca, glabra. Pedunculus 40” 
longus, rachis 24” longa, rami 20—22, 31” longi, inferiores 
bracteis lanceolatis 8”" longis stipati. Flores ignoti. — Haecce 
species B. Maraja, Brongniartii, tenerae (Guilielmae tenerae Karst.) 
et imprimis B. pallidispino affinis petiolo brevissimo, pinnis 
parvis apice bidentatis, aculeorum colore, spaådice longissime at- 
tenuato et multis aliis notis facile distinguitur. 

Den voxer paa Vestsiden af Nicaragua og Costa Rica i de 
tårre Catingaskove paa saadanne Steder, som oversvåmmes i 
Regntiden, men hvor Jorden (Leer) i den tårre Tid danner 
en steenhaard Masse. Jeg fandt den ved Bolson i Provindsen 
Guanacaste og i Nærheden af Granada med modne Frugter i 
Februar. ,,Uviscoyol” er det Navn, hvormed Landets Beboere 
betegne denne Palme, ligesom de fleste Arter af Slægten Bactris. 
De saftige, syrlige Frugter spises og benyttes især, efterat være 
knuste i Vand, til en lædskende Drik. | 


43 


B. (Eubactris) fusca sp. n.: 

fusca, aculeato-setosa, foliis parvis longepetiolatis, rachi supra 
tomento setis brevibus intermixtis subtus setis longioribus fusco- 
nigrescentibus densis tecta, pinnis 2—4nis aggregatis. linearibus 
acuminatis setoso-ciliatis supra levius subtus dense pubescenti- 
bus pallidioribus, in nervo medio setis sparsis, nervis secunda- 
riis utrinsecus 4 prominulis, spatha fusiformi acuminata basi 
altenuata. curvata dense aculeato-setosa, setis aculeisque apicem 
versus multo longioribus nigrescentibus, pedunculo compresso 
curvato tomentoso apicem versus setis appressis tecto, ramis 
2—5 adrectis strictis tømentosis, floribus masculis brevipedicel- 
latis, ovario perigonio interiore fere duplo longiore, drupa fusca 
subglobosa, mesocarpio tenuissimo, endocarpio tenui depresso 
fere semiglobosa basi applanato, poris tribus maximis laterali- 
basilaribus. 

Folia 3—4' longa; vagina 7—8” longa, fusco tomentosa, 
selosa, dorso aculeis 'semipollicaribus obsita; petiolus 7—8”” 
longus, rachis bipedalis; pinnae 8—9” longae, 5” latae. Spadi- 
ces rami tripollicares, bractea triangulari 4— 2” longa suffulti. 
Flores feminei glabri; perigonia levissime tridentata; exteriore 
annuliformi, interiore brevi-tubuloso margine inter dentes glan- 
duloso-ciliato,  ciliis aggregatis.  Drupa Pisi majoris magni- 
tudine. 

Denne Pålme, som ikke er nåie beslægtet med nogen anden 
Art, har jeg fundet paa Østsiden af Costa Rica i de yppige 
Urskove ved Turrialva i en Håide af c. 3000' med Blomst og 
Frugt i April. 

Subgenus 2. Trichobactris. 


Spatha interior fusiformis, villoso-setosa. Spadix ramosissi- 
mus; rami filiformes flexuosi, pars inferior incrassala rachi ap- 
pressa, floribus femineis secundis, interspersis masculis, instructa, 
pars superior tenuissima floribus femineis destituta , masculos 


solos gerens. Flores masculi pedicellati, trigono-oblongi, peri- 


44 


gonio interiore trifido, laciniis basi in stipite solido connatis%). 
Fem. perigonia cylindraceo-urceolaria fere truncata, exteriore bre- 
viore, Ovarium prismatico-trigonum.  Stigma sessile, trigonum. 
Drupa? — Palma mediocris, aculeolata. Folia aggregato-pinnala, 


pinnis arrectis apice bifidis. 


B. (Trichobactris) bifida sp. n.: 


foliis aggregato-pinnatis, rachi robusta supra bifaciali levius pu- 
bescenti-tomentosa, subtus convexa tomento denso fuscescente 
lecla, demum glabrata, aculeis nigris quadrilinearibus inferne 
Sparsis apicem versus densioribus obsila,' pinnis longissimis tenui- 
bus quinis confertis linearibus arrectis glaucis setoso- ciliatis 
apice bifidis, supra glabris subtus-pubescentibus, nervo medio 
lato applanato superne aculeolis bilinearibus nigris densioribus 
obsito inferne nudo, nervis secundariis utrinsecus 3 prominulis, 
spatha interiore fusiformi lignosa inferne attenuata curvata setis 
flavescentibus nitidis densissimis per totam superficiem æqualiter 
lecla, pedunculo compresso curvato dense setoso, rachi ramisque 
fusco-tomentosis. 

Rachis folii 54' longa, basi 5”” diametro.  Pinnae mediae 
17" longae, 7” latae, superiores sensim decrescentes, summis 
confluentibus,  Distantia inter. greges 4". … Rachis spadicis 34" 
longa. Ramorum pars inferior incrassala 1", superior filiformis 
2—24" longa. Flores masculi glabri pedicellati, pedicellis basi 
glanduloso-pilosis; perigonium exterius minutum,  triangulare, 
membranaceum, trifidum, laciniis acutis, interius coriaceum, tri- 
gono-oblongum, irifidum, laciniis triangularibus acutis. Flores 
feminei bilineares, secundi, arrecti.  Perigonia albicantia, longi- 
tudinaliter striata, pilis fuscis conspersa, truncata, leviter triden- 


lala; exterius fere cupulare, interius (ubulosum ovarium aequans. 


=) Hanblomsterne ere ikke endnu tilstrækkelig undersågte hos alle Arter til 
at kunne afgjåre, hvor megen Vægt der kan lægges paa denne Charak- 
teer. Hos nogle Arter synes Fligene at være frie næsten til Grunden 
(t. Ex. hos B. tomentosa). 


FR End 
Beer" 


45 


Ovarium trigonum, glabrum, breviter stipitatum, infra stigma 
pårum constrictum. Stigma trigonum subtirilobum. 


Voxer påa samme Sted som den foregaaende. 


Guilielma Mart. 


Karsten mener, at denne Slægt ikke er vel begrundet af 
Martius, og at de af denne Forfatter herunder opfårte Arter bår 
forenes med Bactris (1. c, p. 49). Derimod føreslaaer han at 
sondre de Arter af Bactris, som have rudimentære Ståvdragere i 
Hunblomsten under Form af en hindeagtig Ring, som en egen 
Slægt, paa disse at overfåre Navnet Guilielma og under Bac- 
tris kun beholde de Arter, som mangle denne Ring. Jeg har 
allerede ovenfor gjort opmærksom paa, at man her ikke kan be- 
nytte Mangelen eller Tilstedeværelsen af denne Ring som eneste 
og væsentligsle Slægtscharakteer uden at gjore et fuldstændigt 
Brud paa den af Naturen anviste Begrændsning af disse Slægter, 
da den staaer uden Forbindelse med andre vigtige Forskjellig- 
heder i Blomst og Frugt; men hertil kommer endnu, at Guili- 
elma i den Forstand, hvori den er 'opfattet af Martius, uden al 
Tvivl maa ansees for en meget god og velbegrundet Slægt. See 
vi nemlig hen til den Art, hvorpaa den er bygget (G. speciosa, 
Bactris Gasipaes Humb. et Kunth) — de to Arter (G. insignis 
og G. Macana), som senere ere tilfåiede, ere kun saa ufuldstæn- 
dig kjendte, at det endnu er tvivlsomt, hvorvidt de håre herhen — 
da finde vi, at den navnlig i Frugten, der her som hos de fleste 
Palmer afgiver de bedste Slægtscharakterer, er saa forskjellig fra 
Bactris, at det vilde staae i Strid med de nu gjældende syste- 
matiske Regler at bringe dem sammen i een Slægt.  Guili- 
elma adskiller sig nemlig fra Bactris ved en kegleformet 
Frugt med et kjådet, meelholdigt Mellemlag og et om- 
vendt kegleformet Indrelag, beklædt med et nætformigt 
Trevlelag, foroven afstumpet med en lille Spids paa 
Midten og tre Porer i Omkredsen. Hertil kommer endnu 


et næsten kugleformet indre Blomsterdække hos Han- 


46 


blomsten, et meget lille næsten forsvindende År og en fra 
Baciris afvigende Habitus, da de herhen' hårende Arter ere an- 
seelige Træer med en stor opret Blomsterstand, et cylindrisk 


Ydrehylster og et kålledannet Indrehylster. 


Guilielma utilis sp. n.: 


caudice erecto elato tereti distinctissime annulato, spatha inte- 
riore lignosa subclavata acuta extus tomento denso fuscescente 
tecta aculeis semipollicaribus nigris reflexo-appressis flavescenti- 
bus tenuioribus intermixtis dense obsita, pedunculo compresso- 
tereli tomento brevi fusco consperso bracteis: bipollicaribus lanceo- 
latis crassis coriaceis instructo, ramis spadicis flexuosis basi 
bractea lanceolata acuminata suffullis, floribus masculis pedicel- 
latis, pedicellis rigidis persistentibus, perigoniis floris feminei 
margine levissime trilobis, drupa globoso-conica obtusa glabra 
striis longitudinalibus latis fuscis notata, endocarpio obconico basi 
obtuso vertice applanato apiculato, semine ovali. 

Affinis G. speciosae, a qua tamen facile distinguilur caudice, 
cujus internodia brevissima zonis triangularibus nigris aculeatis 
et albicantibus' nudis alternantibus peculiarem praebent habitum, 
spathae interioris vestimento, bractearum formå, ramis flexuosis, 
floribus masculis' pedicellis instruetis, drupa striata, endocarpio 
basi obtuso et semine ovali. 

Denne udmærkede Art voxer i Costa Rica paa den åstlige 
Skraaning i de yppige Urskove i en Håide af 23500 —4000 Fod. 
De melede Frugter (omtrent af Form og Stårrelse som et stort 
Pigeonæble) have, naar de ere kogle; temmelig megen Lighed i 
Smag med Kartofler, og udgjåre paa flere Steder et af de vig- 
tligste ,Næringsmidler blandt Indianerne, I San José og Cartago 
saae jeg ofte disse Frugter udbredte paa Torvet i store Bunker, 
naar de bragtes tilsalgs af Indianerne fra Orosi. Ved Hacienda 
de Ujaras har jeg seet dyrkede Exemplarer, Den kaldes af 
Landets Beboere »Pechevaye”, men jeg tår ikke afgjåre, om dette 
Navn er af indiansk eller spansk Oprindelse. —- Jeg har oyenfor 


- 


47 


ikke meddeéelt nogen Beskrivelse af Bladene, som vel ikke mangle 
i mit Herbarium; men da jeg ikke selv har havt Leilighed til at 
samle dem — de ere efter Anmodning bragte mig af Indianere — 
og da de i det Hele ere meget afvigende fra dem hos G. spe- 
ciosa, saa har jeg nogen Formodning om, at der maaskee er 
skeet en Forvexling, og at disse Blade muligen tilhåre en anden 


Palmeart. 
Åcrøcomia Mart. 


Til de af Marlius angivne Charakterer for denne Slægt maa 
fåles, at hver Hanblomst er forsynet med et lille Dækblad, der 
ligesom ved Hunblomsten er skjult i den lille Grube, hvori 
Blomsten er nedsænket. Ståvtraadene ere ikke rigtig beskrevne 
eller afbildede. Martius har nemlig overseet den dverste Deel af 
Stévtraaden, som er meget tynd og slaaet tilbage, hvorfor ogsaa 
Ståvknappens. Tilhæftning er urigtig fremstillet; denne er nemlig 


lidt over Midten og ikke i Nærheden af Spidsen. 


Acrocomia vinifera sp. n.: 


caudice- 4Opedali erecto cylindrico brevissime annulato vaginarum 
basibus persistentibus tecto aculeis armato, nunquam medio tu- 
mido, foliis arcuato-reflexis, pinnis linearibus numerosis, basi 
petioli et rachi aculeatis, aculeis tripollicaribus compresso-planis 
nigro-fuscis glabris nitidis margine tomentosis , spatha fusiformi- 
cylindrica longissime acuminata tomento densissimo fusco setis 
rigidis  nitidis arrectis immixlis tecta, acumine 7—8pollicari 
compresso in latere ventrali medio aculeis arrectis obsita, pedun- 
culo aculeis paucis adsperso;, floribus femineis bracteolis duabus 
minutissimis triangularibus lateralibus oppositis el appendiculis 
duabus filiformibus rachi appressis stipalis, drupa globosa fusco- ” 
flavescente basi' fere conica vertice stigmatis basi persistente mu- 
Cronata. 

Caudex triginta ad quadraginta pedes altus, rectus; aequa- 


liter. cylindricus nec unquam medio tumidus, diametro ad basin 


48 


pedali, vaginarum basibus persistentibus tectus, aculeis horridus, 
dum junior adhuc vaginis superstitibus quasi cataphraclus.… 'Spa- 
tha tripedalis vel paulo longior, clausa tres pollices diametro; 
spadix 8—9 poll. brevior. Flores masculi in alveolis glabris 
densissime imbricati, obovato-oblongi, mutua pressione angulati, 
pårum obliqui, bracteola minutissima friangulari stipati.  Peri- 
gonii exterioris foliola minutissima, oblonga, obtusa, margine al- 
bicantia, interioris oblique oblonga, obtusa, concaviuscula, subin- 
aequalia, crassa, striata, basi connata. Stamina basi perigonii 
inserla, filamentis apice tenuissimis replicatis, antheris linearibus 
paulo supra medium affixis.  Pistillum abortivum minutum, trigo- 
num, stigmatibus tribus brevibus erectis terminatum. Flor. fem. 
perigonii exterioris foliola parva, triangularia, obtusa, striata, mar- 
gine membranacea albicantia, interioris foliola suborbicularia, 
concava, crassiuscula, striata, imbricata, margine tenuiore albida. 
Urceolus stamineus cum perigonio connatus, apice tantum liber, 
sexdentatus, dentium loco interdum staminibus rudimentariis in- 
structus,  Ovarium trigono-obovatum tomentosum, inferne gla- 
brum. Stigmata tria subulata, supra canaliculata, revoluta. — 
Affinis A. lasiospathae, a qua tamen, quantum ex imperfecta hujus 
speciei descriptione concludere licet, satis diferre videtur et cau- 
dice nunquam tumido et spathae forma et vestimento. 

Denne Palme har en temmelig stør Udbredning paa Vest- 
siden af Nicaragua og Costa Rica og forekommer især i Mængde 
å de lave vulkanske Dale, i en Håide af omtrent 500—4000 Fod 
over Havet. Paa saadanne Steder danner den smaa Skove uden 
Indblanding af andre Træer (saaledes paa Sydsiden af Vulkanen El 
Viejo, i Provindsen Guanacaste i Nærheden af Hacienda Santa 
Rosa ved Tierra blanca), et Forhold som blandt alle de Palmer, 
jeg har truffet i Centralamerika, kun er ciendømmeligt for denne 
og for Raphis taedigera, medens alle de andre forekomme spredte, 
men aldrig danne sammenhængende Skøvpartier. Saadanne Skove 
af Coyolpalmen (Palma de Coyol), hvilket er dens Navn blandt 
Landets Beboere, have et ganske eiendommeligt Præg. De unge 


49 


Stammer ere ligesom bepandsrede med Bladskederne, som blive 
siddende i flere Aar; de gamle derimod stritte af lange. sorte 
Torne og rage stivt iveiret til en Håide af. 30—40 Fod. Her 
findes i Reglen ingen Underskov, som udfylder de temmelig 
store Mellemrum mellem Stammerne; men Jorden er kun be- 
dækket med stivt- Græs, der afbrændes "i den tårre Aarstid, 
hvorfor Palmestammerne. gjerne ere sorte og forkullede forneden. 
Coyolpalmen voxer meget langsomt, og antages fårst i en Alder 
af 100: Aar at. opnaae en Håide af 40 Fod. . Den er en af de 
nyttigste Palmer i Centralamerika, da Frugterne i den tårre Aars- 
tid, naar Savannerne afbrændes, tilligemed Bladene af Acacierne 
paa mange Steder afgive det eneste Næringsmiddel for de store 
Flokke af Hornqvæg, som her udgjåre Beboernes vigtigste Rig- 
domskilde, Af Frugterne presses desuden en fortrinlig Olie, som 
baade benyttes til: Madlavning og til at brænde. Stammen inde- 
holder, naar Blomsterstanden er i Begreb med at skyde frem, 
en sukkerholdig Vædske i rigelig Mængde, hvoraf man tilbereder 
et Slags Cider, den saakaldte Coyolviin, som er ret velsmagende 
og ansees for meget sund, For at sihelde denne Vædske, bliver 
Palmen fældet og Kronen afhugget; derpaa gjåres en stor fiir- 
kantet Fordybning i Stammen lige ved Toppen; heri vedbliver nu 
i Låbet af 20 Dage at samle sig saa megen Vædske, at man 
kan regne 2—3 Flasker i Gjennemsnit om Dagen. Ved denne 
ådelæggende Fremgangsmaade ere Coyolpalmerne allerede paa 
mange Steder næsten udryddede, hvorfor man ogsaa i den senere 


Tid har forbudt at fælde dem i Nærheden af. Qvæghaciendaerne. 


Attalea H. B. K. 
Attalea(?) gomphococca Mart. Hist. Palm, 3, 301 t. 167 f. VI: 


caudice elato, 30—40' alto, juniore vaginis foliorum persisten- 

tibus qudsi cataphracto, foliis longissimis pinnatis, vaginis latis- 

simis margine in fibras solutis, petiolis brevissimis, pinnis nu- 

merosis lineari -lanceolatis falcatis coriaceis reduplicatis margine 
4 


50 


incrassatis apice tandem bifidis flavescenti-viridibus, supra niti- 
dulis irideis, subtus opacis, 2/3” longis, 2” latis, nervo medio 
robusto tetragono, nervis secundariis vix conspicuis, nervulis 
transversis flexuosis densissimis, spatha fusiformi lignosa, spa- 
dice ovali demum reflexo, putamine oblongo vertice tridentato 
basi rotundato fibris rigidis poros obtegentibus stipato, sub fibros 
pyramidato-attenuata, semine elongato-ovali. 

Jeg maa beklage, at jeg ikke kan give nogen Beskrivelse af 
Blomsterne%) af denne hidtil kun meget ufuldstændig kjendte 
Palme, da jeg foruden en Tegning af et ungt og et udvoxet 
Exemplar, som fandtes i Nærheden af en Hacienda (hvor de for- 
modentlig vare plantede) i Provindsen Guanacaste, kun har hjem- 
bragt en Deel af et Blad og Frugter. Disse stemme nåéie over- 
eens med den af Martius meddeelte Beskrivelse og Afbildning, 
naar man undtager, at han ikke omtaler de Fibre, som bedække 
Porerne; men de have rimeligviis været afrevne paa de af ham 


undersøgte Frugter. Den bærer Navn af Palma real. 


Attalea Cohune Mart. Hist. Palm. 3. 401 t. 167 f. IV 


skal ifålge Loddiges have hjemme i Honduras, hvor den af Lan- 


dets Beboere benævnes Cohune. 


Attalea(?) rostrata sp. n.: 
caudice stricto cylindrico laevi crasso arcte annulato, foliis lon- 
gissimis erecto-patentibus, rachi triquetra lignosa, supra acutan- 
gula glabra flavescente, subtus plana tomento densissimo furfu- 
raceo fusco tecta, pinnis numerosis densis suboppositis linearibus 
falcatis reduplicatis marginatis apice demum bifidis, spathis fusi- 
formibus longissimis longitudinaliter 'suléatis tomento fusco furfu- 
raceo detergibili tectis apice in rostrum longissimum 'solidum 
compressum acutum productis. 
tuber i 


") Saalænge Blomsterne endnu ere ukjendte, vil man ikke kunne a føjåre 
om deune Art hårer til Attalea eller Scheele ea, der ikke adskille sig fra 
hinanden uden ved Formen af det indre Somotarekkies Blade i Han- 
blomsten, som hos sidstnævnte ere trinde. 


e 


51 


Caudex 15—20' altus. Folia 12—415' longa. Pinnae ferme 
tripedales, 2" latae, coriaceae, glaucescentes, nervo medio valido 
triquetro supra prominente, lateralibus utrinsecus 6—7 subtilis- 
simis, nérvulis transversis densis flexuosis.. Spathae 5—6' longae. 
Cetera ignota. 

Da jeg ikke kjender Blomsterne, kan jeg ikke med fuldkom- 
men Sikkerhed afgjåre, om denne Art hårer til Slægten Scheelea 
eller Attalea, hvilken sidste den ifålge sin Habitus kommer nær- 
mest; I Hylsterets Form og Stårrelse har den mest Lighed med 
Attalea blepharopus Mart. — Jeg har ikke truffet den uden paa 
Vestkysten af Costa Rica ikke langt fra Puntarenas, hvor den 
voxer sammen med Elaeis melanococca i den store Skov, som 


strækker sig mellem Palmar og Esparsa. 


Elaeis Jaeq. 
Elaeis melanococca Mart. var. semicircularis: 


caudice semicirculari decumbente radicante, petiolis spinis adun- 
cis apice indivisis munilis, pinnarum nervis secundariis duobus 
subtus prominulis, tertiariis sex, pedunculo spadicis feminei com- 
presso, bracteis ad basin ramorum lato-triangularibus acumine 
longissimo subulato terminatis, bracteolis tribus flores femineos 
cingentibus triangularibus inaequalibus aestivatione imbricatis. 
Denne Palme er i saa mange Punkter forskjellig fra Elaeis 
melanococca Mart. — idetmindste efter Beskrivelsen at slutte — 
at den maaskee maa danne en egen Art; men da jeg ikke har 
havt tilstrækkeligt Materiale til Sammenligning, har jeg dog an- 
seet det for rigtigst indtil videre kun at opfåre den som en 
Varietet. Ifølge den Beskrivelse, som Karsten nylig har med- 
deelt af Elaeis melanococca%), er den centrålamerikanske - Palme 
især afvigende i Formen af de tre Dækblade, der omgive Hun- 
blomsten ligesom et ydre Blomsterdække. — Den voxer paa 


=) Plantae columbiaceae i Linnaea for 1857. 


52 


Vestsiden af Costa-Rica ved Palmar, hvor den danner en Under- 
skov af et håist ejendommeligt Udseende. Den korte, tykke 
Stamme er nemlig nedliggende, halvcirkelformig krummet og ud- 
sender talrige Rødder, hvorved den ér hæftet til Jorden, saa at 
den har megen Lighed med en stor overjordisk Rodstok; kun 
Toppen hæver sig iveiret, og den store Krone af finnede Blade, 
der sprede sig regelmæssig til alle Sider, hviler paa Jorden; 
imellem de tornede Bladstilke skinne de månnieråde Frugter 
frem, samlede i store Hoveder., Den bærer blandt Landets Ind- 
vaanere Navn af Palmiche, Frugterne anvendes især som Fåde 


for Fjerkreaturer. 


Tribus IV. Lepidocaryinae. 


Af denne Tribus har jeg kun truffet en Art af Slægten Ra- 
phia, som kun er lidet forskjellig fra R. taedigera Mart., men 
dog synes at være en egen Årt og passende vil kunne kaldes R. 
nicaraguensis, da den neppe forekommer udenfor Nicaragua. Den 
adskiller sig fra R. taedigera ved Bladene, hvis Finner staae 
nærmere hinanden, alle have samme Retning og mangle Torne i 
Randene. Desuden er det inderste Dækblad (spathellula) ikke 
udskaaret i Spidsen, og .det ydre Blomsterdække er stårre i 
Forhold til det indre; men da Blomsterne paa de af mig ind- 
samlede Exemplarer ikke eré heelt udviklede, skal jeg her ind- 
skrænke mig til at antyde disse Forskjelligheder og overlade til 
fremtidige Undersågelser at afgjåre, hvorvidt de kunne tillægges 
Betydning som Artsmærker. 

Denne Palme kaldes i Nicaragua ,Holillo” og er indskrænket 
til Floden San Juan's åvre og nedre Deltadannelse, hvor den 
uden Indblanding af andre Træer danner store sammenhængende 
Skove. I Regntiden oversvåmmes de flade, sumpige Egne, hvor 
den voxer, og man seer da kun Kronerne rage op over Vandet. 
Jeg fandt den med Blomst i Begyndelsen af Marts. 


[4 


& 


53 


Medens denne Afhandling har været under Trykken, har 
H. Wendland, af hvem vi tår vente mange vigtige Oplysninger 
om Centralamerikas endnu kun lidet kjendte Palmer, viist, at den 
Palme, som ovenfor (Pag. 5) er opfårt under Navn af Collinia (?) 
fibrosa Wendl., danner Typus for en egen Slægt (Synechanthus 
Wendl.), hvoraf der desuden forekommer en anden Art (S. War- 


scewiczianus Wendl.) i Costa Rica=X). 


Alle vore Kundskaber om Centralamerikas Palmer skyldes 
det sidste Decennium, da der i Martius's store Værk neppe om- 
tales mere end een Art (Attalea Cohume) herfra. Foruden de, 
som ere beskrevne ovenfor, nævner Warscewicz 27 Arter fra Om- 
egnen af St. Thomas paa Ostsiden af Guatemala); tages disse 
med i Betragtning, vil den centralamerikanske Flora tælle 60—65 
Arter af denne Familie, nemlig 32—35 Arecinae, 22—24 Co- 
coinae, 5 Coryphinae og 4 Lepidocaryinae. Et meget overvejende 
Antal Arter (c. 50) tilhåre den åstlige Heldning af Cordilleren 
eller Urskovbæltet fra Havets Niveau til 4—5000'. I den lavere 
Deel af dette Bælte, som man paa Reisen gjennem Floden San 
Juan til Nicaragua Så lærer at kjende næsten i hele dets Brede, 
spille Palmerne ganske samme Rolle som i Sydamerikas Urskove, 
saaledes som det skildres af Humboldt, Martius og Brådrene 


£) Botanische Zeitung 1858 Pag. 145. 

%%) Disse ere: Geonoma acaulis, multiflora, elegans, simplicifrons, arundi- 
nacea, pendula, Euterpe oleracea, Chamaedorea 3 sp. nov., Hyospathe 
elegans, Kunthia montana, K. caryotoides sp. n., Manicaria saccifera 
Trinax argentea, Corypha sp-n., Astrocaryum Murumuru, vulgaris, mitis, 
Bactris Maraja, acanthocarpa, mitis, Desmoneus orthacanthus, polyacan- 
thus, polyphyllus, Attalea compta, Cocos botryophora, capitata. Denne 
Fortegnelse er meddeelt af Warscewicz under hans Ophold i St. Thomas 
og kan derfor ikke tillægges stort Værd med Hensyn til Arternes Bestem- 
melse; men seer man hen til Palmernes meget smaa Udbredningsphærer, 
tår man vistnok antage, at de saa godt som alle ere andre Arter end de, 
som forekomme i Nicaragua og Costa Rica (Otto u. Dietrich, Allg. Gar- 
tenz. p. 253). 


4 


Schomburgk. Det er her foruden Raphia især Geonomer, Eu- 
terper og Iriarteer, som ere fremherskende. I en Håide af 
2—4000" forekomme tildeels andre Arter af samme Slægter (Geo- 
nomer, Euterper), men det er dog især Chamaedoreerne, som her 


have deres Hjem. Paa de Bjerge, som i Costa Rica hæve sig 


over Cartagos Håislette (fra 5000 til 4410007), har jeg ikke truffet - 


en eneste Palme. — Paa de lavere Håisletter, som vende imod 
Vest, og paa hele den vestlige Skraaning af Landet kunne Pal- 
merne i det Hele neppe siges at udgjåre nogen charakteristisk 
Bestanddeel af Skovene —' de saakaldte Catingaskove — og det 
ringe Antal Arter, som findes hér, henhåre til Cocoineernes: og 
Coryphineernes Tribus, medens Arecineerne og navnlig Chamae- 
doreerne og Geonomerne ganske synes at. mangle. — Palmerne 
have i denne Deel af Landet overhovedet et ganske andet. Præg 
end paa Ostsiden, de stemme nemlig overeens med de her mest 
fremherskende Træer i en overordentlig stor Rigdom paa Torne, 
som ofte ere meget lange og spidse og beklæde næsten alle 
Plantens Dele, og ligeledes i en mere graalig Farve af Bladene. 
Acrocomia vinifera, Bactris horrida, Augustinea ovata, Copernicia 
tectorum (?) og Trinax argentea(?) ere de Palmer, som have den 


stårste Udbredning i denne Deel af Centralmerica. 


SÆT] 


2 


Ad Bryologiam Norvegicam annotationes aliquot. 


Auctore Th. Jensen. 


1. . Andræa obtusifolia nov. spec. Monoica; caulibus laxe 
cæspilosis, crassis et mollibus, ramis curvatis; foliis dense con- 
fertis patentibus apicem versus erectis et inflexis, latissime ovatis, 
in apicem brevem late obtusum productis, lævibus et enervibus ; 
perichætialibus 3 interioribus magnis late ovali- oblongis obtusis 
et involutaceis; pedicello exserto; operculo brevi obtuso. 

Cæspites format magnos, latos et altos, arena argillosa reple- 
tos, laxe cohærentes.  Caulis maxime dichotome ramosus apice 
niger, basi foliis sordide pallescentibus et marcescentibus dense 
obtectus. Rami crassi laxi.  Folia dense conferta, non homo- 
malla, quasi squarrosa, basi erecta brevi semiamplectentia, dein 
patentia et apice erecta vel paullo inflexa, biconcava, latissime 
ovata, in apicem brevissimum latum rotundato-vel ligulato-obtu- 
sum sensim producta, supra quartam vel tertiam circiter partem 
paullo contracta, lævia et epapillosa, margine integerrimo nec 
hyalino; cellulæ in superiore et majore parte folii 5—6—7 angu- 
lares, facie interna irregulariter rotundatæ, in.parte inferiore lon- 
giores et sæpe rectangulares, omnium autem parietes crassissimi, 
hic illic quasi poris vel (rectius) sinibus regulariter attenuati. 
Flores masculi parcissimi in axillis foliorum rami proprii dispo- 
siti; perigonialia brevia late ovata, obtusa; antheridia oblonga 
magna breviter pedicellata, Flores foeminei in apicibus ramorum 


pauci; perichætialia inferiora minora, foliis propriis quoad formam 


56 


… et magnitudinem sensim similia. Theca cylindraceo-oblonga, aperta 
globosa collo brevi et apiculo obtuso convexo. 

Inter lapides in rivulis parvis aqua nivali redundantibus, ad 
Snehættan, sociis Andræa Hartmanni, Thedenii et Blyttii, Julio 
1856. 

Est maxima et robustissima omnium, quas vidi, Andræarum. 
.Indøle propius accedit ad And. Thedenii Sch., a Schimpero ;eodem 
loco repertam. Mea autem species notis tam essentialibus differt, 
ut non dubitem, quin propria sit species. Non paullo enim 
major et crassior, mollitie et flexibilitate, sicut etiam fructuum 
paupertate excellit:  Mihi initio diligentissime oculis armatis exa- 
minanti flores masculi omnino non apparebant, ita ut dioicam 
eam haberem, quo differentia eo certior mihi fiehat. Iterato 
examine in specimine unico, caute e cæspite extricato, fløres mas- 
culos duos inveni in axillis foliorum rami, e basi caulis egredien- 
tis; tamen longe superat numerus speciminum unisexualium, dum 
contra And. Thedenii magna multitudine florum et masc. et foem. 
excellit. Quoad formam foliorum valde inter se congruunt; tamen 
Åndrææ Thedenii apex folii angustior et minus obtusus, sicut 
etiam maxima latitudo folii supra medium, in A. obtusifolia autem 
ad vel etiam infra medium reperietur,. Item parietes cellularum 
i huic, inprimis basin versus, crassiores et regularius sinuati et 
quasi interrupti. Magnitudine et mollitie caulium ad And. Hart- 
manni appropinquat, primo visu tamen foliis dense dispositis 
dignoscitur; ab appresse et imbricatim foliosa illa And. obovata 
longe distat. 


2. Andræa 'Hartmanni PB. gracilis Zettst. Snehættan eo- 
dem loco. 


3. Andræa Blyttii Br. et Sch. (= And. perichætialis Zettst.) 
Snehættan una cum prioribus. "Ad Goustå (5000) formam mi- 
norem, depressam et compactius cæspitosam, sterilem tamen, in 
"lapidibus legi una cum formå minutissima Grimmiæ obtusæ. 


annen 


57 


Perichætialia intima, a Schimpero ut enervia descripta et deli- 
neata, in speciminibus autoris, quæ a mee accepi, distincte 


nervosa sunt. 


4. Mnium Blyttii Br. et Sch. absque fructu legi in Gousta 
ad lapides parvulos rivulorum nivalium, Augusto 1856; folia sunt 


fere integerrima. 


5.- Mnium Blyttii Br. et Sch.? Dubius de identitate hujus 
cum specie, a Schimpero modo statu sterili lecta et delineata, 
descriplionem completam præstare non superfluum judico, præ- 
sertim quum paullum differt a specimine originali, a Blyttio mibi 
dato, et a forma priore. 

Dioicum; caules tenues, elati, erecti et interrupte foliosi, 
axillis foliorum radiculis 1—2—3 pinnatis muricatis et atrorufis 
obsitis; rami flagelliformes dissito-foliosi ex perichætiis bi-et 
triennibus. Folia caulina madefacta difficile et leniter emollientia, 
inferiora minora ovali - oblonga subacuta, summa 'majora magis 
spathulata, breviter acuminato-apiculata, omnia apicem versus mi- 
nute et obtuse dentata et e cellularum serie duplice vel hic illic 
Uunica distincte marginata, nervo ante apicem dissoluto. — Folia 
flagellorum minora, late ovalia obtusa, integerrima, unica serie 
cellularum marginata, summa minora angusta.  Cellulæ folii mi- 
nores quam illæ Mnii hymenophylloidis, forma autem simili. Theca 
solitaria horizontalis et ovato-cylindrica, orificii margine atrobrun- 
neo; dentes peristomii 'externi sordide virides; per. internum granu- 
losum, intense luteo-brunneum, dentibus angustis, interjectis ciliis 
2 nodosis exappendiculatis; operculo convéxd mamillato? 

In rupestribus umbrosis ad Kongsvold sociis Mn. hymeno- 
phyllo et hymenophylloide, Julio. 1856, cum. fructu syr. deo- 


perculato. 


6. Mnium lycopodioides Schwaegr. cæspites format magnøs 
ditissime fructiferos in locis håmidis rupestribus ad Kongsvold. 


E: 
- in 


7. .Mnium spinosum Schwaegr. Ad Stulsbro in valle Gud- 


brandsdal legit Blytt, mecumque communicavit. 


58 


8. Mnium subglobosum Br. et Sch. Frequens in parte sep- 
tentrionali vallis Gudbrandsdal a Vik «usque .ad Fokstuen, in 


rupestribus humidis, 


9. Bryum cinclidioides Blytt. In regione montoso- silvatica 
ad Vik et, Laurgaard hanc raram inter Mnium et Bryum quasi 
iintermediam speciem. legi; ad officinam ferrariam Næs (C. Ro- 
senberg). 

Figuræ 6 et 7 tabulæ X1II Schimperi omnino non. effigiem 
exactam formæ retisque cellularum præbent. Cellulæ folii serie- 
bus: obliquis ad marginem tendunt, sensimque formam longiorem 
et angustiorem . attingunt; margo proprius nullus, nec cellulæ 
marginales forma et colore a vicinis distant; parietes crassi bic 
illic regulariter et elegantissime attenuati sunt, qua re ab omni- 
bus Bryis et Mniis, quæ novi, distat hæc species; substantia 
intercellularis sub lente du- vel trecenties augente maxime visibi- 
lis est, sicut etiam utriculus primordialis perfecte evolutus; su- 
perficies cellularum sub lente maxime augente lenissime longitu- 


dinaliter striatula est. 


10. Dicranum Drummondii C. M. In silvis ad Langesund; 
Næs (C. Rosenberg). 


14.  Dicranum elongatum 8 Sphagni Wbg. In alpinis ad 
Gudbrandsdal freqvens. 2 


12. Dicranum elongatum y flagelliferum mh. Forma memo- 
rabilis, D. flagellari habitu similis, theca autem, folia etc, omnino 
D. elongati. Magnitudo eadem ac varietatis B; folia sunt cris- 
pula, ramique ex perichætiis biennibus filiformes, rigidi et fra- 
gillimi, foliis minoribus obtuse cuspidatis appresse obtecti. 


59 


Ad Håfringsfjeld aliisque locis Gudbrandsdalie, cum fructu 
deoperculato, Junio 1856. 


43. "Dicranum albicans Br. et Sch. Plantam hanc rarissi- 
mam, in Caucaso, Helvetia et unico loco Herjedaliæ collectam, 
sterilem legi ad Fokstuen in declivibus humidis.  Nomen ,D. 
enerve” Thedenii inventoris, ex falsa opinione formatum, cedere 
debet - nomini Schimpereano;  folia .sunt omnino non enervia, 
nervus contra totam fere paginam occupat. C. Miller in Synopsi 
dicit folia integerrima; mea saltem specimina præbent apicem 


hic illic minute et irregulariter eroso-dentatum. 


44. Dicranum fulvellum Smith. Typicam speciem cum theca 
lævi ad Snehættan legi. Specimina minora, juxta nivem æternam 
montis Gousta a me collecta, præbent thecam, nuperrime deoper- 
culatam, breviorem "et distincte striatam, ut formam habeam inter- 
mediam inter D. hyperboreum et D. fulvellum; folia omnino ul- 


terioris (v. Miller, Synops, II, pag. 593). 


15... Dicranum Blyttii Br. et Sch.  Snehættan juxta nivem 
æternam una cum D. fulvello et D. Starckii; Gousta et Vestfjord- 


dal: frequens. 


16. Orthotrichum curvifolium Wbg. freq. in Gudbrandsdal, 
Vestfjorddal. 


17.  Orthotrichum Ludwigii Brid, Vestfjorddal ad betulas. 
18.  Orthotrichum  speciosum N. ab,Es. var. nigrescens. 
Caulis basi nigrescens, apice luteo-viridis., pedicelli breviores, 
theca: deoperculata sublævis anguste cylindracea. — In rupibus ad 


Kongsvold. 


19. Zygodon. torquatus Liebm.  C. Miller in synopsi sua 


60 


thecam operculumque describit, quæ partes autem nulli adhuc 
visæ sunt. Auctoritate cel. Liebmanni probabiliter innixus est, qui 
autem specimina fructifera Z. lapponici, cæspiti immixta, ad spe- 
ciem nostram pertinentia habebat.  Qua de causa species hæc 


insignis in Bryologia europæa nusquam commemoratur? 


20. Zygodon Mougeotii Br. et Sch. Rusten ad Laurgaard; 
Skaadal åd Christianiam; Vestfjorddalen. Quanquam sterile (sicut . 
etiam specimina nostra danica) omnino congruit cum plantis au- 
thenticis ad Mont d”Or lectis. 


21. Coscinodon cribrosus Spr. Ad rupes præruptas et siccas 
in Ringebo Gudbrandsdaliæ una cum cæspitibus med sed steri- 
libus, Mielichhoferiæ nitidæ. , 

22.  Grimmia alpicola Sv. certissime a Gr. apocarpa distincta 
est species, quamquam Bryologia europæa eas conjungat.  Folia 
sunt duplo angustiora, epilifera et rotundato-obtusa, margine om- 
nino plana; nervus abrupte sub apice desinit; theca est brevior, 
aperta cyatiformis et dentes peristomii frequentius cribosi. Notam 
autem gravissimam habeo calyptram dimidiatam, quam nemo obser- 
vasse videtur. Etiam habitu proprio facile discernitur, cæspitibus 
firmissime affixis, colore nigro olivaceo-nitido. Vulg. ad lapides 


rivulis inundatos… 


23. Grimmia elatior Br. et Sch. Certe bona species. Ha- 
bitus, etsi Grimmiæ funali similis, tamen diversus: caulis mollior, 
crassior; apiculus piliformis folii brevius dentatus, et cellularum 
basilarium parietes non sinuati, nec crenati, dum iidem apud Gr. 
funalem valde sunt crenati et quasi interrupti. In icone Schim- 
periano hæc differentia omnino non apparet.  Theéca utriasque 


nunc octies nunc decies plicata videtur. 


24.” Grimmia mollis Br. et Sch. "Ad! Snehættan in lapidibus 


61 


juxta nivem æternam singularem hane speciem statu sterili legi; 
simili loco ditissime fructiferam in. Gousta.  Calyptra a me 


non visa. 


25. Grimmia obtusa Schwaeg. In cæspitibus magnis et den- 
sis ad Vårstien supra regionem fruticum.  Folia fere omnia 
mutica, ideo obtusata, summa modo hic illic pilo brevi mox ca- 
duco terminata; caulis 1—82 pollices longus. Var. f. ; donniana 
Sm., pulvinulis minutissimis foliis longe piliferis, in summo apice 


montis Gousta; similis forma, duplo autem major, ad Kongsvold. 


26. Tayloria splachnoides Hook. var,: dentibus minoribus 
— an syn. 8 obtusa C. Milleri? — in monte Gousta supra 


silvam. Aug. 


27. Dissodon splachnoides Grev. et Arn. In tota valle Gud- 
brandsdal a Lillehammer usque ad Kongsvold frequens ad rupes 


irriguas. 


28. Hypnum Sendtnerianum C. M. et 29. H, nitidulum Wbg. 
Utrumque vulgatissimum in regionibus Norvegiæ, . quas visitavi, 
primum regiones altiores (a Laurgaard ad Vaarsli), alterum infe- 
riores (a Laurgaard ad Lillehammer) inhabitare videtur.  Al- 


terum in Vestfjorddalen vulgare.…. 


30. Hypnum striatellum C. M. Ad terram humidam, um- 
brosam in Gudbrandsdal (Laurgaard, Fokstuen, Vaarsti); Voss 
(Blytt); ad officinam ferrariam Næs (C. Rosenberg). Probabiliter 
sat frequens, sed prætervisum et cum Hypno silesiaco, sicut a 


nostratibus et aliis, commutata. 


31. Leskea intricata Hin. var. alpina. Minor, foliis duplo 
minoribus et angustioribus, lævissimis, estriatis, omnino enervi- 
bus. : Inter Kongsvold et Drivstuen. Non ad Hypnum chryso- 


62 


phylloides Guemb., ut vult C. Miller, haec species est referenda; 
folia nullo modo sunt »Squarrosulo-patentia” nec ,subito lanceo- 
lato-acuminata”, immovero polius erecta, subsecunda et sensim 


anguste et longe acuminata. 


32.  Hypnum curvifolium Hdw. (Spec. musc. t. 78) nomen 
collectivum; formæ, sub hoc nomine descriptæ et communicatæ notis 
gravissimis inter se discrepant, aliis e. g. magnitudine, directione 
foliorum, theca- etc. similibus. Synonymiam extricare non au- 
deo. Forma, a me frequenter collecta (Gudbrandsdal usque ad 
Dovre) appellari possit 

H. curvif. var. montanum; luteo-viride, elongatum, flexile et 
parce ramosum; folia ovato-lanceolata et longe anguste acumi- 


nata, integerrima, propter cellulas angustas sicuti confluentes te- 


nuiter membranacea; cellulæ alares paucæ, diaphanæ et utriculi- 


formes. . Folia floris foeminei juniora anguste lanceolata-et ser- 
rata. — Differt ergo species nostra danicå, cui folia et integra 
et apice denticulata brevius sunt et latius acuminata, quorum cel- 
lulæ alares numerosæ et distinctæ; est verosimiliter Hypnum 
pratense Koch -sensu Schimp. 

Alia forma est H. curvif. var. paludosum, quod distinguitur 
habitu rigidiore et robustiore,. apicibus caulium intense luteo- 
nitidis, basi obscuriore brunneis et opacis, foliis latioribus, firmi- 
Oribus, evidentius striatis.  Perichætialia ut prioris. serrata, idque 
eo evidentius quo juniora sunt folia. Habitu appropinquat ad 
formas majores Hypni adunci'vel- potius H. rugosi.. Ad Fokstuen 
in paludosis. Utraque forma certissime diversa a Hypno pratensi: 


33.. Hypnum protuberans Brid. Ditissime fructiferum et 
vulgare in saxis ad Mesnaelv, in Vestfjorddalen etc., sicut etiam 
vicinum illud. H. fastigiatum, 


34. Hypnum fimbriatum Htx. Cæspites latissimi,  quos 
Mensi Julio ad Fokstuen et Jerkin legi, omnino cøngruunt cum 


63 


planta suecana; dummodo non vidi americanum illud H, Oakesii, 
non affirmare audeo sententiam Miilleri, synonymum illud opi- 


nantis. 


35.  Hypnum turgescens nov. sp. dioicum, gregarie crescens. 
Cauli erecto turgido, apice cuspidato, parce ramoso, tenace; fo- 
liis dense imbricatis ovatis, concavis, integerrimis obtusis vel 
recurvato- et integro- mucronulatis, bi- vel breviter uninervibus. 

Caulis erectus, turgidus, cuspidatus, hic illic parum attenua- 
lus, flaccidus sed tenax, obscure luteo-viridis, parce ramosus ; 
folia dense imbricata, concava, margine incurva, apicem versus 
sæpe involuta et fere cucullata, mucrone brevi integro tenui et 
recurvato imposito, sæpe autem obtusa vel disrumpentia, latis- 
sime ovata, nervo prædita tenui, basi latiore, medium vix attin- 
gente, vel nervis duobus brevibus æqui- vel iniquilongis, lævia 
et estriata hic illic bullata et sinuata; cellulæ foliorum superiores 
breves, densæ, virides, basin versus longiores et angustiores 
paårietibus crassis regulariter attenuatis vel sinuatis instructæ; 
ceilulæ alares indistinctæ paucæ quadratæ; flores masculi pauci 
in axillis foliorum, perigonialia breviter obtusa ovata. Theca etc. ? 

Hypno Schreberi affine; modus crescendi longe autem alius 
sicut etiam ramificatio: non format cæspites, sed crescit acerva- 
tim et gregatim in cæspilibus densis et altis, a Distichio capilla- 
Cceo formatis, parietes saxorum ad Kongsvold et Vaarstien investi- 
entibus. Præterea apiculus ille recurvalus, cellulæ ejus breviores, 
firmiøres, minus diaphanæ, nervatio me persuadent, ut habeam 


eam propriam speciem. 


36. Hypnum badium Htn.? Caulis elongatus, parcissime ramo- 
sus, mollis, decumbens et irrigatus, castaneo-vel nigro-nitens, apice 
summo luteo-viridis; folia omnia pulchre homomalla, non autem 
falcata, concava et estriata, oblonga, sinu contiracto acule et an- 
Juste breviter acuminata, omnino integerrima, nervo tenui sed 


distincto ad vel supra medium sæpe etiam ante apicem evanes- 


64 


cente  prædita;' cellulæ eorum. elongatæ, angustæ, lumine ipsis 
parietibus fere angustiore; parietes laterales crassi, hic illic re- 
gulariter attenuati; cellulæ alares 40—45 breves fuscæ pachy- 
dermes. 

In rupibus irrigatis ad Vik in valle. Gudbrandsdal. 

Pulcherrimam. speciem cum nulla alia conjungere possum. Si 
recte C. Miller speciem- Hartmanni cum. Hypno adunco. conjungit, 
mea propria. est species,  Quæ quum non male congruit cum descrip- 
tione. perbrevi Hartmanni,. nune quidem, incertus tamen, cum hac 
meam plantam conjungo, in medio relicta sententia C. Milleri. 
Colore et habitu partim H. adunco, partim H. sarmentoso simi- 
lis, propius aulem ad illam accedit. … Folia H. adunci autem 
ovato-lanceolata, distinctius. falcata et plicatula , multo longius 
semsimque acuminata, parietesque cellularum angustiores sine 
locis illis attenuatis. 


Videnskabelige Meddelelser 


fra 


den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. 


1858. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. Bys; 


Nogle Bemærkninger om de nordiske Æga-Arter samt 
om Hi str su sÅ ag! Begrændsning. 


Dr. phil. bs Låtken 
Assistent ved Universitetets zoologiske ask i Kjåbenhavn, 
(Meddelt i Mådet d. 12te Novbr. 1858). 
(Hertil Tab. I, A, Fig. 1—11). 


Den Omstændighed, at der i Fortegnelserne over Grønlands 
Krebsdyr kun nævnes 2 Æga-Arter, medens der dog i Univer- 
sitetets zoologiske Museum opbevares 3 grånlandske Arter af 
denne Slægt, foranlediger mig til at forelægge den naturhi- 
storiske Forening en kort Charakteristik af disse 3 Arter samt 
af en fjerde hidtil mere eller mindre miskjendt nordeuropæisk Art. 

De Forhold, hvori de nordiske Æger afvige fra hinanden, og 
hvorved de med Lethed kunne skjelnes fra hinanden, ere for- 
nemmelig 

Oinenes Størrelse, 

Fålernes Længde, 

Formen af det sidste Haleled og 

Formen af d et sidste Par Halefådder. 

Min Charakteristik af de 4 nordiske Arter vil derfor især holde 
sig til disse 4 Forhold, En udtåmmende Beskrivelse er det. ikke 
min Hensigt at levere. 

åÅga psora (Lin.) 
dignoscitur oculis sejunctis, annulo terminali caudæ lato, acumi- 
Dato, haud emarginato, ramis pedum caudalium ultimi paris an- 


gustioribus, internis extus emarginalis. 


66 


Synonymer og Citater: 
Oniscus psora Linné. 
Systema naturæ, editio Xma (1758), t. I. p. 636. 
Fauna suecica, editio Ilda (1764). 
Systema naturæ, editio XIlma (1767) t. I. p. II. p. 1060. 
Oniscus psora Fabricius, Fauna Grånlandica no. 226. 
Oniscus psora Pennant, British Zoology, vol, IV. tab. XVIII, f. I. 
(kjendelig). 
Æga emarginata Leach, Dictionn. scienc. natur. t. XII. p. 349. 
Æga emarginata Demarest, Considérations générales sur la classe 
des Crustacés p, 304, tab. 47 f. 4-5 (ikke nogen god Figur). 
Æga emarginata Milne Edwards, histoire des Crustacés, vol. 


III. p. 240, samt i Cuviers rægne animal, édition illustræ, - 


Crustacés, tab. 67 f. i og 4a—h. (god Figur). 
Æga psora Kråyer, Danmarks Fiske, 2den Deel p. 40. (Noten). 
Æga psora Liljeborg. Ofvers. Vetensk. Akad. Førhandl. 4850 

p-. 84 og 1851 p. 24 

Linné beskrev i 10de Udgave af Systema naluræ en Oniscus 
psora fra det norske Hav. Hverken Beskrivelsen eller Diagnosen 
(»abdomine subtus nudo, cauda semiovali acuta””) efterlade nogen 
Tvivl om, at det er de senere Forfatteres Æga emarginata, 08 
ligesaa simpel og klar er Artens Udredning efter den senere Udgave 
af Systemet og efter Fauna suecica. Fabricius's Oniscus psora 
er det selvsamme Dyr, uagtet han hertil citerer Stråms »Fiske- 
bjørn”, som vel er en nærstaaende Form, men dog en distinkt Art, 
der strax vil blive nærmere omtalt under Navn af Æ. Stråmii. Endnu 
"Pennant og Mohr (Forsåg til en Islands Naturhistorie) vidste, 
hvad Linnés Oniscus psora var; fra Leaches Tid gik det i For- 
glemmelse, indtil Kråyer og NENNBArg gjengave Arten dens 
linneiske Navn. 


Oinene ere mindre end hos de fålgende Arter og adskilte ved 


et temmelig bredt Mellemrum. De mindre åvre Fålere naae med : 


deres Spids kun til fårste Kropring=) eller til de nedre Fåleres 


€) Hvad Milne Edwards hos Isopoderne og Amfipoderne kalder thorax, 


mr 


67 


Svåbe; de bestaae af et Skaft paa 3 og en Svåbe paa 10—12 
Led. Af Skaftets Led er det tredie langagtigt og cylindrisk, de 
2 andre- meget brede og flade, det fårste næsten firkantet, det 
andet udhulet udvendig og bagtil for at optage det tredie Led. 
Disse 2 Filere dække paa Grund af deres Brede ganske det inderste 
Stykke af de nedre Fålere og beråre hinanden med deres inderste 
Led, som kun adskilles ufuldstændigt ved en trekantet Forlæn- 
gelse af Hovedet. De længere nedersteFålere naae med Spid- 
sen af deres 15-20leddede Svåbe til eller lidt ind paa Kroppens 
anden Ring, naar de lægges langs med Legemets forreste Rand. 
Af Skaftets 5 Led ere de 3 inderste korte og skjules af de åvre 
Åntenners Grundled; de 2 yderste ere mere langstrakte og svare 
omtrent til de åvre Antenners 3die Led og Svåbe. Det sidste 
Haleled har Form af et bredt Skjold med noget bugtede Sider 
og låber bagtil ud i en afrundet, undertiden svagt rundtakket 
Spids; en mere eller mindre tydelig Kjål indtager dets Midtlinie; 
dets Brede ved Grunden er lig med Længden af 4de, åte og 6te 
(sidste) Haleled tilsammen, Det sidste Par Halefådder be- 
staaer af et Grundled, som bagtil forlænger sig til en lang og 
smal ved Grunden bred Torn, og 2 ved Siden af hinanden ind- 
leddede Blade, der begge ere smallere og derved tillige forholds- 
vis længere end hos de ovrige nordiske Arter. Hin Torn er 
omtrent saa lang som det ydre Blad, men kjendelig kortere end 
det indre, der nær ved Enden af sin ydre Rand har et dybt 
Indsnit. Saavel den ydre Rand af det ydre Blad som den korte 
Bagrand af det indre ere svagt takkede og tornede, idet Tornene 
nemlig ere anbragte i Vinklerne meliem Takkerne. Desuden ere 
alle Randene af dette Fodpar ligesom hos de åvrige Arter udsty- 
rede med en Bræmme af lange Haar. | 

Museets stårste Expl. har en Længde af 5Omm og en Brede 
af 49mm, Det besidder Exemplarer fra Grånland, Island, 
Norge og Finmarken. Desuden er Arten kjendt fra Eng- 


betegner jeg som ,Kroppen”; hvad M. E. kalder abdomen, er for mig 
»Halen”. 


be 


68 


land. De fra Grønland ere tagne af Havkalen (Scymnus microce- 

phalus Bl.). 

Anm. Æga affinisM.E d w. (histoire des Crustacés p. 241, t.31f. 22), der kor- 
telig kan betegnes som en noget forkortet Æ, psora, troer Liljeborg 
at have gjenfundet, men denne Forfatter antager den kun for at være 
en Varietet af Æ. psora, hvilket heller ikke forekommer mig usandsynligt. 2 
(Ofvers. Vetensk. Akad. Handl., 1851 p. 23). Uagtet man ikke kan an- 
tage det samme om Æ. rotundicauda Lilj., vil jeg dog anfåre, at jeg 
blandt talrige Exemplarer af Æ. psora Wwæffer nogen Variation i Formen 
af det sidste Haleled og navnlig hos et enkelt melgtne finder det afrun- 
det, uden Spids. 

Æga Stromii (Kroyer) : 
dignoscitur oculis contingentibus, annulo terminali caudæ bicari= 
nato, retuso, haud crenulato, ramis pedum caudalium ultimi 
paris latioribus, annulum caudalem postremum haud æquantibus, 
internis haud emarginatis. 

Synonymer og Citater: 

»Fiskebjårn”, Stråm, Såndmårs Beskrivelse p. 165 no. 2, Tab. 

kur 3 £ 

Æga monophthalma, varietas, Johnston, i Loudons- Magazine of 

natural history, vol. VII, p- 233 f. c. (god Figur). Å 
Æga bicarinata Rathke, Beitråge zur Fauna Norwegens, Nova Acta 

AÅcademiæ Cæsareæ Leopoldinæ Naturæ Curiosorum 4843 t. 

XX. p 25, tab VIL £ 4148: "(God Beskrivelse? og Afbild- 

ning af den ydre og indre Bygning). 

Rocinela Strømii Kråyer, Danmarks Fiske, den Deel p. 40 (Noten) 

(uden Beskrivelse). 

Æga bicarinata Liljeborg, Ofvers. Vetensk. Akad. Fårhandl. 

1851 p. 23. ; 

Uagtet denne Art oftere er bleven beskrevet og afbildet eller 
dog omtalt, er den en af de meget miskjendte Arter. Stråm gav 
en meget kjendelig Fremstilling af den, men opnaaede kun, at 
Linné henfårte den til Oniscus oestrum (A2te Udgave af Systema 
Naturæ), som ifålge Beskrivelsen i Museum Adolphi Frederici 
(folio, 1754) p. 89 hårer til en ganske anden Slægt, Rigtigere var det 


i al Fald, naar Fabricius i Fauna Grånlandica henfårte Strø ms 


69 


Fiskebjørn til Oniscus psora; i J. C. Fabricius Entomologia syste- 
matica t. Il (1793) p. 505 citeres den alligevel under Cymothoa 
Øestrum tilligemed Figurer og Beskrivelser af Æ. psora og af Cymo- 
thoer! Vor Art blev gjenfundet af Johnston og fremstillet me- 
get tilfredsstillende i en Træsnitsfigur; men han begik den Feil 
at ansee den for at være en blot Afændring af hans Æga mo- 
nophthalma, medens. Rathke lige urigtigt antog den for at være 
Leaches Æga bicarinata, med hvilken den unægtelig i flere Hen- 
seender har stor Lighed. At Liljeborgs Æga bicarinata er den 
her omhandlede Art, veed jeg deraf, at Prof. Liljeborg har skjæn- 
ket Exemplarer under dette Navn til Universitetets zoologiske 
Museum. Milne Edwards har ikke selv kjendt denne Årt, 
men dog opfattet den rigtigere end sine Forgængere; han er- 
kjendte, at Stråms Fiskebjårn og Johnstons fig. 43 c vare 
identiske, og at de nærmest faldt ind under Slægten Rocinela efter 
hans Definition. Med Æ. bicarinata Leach, som den ellers lig- 
ner par la forme générale”, kunde han derfor ikke identificere 
den. — Dei er iåvrigt ikke umuligt, at Æ. Stråmii kunde 
være identisk med Rocinela danmoniensis Leach. Krøyer har 
omtalt den leilighedsvis under Navn af Rocinela Stråmii, men 
ikke beskrevet den. At Rocinela ikke er noget fra Æga forskjel- 
ligt Slægtsbegreb, og at Arten altsaa. vil komme til at hedde Æga 
Strémii, vil senere blive oplyst. i 
Fålerne forholde sig næsten ganske som Æ. psora; dog ere 
Grundleddene af de åvre Fålere ikke fuldt saa brede, uagtet de lige- 
som hos Æ. psora fuldkommen dække den underliggende Deel af de 
nederste. Svåben af de åvre Fålere tæller c. 43 Led og naaer til 
Svøben af de nedre, som igjen naaer til anden Kropring%) og bestaaer 
af 18—24 Led. Oinene ere meget stårre end hos Æ. psoru 
og ståde sammen i en ret Linie; de bedække hele Hovedets 


Rygflade med Undtagelse af en lav Trekant mellem dem og Ho- 


+) Disse Angivelser af Fålernes relative Længde hos denne og de dvrige 
Arter maae idvrigt ikke opfattes som absolute, men kun som iilnærmel- 
sesvis rigtige, da disse Forhold altid variere noget indenfor Arten. 


70 


vedets Bagrand, hvis Håide er mindre end Øinenes Berårings- 
linie. Breden af det sidste Haleled er omtrent lig med 
Længden af det sidste og næstsidste Led tilsammen: det af- 
smalner bagtil, men ender afstumpet med en noget indbuet Bag- 
rand. Dets Rygflade har en flad Fordybning paa hver Side og en 
smallere Fordybning langs ad Midten; der dannes derved 2 bag- 
til divergerende svage Kjåle, som ende. i Hjårnerne mellem den 
hule Bagrand og de svagt buede skraae Siderande. Dets Rande 
ere idvrigt aldeles uden Spor til Takker eller Tænder. Naar det 
sidste Par Halefådder spiles lidt ud til Siden, fålde deres 
Ender i lige Linie med Hjårnerne af det sidste Haleled; naar de 
lægges ind imod dette, sees de imidlertid al være kjendelig 
kortere, da de ikke naae til de omtalte Hjørner; det ydre 
Blad er ovalt, mere end doppelt saa langt som bredt, det 
indre trekantet med afrundede Hjårner og bred. Enderand; 
denne saavelsom Yderranden af det ydre Blad ere fint tandede 
og tornede, saaledes at en lille Torn har Plads i Vinkelen mel- 
lem hver af de fine Takker. Alle Randene ere dernæst udsty- 
rede med, lange og fine Haar. Den af Grundleddet dannede 
indre Torn er tresidet, flad og spids og ikke meget kortere 
end hine 2 Blade. 

Formen er mere smækker end hos Æ. psora; Museets smæk- 
kreste Individ har en Længde af 532mm og en stårste Brede af 
fåmm; et andet resp. 47mm og 43mm, Arten er bekjendt fra 
Norge, Færderne og England. 

Åga erenulata Ltk. 
dignosilur a præcedente, cui valde similis, epimeris in acumen 
deflexum. productis, annulo caudali postremo retuso, postice 
erenulato, baud carinato, pedibus caudalibus ultimi paris magis 
elongatis. 

Denne Form staaer saa nær ved den foregaaende, at der vel 
kunde opkastes Tvivl, om det ikke er en Varietet af den. Den 
ligner den ganske i Henseende lil Legemsform, Fålernes og Oi- 
nenes Forhold, det sidste Par Halefådder 0,S.Y., men da jeg fin- 


sa 
der de nedenfor anførte Forskjelligheder constante hos 5 Exem- 
plarer af hver Art, forekommer det mig rimeligst at opfåre dem 
som særskilte Arter. Medens Epimererne hos Æ, Stråmii 
bagtil ere lige afskaarne, dånner deres bageste Hjårne ter en 
lydelig nedadrettet tornformig Forlængelse; Kjålene paa det sidste 
Haleled mangle tilligemed den midterste Fordybning, og Bagran—" 
den er svagt rundtakket (crenuleret). Det sidste Par Halefådder 
ligner ganske det hos Æ. Strémii, kun er det en lille Smule 
længere; udspilet rager det derfor længere ud end det sidste Hale- 
led, hvorimod det, naar det lægges ind til dette, netop naaer 
til dets Hjårner, Hvad der ellers er anfårt om foregaaende Art 
gjælder ogsaa om denne. Det stårste Exemplar har en Længde 
af Såmm og en Brede af 19mm, Denne Form er fra Grånland. 
Æga arctica Ltk. 

dignoscitur oculis contingentibus, antenuis longioribus, inferiori- 
bus haud, tectis, annulum secundum corporis æquantibus vel su- 
Perantibus, annulo terminali caudæ fere ut in Æ. psora, denta!o 
tamen et apice leviter emarginato, pedibus caudalibus ultimi 
paris fere ut in Æ. Sirémii et in Æ. crenulata, ramis vero lon- 
Bioribus, externo acuminato, interno extus leviter sinualo, spina 
basali interna breviore. ; 

Oinene forholde sig hos denne Art omtrent som hos Æ. 
Stråmii og Æ. crenulata; dog ere de forholdsvis lidt mindre, og 
deres indbyrdes Beroringslinie er derfor kortere end Håiden af 
den Trekant, som indtager den af Ginene ubedækkede bageste 


Deel af Hovedet. Fålerne ere længere end hos de hidtil om- 


mu Arter; de åvre naae halvt ind paa fårste Kropring og sk 


over de nedre Fåleres Skaft. De 2 inderste Led af de åvre Få- 
leres Skaft ere vel endnu doppelt saa brede som det tredie lang- 
strakte cylindriske Led af samme Skaft, men dog ikke brede Be 
til at dække Grundleddene af det andet Fålerpar; og medens 
det inderste Led af begge de dvre Fålere hos de 3 andre nor- 
diske Arter beråre hinanden, adskilles fe i ja dne re 
en fra Hovedet udgaaende spids Forlængelse, Spidsen af andet 


72 


Folerpar naaer til eller endog lidt ind paa tredie Kropring; dets 
Svøåbe tæller 23 Led, hvorimod der i Svåben af de åvre Fålere 
kun tælles 16 Led. Epimererne ere mere tilskærpede end hos 
Æ. Strømii, men ikke forlængede til nogen særegen Spids.  For- 
men af det sidste Haleled er næsten ganske som hos Æ. 
psora; det har en tydelig Kjål langs nedad Midten, dets Rande 
ere bagtil tandede og forsynede med smaae Torne og dets Spids 
er ved et lille Hak klåvet i 2. Formen af det sidste Par Hale- 
fødder er derimod nærmest som hos Æ, Stråmii og Æ. crenulala, 
kun ere dets Blade noget længere, og de naae derfor, naar de 
lægges ind lil det sidste Haleled, til hint Hak i Spidsen af dette; det 
ydre Blad er noget tilspidset, medens det hos de 2 foregaaende Arter 


er bredt afrundet, og den ydre Rand af det indre er ikke som hos 


disse fuldkommen lige, men danner en ganske svag Bugt. Deres 
Rande ere meget tydeligt tandede og tornede. Grundleddets Torn 
er forholdsvis kortere end hos de nævnte Arter. 

Æ. arctica stammer fra Grønland og er ligeledes taget paa 
Scymnus microcephalus Bl. Det største Expl. er 4Qmm langt og 
15mm bredt. 


Såger man at henfåre de her beskrevne 4 Arter til de af 
de carcinologiske Systematikere opstillede Slægter, er det klart, 
at kun Æga og Rocinela her kunne komme i Betragtning. Men 
disse Slægters Definition er ikke ganske den samme hos Forfat- 
terne. Leach adskilte disse to Slægter samt Conilera, der lige- 
som hine har de 3 forste Par Been uddannede til Krogbeen, me- 
dens de åvrige ere Gangbeen, fornemmelig derved, at hos Æga 
ere de åvre Fåleres 2 Rodled meget brede og sammentrykte, 
hos Rocinela og Conilera derimod ,næsten cylindriske”; hos Co- 
nilera ere Oinene smaae og vidt fjernede fra hinanden, hos Ro- 
cinela store, lidt hvælvede, de convergere fortil og beråre næsten 
hinanden; hos Æga ere de store, lidt hvælvede og convergere 
fortil. Det maa vel være tilladt at antage, at Leach ikke har 
ndtrykt denne Forskjel med tilbårlig Skarphed, og at den Mod- 


| 
; 
| 
| 
| 
| 
| 
j 


Fe HEDDE ENES 


73 


2 


sætning, som han har havt for Øie, er den som f. Ex. finder 
Sted mellem Æ. psora og Æ. arctica. De åvrige af Leach 
anfårte Charakterer kunne forbigaaes, da de i Virkeligheden In- 
tet have at betyde. Efter den anfårte Definition og den For- 
tolkning, som jeg har troet at kunne give den, er Æga psora 
aabenbart en ægte Æga, Æ. arctica -derimod ven typisk Rocinela. 
Æga Strømii og Æ. crenulata ville efter Oinenes Forhold være at 
henfåre til Rocinela, men Følerne ere aabenbart for flade og brede 
til at kunne kaldes næsten cylindriske”, Det bliver herved sand- 
synligt, at disse Organers. stårre og mindre Brede ved deres 
Grund ikke kan benyttes til at skjelne mellem Slægterne, ja maa- 
skee endog at denne Slægtsadskillelse bår opgives. Dette bliver 
endnu sandsynligere, naar man tager Hensyn til Æga monoph- 
thalma Johnston (1. c. fig. a—b), som har bredere Fålere end 
Æ. psora, men hvis Øine ståde sammen, om end kun i en kort 
Strækning; eller til Æ. bicarinata (see den af Milne Edwards 
givne Afbildning i Rægne animal, -édition illustrée, Crusiacés, tab. 
67 f. 2), der ligner vor Æga Strémii meget, navnlig i Henseende 
til Formen af det sidste Haleled og af det sidste Par Halefådder, 
men har fuldkommen adskilte Oine. Milne Edwards Definition 
af Rocinela lyder ogsaa lidt anderledes end Leaches; efter den 
ere de 2 inderste Led af de åvre Fålere  tvertimod ,brede og 
flade”, skjøndt mindre og mindre flade end hos Æga”. Danaz+) 
har den samme Definition, hvorved dog er at bemærke, at han 
opfatter de 3 Leachske Slægter kun som Underslægter af Æga. 
Hans Definition lyder saaledes: 

" sÆga: oculis remotis, antennis Amis basi complanatis”, 
sCsnilira: oculis remotis, antennis 4mis basi subcylindricis”, 
»Rocinela: oculis grandioribus, inter se fere contiguis, anten- 

nis imis basi complanatis”. 
Herefter vil Æga psora være en ægte Æga, Æ. monoph- 
thalma, crenulata og Strømii ægte Rocineler; derimod vil man ikke 


7) United States Exploring Expedition, Crustacea p. Il., p, 747. 


TÅ 


kunne faae Æga arctica ind i nogen af hine Underslægter, thi Fålerne 
ere ysubcylindriske”, men Øinene ikke adskilte. Hvorvidt Co- 
nilera-Formerne kunne holdes generisk ude fra de andre, derom 
skal jeg ikke tillade mig at udtale nogen Mening, da jeg ikke 
har havt Leilighed til at undersåge nogen Æga-Form ,,med smaae 
og vidt adskilte Gine”, men det forekommer mig ikke meget ri- 
meligt, At man derimod ikke vil kunne adskille de ovennævnte 

Årter i 2 eller flere Slægter, vil fremgaae af den Maade, hvorpaa 

Charaktererne krydse hinanden; det viser sig nemlig, al 

1) Fålerne ere næsten eens hos Æ. psora, crenulata og Strå- 
mii; hvorimod 

2) Oinene forholde sig væsenlig eens, paa den ene Side hos 
Æ. psora og bicarinata (Leach), paa 'den anden Side hos 
Æ. Sirémii, crenulata, arctica og monophthalma, 

3) Formen af det sidste Haleled er væsenlig eens hos Æ. 
psora, monophthalma og arctica, og ligeledes næsten den 
samme hos Æ. bicarinata, crenulala og Stråmii. Og ende- 
lig er 

4) Formen af det sidste Par Halefådder væsenlig den samme 
hos Æ. arctica, crenulata, Stromii og monophthalma. 

Det trænger nu vist ikke nærmere til Forklaring, at jeg har 
opgivet Navnet og Slægisbegrebet Rocinela og optaget det i Æga. 
Ikke engang som Underslægt vil det kunne beholdes, uden for- 
saavidt man efter Oinene alere vilde dele de temmelig tal- 
rige Æga-Arter i 3 Grupper, der da omtrent vilde svare til de 
3 Leachske Slægter, som af Dana ere degraderede til Under- 
slægter. 

De Æga-Arter, om hvilke jeg i Litteraturen har kunnet finde 

nogen Oplysning, ere fålgende: 
ÅA.- Arter, hvis Oine ere saa store, alt de bedække 
stårste Delen af Hovedet og beråre hinanden 
umiddelbart i en kortere eller længere Stræk- 
ning (Rocinela). / ,” 


i. Æ. Strøémii (Kråyer). (See ovenfor). (I de nordiske Have). 


75 


2. Æ. crenulata Ltk. (See ovenfor). 
3. Æ. aretica Ltk. (ligel. ; fra Grånland ligesom foregaaende). 


4. Æ. ophthalmica. Milne Edwards (Rocinela ophthalmica, 
histoire des Crustacés, III, p. 243, og Ræégne animal, édition illu- 
strée, tab. 67 f. 3) fra Sicilien. Denne Art er aabenbart meget 
nær beslægtet med min Æga arctica, baade i Henseende til For- 
men af det sidste Haleled og af det sidste Par Halefådder, der 
ere takkede i Kanten ligesom hos Æ. arctica, samt i Hen- 
seende til Fålernes Form og Øinenes Forhold. Imidlertid synes 
det indre Blad af det sidste Par Halefådder at være forholdsvis 
stårre og Grundleddets Torn al være bredere, I Forbindelse med 
den store geographiske Afstand ville disse Forskjelligheder være 
Grund nok til indtil videre at ansee dem for forskjellige. Længde 
1975 


åd. Al. Deshaysiana (M. Edw.) (Rocinela Deshaysiana, |. c. p. 
243), ligeledes fra Middelhavet.)  Grundleddene af de åvre Fålere 
ere mere brede og flade end hos Æ. ophthalmica. "Oinene afsmalne 
fortil, saaledes at deres Beråringslinie er kortere og den Plads, 
som de indtage paa Hovedet, mindre end hos Æ. ophthalmica. 
Det "sidste Haleled er mere langstrakt og spidst, dets Rande 
haarede, men ikke tandede; endelig er det indre Blad af det 
sidste Par Halefådder dybt indskaaret neremde nær ved Spidsen 
og uden Takker. Længde 1”. 

6. Æ. monophthalma Johnston (I. c. fig. a og b), fra de 
engelske Kyster. Formen af det sidste Haleled synes at være 
ganske som hos Æ. psora (Lin.), af det sidste Par Halefådder 


+) Muligvis er det denne Art, somGrube har medbragt fra Middelhavet, og 
som Rathke ansaae for Æga emarginata Leach (l. c. p 
psora skulde findes i Middelhavet er ikke sandsynligt. Den siges at have 
stårre Oine endD esmarests Figur af Æ. emarginata (5: Æ psora), og 
der tilfåies, at Oinene ere nærved at beråre hinanden. Da dette Udtryk 
ogsaa bruges om den af Rathke i det Foregaaende beskrevne Årt (Æ. 
Strémii), er der i denne sær LED, Intet i Veien for at henføre den til 
den samme Gruppe af Æga-Slæg 


76 


derimod som hos Æ. Strémii. De underste Fålere naae lidt ind 
paa anden Kropring; de åvres inderste Led ere fuldkommen flade 
og overmaade brede; Oinene støde sammen, men kun i en kort 
Strækning. Den opnaaer den betydelige Længde af 21/4," (60mm) 
med en Brede af næsten 4'” (24mm),. ”) 


,B. Arter, hvis Oine vel ere store og bedække en stor 
n 


Deel af Hovedet, men dog ere fuldkommen ad= 


skilte ved et mere eller mindre bredt Mellemrum. 

(Æga s. str.). 

7. Æ. psora (Lin.). (See ovenfor; fra de nordiske Have). 
Hvorvidt Æ. affnis M. Edw. (I. c. p. 2441, tab. 3 f 22) er 
en fra Æ. psora forskjellig Art, trænger endnu til Stadfæstelse. 

8. Æ. rotundicauda Liljeb. (1. c.). En udfårligere Beskri- 
velse vilde være ånskelig. Den afviger ifålge Prof. Liljeborgs 
korte Charakteristik fra Æ. psora derved, at det andet Par Få- 
lere naaer til Kroppens tredie Ring, at det indre Blad af det 
sidste Par Halefådder ikke har noget Indsnit, og at Haleskjol- 
det er afrundet, kun hos de stårste Exemplarer med Spor til 
en Spids. Længde 26mm. (Norge). 

9. Æ. tridens Leach. (Dictionn. scienc. natur. XII. p. 349, 
Liljeborg, Ofvers. Vetensk. Akad. Fårhandl. 1852 p- 5). Jeg kjender 
ikke denne Art, som ifålge Liljeborg forekommer ved Norge, 
men da den charakteriseres derved, at det sidste Haleled har 3 Kjåle, 
som låbe ud i 3 Spidser, kan man ikke tvivle om dens Selv- 
stændighed. En udforligere Charakteristik af denne Art vilde der- 
for udfylde et virkeligt Savn. 

10. Æ. bicarinata Leach, Milne Edwards, (hist. d. Crusta- 
cés t. III p, 241, Cuvier régne animal, édition illustrée, Crusta- 
cés, pl. 67 f.2) non Rathke, nec Liljeborg (see ovenfor 1), ifålge 
MilneEdwards fra Middelhavet. Efter alle foreliggende Data 
stemmer denne Art i Henseende til Formen af det sidste Haleled 
med Æ. Strémii, men har fuldkommen adskilte Øine. 


%) Maalt paa Figuren, som skal være i naturlig Størrelse. 


77 


14. Æ. serripes M. Edw. (hist. des Crustacés, 11I. p. 244), 
som antages at være fra de australasiatiske Have. 

12. Æ. efferata Dana (Exploring Expedition, Crustacea, 
t. II, -p. 766, tah. 51 fig. 5) fra Rio Janeiro, taget af en Serra- 
nus sp. 
C. Arter med smaae og vidt adskilte Gine (Conilera). 

413. Æ. Montagui (Leach) (Conilera Montagui Leach 1. c. p. 
348) fra Devonshire, en Art, hvorom ellers meget lidt er bekjendt, 

44. Æ. novæ Zelandiæ Dana (!. c. p. 767 f. 2). 

15. Æ. multidigitata Dana (ib. p. 768 f. 3) taget Nord for 
Borneo. 

16. Æ. microphthalma Dana (Proceedings of the academy 


"of natural science of Philadelphia, t.. VII. p. 176). Den opfåres 


ogsaa af W. Stimpson i ythe Crustacea and Echinodermata of 
the pacific shores of North-America” (Journal of the Boston So- 
ciety of natural history, Vol. VI, 1857), men med den mærkelige 
Anmærkning, at hans Exemplarer i Henseende til de forreste 
Beenpar .nærme sig noget til Cirolana; han anseer dem dog kun 
for at være en Varietet af Æga microphthalma, men skulde dette 
vise sig ikke at være Tilfældet, vil han foreslaae at kalde Arten 
Cirolana pubescens. 

17. Æga polita Stimpson, fra Grand Manan (Synopsis of 
the marine Invertebrata of Grand - Manan, Smithsonian Contribu- 
tions to knowledge, 1853). Oinene ere temmelig smaae, Anten- 
nerne ligeledes, men dog temmelig stærke ved deres Basis; de 
ådvre have 35 af de nedres Længde, og disse naae til midt paa 
det fårste Kropled. Epimererne af de 3 sidste Kropled ere stærkt 
forlængede; det sidste naaer til det femte Haleled. Det sidste 


"Haleled beskrives som skjoldformigt, det. indre Blad af det sidsle, 


Par Halefådder er 3 Gange saa bredt som det ydre og af en 
aflang, næsten rudedannet Form. Længde 0,62”. 
17. Æ. concharum S timps-. fra Charleston i Syd Carolina (1. c.)- 


De åvre Antenner ere kortere, Oinene stårre; det sidste Epimer 


78 


naaer kun til den tredie Halering, og det indre Blad af det sidste 
Par Halefådder er bredere. Længde 0,9”. 

Muligvis er ogsaa en eller anden Æga-Art skjult mellem de af 
Risso(seeDesmarest, Considérations p. 340) og Say (i Journal 
of the academy of natural science of Philadelphia, Vol. I. p. 394) 
nævnte Cymothoa-Arter; om C. prægustator og C. oculata siger 
Say endog reent ud, at de håre til Slægten Æga Leach. Delte 
er dog ikke rigtigt med Hensyn til C. prægustator, som af Milne 
Edwards, vistnok med Rette, henfåres til Olencira. 

Som nærstaaende Former kunne endeéligen nævnes Slægten 
Acherusia Lucas og Ægacylla Lecontii Dana fra Californien. 

En god Fremstilling af de anatomiske Forhold skylde vi 
Rathke paa det ovenfor anførte Sted; ligeledes den interessante 
lagttagelse, at hos de unge Æger ligesom hos Oniscus og visse andre 
Isopoder (Anilocra. Cumothoa) det sidste af Kroppens Beenpar 
forst kommer frem efter de andre. Man træffer disse Dyr især 
paa Haier og Torskearler, paa hvilke de' efter Rathkes lågttagelse 
låbe temmelig hurtigt om. 


Tab. I, A, Fig. 1—11 henhåre til denne Afhandling. 


Fig. 1 gjengiver Æga arctica i naturlig Størrelse. Fig. 2 giver en forstårret 


Fremstilling af Antennernes og Øinenes Forhold. Dyret maa ikke alene 
tænkes seet ovenfra, men ogsaa noget forfra. Fig. 3. Det sidste Haleled 
og det sidste Par Halefådder. 

Fig. 4 fremstiller det samme Forhold hos Æga crenulata. 

Fig. 5 et af Kroppens Epimerer af samme, 

Fig. 6, 7 og 8 give tilsvarende Fremstillinger af Æga Stråmii, og 

Fig, 9 og 10 af Æ. psora. Fig. 11 fremstiller Halespidsen, saaledes som den 
forefandtes høs et enkelt Individ af denne Art. 


arne, ag SR se 


79 


Siegophilus insidiosus, 
en ny Mallefisk fra Brasilien og dens Levemaade. 
Af ; 
J. Reinhardt. 
(Meddeelt 1 Mådet d. 28de Mai 1858). 
(Hertil Tab. ID. 

Blandt Fiskene' i Rio das Velhas i Provindsen Minas er der 
en, som trods sin håist ubetydelige Stårrelse (det stårste af de 
fire Exemplarer, det lykkedes mig at erholde, er kun fem Centi- 
metre langt) turde fortjene en. særlig Opmærksomhed ikke blot i 
systematisk Henseende som Typ for en formeenilig ny Slægt, 
men tillige paa Grund af den eiendommelige Levemaade, der 
synes at udmærke den. 

Det er til en lille Gruppe af noget afvigende Siluroider, for 
hvilken Slægten Trichomycterus kan betragtes som Hoved- 
repræsentant, og som fremdeles omfatter den af Humboldt op- 
dagede Eremophilus og den besynderlige Vandellia?"), at 


1) Naar Valenciennes mener forelåbig at kunne stille denne sidste Fisk 
blandt Gjedderne (Hist. d. poiss. XVIII, p- 386) og saaledes skiller den 
langt fra Trichomycterus, hvilken han efter længere Uvished ende- 
lig henfører til Mallerne (J. c. p. 485), er dette vist kun en Fålge af, at 
det ikke er faldet ham ind at sammenligne disse to Former indbyrdes ; 
thi Ligheden er saa umiskjendelig, at den isaafald neppe vilde have und- 
gaaet hans åvede Øie, og disse Slægter maae vistnok fålges ad, i hvilken 
Familie man saa end vil give dem Plads. Castelnau er, saavidt mig 
bekjendt, den Fårste, som har stillet Vandellien ved Siden af Tricho- 
mycterus; men, medens han saaledes har Fortjenesten af at have frem- 
hævet disse to Formers Slægtskab, er det at beklage, at han ikke tillige 
har benyttet den Leilighed, som Opdagelsen af en ny Vandellia- Art i 


80 


den ny Fisk slutter sig. Allerede i dens almindelige ydre Habi- 
tus udtaler der sig en idinefaldende Lighed, og ved den nærmere 
Undersågelse gjenfinde vi hos den de forskjellige saave| positive 
som negative Charakterer, der udmærke alle de ovennævnte For- 
mer; navnlig deler den med dem Gjællelaagets og Mellemgjælle- 
laagets charakteristiske Bevæbning med tvende Grupper stærke 
og spidse Torne eller Hager”), fremdeles Rygfinnens Stilling 
usædvanlig långt bagtil og endelig Mangelen af Hudfinne, Svåm- 
meblære?) og de farlige, haarde, stikkende Beenpigge, hvormed 
især Brystfinnerne og Rygfinnen ellers i Reglen ere væbnede hos 
"Mallerne. Indenfor Gruppen synes den alter nærmest beslægtet 
med Vandellia, idet tvende af de væsentligere Særegenheder, 


hvorved denne afviger fra de tvende andre ældre Slægter, nemlig: 


Rio Ucayale i Peru gav ham, til at udfylde de Huller, hvilke Valenciennes 
saae sig nådt til at lade blive i sin Beskrivelse paa Grund af den maade- 
lige Beskaffenhed af de reen, der stode til hans'Raadighed (smig- 
Castelnau, Expédit . 1. parties centrales de VAmérique du Sud, 
gere Poissons, njå ye. 1): 

u maa jeg med Hensyn til re systematiske Plads, jeg tildeler de 
ovennævnte Slægter, her bemærke, at det ingenlunde er mig ubekjendt, 
at en anden Anskuelse er utilgel gjort gjældende i den allernyeste Tid, 
idet Heckel og Kner i deres Værk: die Sisswasserfische der Ostrei- 
chischen Monarchie stille Trichomycterus og Cetopsis (Eremo- 
philus og Vandellia nævnes ikke) sammen med Cobitis i en egen 
Familie Acanthopsides; jeg foretrækker imidlertid fremdeles at 
regne disse Slægter til Mallerne, og hvad navnlig Cetopsis angaaer, da 
forekømmer den mig saalidt ikvigende fra de normale Siluroider, at den 
vel endog neppe kan stilles umiddelbart i Nærheden af 'Prichomycterus. 
Valenciennes omtaler rigtignok kun een Gruppe af Torne hos Vandellien, 
og det paa Forgjællelaaget (Hist. d. poiss. XVIII, p. 387), men efter hans 
Afbildning at dåmme synes der at være endnu en lignende længere bag- 
til, og da nu tillige Castelnau ligeledes afbilder 2 Tornegrupper hos sin 
nye Vandellia-Art (Éxpéd. d. 1. parties centr. de 'Amerique du Sud, 
Poissons p. 51, pl. 28), tår man maaskee, skjåndt hans Text aldeles ikke 
berårer dette Forhold, antage, at Vandellia- Slægten i den Henseende 
ikke afviger fra Trichomycterus og Eremophilus. Hos min Fisk er Gjælle- 
laagspartiet og dets Tornegrupper i Et og Alt ganske som disse sidst- 

id i g 


Nloz 


?) Om Vandellien mangler Svåmmeblære eller ikke, er rigtignok endnu ikke 
undersågt; men ialfald taler al Analogie for, at den mangler. 


84 


Mundens Stilling paa Undersiden af Hovedet og de meget smaa 
Gjællespalter, ogsaa findes hos den af mig hjembragte Fisk; 
omen ved Siden af disse ,Overeensstemmelser viser der sig imid- 
"lertid tillige, selv afseet fra et Par andre mindre vigtige Afvigelser, 
en saa betydelig Forskjel i dens og Vandelliens 'Tandforhold, 
at den vistnok med god Fåie tår betragtes som Typ for en sær- 
vægen Slægt. Medens nemlig Valenciennes udtrykkelig frembæ-. 
ver"), at han hos Vandellien kun har fundet Tænder, 5 i Tal- 
let, paa Plougskjærbenet, som strækker sig heelt ud til Randen 
af Mellemkjæbebenene, og at han troer, at begge Kjæber. forre- 
sten ere aldeles tandlåse, saa er hos den ny Form Mundran- 
den i begge Kjæber gjennem sin hele Udstrækning tæt besat 
med talrige krøgdannede Tænder, som jo vel ere smaa. og fine, 
men dog saa lette at: faae Oie paa, at de sikkerlig ikke vilde være 
blevne overseete af Valenciennes hos Vandellien, hvis der. virkelig 
fandtes lignende hos denne Fisk. De danne ikke i nøgen af Kjæberne 
i "en egenlig Tandkarde som -hos Trichomycterus,. men ere nogen- 
lunde ordnede i Rader, den ene bag den anden, kun med Und- 
tagelse af nogle midt i Overkjæben siddende Tænder, som danne 


1) ligesom en lille Gruppe for sig og vistnok sidde paa Plougskjær-: 


BR || henet, der synes at forholde sig her . ligesom "hos Vandellien. 


— Imidlertid ere disse sidstnævnte Tænder kun. faa i Sammenlig- 


| ning med dem, som have deres Plads paa Mellemkjæbebenene. 
Med Hensyn til de åvrige Forhold hos. Fisken skal jeg her 


Mi fremhæve, at Hovedet. er meget bredt,. fortil afrundet og endnu 


" mere fladtrykt, end det er Tilfældet hos de ældre Slægter; det er. 
" dertil aldeles fladt nedenunder, og denne Omstændighed i Forbin= 
" delse med Mundens Stilling og den stærke Udvikling af Læberne, navn=, 
"lig Underlæbens Udbredning til en anseelig bred Hudflig, frembringer, 
"i dette Partie af Fisken en ikke ringe Lighed med My pan tampen tær, 
en, dog med den Indskrænkning, at Munden- har, en forskjellig Form.; 
Fra Mundvigen udspringe ikke, som høs Vandellien, een men to 


7) Hist, d. poiss. XVIII, 387. 


82 


meget korte Hudtrevler eller Fåletraade, af hvilke den bageste er | 
saa lille, at den netop kan sees.  Gjællespalten er ikke stårre 
end at et fiint Knappenaalshoved kan bringes der igjennem; 
den er tillige anbragt temmelig langt nede, men dog ikke paa 
Underfladen, saaledes som det skal være Tilfældet hos Vandellien; 
Gjællehudstraalerne ere ikke synlige udvendigen, og jeg seer mig ikke 
istand til at angive, hvormange der er, da Fiskens ringe Stårrelse 
gjør det: vanskeligt at præparere dem ud af den tykke Hud, og jeg 
ikke vilde offre flere end eet af mine faa Exemplarer paa Under- 
sågelsen. Næseborenes Stilling er den samme som hos Tricho- 
mycterus og Eremophilus”), derimod mangler det forreste Par den 
lange Hudtrevl, som hos de nysnævnte Slægter udgaaer fra dem. 
Det ovale Øie vender opad; men istedetfor at være meget lille 
som elfers hos denne Gruppe, maa det her snarere kaldes 
stort, og navnlig er dets største Gjennemsnit betydelig stårre 
end Afstanden mellem de forreste og bageste Næsebor. 
Kroppens Form er omtrent den samme som hos Trichomycterus; 
Hovedets Længde (regnet til Gjællelaagets Bagrand) indeholdes 7 
Gange, og Fiskens stårste Håide (omtrent midt mellem Hoved og 
Rygfinne) omtrent 10 Gange i Totallængden.  Brystfinnerne ere ind- 
leddede overmaade langt nede og næsten i horizontal Retning ligesom 
hos Hypostomus og endnu mere hos Callionymus; lidt ovenfor og 
bagved Roden af dem findes en lille Pore, saaledes som det ikke 
sjeldent er Tilfældet indenfor Siluroidernes Familie; jeg maa 
imidlertid bemærke, at jeg paa et af Exemplarerne ikke har kun- 
net finde denne lille Aabning. Rygfinnen er saaledes stillet, at 
den indtager netop det Stykke af Ryggen, som svarer til Mellem- 
rummet mellem Gattet og Gatfinnen; dens Plads er saaledes lidt 
mere bagtil end hos Trichomycterus, hvor Gattet (ialfald hos den 
Art, jeg har for mig) er anbragt nedenunder Rygfinnens forreste 
Deel; paa den anden Side er den hos Vandellien rykket endnu 


1) Hvorledes Næseborene forholde sig hos Vandellien, er ikke oplyst. 


83 


lidt længere bagtil, idet Gatfinnen her allerede begynder neden- 
under dens bageste Deel. 

Huden er ganske glat uden Spor til Skjæl, og ligesaalidt har 
jeg fundet nogen Sidelinie, der ivrigt ogsaa mangler hos Tricho- 
mycterus, medens der hos Eremophilus skal være Spor til den.) 
Den friske Fisk har ingen anden Farve end det hvidlige Skjær; 
som den gjennem den tynde Hud tydelig gjennemskinnende Mu- 
skulatur giver den. 

Straaleantallet i Finnerne er: 

Rygf. 9 (2 + 7), Gatf. 7 (2+ 5), Halef. 441 (1 + 9— 1), Brystf. 
6 (1 + 5), Bugf. 5 (1 + 4)7). 

Efter saaledes kortelig at have anfårt, hvad jeg anseer for 
tilstrækkeligt til i Forening med den Meddelelsen ledsagende Af« 
bildning at give en Forestilling om denne Fisks Udseende og til 
at godtgjåre dens Berettigelse til at danne en egen Slægt ved Siden 
afTrichomycterus og Vandellia, skal jeg endnu kun tilfåie, at 
jeg af Grunde, som ville fremgaae af det Fålgende, foreslaaer at kalde 
den ny Slægt Stegophilus?), medens Arten maaskee kunde hedde 
insidiosus, og derpaa vende mig til det, hvorfor jeg navnlig har. 
anseet det for ånskeligt, om Opmærksomheden henlededes paa 
denne Fisk, den særegne Levemaade nemlig, som jeg mener at 
have fundet hos den. Rigtignok er det ikke nogen fuldstændig 
"afsluttet Iagttagelse, jeg kan meddele; men da jeg ikke kan vente 
selv at kunne ifåre den videre, troer jeg at burde ialfald sætte 
Andre istand til at gjåre det, og det saameget mere, som den, 
hvis den bekræftes, forekommer mig at kunne bringes i Forbin- 
selse med og at kaste et nyt Lys påa nogle ældre Beretninger, 
der ikke synes at have tiltrukket sig den Opmærksomhed, man 


skulde ventet, eller maaskee ere blevne paa en Maade skudte 


- ra . 


1) Om Vandellien har en Sidelinie eller ikke, er ubekjendt. 

2?) Af de i Parenthese indesluttede Tal angiver det fårste de udeelte og det 
sidste de deelte Straaler i hver Finne. I Halefinnen ere de korte yderste 
Bistraaler ikke talte med. 

3) Af oréyn, Tag, Dække og mpidos. 

6" 


84 


lilside, fordi de i den Form, hvori de forelaae, mindre let lode 
sig indordne under de gængse Anskuelser, 
Det er et almindeligt Sagn i den Deel af Minas geraes, som 
Rio das Velhas gjennemstråmmer, at den stårste derværende Fisk, 
den saakaldte Sorubim (en ubeskreven, indtil 6 Fod lang Pla- 
tystomus) skjuler sine Unger i sit Gab og aabner dem et Tilflugts- 
sled i sin rummelige Gjællehule. Det blev allerede fortalt mig 
paåa min Reise i Aarene 1850 til 1852 af saamange tildeels fuld- 
kommen troværdige Personer, hvoraf Nogle endog selv havde 
seet Ungerne sprælle ud af Sorubimens Gjællehule, naar Fisken 
blev trukken op af Vandet, at jeg ikke ret vel kunde betvivle, 
at der maatte ligge noget sandt til Grund for Fortællingen, selv 
om den undertiden udpyntedes med Tilsætninger, med hvilke det 
umuligt kunde forholde sig rigtigt, og da Videnskaben nu oven- 
ikjåbet. allerede besad Angivelser om en lignende Beskyttelse af 
Ungerne hos enkelte andre sydamerikanske Fisk, troede jeg saa 
meget mindre at turde forkaste, hvad der fortaltes mig om So- 
rubimen. 2 
Imidlertid var der jo rigtignok flere Vanskeligheder ved en 
saadan Forsørg, som ikke opklaredes ved Brasilianernes Fortæl- 
ling"); det maatte saaledes, da: Sorubimen aldrig sagdes at fåde 
levende Unger, forudsættes, at den stadig blev ved Rognen, indtil 
denne var udklækket; det blev mig desuden mere end tvivlsomt, 
saasnartjeg havde seet Søorubimens store Rognsække, om den uhyre 
Mængde Unger kunde rummes i dens Gab endog blot strax, som 
de vare udviklede af Æggene, og dog'bleve disse i Moderens Gjælle- 
hule sig skjulende Unger jevnlig skildrede for mig som Smaafisk 
af nogle Tommers Længde. Det maatte derfor naturligviis interes- 
sere' mig nfterdelen, at lære, de nærmere Omstændigheder ved 
7) agenten sågte vel undertiden i deres Beretninger at gjåre Rede for 
f disse; men det var biensynlig mere Forsåg paa at forklare Sa- 
gen end virkelige Iagttagelser, jeg i disse Tilfælde hørte; saaledes for- 
taltes det undertiden, at Sorubim'en efter at have gydt sin Rogn vendte 


sig om, saae paa den og udrugede den med Oinene. Andre meente, at den 
sågte at opfange Rognen i sit Gab, og at Ungerne udklækkedes derinde. 


ve" 


85 


denne eiendommelige Beskyttelse at kjende, samt at undersøge 
Ungerne i den Alder, i hvilken de endnu benytte sig af den, 
og jeg lovede til den Ende Fiskerne i Omegnen af mit da- 
værende Opholdssted, Lagoa Santa, en god Betaling, hvis de 
kunde bringe mig en Sorubim med. nogle af dens Unger i 
Gjællehulen. Den 27de Febr. 1852 kom ogsaa endelig en Fi- 
sker med en saadan, mellem hvis Gjæller der efter hans Si- 
gende skulde ligge en lille Unge, og ved at såge efter fandt 
jeg virkelig paa det angivne Sted en knap en Tomme lang 
Fiskeunge, som allerede var dåd, medens Sorubimen endnu gav 
svage Livstegn fra sig. Den lille Fisk lignede imidlertid saa lidt den 
store, at jeg studsede derover; ved at finde, at den gamle Fisk 
var en Han, bestyrkedes jeg endmere i min Tvivl om Sagens 
rette Sammenhæng'), og da den samme Fisker to Dage senere 
atter bragte en mandlig Sorubim med en Unge, der forresten ganske" 
saae ud som den fårste, men var henved tre Gange saa stor, blev 
det mig aldeles klart, at disse to Smaafisk umuligt kunde være, 
hvad de udgaves for. Derimod forekom de mig saa godt at svare 
til det Billede, jeg havde i min Erindring af en Trichomyeterus, 
som jeg et Aarstid iforveien havde erholdt fra Rio das Velhas 
under Navn af Cambeja eller Bagre molle?), at jeg ganske na= 
turlig kom paa den Tanke, at Fiskeren for at tilvende sig den 
lovede Betaling havde bragt mig Unger af denne Cambeja og ud- 


1) Det er vel sandt, at det i flere af de Tilfælde, hvor man virkelig hos Fi- 
skene har iagttaget en Omsorg for Rognens og d 
kerhed , netop er Hannen, hvem den paaligger. Men 1 og for sig er et 
sligt Forhold døg en saa besynderlig Afvigelse fra en almindelig Lov, at 
der vel var Grund til at blive betænkelig ved en Beretning, hvis Trovær- 
dighed betingedes af, at der fandt en slig Ombytning af de 2 Kjåns Rolle 
Sted. Hertil kommer fremdeles den Omstændighed, at i de fleste lidli- 
gere iagttagne Tilfælde staaer Hannens Omsorg for Yngelen som bekjendt 
i Forbindelse med en konstfærdig Redebygning, der ialfald synes at gjøre 
den lettere forklarlig; men en slig Konstdrift blev aldrig tillagt Soru- 

imen. ; 

2) Denne var dengang allerede bjemsendt tilligemed den stårste Deel af 
mine andre Samlinger, og jeg kunde saaledes ingen umiddelbar Sammen- 
ligning anstille. 


86 


givet dem for Sorubim-Yngel. Jeg bebreidede ham derfor lige= 
frem hans Adfærd og, skjåndt jeg ikke bragte nogen Tilstaaelse 
ud af ham, nærede jeg dog ingen Tvivl om at have været Offeret 
for et Bedragerie, og i de faa Uger, jeg endnu tilbragte i Lagoa 
Santa, inden jeg maatte' tiltræde Tilbagereisen til Europa, fore- 
faldt der Intet, som kunde bringe mig paa andre Tanker i den 
Henseende. 

Saasnart jeg ved min Hjemkomst fik litterære Hjælpemidler 
til min Raadighed og desuden umiddelbart kunde sammenligne 
de foregivne Sorubimunger med Cambeja'en, saae jeg strax, at jeg 
havde feilet ved at antage dem for Unger af denne sidste; de vare 
endog generisk forskjellige fra den. og for at sige det med faa 
Ord, saa vare disse saakaldte Sorubimunger netop de smaa Fisk, 
hvilke jeg her har havt den Ære at forelægge Foreningen.  Der- 
ved blev den hele Sag imidlertid kun endnu mere indviklet og 
gaadefuld, forsaavidt som Fiskeren, hvis han virkelig havde gjort 
sig skyldig i et forsætligt Bedragerie, altsaa dertil havde benyttet 
en Fisk, der var saa sjelden, at jeg forresten aldrig havde 
erholdt den, uagtet jeg havde samlet de forskjellige Smaa- 
fisk i Vandene omkring Lagoa Santa i stor Mængde, og som jeg 
altsaa næsten maatte troe, at det var vel saa vanskeligt at skaffe 
tilveje som de virkelige Sorubimunger. Da jeg derfor i 1854 
atter besøgte Brasilien, var Løsningen af denne Gaade naturlig- 
viis et af de Formaal, jeg særlig havde sat mig, og kort efter at 
jeg i Slutningen af November var ankommen til Lagoa Santa, fik 
jeg den ogsaa virkelig MRTRKETEs end jeg havde ventet, og det 
paa følgende Maade. 

En Person fra Omegnen af Miikbå Santa, men vel at mærke 
ikke den samme, som henved 3 Aar tidligere havde bragt mig 
de fårste Stegophiler, kom en Søndag i Midten af December- 
Maaned til Landsbyen for efter Landets Skik at bivaane Messen 
og medbragte ved denne Leilighed en Sorubim, hvilken han, in- 
den han gik i Kirken, solgte til en Franskmand, som har en 
Handelsbod der i Byen, Da han, efter at Messen var tilende, 


87 


kom igjen for at hente sin Betaling og just traf Boutikkens Eier 
ifærd mcd at skære Fisken i Stykker. fortalte han leilighedsviis, at 
der, da den blev trukket op af Vandet, havde været 5 Unger 
inde i Gabet paa den, hvoraf de to vare' blevne lig- 
gende derinde. Kjåberen saae nu efter, fandt ogsaa virkelig 
de tilbageblevne Unger og havde den Godhed, da han vidste 
det vilde interessere mig, strax at komme til mig for at bringe 
mig dem og fortælle mig Sagens Sammenhæng. 

Ved første Blik paa de saakaldte Unger saae jeg til min 
store Overraskelse, at det atter denne Gang var Stegophi- 
ler, som bleve bragte under Navn af Sorubimunger. 
At der igjen skulde ligge et Bedragerie til Grund var i høi Grad 
usandsynligt; det var endøg neppe tænkeligt uden under den 
Forudsætning, at den Person, der havde solgt den sidste Soru- 
bim, var i Ledtog med Fiskeren, som under mit forrige Ophold 
for henved 3 Aar siden havde bragt de to fårste Stegophiler ; 
thi hvorledes skulde man ellers forklare, at. begge vare faldne paa 
at udgive netop den samme Fisk for en Unge af Sorubimen, og det 
ovenikjåhet en Fisk, som ingen synderlig Lighed har med denne 
sidste? Men selv om saa var, vilde det dog have været natur- 
ligst, at Vedkommende havde henvendt sig umiddelbart til mig 
selv med sine Sorubimunger og ikke ladet det komme mere eller 
mindre an paa' et Tilfælde, om de vilde komme mig tilhænde eller 
ikke; og vilde man endog i den brugte Fremgangsmaade see en 
forsætlig List for at neddysse en mulig Mistanke, kunde man dog 
under de stedfindende Forhold ikke antage, at de paagjældende 
Personer skulde ville spilde Tid og Umage paa at fore mig bag 
Lyset, medmindre de tilsigtede at gjåre sig en Fordeel ved deres 
Bedragerie. Men, hvis der i det foreliggende Tilfælde havde fun- 
det et saadant Sted, vilde det have været aldeles hensigtslåst; 
thi der blev hverken forlangt eller givet Betaling for disse sidste 
»Sorubimunger”, og hverken den samme Person eller nogen an- 
den kom senere igjen for at tilbyde flere mod en Godtgjårelse. 


Der levnedes mig derfor ingen anden Udvei end at antage, at 


E; 


88 


jég havde gjort Fiskeren, som under mit tidligere Ophold 
havde bragt de fårste Stegophiler, Uret med min Mistanke, at 
med andre Ørd denne lille Fisk, virkelig trænger ind 
ivog opholder sig i Søorubimens Gjællehule, og at 
dens Forekomst der ved en hos Almuen let forklarlig Mis- 
tydning har givet Anledning til Mineroens Fortælling om denne 
sidstes Omsorg for sine Unger. En slig Levemaade hos denne 
Fisk vilde da, hvor besynderlig den endog i og for sig kan 
være, heller ikke være ganske uden Analogie indenfor Fiske- 


klassen: thi Hoøraalen (AÅmmocoetes branchialis) eller 


mrs F 


maaskee rettere den lille Negendie (Petromyzon Planern) 
synes ialfald undertiden at krybe ind i andre Fisks Gjælle- 
hule”); og et endnu langt mere overraskendé Opholdssted have, 
som " bekjendt, en OQOxybeles og nogle Fierastfer- Arter 
valgt sig, af hvilke den fårste, efter hvad Dr. Bleeker har op- 
lyst?), lever inden i en stor Såstjerne (Culcitta diseoidea 
Ag.), medens de sidste opholde sig inden i visse Holothurier, 
en Opdagelse, som først gjordes af Quoy og Gaimard paa Astro- 
labe's Reise”), men som senere er bleven stadfæstet fra flere 
Sider, og hvis Rigtighed fremdeles ogsaa jeg selv har havt Lei- 
lighed at overbevise mig om under et faa Dages Ophold paa Øen 
Tahiti: i Aaret 1846. Man vil let begribe, at jeg, efterat være 
bragt til at opfatte Sagen paa denne Maade, lod mig det være i 
høi Grad magtpaaliggende at skaffe mig fuld Vished ved umid- 
delbar lagttagelse og selv at træffe Sorubimens lille Gjæst levende 
i dens Gjællehule, Desværre vare mine Bestræbelser i den Ån- 
ledning ikke heldige; der ere mange Slags Hindringer, som gjøre 
det mindre let for den Reisende i det indre Brasilien ret ofte 
at være tilstede ved Fiskefangster, og ingen af de Gange, hvor 
jeg bragte det dertil, vilde det træffe sig, at der fangedes en 


1) See: Nilsson, Skandinavisk Fauna, fjerde Delen: Fiskarna. S. 749. 

2) Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch Indie, VII, 163. 

2) Voyage de la corvette Astrolabe, Atlas, Zoophytes, pl. 6, f. 4, Texte, T. 
HI, Table explicative générale des planches p. 940. 


89. 


Sorubim; jeg seer mig saaledes ikke istand til at fåre det af- 
gjårende Beviis for den Anskuelse, som en omhyggelig Over- 
veielse af de foreliggende Kjendsgjerninger saa at sige har paa- 
nådet mig, og netop derfor har jeg troet at burde give min 
Fremstilling en under andre Forhold overflådig Udfårlighed, for 
at det ialfald kunde blive klart, hvor stort et Spillerum der 
endnu maa indrommes Tvivl og Indvendinger. Endnu mindre 
formaaer jeg selvfålgelig fyldestgjårende at besvare de mange 
Spårgsmaal, som strax paatrænge sig under Forudsætning af. 
al min Opfatning er den rette. Hvad der bringer Stegophilen 
til at tage Ophold i Sorubim'ens Gjællehule, om den f. Ex. maa- 
skee der såger sin Fåde blandt de Smaadyr, som tilfældigviis 
under Aandedrætsakten komme ind i Gabet paa den store Fisk; 
hvor hyppigt den findes hos Sorubimen; i hvor stort Antal den 
gjæster den; i hvilken Grad den er bundet til sit særegne Op- 
holdssted, om den endelig udelukkende holder sig til So- 
rubim”en eller tillige gjæster andre Fisk, er lutter Spårgsmaal, 
hvorom der fortiden kun kan fremsættes Gisninger, med hvilke 
jeg her ikke skal opholde mig. Derimod turde det være pas- 
Sende endnu at omlale de Beretninger, der (som jeg allerede 
har bemærket) Tid efter anden ere fremkomne fra forskjellige 
Sider, og ifålge hvilke ogsaa adskillige andre sydamerikanske 
Fisk skulle vise ganske den samme Omsorg for Yngelen som 
den, man i Minas tilskriver Sorubimen.  Kjender man nemlig 
forst den rette Sammenhæng med hvad der fortælles om denne 
Sidste, ligger det nær at spårge, hvad man da skal troe om de 
lignende tidligere Fortællinger om andre Fisk, om der ikke maa- 
skee ogsaa for dem kan ligge lignende Mistydninger til Grund, 
som den, der har foranlediget Sagnet om den ovennævnte Malle- 
fisk, og virkelig vise disse Beretninger sig ved nærmere Pråvelse 
Paa ingen Maade saaledes begrundede, at man uden videre skulde 
kunne afvise en slig Mistanke. i 

Den ældste af dem findes i et i Jornal da Coimbra 


90 


for 18201) trykt Itinerar over en Reise fra Byen Parå til de 
længst bortliggende Etablissementer i de (daværende) portu- 
gisiske Besiddelser ved Amazonfloden og Rio negro?”), som 
sandsynligviis er nedskrevet i Slutningen af forrige Aarhundrede, 
og hvis anonyme Forfatter (i $ 82) fortæller om de saakaldte 
Poraqués (Gymnotus electricus L.), åt de lægge Æg, men, naar 
disse ere udklækkede, en Tid lang. beskytte de spæde Unger 
mellem Gjælierne ligesom ogsaa Pirarucé'en (Sudis gigas Cuy.) 
og andre Bruskfisk gjåre.?) 

Det næste Værk, hvori man træffer lignende Angivelser, er 
det paa Robert Schomburgks Noter og Tegninger grundede 
Arbeide over Fiskene i Guiana, som udgjår det 3die og det dte 
Bind af Ichthyologien i det af Sir William Jårdine udgivne 
Naturalists Library. I den udfårlige, af Schomburgk selv 
skrevne Indledning til dette Arbeide fremhæves det”), at Ungerne 


af den saakaldte Lau-lau5) og andre Siluroider i Farens 


1) Desværre har jeg ikke kunnet skaffe mig dette Tidsskrift, som mangler i 
vore offentlige Bibliotheker; det er ante kun paa anden Haand, af 
hvad derom meddeles i en Note i Spix's og Martius's Reise (III, p. 
1091), at jeg kjender den deri sner Fortælling, om disse Fi- 
skes REED af deres Yngel. 

2) ,Roteiroda viagem da sisirbebellde atéas Shkeotstøks colo- 
nias i s døominios portuguezes em ios azonaseNe- 
gro,” Efter hvad Martius oplyser (Reise, MI, p- >. 973), Sal vig Roteiro, 
som han tillægger megen Værd, være forfattet af en Geistlig José Mon- 
teiro da Noronha, og ialfald for en stor Deel være en Frugt af fire 
Visitatsreiser, som Biskoppen af Parå foretog til hine fjerne Egne i Aa- 
rene 1784, 1787 og 1788. 

3) Martius siger ,und andere Knorpelfische” (Il, p. 1091); hvad derved 
skal forstaaes kan vel neppe afgjåres med Sikkerhed, især naar man end 
ikke kan benytte og sammenligne den portugisiske Kilde, hvoraf han har 
åst. Det forekommer mig imidlertid af flere Grunde rimeligt, at derved 
menes store Siluroider og vel endog netop Sorubim'er (Platystomus- 

Arter 
2) Naturalists Library, Ichthyology, Vol. 3, Fishes of Guiana. Part I. Intro- 
nct. p. 114. 


p- 

5) ER dette er for en Silurøid er endnu uafgjort; -det bemærkes nemlig 
udtrykkelig i Fishes of Guiana (I, p. 192), at den Skitse af den, so 
fandtes mellem Robert Schomburgks Tegninger, ikke var udført nok til 
derpaa at begrunde en Bestemmelse; heller ikke de Skitsen ledsagende 


91 - 


Stund såge Tilflugt i-Moderens store Gab, og til yderligere Be- 
kræftelse af denne Beretning tilfåjies der i en Note en af nogle 
afDr, Hancock's haandskrevne Optegnelser!) uddraget Fortælling 
om, at en Hr. Gibbs tilligemed mange Andre engang ved ,,Kings 
Stilling” blev Vidne til, hvorledes en stor ,Gillbakra” (en 
Slags Saltvands-Malle) netop som den fangedes efter at være. ja- 
get ind paa grundt Vand havde udspyet en Mængde spæde finger- 
lange Unger, 3 tii 400 i Tallet, og at Noget lignende ogsaa er 
blevet iagttaget ved en saakaldt Cuirass, en anden Slags Malle- 
fisk”). Om disse tvende sidstnævnte Fisk er der senere ikke 
mere Tale i Fishes of Guiana; derimod kommer Lau-lawen at- 
ter for i Værkets descriptive Deel, og i Schomburgks temmelig 
udførlige Notitser om den gjentages nu Fortællingen om dens 
Omsorg for sin Yngel med det Tillæg, at Ungerne svåmme i 
store Stimer over Moderens Hoved, uden at det imidlertid mere 
Paa dette Sted end i Indledningen kan sees af hans Ord. om 
han taler af egen Erfaring (eller ståtter sig til Andres Beretnin- 


ESESERLE 


i nysnævnte Værk aftrykte Noter ere tilstrækkelige dertil, og der er ikke 
senere ved Richard Schomburgks Reise vundet flere enn ! til 
Spårgsmaalets Besvarelse end dem, hans Broder allerede ha yde tilve 

bragt. — Den i Fishes of Guiana efter Robert Schomburgks Skitse ng 
,snit meddeelte Contourtegning og Fiskens Størrelse (den bliver 10 til 13 
Fod lang og er næst efter Sudis gigas Guianas stårste Ferskvandsfisk) 
gjor det imidlertid ikke usandsynligt, at denne,Lau-lan” er en Platy- 

-Årt 


stomus-Årt. 

") Bekjendt blandt andet ved nogle Bidrag til Guianas Fauna. 

?) Fishes of Guiana I, 114: I extract from some manuscript notes of 
Dr. Hancock's, formerly a resident in Demerara, and which only lately 
have been lent to me, the following confirmation of the above: — A 
large gillbakra (a species of salt-water silurus), just taken out of 
the water, was seen by Mr Gibbs, and many others at tbe King's Stil- 
ling, to vomit up vast numbers of the young fry of the same species, he 
thinks three or four hundred, each the lenght of a finger. The fish had 
heen chased up and taken in school water. DERE similar has been 
observed of a cuirass, another species of siluru 
eg har intetsteds kunnet finde nogen Oplysning om, hvilke Siluroider 

er, s i Demerara gaae under de ovenanfårte Navne; men 
GÅS skal være en mn Saltvandsfisk, maa ialfald denne vel være en 
Galeichthys eller Bagru 


5) 
ger"). " Slutteligen tilskriver Schomburgk fremdeles ogsaa den 
saakaldte Arapaima eller Pirarucu (Sudis gigas) et lignende 
Instinkt, idet han i sine Bemærkninger om denne Kjæmpe blandt 
Ferskvandsfiskene fortæller, ,at Ungerne. naar de-eré udviklede 
af Ægget, i nogen Tid beskyttes af Moderen ganske som hos 
" Lau-lau”en, og sædvanlig svåmme over hendes Hoved”. 

Ogsaa Richard Schomburgk berårer i sit Reiseværk dette 
besynderlige Beskyttelsesforhold hos Lau-lau'en og den saakaldte 
Gillbakra (eller, som han skriver Navnet, Killbagre)?), men kan 
vel neppe have Krav paa at 'gjælde for en selvstændig Kilde i 
denne Sag, da det lidet, han meddeler, diensynlig er laant fra 
Fishes of Guiana, og det ikke lader lil, at han paa sin Reise 
har havt Leilighed til selv personlig at skaffe sig nærmere Op- 
lysninger. 

Den sidste Forfatter endelig, der omtaler det tidtnævnte In- 
sinkt, er, saavidt mig bekjendt, Greve Fr. de Castelnau. I 


of the eyes, the mouth, and fins, are, however, observable. If a lau- 
lau should be taken when near parturition, in consequence of fear, the 
eggs pass off. Mr. Hillhouse has assured me that he had repeatedly 
put the eggs in a glass of water, where they hatched themselves, and 
the young fish appeared with a large yellow protuberance on its belly, 
like the abdomen of a chicken just hatehed. When left to nalure, the 


ger, the mother opens her mouth, and the fry find a safe retreat in the 
thorax. 

?) Schomburgk, Richard, Reisen in British - Guiana in den Jahren 
1840—1844, Leipzig 1848—1848. 2ter Theil p. 456; 3ter Theil p. 620. 

2) Castelnau. F. de, Expédition dans les parties centrales de "Amérique 
du Sud. Septiéme Partie. Zoologie. Poissons par Fr. de Castelnau. Paris 
1855. p. VIII. — Les pécheurs m'ont souvent parlé de Vaffection sin- 
guliére que la femelle du Pirarucu (Vastres) porte å ces petits, et j”avais 
d'abord été pørté å en inferer que cet animal devait étre vivipare, quoi 
qwil en soit, j'ai lieu de supposer qw'il en est de ce poisson comme de 
plusieurs grandes espéces de Siluroides de ces régions, dont les petits 
nagent autour de la mére, et viennent en cas de danger se refugier dans 


93 


Indledningen til den Fiskene omhandlende Deel af sit store Reise- 
værk anfårer han nemlig, uden som det synes, at kjende Noget 
til de lignende tidligere Beretninger, at Fiskerne ofte paa hans 
Reise havde fortalt ham om den mærkelige Kjærlighed, som Hun- 
Pirarucu'en bærer til sin Yngel; at disse Fortællinger i Begyn- 
delsen havde bragt ham paa den Tanke, at denne Fisk maatte 
fode levende Unger, og at han, hvad enten nu dette var Tilfæl- 
det eller ikke, havde Grund til at antage, at det forholder sig 
med Piraruct'en ligesom tined flere store Siluroider fra de samme 
Egne, hvis Unger svåmme omkring Moderen og flygte ind i 
hendes Gab, naar en Fare truer dem. Senere i den specielle 
Beskrivelse af Pirarucu'en kommer han atter tilbage til denne 
Fisks Kjærlighed til sin Yngel og fortæller, hvorledes Hunnen, 
efter Fiskernes eenstemmige Beretning, med Raserie forsvarer 
Ungerne mod Hannen; men at disse såge Skjul i Moderens Gab 
er der imidlertid denne Gang ikke Tale om, medens derimod 
Vanskeligheden ved at forklare sig et sligt Instinkt hos et æg- 
læggende Dyr paany fremhæves. ]). 

Man vil ved Gjennemlæsningen af de ovenfor anfårte Angi- 
» velser neppe have undladt at bemærke, hvor langt de ere fra at 
hvile paa omhyggelige Undersågelser, og hvor ringe Værd 
der igrunden kan tillægges dem. Som oftest siger Medde- 
leren lige ud, at han beretter paa anden Haand, uden at man i 
mindste Maade kan see, om han har anvendt den fornådne Cri- 
tik for at forvisse sig om, at de ham meddelte Fortællinger ikke 
beroede paa Forvexlinger og Feiltagelser, og selv i de Tilfælde, 
hvor der ikke ligefrem gjåres den nysnævnte Tilstaaelse, give 
Udtrykkene dog ingen Sikkerhed for, at det her forholder sig 


anderledes, og at Meddeleren altsaa her taler som Oievidne, selv 
sa bouche. I] y a, en ce cas, un exemple d'affection maternelle qwil est 
curieux de trouver chez les Poissons.” i 
1) Castelnau, Expédition &e. Poissons, p. 55: »le Pirarucå femelle, sui- 
vant le rapport unanime des pécheurs, défend avec fureur ces ere 
contre le måle, qui cherche å les dévorer. Ce fait semblerait inexpli- 
cable chez un animal ovipare. 


94 


har seet Ungerne gaae ud og ind af Moderens Gab eller ,vel | 


endog selv har havt dem i sine Hænder. Endnu mindre kan 
der være Tale om, at disse Unger nogensinde skulde være blevne 
nåiagtigen undersågte endsige beskrevne eller afbildede; den saa- 
kaldte Moders Kjån sees aldrig at være blevet constateret, og 
om Forplantningsforholdene hos de paagjældende Fisk indeholde 
Beretningerne ingen Oplysning, med Undtagelse af Robert Schom- 
burgks allerede (Side 99 i Noten) anførte Udsagn, at Lau-lau'en 
skal være vivipar, og denne Angivelse turde det være noget mis- 
ligt ubetinget at stole paa, da del, som den nævnte Reisende 
ved den Leilighed siger om Rognens Udvikling synes at maatte 
vække en vis Tvivl om dens Rigtighed. Jeg kan derfor in- 
genlunde indråmme, at det skulde være godtgjort ved de fore- 
liggende Beretninger, at det Phænomen, hvori man har villet see en 
Beskyttelse af Ungerne, ogsaa virkelig er det, og jeg troer endog, 
at turde gaae endnu et Skridt videre og ligefrem betvivle Rigtigbeden 
af den hidtil gjældende Forklaring, indtil den bevises ved uomståde- 
lige Grunde. Det er nemlig (for ikke at tale om den af Castelnau 
udhævede Vanskelighed ved at forklare sig en slig Forsorg for Ynge- 
len hos Dyr med Fiskenes Forplantningsmaade) meget paafaldende, 
at et paa en saa ejendommelig Maade udviklet Instinkt, hvortil 
man andeisteds Intet har sporet, i Sydamerika pludselig skulde 
optræde hos forholdsviis ikke faa og det saa håist forskjellige 
Fisk som Lau-lawen og andre Siluroider, Pirarucw'en og Zit- 
teraalen; hertil kommer fremdeles en anden ikke mindre væ- 
sentlig Indvending, som jeg allerede har berørt i det Fore- 
gaaende, men som det maa være mig tilladt her at komme 
tilbage til. En Foranstaltning til Yngelens Beskyttelse som 
den, hvorom Talen er, kunde vel nok gjøre sin Nytte, naar 
Ungerne ikke ere synderlig talrige, men hvor de ere mange Tu- 
sinde i Tallet, synes dens Hensigtsmæssighed rigtignok meget 
tvivlsom; thi det turde være et stort Spårgsmaal, om de isaafald 
alle, selv om de vare nok saa smaa, til nogen Tid vilde kunne 
finde Plads i Moderens Gab, og naar de vare fingerlange (saa- 


kan gå 


ike 


ø 


95 


ledes som det angives i den eneste Beretning, der omtaler dette 
Punkt), er det klart, at kun en forholdsviis meget lille Deel af 
den hele Mængde vilde kunne rummes derinde. Men at Natu- 
ren skulde beregnet en eiendommelig Foranstaltning til Yngelens 
Sikkerhed saa ilde, at den kun kunne komme en ringe Deel af 
den til Nytte, er i mine Oine ikke rimeligt, og jeg er derfor til- 
båielig til at antage, at hvad man i de forskjellige Tilfælde har 
anseet for Unger ikke har været det. At det i Reglen har været 
Fisk med Stegophilens Levemadde, der have foranlediget Feilta- 
gelsen synes saa meget antageligere som nærstaaende Smaafisk, 
hos hvilke der, som vi ret strax skulle see, er Grund til at formode 
en lignende Levemaade, ogsaa ere udbredte over Amazonflodens 
Gebeet; men et andet Spørgsmaal er det, om man i alle de 
foreliggende Tilfælde tår tye til ,ydenne Forklaring, og navnlig 
turde det blive vanskeligt paa denne Maade at tyde den ovenan- 
førte lagttagelse, som Hr. Gibbs vil have gjort, Thi om end det 
Antal ,Unger”, som den fangne Gillbakra ,udspyede” (3—400), 
kun kan udgjåre en ubetydelig Brok af hele den Yngel, en slig 
Fisk efter al Analogie maa frembringe, og selv om man antager, 


at det diensynlig paa Slump angivne Tal kunde være sat vel håit, 


" maa disse formeentlige Unger dog unægtelig have været saa tal- 


rige, at det neppe er rimeligt, at Stegophiler eller lignende Smaa- 
fisk skulde samle sig i saadan Mængde hos de Fisk, de gjæste, 
og hertil kommer endnu den væsentlige Omstændighed, at Gill- 
bakra”en er en Saltvandsfisk, medens Stegophilen og de med 
den beslægtede Former kun ere fundne i Floderne i fersk Vand. 
Men selv om det ogsaa i dette Tilfælde skulde være for dristigt, 
at antage de Smaafisk, den fangne Gillbakra udspyede, for dens 
Gjæster, er det dermed ikke afgjort, at det har været dens Un- 
ger; det kunde let have været Gilibakra”ens nylig slugte Bytte, 
som den, ligesom den var trukket op af Vandet, atter gav fra 
Sig; den i Landet udbredte Tro, at visse Fisk skjule deres 
Unger i Gabet, gjør det saa meget forklarligere, om Tilskueren 


Strax sågte denne Tydning, og hans Bemærkning, at de formeent- 


96 


lige Unger vare af samme Slags som Moderen, synes (selv af- 
seet fra, at man ikke kan sige, hvad denne kunde have slugt) 
ikke at bevise meget efter de Erfaringer, jeg har gjort i Bra- 
silien, hvor man jo ogsaa. meente, at Stegophilen trods deus 
ringe Lighed, nok kunde være Sorubimens Unge. i 

Endnu et andet over en Deel af Brasilien udbredt Sagn 
som klinger i håi Grad eventyrligt, men for hvis Rigtighed der 
foreligger ialfald eet uforkasteligt Vidnesbyrd, turde blive lettere. 
forklarligt ved den Levemaade, jeg trver at kunne tillægge Stego- 
philen., Jeg sigter her til den lille Fisk Candiru, som efter 
hvad Spix og Martius oftere hårte fortælle under deres Ophold 
i Byen Parå, bliver farlig for. dem, der bade sig i Floden, ved 
med stor Hurtighed at trænge sig ind i Endetarmen og Urinråret 
og der frembringe farlige og smertefulde Tilfælde"), en Fortælling, 
som fremdeles Robert Schomburgk?) beretter paa sin Reise sat 
have hårt i ganske andre Egne nemlig ved Rio branco i Fortet 
San Joaquim nær Grændsen mellem Brasilien og Guiana, og som 
endelig ogsaa gjentages, skjøndt rigtignok i en aldeles urimelig 
Version, af Castelnau?), der i saa Henseeude ståtter sig til. hvad 
han har hårt af Fiskere ved Floden Åraguay, som det synes uden 
at kjende de tvende tidligere Beretninger, At det skulde være 
en særegen Drift, hos disse farlige Smaafisk at trænge sig ind i 
de ovannævnte Huulheder paa badende Mennesker vil vel neppe 
Mange være villige til at troe paa, og det er ogsaa indlysende, 
at det kun kunde blive meget faa af dem, der kunde faae den 


!) Spix u. Martius, Reise, IL, 9535—956. 

?Z) Froriep's Neue Notizen &c. 18. Band, Nr. 379, p: 12. Den her med- 
deelte Notits synes skriftlig at være tilsendt Froriep omtrentlig til samme 
Tid, som 0. Schomburgk udgav Broderens Reise, og fårste Deel af Fisbes 
of Guiana publiceredes; men besynderligt nok finder jeg den ikke gjen- 
taget 1 noget af disse Værker. 

2) Castelnau, Expédition &c. Poissons p. 51: cette espéce est de la part 
des pécheurs de PAraguay, Pobjet d'un préjugé des plus singuliers: ils 
prétendent qwil est fort dangereux d'uriner dans la riviére, car, disent- 
ils, ce petit animal s'élance hors de 'eau et pénétre dans Purétre en re- 
montant le long de la colonne liquide. 


73 


"bt. 0" ga 


- 


97 


tilfredsstillet; men derimod synes det ialfald mindre unaturligt, 
om Fisk med Stegophilens Levemaade tilfældig og ligesom af en 
Feiltagelse gjøre det. Hvorvidt det er netop en og den samme 
Fisk, som i de forskjellige Egne har gjort sig saa ilde berygtet, 
maa man for Tiden lade staae hen; men nærstaaende. Arter er 
det vel idetmindste; og det er ret. interessant, at det isaafald er, 
om end ikke en Stegophil, saa dog en med denne nærbeslægtet Form. 
Thi rigtignok siger Martius, som paa siil Reise fik nogle Exem- 
… Plarer af Candirw'en, der imidlertid senere gik tabt, at det er en 
Cetopsis; men da han tillige tilfåier, at den kun med Vanske- 
lighed lader sig trække ud af de Aabninger, hvori den er smuttet 
ind, fordi den udspiler sine Finner, synes heri at ligge et 
Beviis for, at han feiler ved at henfåre den til denne Slægt, thi 
Cetopsis'en har ingen stive Pigge i Finnerne; for saavidt kunde 
den nu vel heller ikke være nogen Stegophil eller håre til nogen 
af de med denne nærmest beslægtede Slægter, thi ogsaa disse 
mangle jo alle Finnepigge; men paa den anden Side er det klart, 
at de for disse Slægter charakteristiske Gjællelaags-Torne maae 
frembringe omtrentlig lignende Fålger som Finnepiggene. Den Van- 
skelighed ved Udtrækningen, som Martius taler om, forklares alt- 
Saa let, hvis Candird'en hårte til'en af de sidstnævnte Slægter, 
og at dette virkelig er Tilfældet, bliver saameget sandsynligere, som 
Castelnau angiver en 9 Centimeter lang, ny Trichomycterus-Årt 
Som den Fisk, hvilken Fiskerne langs Bredderne af Araguay til- 
skrive den omtalte farlige Vane, £ 


Tavle Il. 
Fig. 1. Stegophilus insidiosus seet fra Siden. 
» ”2-—3 Hovedet seet ovenfra og nedenfra. 
Alle Figurer ere 3 Gange forstårrede. 


98 


Beskrivelse af en ny Serolis-Art, Serolis Schythei Lik., 
Dr. phil. Chr. Lærken, i 
Assistent ved Kjåbenhavns Universitets zoologiske Museum. 
(Meddelt i Mådet d. 10de December 1858). 
(Hertil Tab. I, A, Fig. 12 og 13). 


Af den, fornemmelig ved sin Analogi med Trilobiterne saa 


interessante, af Leach opstillede Serolis- Slægt, hvis geografiske 


Udbredning %) gaaer fra Ny Syd-Shetland til Valparaiso paa Vest 


siden og til Rio Negro paa Ostsiden af Syd - Amerika, og som 
udgjår et af de meest betegnende Træk i den mærkelige ma- 
galhåesske Fauna, beskreve Audouin og Milne Edwards 
i deres bekjendte Monographi i andet Bind af ,Archives du Mu- 
seum” 4 Arter, nemlig S, paradoxa (Fabr.) [S. Fabricii Leach], 
S. Gaudichaudi, S. Orbignyiz=) og S. trilobitoides (Eights) [S. Brog- 


=) Efterat man nu kjender 6 Arter fra Syd-Amerikas sydligste Kyster, vilde 
"det være meget paafaldende, om der virkelig skulde gives en Serolis 
ved Senegal. Kilden til denne Angivelse er det Exemplar,. som er af- 
bildet i Bucklands Geology and Mineralogy, vol. 2, t. 45 f. 6—8, og som 
i sin Tid var meddelt Leach af Dufresne. Efter Leach's Angivelse er 
det den samme Art, som Sir Joseph Banks havde taget i Magalhaesstrædet 
paa Cooks Reise, nemlig $. Fabricii Leach [Oniscus v. Cymothoa para- 
dora Fabr.], og det er derfor, som Audouin og Milne Edwards allerede 
have bemærket, rimeligst at antage, at en Forvexling har fundet Sted. 
Slægtens Forekomst ved Afrikas Vestkyst er altsaa indtil videre at an- 
tage for ubevist. 

2%) Artikelen Serolis i Milne Edwards's histoire des Crustacés er at betragte 
deels som et Udtog af, deels som en Slags prodromus til den udfårligere 
Bearbeidelse i Archives du Museum”. I denne sidste skrives S. Or- 
bignyi, i hist. des Crust. derimod S. Orbi iana. Da hist. d. Crust. er 
publiceret fårend Artikelen i ,Archives”, maa Formen »Orbigniana” be- 
holdes. , 


BESES cis Een 


KR 


99 


niartiana M. Edw., hist. d. Crustacés, Brogniartia trilobitoides 
Eights]. En femte Årt fra samme Region, Serolis planus, findes 
beskrevet og afbildet i Danas store Krebsdyrværk. +) Jeg er saa 
heldig at kunne meddele Beskrivelse og Afbildning af en sjette Art, 
som Museet skylder Hr. Gouverneur Schythe i Puntas Are- 
nas ved Magalhåesstrædet, og som jeg derfor i- Analogi med de 
Benævnelser, de andre Arter have faaet, tillader mig at opkalde 
efter Indsenderen. Af de hidtil beskrevne Arter staaer den nær- 
mest ved S. Orbigniana, fra hvilken den fornemmelig afviger ved 
Formen af Hovedet og Haleskjoldet samt ved en Udvikling af den 
anden Halering- og af Kroppens Epimerer, der minder om S$. 
trilobitoides. Da S. Orbigniana desuden er den eneste Art, med 
hvilken jeg har kunnet anstille nogen umiddelbar Sammenligning, 
vil jeg i den fålgende Beskrivelse stadigen sammenligne disse 2 
Årter. 


Serolis Schythei Ltk. 


dignoscitur a S. Orbigniana corpore latiore quam longiore, capite 
antice et postice æque lato, epimeris thoracicis majoribus, annulo 
caudali secundo utrinque in epimeron retroversum angustum acu- 
minatum, scutum caudale æquans, producto, scuto caudali latis- 
simo, utrinque dente magno terminato, tricarinato, linea tfans- 
versa quinque-dentata notatø, pedibus thoracicis gracilioribus. 
Beskrivelse. Formen nærmer sig den kredsrunde, 
dog er den største. Længde (maalt fra den lille Spids, der ad- 
skiller de åvre Antenner ved deres Grund, til Enden af Hale- 


"skjoldets midterste Kjol) "49 kortere end den stårste Brede, maalt 


mellem Spidserne af Epimererne af Kroppens andet Led. — 
Hos S. Orbigniana ere Længden og Breden, maalte paa samme 
Maade lige store, eller'"Længden er endogsaa lidt stårre end 


Breden. 


hj 


Hovedet har Form af et bredt Skjold, som paa de 3 Si- | 


eee 
%) United States Exploring Expedition, Crustacea t. H. p. 794, t. 53 f. 1. 
i ”ug 


100 


der er indfalset i og omsluttet af Kroppens fårste Ring. "Det er ØÅ 


mere bredt end langt; dets forreste Rand er dybt indbuet, men 
træder dog frem i Midten med en lille Spids; dets Siderande ere 


fortil ligeledes indbuede, men båie sig derefter udad for at danne 


de afrundede bageste Hjårner, som med en jevn Runding gaae over 


i den buede, 5 Gange bugtede Bagrand. Dennes Bugter frem- 
komme ved 3 Ophéininger, der ligesom hos S. Orbigniana indtage 
den Deel af Hovedet, som ligger mellem dettes Bagrand og de 
nyreformige Oine. — Fra Hovedet hos S. Orbigniana afviger Ho- 
vedet af S. Schythei i to Henseender. Dets forreste Sidehjår- 
ner ere ikke trukne saa langt ud til Siderne, men ligge i Linie 
med dets bageste afrundede Sidebjårner, og der er her ikke 
langs med dets forreste Rand en ved en ophåiet Tverlinie be- 
grændset smal Flade. 

Den fårste Kropring er forholdsvis bredere og kortere 
end hos S. Orbigniana, og den seglformige Deel af dens Epi- 
merer er længere. Den ophåiede Tverlinie, som deler Sidedelene 
af denne Ring i to omtrent ligestore Dele, er hos sidstnævnte 
Årt næsten lige, hos S. Schythei derimod buet med Convexi- 
leten fortil. De følgende Kropringe have samme Form som hos 
S, Orbigniana med Undtagelse af, at Epimererne her ere mere ud- 
viklede, hvilket netop er Grunden til Legemets stårre Brede. 
Den Bue, som dannes af Epimerernes Bagrand, er ogsaa her 


stårre og Krumningen stærkere. Maales f. Ex, langs med 


Bagranden af fjerde Kropring Afstanden fra Midtlinien til den 


fine Linie, der adskiller Hovedstykket (Rygdelen) af denne 
Ring fra Sidedelen (Epimeret), befindes denne kun at være ig 


af Afstanden fra. det sidstnævnte Punkt til Epimerets Spidse, 


maalt i lige Linie, hvorimod disse to Afstande hos S. Orbig- 
niana ere ligestore.  Spidserne af nysmævute Ade Par Epime- 
rer ligge hos denne. Art i Linie med den midterste Spids af 
3die Haleled, hos S. Schythei med Midten af Haleskjoldet, og 
Spidserne af det 6te Par Epimerer ligge hos fårstnævnte langt 
foran Enden af Haleskjoldet, hos S. Schythei derimod bagved 


EU rd 


i 104 


Enderne af dette, medens Spidserne af femte Par omtrent falde 
i Linie med Haleskjoldets Sidespidser, I Henseende til Lege- 
mets Form og Epimerernes Udvikling er der altsaa megen Lighed 
mellem S. Schythei og S. trilobitoides, men Epimerernes ydre 
Rand er ikke takket hos den førstnævnte Art. Den Linie, der 
adskiller Epimererne fra Ringenes Hovedstykke, forholder sig som 
hos S. Orbigniana, men mangler dog eller er i al Fald meget utydelig 
påa den 6te Kropring ligesom paa den fårste. 

Formen af fårste og tredie Halering er ligesom hos S. 
Orbigniana, derimod er Formen af anden Halering meget forskjellig, 
idet den paa hver Side forlænger sig langt forbi tredie Halering 
og danner et langt smalt lancetdannet Epimer, hvis Spids omtrent 
falder i Linie med Haleskjoldets Sidespidser og med Enderne af femte 
Kroprings Epimerer. Hos $. trilobitoides ere, som bekjendt, baade 
anden og tredie Halering forlængede paa denne Maade. Hale- 
skjoldet (fjerde Halering) kan beskrives som et Trapezium, 
hvis forreste og bageste Rand dog ikke ere ligé Linier, men 
Buer. Dets Længde er lig med Breden mellem dets bageste Side- 
hjørner, men mindre end Afstanden mellem de forreste. Fra 
Midten af dets forreste buede Rand udgaae 3 Kjåle, en i Midt- 


"linien og en i Retningen mod hvert af de bageste Sidehjårner. 


Den midterste begynder med en temmelig plump Knude og har i en 
Afstand fra Bagranden, som kan sættes lig med ”/3 af dens hele 
Længde, en lille bagtilrettet Torn; den ender ikke med en egen- 
lig Torn, men med en tagformig Ryg. De skraae Sidekjåle ende 
derimod med en lille Torn i en Afstand fra Sidehjornerne som 
svarer til den ovennævnte Torns Afstand. fra Endepunktet af 
den midterste Kjål; i Fortsættelsen af disse Sidekjåle ligge de 
bageste Sidehjårner, der låbe ud i en skarp og spids Pig. De3 
Torne, som findes paa Skjoldets 3 Kjåle , forbindes ved en .0p- 
håiet Tvérlinie, der fålger dets Rand i nogen Afstand og me 
Sætter sig i en skraa Retning op imod de forreste Sidehjårner; da 
der mellem de 3 ovennævnte Torne findes endnu 1 lille Torn 
Paa hver Side, forbinder den omtalte Tverlinie' altsaa i Alt $ smaa 


102 


Torne, — Hos S. Orbigniana er Haleskjoldet derimod næsten 
halvkredsformigt. De 3 Kjåle og Knuden (der her maaskee bedre 
kunde betegnes som en Torn)'ved Begyndelsen af den midterste 
af disse findes ogsaa her; ligeledes Sidespidserne, men disse ere 
kortere og ligge lidt længere fortil end Skjoldets bageste Udskjæ- 
ring, fra hvilken 2 ophåiede Skraalinier udgaae til dets forreste 
Sidebjårner; de 5 Torne paa Rygfladen mangle. 

Det inderste Led af de åvre Fålere er næsten firkantet ; 
det andet er ,mindre bredt og fladere end hos S. Orbigniana og 
naaer ud over Grændsen mellem Hovedet og Kroppens fåirste Ring. - 
De underste Fålere synes at være noget kortere end hos den 
nævnte Årt. Fårste Fodpar er mindre, og Haanden tillige no- 
get kortere og bredere. Ligeledes ere de filgende Fodpar alle 
kjendelig tyndere og mindre fladtrykte, og de 3 første Par 
Halefådder ere mindre og finere énd hos denne Art. Det 
sidste (6te) Par er indleddet i Vinkelen indenfor Haleskjoldets 
store Sidespidser og næsten bygget som hos Ægerne; Grundleddets 
Torn er lidt kortere end hos SS. Orbigniana, det ydre Blad smal- 
lere og kortere end det indre, der er bredt trekantet; disse Bla- 
des Rande ere desuden fint rundtakkede. Forskjellen mellem det 
ydre og. indre Blads Form er noget stårre end hos SS. Orbigniana. 

Farven af det i Spiritus opbevarede Individ er paa hele 
Rygsiden (Antennerne og det sidste Par Halefådder derunder 
indbefattede) lys chokoladebrun med mårke Prikker. Desuden 
er Overfladen iriserende og udstyret med mange smaa "Gruber. 

Ovenstaaende Beskrivelse er udkastet efter et mandligt Exem- 
plar. De 3 Explr, af S. Orbigniana, der have tjent til Sammenligning, 
"ere ligeledes Hanner, Det beskrevne Individ er 27mm langt og 
3Omm bredt. . 


PE ene 


Om Serolis- Slægtens Levemaade vides endnu mangel lidt. 
Milne Edwards+) antager, at de befte sig paa Fiske; uden 


") Histoire des Crustacés, t. III. p-23t: 


Øg ØB 


dog der at tage blivende Ophold, Legemetis brede, lidt hvælvede 
Skjoldform, der minder om Formen af Forkroppen hos Caligi- 
nerne, kunde maaskee anfåres som Ståtte for denne Formodning, 
der dog hidtil ikke er grundet "paa nogen direkte lIagttagelse. 
De 2 første Fodpar ere aabenbart Redskaber til at gribe med, 
ikke Kroge til at hage sig fast med. Den Omstæundighed, at de 
3 foreliggende Exemplarer af Sols Orbigniana paa store Stræk- 
ninger af Bugsiden ere beklædte med et Bryozoon af Flustra- 
Gruppen, taler ogsaa imod, at de skulde have fårt en pa- 
rasitisk Levemaade; deres Tilstedeværelse vil nemlig ikke kunne 
forklares ved at antage, at de fårst have udviklet sig der, 
efter Krebsdyrets Dåd, eftersom .dettes skrobelige Hudskelet 
da neppe vilde kunne have modstaaet Bålgeslaget længe nok, 
til af hine Kolonier af Bryozoer der kunde have udviklet 
sig. Man maa vistnok antage, at Bryozoerne have fæstet sig 
påa Seroliderne og levet paa dem, medens disse kråb eller svåm- 
mede paa Havbunden.”) —— "De bedste Efterretninger om Sero- 
lidernes Levemaade, der ere mig bekjendte, meddeles af Buck- 
land,:x) ,Kapt. King har samlet, hedder det, mange Exempla- 
rer ved at skrabe paa 40 Favne Vand 30 Mile fra Østkysten af 
Patagonien, samt i Magalhåesstrædet ved Port Famine, hvor Flo- 
den kastede dem op paa Bredden, der bogstavelig var bedækket 
med dåde Serolider. Capt. King saae dem ogsaa svåmme tæt 
ved Bunden mellem Tangen; deres Bevægelser vare lang- 


somme og lignede ikke Reiernes. Han saae dem aldrig svåmme 


£) Min Mening er naturligvis ikke, at parasitiske Krebsdyr ikke skulde 
kunne afgive Fæste for andre Dyr eller Dyrekolonier. Det er nol 
bekjendt, hvor hyppig Conchoderma virgatum (Spgir.) [Cineras vittata 
Leach] er paa Læmargus muricatus Kr., og Museet har fornylig faaet en 
Dinematura ferox Kr. fra Grénland, paa hvilken der sidder en stor Busk i 
af et Polypdyr af Hydroidernes Gruppe. jeg antager, at det vilde 
være lige usandsynligt at træffe Bryozoer eller deslige Dyr paa Under- - 
siden af den skaalformige Forkrop af en Caligus og paa Undersiden af 
en Serolis, hvis denne levede paa en Maade, der lignede Caliginernes. 


FLS p. 72 og t. I. p. 392. g i 


Å 104 ; mi 


nær ved Overfladen”, — At de forekomme i BLE Manes 
veed man ogsaa af andre Kilder. %) 


Ogsaa Serolis-Slægtens systematiske Plads synes Eg, være et 


aabent Spørgsmaal. Milne Edwards sætter den blandt ,Cy- 


mothoadiens” som en egen Gruppe (C. ravisseurs). Mig forekommer 
den at minde om visse Slægter af Sphæromernes Gruppe, navnlig 


om Cassidina, men jeg mangler Materiale til nærmere at dråfte 


i 


dette Spårgsmaal. Dana sætter den som et med Cymothoerne . 


analogt Led i den neppe meget naturlige Afdeling af Tetracadeca- 
poderne (Edriophthalmerne), som han giver Navn af Anisopoda. 


+) Audouin & Milne Edwards I. c. p. 27. 


Ø 


Annulata Orstediana. 


Enumeratio Annulatorum, quae in itinere per falen occidentalem et, Am 

ricam centralem annis 1845-1848 suscepto legit cl. A. S. Orsted, irere 

speciebus nonnullis a cl. H. Kråyero in tine re ad Americam meridionalem 
colle 


Auctore Ed. Grube. 
(Slutning). 
v 
Familia Åriciaga Aud. Edw. 
Porcia' Gry nov. gen. 

Corpus vermiforme, subquadrangulum.  Lobus capitalis minus 
Prominens, segmento buccali penitus impressus.  Segmentum buc- 
cale et proxima 3 caruncula munita, cirri tentaculares nulli. 
Fasciculi setarum utrinque distichi: superiores cirro parvo muniti, 
inferiores cirro nullo, segmentorum anteriorum unum a ceteris 
differens , pectine setarum utrinque 4 armatum, cirro" nullo: 
Setae simplices, segmenti illius a ceteris diversae. = Branchiae 


cirriformes, in segmentis anterioribus desideratae. 


P. maderensis Gr. ' 
(Alcohole servata) pallide carnea, vermiformis, subquadran- 
gula, latior quam alta, segmentis plus 42.  Lobus capitalis ob- 
longus, posteriora versus paulo dilatatus, segmento buccali pe- 


nitus impressus, fronte libera angusta bifarca, tentacula 2 men- 


fiente, oculis nullis. Segmentum buccale antice obtuse bilobum, 


longitudine proximorum 2, fasciculis setarum munitum, cirris 
tentacularibus nullis. Caruncula angustissima depressa, per 


Segmenta anteriora Å patens; a postremo buccali incipiens, 


— Fåsciculi setarum utrinque distichi, sefae segmentorum 4 ante- 


riorum aequales, capillares, angustissime limbatae , Gi et cete- 


106 


rorum superiores capillares, inferiores uncini longi, apice bidente 
limbato, 3"! vel Æmni, setae segmenti d'i a ceteris differentis, 


utrinque 6, pectinem singulum obliquum componentes, capillari- 


bus fortiores, breviores, acuminatae, splendentes; cirri dorsuales - 


solis in segmentis anterioribus paulo longiores, in 5'? desiderati, 
a 9”? minutissimi, segmenti buccalis altius evecti,  Branchiae 
ligulaeformes paene cirriformes , obtusae, a segmento 979 inci- 
pientes, cirro multo longiores, ei proximae, dimidiam dorsi 
latitudinem aequantes. 

Longitudo speciminis unici mutilati segmentorum 42:3 lin., 
latitudo 0,5 lin. , 

Madeira. 


Cirrhatulus Lam. 
C. caribous Gr. Orsd. i 

Pallidius viridis, subtetragonus, posteriora versus sensim 
attenuatus, dorso fornicato, ventre plano angustiore; segmentis 
186 ad 210,  anterioribus animalis vivi ter, mediis fere alterum 
tantum, posterioribus vix latioribus quam longis, angustioribus 

quam illis.  Lobus capitalis subconicus obtusus, oculis "nullis. 

" Fila branchialia påria, nusquam- seriem transversam  compo- 
nentia, latitudinem corporis fere 3-plam aequanlia, a seg- 
mento 4fto incipientia, usque ad 8Qmm fere in quoque exsi- 
stentia, anteriora setas Superiores, posteriora lineam dorsi me- 
diam propiora, ab illo rariora, segmentis 2-nis, 3-nis vel 4-nis 
nudis interjectis.  Setae pectinis instar collocatae, superiores et 
capillares tenerrimae et uncini longi crassiores, inferiores soli 
uncini. i : 

Longitudo speciminis longioris segmentorum plus 210 alco- 
hole servati 24 lin. (vivi 35 lin.), brevioris segmentorum ad 186 
ad 16 lin., latitudo 4,2 lin. 

St, Croix, profund. org. 3. 


FR 53 


107 


C. punctatus Gr. Orsd, 


Semiteres, (alcohole servatus) sordide  viridicans,  nigro 
punctatus, subtus pallidior luteolus, antice tumidus,» posteriora 
versus maxime attenuatus, segmentis brevissimis plus 75.  Lobus 
capitalis Conicus minutus.  Fila branchialia crassa, longitudine 
maxime varia, longissima: nunc quidem longitudinem corporis 
excedentia, ubique lateralia, ad setas superiores proxima, haud 
Semper paria, a segmento 3'Y incipientia, in 5'? seriem trans- 
versam medio interruptam componentia, in postremis,desiderata. 
Setae fasciculos tenuissimos componentes, superiores capillares, 
vix perspicuae, inferiores illis proximae et capillares et uncini 
longi. 

Longitudo speciminis majoris segmentorum 75 fere 4 lin., 
latitudo 0,75 lin. 

St. Croix, Christiansted prof. org. 3. 


, Familia Opheliacea Gr. 
Ophelia Sav. 

O. appendiculata Gr. Kr. ; 
(Alcohole servata) sordide carnea, tricolor, a latere satis 
Compressa, ventre plano, medio canaliculato, segmentis 32, haud 
Sepositis.  Lobus eapitalis conicus, in apicem tentacularem pro- 
ductus.  Fasciculi setarum utrinque 31, monostichi,  bipartiti, 
Setae capillares, argenteae,. maxime splendentes, segmenti post- 
remi nullae, superiores longiores , ”sursum spectantes, branchiae 
adjacentes, inferiores tuberculo parvo exstantes, a latere protentae. 
Branchiae cirriformes, acutae, medium corpus versus paulo lon- 
Biores, hic dorsi altitudinem setasque superiores paulo exce- 
dentes, usque ad postremum setarum fasciculum procurrentés ad 
Primum desideratae.  Segmentum postremum, anum circumdans, 
maximum, longitudine- proximorum fere 5, basi paulo coarclatum, 
valde compressum, bilobum, lobo superiore multo altiore et 
longiore subtus producto, margine postico arcuato, papillis 


ÉN 


108 


longiusculis fere 22 ornato, lobo inferiore dimidio breviore hu- 
millimo, utringue papillis 2 tantum cirroque branchiali, munito. 
Longitado 4 unc., latitudo (sine setis) 4 lin. 
Valparaiso, Mart. 4844. 


Familia- Pherusea Gr. 
Siphonostomum Otto. 
S, cingulatum Gr. Kr. 

Vermiforme (alcohole servatum), sordide olivaceum, cute 
transverse striata, glandulis minimis obsita, segmentis 59, serie 
papillarum transversa dorsuali ornatis; papillae molles, plerum- 
que alternantes, alterae longiores subfusiformes, alterae brevis- 
simae, a segmento 3% usque ad 44mum (incl.) seriem ventralem 
quoque transversam componentes, cingula efficientes, Tentacula 
påriete segmentorum anteriorum dorsuali, tecti instar prominente, 
abscondita. Setae utrinque distichae, segmenti Ami et 24 (bre- 
vissimi) omnino ventrales, seriebus transversis collocatae, 10-nae, 
capillares, longissimae, ceteris crassiores, splendentes, antrorsum 
protentae,-segmentorum ceterorum superiores laterales, inferiores, 
ventrales, s. 3ii et proximorum 3 omnes capillares, a latere pro- 
tentae, s, ceterorum superiores capillares, inferiores uncini longi, 
illae fasciculum tenuissimum, hi 3-ri aq Gær, pectinem efficientes. 

Longitudo animalis alcoholé servati 12 lin., sine setis an- 
terioribus protentis 9 lin., latitudo (cum setis) 1,5 lin. 

Rio Janeiro, Novembri. 


ik sefksm Cr, Oved: 


Vermiforme, cute tenera velutina, partim muco obducta, 
segmentis fere 60, anterioribus paene rubiginosis, posterioribus 
lividis. Tentacula pariete segmentorum anteriorum dorsuali pro- 
minente abscondita.  Setae ufrinque distichae, segmenti 1mi- et 
di omnino ventrales, seriem transversam singulam componentes, 


capillares, antrorsum protentae, ceteris crassiores, fuscits aurcae, 


Ek 


109 


minus pellucidae, striis transversis (microscopicis) longius di- 
stantibus, s. 1%! 46-nae, 2di dimidio brevioris 7-nae, setae seg- 
mentorum ceterorum  superiores capillares a latere protentae, 
teneræ, ad basim papilla longiore digitiformi distinctae, 2-nae 
vel 3-nae, inferiores uncini longi 2-ni. 

Longitudo. speciminis alcohole servati fere 8 lin., sine setis 
anlerioribus protentis 6 lin., latitudo sine selis 4,5 lin. minor. 


St. Croix, prof. 6 org. 


Familia Terebellacea Gr. 


Terébella. L/.8. sir. Sav. 
T. comata Gr. Kr. 

(Alcohole servata) sordide carnea, vermiformis segmentis 
fere 60 paene ubique aeque brevibus, anterioribus tumidis bis 
lerve latioribus quam longis.  Tentacula numerosa (contracta 4 
fere corporis longitudinis aequantia). Segmenta  branchigera 3 
plicis lobisve lateralibus nullis, toro laterali parvo munita. Scuta 
Sectionis anterioris ventralia fere 42, minus circumscripla, late 
quadrangula totam ventris latitudinem explentia.  Fasciculi seta- 
rum capillarium jam a segmento 3? (branchigerorum 2), pectines 
Uncinorum.a 5 incipientes, cum illis usque ad postremum pa- 
lentes; fori uncinigeri omnes laterales, anteriores forma aequali 
vix dimidia ventris latitudine, posteriores sensim humiliores, 
Postremi paene conici, obtusi; series uncinorum in anterioribus 
åd simplices, in ceteris duplices: sefae capillares anguste limbatae, 
Uncini rostro bidente muniti. Branchiae segmentis 2% 3 4" af- 
fixae, series transversas filorum simplicium, intervallo medio 
angustissimo distentas -exhibentes; fila vix 4 crassitudinis tenta- 
Culorum adaequantia, contracta longitudine segmentorum 3 vel 4, 
fortuosa,  seriei primae utrinque fere 10—12, secundae 6, 
lertiae 7—8, | 

Longitudo 241 lin., cum tentaculis 24 lin., latitudo fere 
1,5 lin, sa 

Valparaiso 1841, Puntarenas. 


T. alata Gr. Orsd. 


Vermiformis, (alcohole servata) sordide carnea, segmentis- 


plus 56, anterioribus tumidis 5-ies fere latioribus quam longis. 
Tentacula numerosa, (contracta 4 longitudinis corporis breviora), 
lobo capitali amplo sinuoso affixa.  Segmenta branchigera 2, an- 
terius in lobum ventralem emarginatum productum, posterius 
utrinque lobo majore semicirculari alatum. Scuta ventralia fere 
14, longitudine crescentia, latitudine decrescentia, anteriora 5-ies 
fere latiora quam longa, 40mum jam quadratum.  Fasciculi seta- 
rum capillarium, a segmento 3i?, pectines uncinorum a 4% inci- 
pientes, cum illis usque ad postremum patentes, ubique sim- 
plices; illae fenerrimae, hi rostro unidente muniti. Branchiae 
segmento 29% et 3'? affixae, lineae dorsi mediae proximae, ar- 
borescentes, trunco breviusculo simul in ramos plures principales 
angulis acutis diviso, ramis longis gracilibus, paene pinnatis, 
ramis secundi ordinis mediocri longitudine, ramulis terminalibus 
brevibus, tenuibus; branchia 1"2 altera multo altior et major. 
Longitudo speciminis mutilati 56 segmentorum 3 unc. 4 
lin, cum cirris 4 unc., latitudo maxima paene lin. 3. 
Puntarenas. 


T. frondosa Gr. Ørsd. 


(Alcohole servata) sordide carnea, vermiformis,' antice minus 
tumida, segmentis 82. Tentacula numerosa, inferioribus exceptis 
satis crassa.  Segmenta branchigera 2, lobis multis dilatata, ne 
toris quidem. lateralibus adumbratis.  Scuta ventralia fere 47, 
haud ita bene circumscripta, anteriora lata, latitudine ceterorum 
sensim decrescente, longitudine paene aequali, a 97% multo an- 
gustiora et longiora.  Fasciculi setarum capillarium utrinque 29, 
a segmento 4% demum incipientes, fori uncinigeri a 5 incipientes, 
deplanati, initio minus lati, a 8% subito latiores, tum usque ad 
2Qmum aequales, inde iterum angustiores , crassiores, magis ven- 
trales: setae capillares angusto limbatae, uncini simplices. Bran- 


chiae segmento 24% et io affixae” paene aeque magnae densis- 


- 


44 


vsime frondosae, minus dichotomae, ramis crassioribus minus 
longis frondé breviter et multifariam divisa. 

Longitudo fere 2 unc. 5 lin., cum tentaculis 2 unc. 44 lin., 
latitudo 3 lin., cum setis 4 lin. 


Puntarenas. 


Sabellina Dujard. 
S. longicauda Gr. Orsd. 


(Alcohole servata) pallide carnea, vermiformis, antice vix 
lumida, segmentis plus 80, anterioribus fere 5-ies, posterioribus 
alterum tantum latioribus quam longis, per se quoque longioribus 
quam illis; ano papillis digitiformibus 5 vel 6 circumdata.  Ten- 
tacula 43, satis crassa, contracta 4 fere longitudinis corporis 
aequantia, lobo capitali brevi simpliciter fornicato affixa, — Scuta 
ventralia 42, a pectinibus uncinorum distantia, anteriora - lata 
brevissima , proxima latitudine decrescente postrema 2 angustis- 
sima, longiora quam lata,.  Fasciculi setarum ' capillarium a seg- 
mento 2% , pectines uncinorum a 3'? incipientes, illi (quantum 
videre licuit) ad Q22dm desinentes, pectines paene usque ad 
Postrema perspicui, initio breves, repente longiores, in medio 
Corpore iterum multo breviores, ventrales ; setae capillares linea- 
res, decolores, uncini forma simplici, seriem duplicem efficientes. 
Branchiae nullae. 

Longitudo fere 6 lin., cum tentaculis 8 lin,, latitudo fere 
0.4 lin. 

St, Croix, Christiansted. 

Quod -de Sabellinis Dujardinii suspicatus sum, eas scilicet 
Terebellas juveniles esse, im hunc vermem, papillis anum cir- 
cumdantibus elongatis munitum non cadit, qua de re nomen 
generis illius asservandum eique hoc animal adscribendum esse 


idoneum videtur. 


412 
Familia Serpulacea. ; 


Sabella L. 83, str. Sav, 
S. brevicollaris Gr. Orsd É 
(Alcohole servata) pallide grisea, gracilis, satis depressa, 
corporé (sine branchiis) 46-ies fere longiore quam lato, post- 
remo tantum acuminato, segmentis fere 426,  Collare humillimum, 
calti annularis specie, incisura dorsuali tantum dimidiatum: Mu- 
tatio setarum (quantum videre licuit) ad . segmentum 9" et 
iQmum exsistens, sectione anteriore corporis 4 fere longitudinis 
ejus aequante, supra excavata. Branchiae aequales, orbem com- 
ponentes, 4 fere totius longitudinis aequantes, dunc quidem, 
pallide ochraceae, apicem versus vittis violaceis fere 3 ornatae, 
lamina basilari alta 1 fere filorum longitudinis aequante, a col- 
lari minime tecta,. filis utrinque 42 barbatis, subtus membrana 
conjunetis, apice attenuato leniter curvato, nudo, pinnulis rigi- 
dulis, longitudine crassitiem rhachis 4-plo superante. Tentacula 
pallide ochracea, 4 longitudinis ”branchiarum paulo breviora. 
Setae- superiores sectionis anterioris paleae transverse collocatae 
6-nae vel plures, sub apice mucronato tenuissimo disci orbicu- 
laris instar dilatatae, seta capillari longiore sub hune progermi- 
nante, inferiores sectionis posterioris omnes capillares, haud lim- 
batae, fasciculos tenuissimos componentes, interdum 3-nae tan- 
lum; fori uncinigeri ubique scuta ventralia tangentes, aequa 
altitudine; uncini simplicis, minimi, 
Longitudo cum branchiis 1,25 unc., latitudo 0,055 unc. 
St. Croix, Christiansted, prof. org. 3. 
Specimen unum haud satis bene conservatum, unde dubium 
ufrum mutatio setarum 7% sit an 19, 
Sabella nudicollis Krøyer nostrae maxime affinis, forma 


corporis crassiuscula, longitudine (respectu  latitudinis habito) 


multo breviore, branchiis purpureis apice albo fascicatis, dimi- | 


dium corporis fere aequantibus ab hac differre videtur. 


143 


S. pacifici Gr. Orsd. 

(Alcohole servata) albida, corpore 40-ies fere longiore quam 
lato, segmentis fere 70, anterioribus 5-ies, posterioribus- 3-plo 
latioribus quam longis. Mutalio setarum ad segmentum 8YmM et , 
grum vel ad hunc et 4Qmum observata, sectione anteriore paulo 
longiore quam lata. Collare albidum utrinque bipartitum, laciniis 
; ventralibus longioribus reflexis. Branchiae aequales, orbem com- 
ponentes, 4 fere totius longitudinis aequantes, nunc quidem pal- 
lidae, vittis violaceis 5 ad 7 ornatae, lamina basilari humillima, 
filis utrinque 45 ad 33 membrana brevissima conjunetis, barbatis, 
apice brevissimo nudo, pinnulis rigidulis, longitudine crassitiem 
rhachis ter fere superantibus, rhachi sub eo interdum corpusculo 
nigro hemisphaerico (an oculo?) munita.  Tentacula albida, 1 
fere branchiarum longitudinis aequantia.  Setae capillares anguste 
limbatae, pectines uncinorum scuta ventralia nusquam attingentes, 
omnino laterales, sectionis anterioris longiores, posterioris bre- 
Viores, uncini simplices. 

Longitudo cum branchiis Å unc, paulo major, latitudo oe unc, 


Puntarenas prope litus. 


Serpula L., s. str. Philippi. 
S. stellata (Abildg.) 

Terebella stellata Abildg. Schrift. d. Berl. Naturf. IX. 138 
tab, III, Fig. 5. 
"— (Alcohole servata) pallide carnea, corpore subtereti, genu- 
flexo, parte postrema . plica transversa ventrali ab anteriore 
Seposita, maxime depressa, subtus latius quam anteriore Sae 
culata, ano magno ventrali longitudinali, segmentis fere 107 ad 
116, Sectionis anterioris 7. Pallium minus late lobatum, longi- 
tudine 1 i corporis aequante. Branchiae aequales, 4 fere longitu- 
dinis ane ipsius aequantes, operculi discum infimum vix 
Superantes, glaucescentes, obsolete ter vittatae, basin versus | 


Vviolascentes , filis utringue circiter 60, orbem componentibus 
: 8 


114 


. 
” apice nudo, lineari, recto, pinnulis densis, infra rhachis latitu- 
dine vixdum, supra mullo longioribus/  Stilus operculiger latitu- 
dine insignis, utrinque late alatus, medius, nudus, subviolaceus, 
operculum ex discis suborbiculatis 3 ad 5 inter se distantibus, 
sensim minoribus, compositum, axi supra libera dentibus aliquot 
coronata; disco infimo integro, ceteris margine plus minus cre- 
natis,  Fasciculi setarum sectionis anterioris lati, depressi, aurei, 
setis anguste limbatis (1%"S minor, amotus), sectionis posterioris 
tenuissimi albidi, setis tenerrimis; uncini minutissimi, serrati 
sect. anterioris margini plicarum affixi, seriebus transversis usque 
ad lineam ventris mediam descendentibus, s. posterioris laterales, 
seriebus angustioribus, segmenta anteriora -ejus 3 paene nuda. 
Longitudo speciminis discos operculi 4 ferentis cum eo 2, 65 
unc., operculi'0,4 unc., branchiarum 0,35, latitudo sectionis an- 
terioris 0,15 unc., hetteniords ad genu 0,1. 


Puntarenas. 


Familia Hirudinacea. 
Aulacostomum Moq. Tand. 


Å. costaricense Gr. Ørsd. 

(Alcohole servatum) cinereum, striis- dorsi fuscis longi- 
tudinalibus 4, aeque inter se distantibus, haud interruptis, 
exterioribus tenuioribus a margine paulo longius quam a me- 
diis remotis, ventre albido, - corpore molli elongato, lato, an- 
teriora versus paulo angustiore, margine crasso, leniter erenu- 
lato, annulis 95, ore anoque magnis,  Discus anterior fronte late 
rotundata, posterior extremitate corporis haud multo latior. Ocu- 
lorum paria 5, ordine solito disposita.  Aperturae genitales inter 
annulum 24tum et Ø5tum et ilter 29num ef 3Omum sitae. 

Longitudo 2,9 une... latitudo maxima ad annulum 628%m 0,75 
unc., ad 3m 0,4 unc. , 


Cartago? 


115 


Centropygos Gr. Ørsd. nov. gen. 


Corpus elongatum, subteres, nudum, distincte annulatum, 
anteriora versus sensim maxime, postice minime attenuatum. 
Discus anterior Hirudini generi similiter conformatus, posterior 
acetabulum referens, ab ano perforatum, margine postico spinulis 
" aliquot armato.  Aperturae genitales inter annulum 27 m et 28v04 
et sub medio 30” sitae, 


C. Joscensis Gr. Orsd, 

Vermiformis (alcohole servatus), ex fuscescente carneus, pau- 
lisper iricolor, subteres, anteriora versus sensim attenuatus, 
Posteriora versus incrassatus, margine vix crenato, annulis 96 
longitudine crescentibus, quater fere latioribus quam longis. 
Discus anterior oblongus, acetabulum posticum ad basin haud 
Coarctatum, annulo proximo haud amplius, ab ano medio perfo- 
ratum, deorsum spectans, margine nunc quidem leniter crenu- 
lato, spinulis aliquot minutissimis "obsito.  Oeuli haud visi. 
Åperturae genitales inter annulum 27mtr et 28Y7m et sub 30% sitae. 

Longitudo 3,5 unc., latitudo maxima (inter annulum 60mm 
et 7Omum) fere 0,4 unc” 

San José. 


Familia Clepsinea Gr. 
Clepsine Sav. 


Cl. triserialis Gr. Kr. 

(Alcohole servata) sordide olivacea-fusca, sublanceolata, de- 
Pressa, papillis dorsualibus minutis ørdines 3 longitudinales 
Componentibus, p. seriei mediae ab annulo 24% incipientibus, in 
3” quoque usque ad 63im patentibus, nec minus in 65" visis, 
Serierum lateralitm rarioribus, annulis fere 62.  Discus anterior- 
Suborbicularis, Pelkefee extremitatem corporis vix excedens, lon- 
Situdine annulorum fere 40. Oculi haud visi. Apertura geni- 
lalis inter annulum 23tivm et 24tum sitae; altera non observata. 

” gt 


; 116 


BES 


Longitudo 2,5 lin,, latitudo maxima ad annulum 4Qmum 


-; påene. 4 ljn. 
La Plata. Decembre. 


Familia Sipunculacea Brandt. s. str. Gr. 


Corpus utriculare, antice in- proboscidem extremitate- laci- 
niatam vel tentacula gerentem productum, nudum vel papillosum, 
interdum annulatum. Os in apice, anus dorsualis haud procul a 
basi proboscidis situs.  Canalis cibarius corpore multo longior 
filis mesentericis affixus, vesicae. 2 ventrales in parte anteriore 
exeuntes, organa generationis persistentia nulla , ova et sperma- 


tozoa in cavo abdominali evoluta. 


Sipunculus Gm. s. str. 


Corpus rectum (haud genuflexum), nudum, laeve extremitate 
postica glandem (virilem) mentiente plerumque sulcis clathratum, 


oris limbo laciniato. 


S. phalloides Pall. | 

Pallas Spicil. zool. Fasc. X. p. 12. tab. I. Fig. 8. 

Gracilis, vivus pallide carneus, paulo pellucidus, cute tenui 
splendidula clatbrata, striis longitudinalibus ferme 25, parte 
postica (glandem mentiente) ad basin angustata in longitudinem 
striata, subfusiformi.  Proboscis animalis extensi fere 1, contracti 
fere $ totius longitudinis aequans, annulis- papillarum mollium 
instructa; papillae minimae, obtuse triangulae, basin proboscidis 
versus obsoletiorés, membrana tentacularis 6-fariam laciniata, 
laciniis iterum incisis, dorsualibus 2 multo majoribus, longioribus, 
magis divisis, ventralibus 4 angustioribus, simplicioribus. 

Longitudo animalis vivi extensi 4,9 unc., latitudo pone basin 
proboscidis 0,25 unc., longitudo alcohole servati 2,25 unc., la- 
titudo ad anum 0,25 une. 

Puntarenas. 


Pallasii descriptio, etsi, quod membranam tentacularem at- 


117 


tinet, minus accurata, ad hunc Sipunculum tam bene quadrat, 
ut eum eidem speciei adscribendum esse, mihi haud dubium 


videatur, 


Phascolosoma Leiick. 


Corpus rectum (haud genuflexum) papillosum vel verruco- 
sum, raro nudum, glande nulla, limbo oris supra tentaculis sim- 


plicibus ornato. 


Ph. Puntarenae Gr. Orsd. 

Vivum ex albido flavicans, utriculare, parte anteriore cylin- 
drata, vittis nigricantibus annulata, posteriore eadem fere lon- 
gitudine, tumida, papillis fuscis sparsis raris obsita, extremitate 
-paulo acuminata. " Proboscis antice tumidula, hic .annulis migris 
fere 23, ex uncinis compositis, instructa, quos annuli papillarum 
sequuntur; uncini subtilissimi, densissimi, distantia annulorum 
longiores, papillae multo minus densae, cujusque annuli ante- 
rioris fere 22 (ex icone).  Tentacula elongata parte proboscidis 
uncinigera vix breviora fere 48, rosea. 

Longitudo tota animalis vivi 'extensi fere 4 unc., tentacu- 
lorum 0,41 unc., latitudo partis anterioris 0,1 unc., posterioris 
tumidae 0,3 unc. 


Puntarenas. 


Ph. Antillarum Gr. Orsd. 

Vivum ex griseo brunneum, corpore brevius utriculari, po- 
steriora versus tumido apice acuminato, inde subfusiformi, pa- 
pilloso; papillae sparsae, anteriora, saepec quoque posteriora 
versus coacervatae, minutae, complanatae, orbiculares (micro- 
scopio visae areolatae, centro albo).  Proboscis albida, 3 fere 
longitudinis corporis ipsius aequans, papillis longius inter se 
distantibus armata annulis uncinorum .nullis, papillae parvae, 
eadem qua in medio corpore diametro, longiusculae , subfuscae. 


Tentacula elongata, filiformia, proboscide paulo breviora, nume- 


118 


rosa, circulum (quantum videre licet) subtus fissum componentia, 
purpurea, pallidius ter vittata, basi olivaceae vel viridi insi= 
dentia. 
Longitudo tota animalis vivi extensi 2 unc. 10,5 lin,, cor- 
poris ipsius fere 4 unc. 40 lin., proboscidis 6 lin., tentacula- 
rum 4,5 lin. ? 


Puntarenas, St. Croix. 


Dendrostomum Gr. Ørsd. 


Corpus breve, subclavaeforme, papillis munitum, postice tu- 
midum apice acuminatum.  Proboscis brevior papillosa. Tentacula 
orbem componentia, composita, 


D. alutaceum Gr. Ørsd. . 


Vivum roseum, proboscide alutacea. Corpus subclavaeforme, 
postice tumidum, extremitate lønge acuminata mucronatum; på- 
pillae punctiformes maxime inter se distantes, annulos  compo- 
nentes.  Proboscis fere 1 longitudinis totius (sine tentaculis) 
aequans, papillis minutissimis oblusis aculeisque paulo majoribus 
flavis multo rarioribus , armata. Tentacula (ex icone) 5 carnea, 
tripartita 4 fere' totius longitudinis aåequantia, trunco brevi in 
foliola 3 elongata, pinnata diviso, pinnis utrinque fere 12 ångu- 
stissimis, 

Longitudo tota animalis vivi extensi paene 2 unc., corporis 
ipsius fere 1 unc., proboscidis 0,76 unc., tentaculorum 0,25 unc. 

St. Croix. 


Obs. Praeter has species novas, minusve accurate descriptas 
ocmplures ex itineribus illis américanis allatae sunt, quas equidem 
ab europaeis quibusdam, maxime maris mediterranei distinguere 


nequeo. Hae in indice adjecto asterisci signo notatae sunt, 


119 


Indles omnium Annulatorum a celeberrimis Ørsted et 
Kroåyer allatorum. 


Åphrodite hystrix Sav. Madeira. 

Hermenia verruculosa Gr. Ørsd, 
Jan. 

Polynoé Savignyi Gr. Kr. Callao. 


— [omentosa Gr. Orsd. Costa 
Rica. 
— punctata Mill. Oc. atlant,. 


— tenuisetis Gr. Kr. -Rio Janeiro. 
— exanthema Gr. Kr. Valparaiso. 
—crucis Gr. Ørsd. St. Croix. 
—clavata Gr, Ørsd. St. Croix. 


. Valparaiso. 
— punctulata Gr. Kr. Rio Janeiro. 
— variegata Gr. Kr. Madeira. 
— nigro-vittata Gr.Kr. RioJaneiro. 
Sigalion(?) pergamentaceum Gr. 
Orsd. St. Croix. 
Palmyra (?) elongata Gr. Ørsd. 
St. Croix. 
=Amphinome  carunculata Pall. 
Madeira, St. Croix. 
—complanata Pall, St. Croix. 
—carnea Gr. Ørsd. St. Croix. 
—— paupera Gr. Kr. Valparaiso. 
Notopygos ornata Gr. Orsd. Costa 
Rica. 


Diopatra Rhizophorae Gr. Ørsd. 
Realejo. 

— brevicirris Gr. Kr. Madeira. 

—Amboinensis Aud. Edw.? Val- 


paraiso 

Eunice violacea Gr. Ørsd. Costa 
ica. 

— filamentosa Gr. Ørsd. St. 


Croix. 


— cariboa Gr. Ørsd. St. Croix, 


Eunice Lucei Gr. Orsd, Costa Rica. 
— splendida Gr. Kr. Valparaiso. 
—rubra Gr. Ørsd. St. Thomas 
(Antillar.) 
—punctala Gr. Orsd. St. Croix. 
— quadrioculata Orsd. CostaRica. 
— sanguinea Mont. Rio Janeiro, 
SL Jals 
Anisoceras rubra Gr. 
Croix. 
— vittata Gr. Orsd. Costa Rica. 
— bioculata Gr. Orsd. Costa Rica. 
Lumbriconereis longissima Gr. Kr. 
Valparaiso. 


Orsd. St. 


— Brasiliensis Gr, Kr. Ocean. 
atlant. Rio Janeiro. 
Nereis vallata Gr. Kr. Valparaiso. 


— marginata Gr. Orsd. St. Jean. 
—-Krebsii Gr. Ørsd. St, Croix. 
=Trigida Gr. Orsd. Puntarenas. 
— Riisei Gr. Ørsd. St. Croix. 

— puncturata sad: Orsd. Valpa- 


rn petr Gr. 
— Dumerilii Aud. per St, Croix. 

— Costae Gr. unde? 

+ imbicillis Gr.? St. Croix. 

— (Nereilepas) variegata Gr. Kr. 
Valparaiso, Callao 

— (Ns.) Callaona Gr. Kr. Callao. 

— (Heteronereis) caudipunctata Gr. 
Orsd. St. Croix. 

— (H) pannosa 6r. Kr. Callao. 

Nephtys imbricata Gr. Kr. Val- 
paraiso 

Phyllodoce macrophthalmos Gr. 
Ørsd. Realejo. 


120 


Phyllodoce Puntarenae Gr. Orsd. 
Puntarenas. 

— Callaona Gr. Kr. Callao. 

— longicirris Gr. Orsd. Realejo. 

— flavescens Orsd. Puntarenas. 

Orydromus longisetis Gr. Orsd. 
St; Croix: 

— flaccidus Gr, Årsd. St. Croix 


Glycera cirrata Gr. Rio Janeiro, 
BL br 

— papillosa Gr. | Valparaiso. 

— simplex Gr. Valparaiso, Callao. 

Syllis latifrons Gr. Kr. Callao. 

— brachycirris Gr. Orsd. St.Croix. 

"— breviarticulata Gr. Ørsd. St. 
Croix. 

— tubra Gr. Ørsd. St. Croix. 

— obscura Gr, Ørsd. St. Croix. 

— streptocephala Gr. Ørsd. St. 
Croix. 

— zonata Gr. Orsd. 

— valida Gr, Kr, 

— longosegmentata 
St. Croix, 

— macroceras St. Croix. 

Amblyosyllis rhombeata Gr. Ørsd. 
St….Croix. 

£ Aricia laevigata Gr. St, Croix. 

Porcia maderensis Gr. Madeira. 

Cirrhatulus caribous Gr. Orsd. 
St, Croix. 

— punctatus Gr. Orsd. St. Croix. 

Ophelia appendiculata Gr. Kr. 

Siphonostomum cingulatum Gr.Kr. 
Rio Janeiro. 

— cariboum Gr. Orsd. St. Croix- 

— papillosum Gr.? Bahia. 

= Arenicola piscatorum Cuv. Callao. 


St. Croix. 
Valparaiso. 
Gr. Ørsd. 


Dasybranchus spec.? St. Croix. 


m 
im 
M& 


=Chaetopterus pergamentaceusCuv. 


Rio Janeiro. 

Terebella comata Gr. Kr. 
paraiso.  Puntarenas. 
— alata Gr. Orsd. Puntarenas. 
— frondosa Gr. Orsd. Puntarenas: 


Val- 


. Sabellina longicauda Gr. Orsd. 
Pisione Orstedii Gr. Valparaiso. . i 


St. 
Polycirrus spec. 


Croix. 

St... Groix. 

Sabella brevicollaris Gr. Ørsd. 
St. Croix. 

— pacifici Gr. Ørsd. Puntarenas. 

— lingua Kr. St. Croix. 

— variegata Kr. St... Croix. 

— kynceus Kr, St, Croix. 

Serpula libera Mill. Madeira, 

— gigantea Pall. Puntarenas. St. 
Croix. 

— stellata Abildg, Puntarenas. 
St Croix. 

Lumbricus corethurus Fr.Mill. (sp. 
terrestris) Puntarenas,St.Croix. 

Aulacostomum costaricense Gr. 
Orsd. Costa Rica. | 

Centropygos Joseensis Gr. Orsd. 
San Jose. 

Clepsine triserialis Gr. Kr. La Plata. 

Sipunculus phalloides Pall. Pun- 
tarenas. 


£Phascolosøma verrucosum Cuv- 


Gr. St. Croix, 
— Puntarenae Gr. Ørsd. Pun- 
tårenas. 

— Antillarum Gr. Ørsd. Pun- 
tarenas, St. Croix. 
Dendrostomum  alutaceum 

Orsd. St. Croix. 


Gr. 


121 


Beskrivelse af ,,Gallemosen” paa Lolland. 


Af 
Cand. polyt. Rostrup. 
(Meddeelt den 12 Novbr. 1858.) 


I Sommerferien 14857 og 58 -undersågte jeg en Tårvemose, 
den saakaldte ,Gallemose” ved Steensgaard paa Lolland, saavidt 
det lod sig gjåre ved Hjælp af den pletvise Udgravning, som aar- 
lig foretages, >» Da den i sin Sammensætning og organiske Lev- 
ninger frembåd flere Eiendommeligheder, skal jeg her tillade 
mig at give en kort Beskrivelse af. denne. 

Gallemosen er en Deel af en lang og smal Mosestrækning, 
der fålger Bækken fra Sållested Skov til Vesterborg Så, snart 
udvidende sig til 400 Alens Bredde, snart meget sammenkneben 
eller endog indskrænket til Bæklåbet,  Hovedlandeveien, som 
gaaer over Mosen, synker stadig dybere og maa derfor jevnligen 
Paafyldes. Landet hæver sig ganske svagt fra Randen af Mosen 
og bestaaer af en feed og frugtbar Leer.  Saavel Mosens ydre 
Form, som dens åvre Lag, have ganske Characteren af en Kjær- 
mose, medens derimod, som vi ville faae at see, de nedre Lag 
have stårst Lighed med de nordsjællandske Skovmoser. 

I Midten af Mosen gravedes kun 7-8 Fod dybt gjennem den 
ySorte Tårv”, saa at hverken de nedre Lag eller Mosens Bund 
bleve blottede, men nærmere mod Randen havde jeg Leilighed 
til, paa flere forskjellige Steder, at undersåge friske Gjennemsnit 
lige til Mosens Underlag. Disse Gjennemsnit) vare temmelig 
eensartede paa de forskjellige Steder, kun varierede Lagenes 
Tykkelse endeel.. Mosens Bund bestod af en meget blåd, pla- 
stisk og kalkholdig Blaaleer, hvori fandtes en stor Mængde 
Sporefrugter af Characeer, som især kom tilsyne ved Lerets 


122 


Udslemning i Vand, hvorved de samledes som sort Ståv paa 


Vandets Overilade, Ovenpaa Blaaleret fandtes et 2-3' mægtigt Lag 
af amorph Torv eller, som det af Tårvegraveren kaldtes, feed 
Tårv eller Lever. Den var dog af en mindre leveragtig Beskaf- 
fenhed end jeg har seet hos de'tilsvarende Lag i Skovmoser i 
Nordsjælland, ligesom den ogsaa svandt mindre ind og blev 
mindre haard ved Indtårring. I frisk Tilstand var den rådlig- 
brun, men udsat for Luften blev den hurtig farvet sort paa 
Overfladen , hvilken Farve fårst noget langsomt trængte videre 
indad. Ved sin store Tyngde adskiltes dette Lag let fra det nær- 
mest ovenpaa liggende, idet låsrevne Brudstykker heraf svåmmede 
ovenpaa Vandet, medens hiint hurtigt sank tilbunds. Det blev 
ikke anvendt til Tårveæltning, da det efter Tårveskjærernes Ud- 
sigende var aldeles ubrugeligt, hvorfor det i Regelen ikke blev 
gjennemgravet; kun Enkelte forsågte at ælte det sammen med 
Moslaget. Af kjendelige Dyr- og Plantelevninger fandtes i dén 
amorphe Tårv endeel Skjæl, Hvirvler og Tænder af Fisk (af 
Gjeden?), nogle smaa Muslingskaller og -endeel Frugter og 
Frå af Potamogeton, Nuphar og Nymphæa. Paa nogle 
Steder var den amorphe Tårv skarpt afgrændset fra det ovenpaa 
liggende Hypnumlag, men andre Steder gik det gradviis over i 


samme, idet det i sin åverste Deel blev gjennemvævet af flere 


og flere tynde Traade (Mosstængler), der her frembragte en 


Lagdeling, som ellers ikke fandtes hos den amorphe Tårv. I 


£ 


dette Parli fandtes navnlig talrige og velvedligeholdte Plamtelev- 


ninger, ligesom der ogsaa her og fremdeles i de ovrige Lag. 


fandtes en Mængde Vingedækker af Insekter; saaledes mange 
store glatte, grønlig glindsende Vingedækker, der synes at have 
tilhårt store Vandkalve, nogle Dækvinger af en Donacia, 
men navnlig hyppigst nogle mindre, brune og sorte Dækvinger af 
Låbebiller m. fl. I samme Lag fandt jeg nogle Levninger af 
store Muslinger (Anodonta?), hvis kalkholdige Deel af Skallen 
var oplåst, og kun den hornagtige tilbage. Foruden en stor 
Mængde Frugter af Potamogeton og Fråe af Nuphar fandtes 


« 


123 


enkelte Frugter af en Carex, enkelte Egeblade, som syntes at 
tilhåre Quercus pedunculata, men navnlig en overordentlig 
Mængde Bracteer af en Lind og Brægneblade, som paa 
nogle Steder dannede sammenhængende Lag. Disse Plantelev- 
ninger vare særdeles vel vedligeholdte, og saavel Bladenes Rand 
som Aarefordelingen var meget tydelig. Hvad Lindelevningerne 
angaaer, da fandtes foruden Dækbladene talrige Frugter og en- 
kelte Blade, dog vare de sidste temmelig ufuldstændige. = Efter 
Dækbladenes Form at dåmme, synes de ikke at kunne henfåres 
til den nu i de lollandske Strandskove almindelige Tilia parvi- 
folia, idet den med Blomsterstilken sammenvoxne Deel af Dæk- 
bladet var smalt nedlåbende og omtrent af Længde med den 
frie Deel, medens T. parvifolia har et forneden afrundet og kort 
nedlåbende Dækblad. Ved umiddelbar Sammenligning med es 
vende Exemplarer af Tilia grandifolia Ebrt, og T. intermedia DC. 
Synes mig, at de staae nærmest den sidste. Hvad Lindefrug- 
lerne angaaer, da varierede de saameget, at de snart syntes at 
tilhåre en, snart en anden af de 3 omtalte Arter. Brægnebladene 
hårte aabenbart til 2 forskjellige Arter, den ene med budte tak- 
"kede Flige lignede fuldkommen Lastraea Filix mas, og den 
anden med tilbagerullede, spidse Flige, hvis Underside hos flere 
Exemplarer endnu var tæt beklædt med Sporehuse, syntes at til- 
håre Lastraea Thelypteris. 

Il den åverste Deel af dette Lag eller, paa andre Steder i 
Mosen, i det ovenpaa liggende Hypnumlag fandtes talrige Frugter 
af Tra babnitend (Hornnådden). De vare tildeels fuldkommen 
hele og vel vedligeholdte, af en frisk bruun Farve, men en- 
kelte havde antaget en straaguul Farve; dog vare de fleste mere 
eller mindre forvredne og beskadigede af det stærke Tryk 
Størrelsen varierede betydeligt (indtil 14” mellem Piggene), lige- 
Som ogsaa Piggenes indbyrdes Stilling. De vare saa talrige, at 
der i de Tårvegrave, jeg undersågte, fandtes omtrent 4 for hver 
Qvadratfød Overflade. Jeg sågte forgjæves efter andre Levninger af 
denne Plante end Frugien; denne erholdt jeg derimod i denne 


i 


124 


Sommer ogsaa fra en anden Mose, Stokkemarke Torvelyng, 
som ligger henved en Miil fra den omhandlede; ogsaa der an- 
gaves Frugterne (eller som de her kaldtes Bærrene”) at findes 
i Mængde,  STrapa natans voxer ikke hos os for nærværende 
Tid; den er fårst i dette Aarhundrede forsvunden i Sverrig 
(Fries, Botaniske Uftflygter I. S.40L og 144), hvor den tidligere 
angaves fra flere Såer i Smaaland, men hvor man nu kun finder 
Nådderne paa Vandets Bund. Hornemann anfårer den fra Lauen- 
borg; men i den nyere Tid synes den at” forsvinde mere og 
mere i Nordtydskland. 

Det allerede ovenfor omtalte Hypnumlag, som fulgte efter 
den amorphe Tårv, bestod paa nogle Steder væsentlig af Hyp- 
num fluitans, paa andre Steder af Hypnum cordifolium. 
Hvor det var skarpt sfgrændset fra Underlaget, var det omtrent 
qvarteertykt (varierede” fra 2—8”), indeholdende en Mængde 
smaa Trægrene, enkelte Blade (som det synes af Ellen) og til- 
deels de samme Frugter og Fro, som fandtes i den åverste 
Deel af den amorphe Tårv. Paa nogle Steder var dette Lag saa 
tæt gjennemvævet med Halvgræs, at Mosset næsten ganske 
fortrængtes, eller Halvgræssene fandtes i en tommetyk Stribe 
over selve Hypnumlaget. : 

Herefter fulgte det mægtigste Lag &Q—6), nemlig en sort 
Tårvmasse, hvori de enkelte Plantebestanddele vare ukjende- 
lige, men som var gjennemvævet i alle Retninger med- en Mængde 
stårre og mindre Trægrene og store Stammer, som det syntes 
navnlig af Eg og El. Derimod kunde jeg ikke finde Spor af 
Naale- eller Birketræer i Mosen. I samme Lag fandtes endeel 
Hasselnådder, vel vedligeholdte, endnu mårkråde Frå af Iris 
pSeudacorus, nogle meget store Træsvampe, enkelte Raa- 
buktakker, endeel Insektdækvinger. For Stårstedelen vare 
Trælevningerne (Elletræ?) saa måre, at de æltedes itu og for- 
medes til Tårv. Øverst fandtes et omtrent 9” tykt Lag Muld 
gjennemvævet af Græsrådder og af en altfor lås Beskaffenhed til 
at bruges til Tårv. 


125 


Et Gjennemsnit i Mosens vestlige Deel. 


Blade (af Ellen ?). 


Amorph Tårv med talrige Fré af Potamogeton , Nuphar, 
Musliugskaller, Fiskehvirvler etc. 


Kalkrig Blaaleer med talrige Sporefrugter af Characeer. 


Muld. gr 

Sort Térv med talrige Stammer og Grene, Hasselnådder, 
Frå af Iris, Træsvampe, Insektdækvinger, Raabuktakker. 4' 
Halvgræs. ø 

Hypnumlag (H. fluitans) méd Hornnøådder, Smaagrene og 
Va 6" 


126 


Et Gjennemsnit i Mosens østlige Deel. 


”Muld. 


Sort Tårv. 


Hypnumlag (H. cordifolium). 
Et bladet Lag uden skarp Grændse til begge Sider, indeholdende 
Hornnødder, Brægneblade, Lindelevninger, Egeblade, Fré af 
Nuphar, Potamogeton, Carex, Dækvinger af Insekter, Anodonta, 


ENE ERE Se ENN Re le 


Amorph Tårv med Frå af Potamogeton, Nuphar og Nymphæa, 
Skjæl, Hvirvler og Tænder af Fisk. 


Frugter af Hornnådden, Trapa natans, sete fra Siden og fra oven og neden. 


122 


Tillæg til min Oversigt over de ved Danmarks Kyster 
levende Pighude samt til mine Foriegnelser over Vest- 
indiens og Centralamerikas Slangestjerner. 


Af 
Dr. phil, Chr. Lithen, 


Assistent ved Universitetets zoologiske Museum. 


(Meddeelt i Modet den 16 December 1858.) 


Ifjor Sommer tilbragte jeg 5 Uger af Sommerferien i Helle- 
bæk, beskjæftiget med at indsamle og undersåge Havets lavere 
Dyr. Uagtet jeg maa opsætte til en beleiligere Tid at meddele 
en Fortegnelse over de der iagttagne Arter, ønskede jeg dog 
endnu i dette Bind af Foreningens Meddelelser at kunne nævne 
de Arter af Echinodermer, som jeg forefandt ved Hellebæk, og 
som ikke tidligere ere fundne ved de danske Kyster. 

Åsteracanthion Milleri Sars (Fauna littoralis Norvegiæ, I. 
p.56, tab. 8, fig.38). Jeg erholdt i Alt 3 Exemplarer af dette Dyr 
påa 10—12 Favnes Dybde. Allerede ved den usædvanlige Farve 


blev jeg opmærksom påa dem mellem de talrige Exemplarer af | 


Å. rubens, som gik gjennem mine Hænder. De 2 vare smukt 
rosenråde, det tredie lysegult. Arten maa vistnok siges at 
være sjelden ved Hellebæk i Sammenligning med Å. rubens. 

Luidia Sarsii Diben og Koren (see Beskrivelsen hos Sars 
i Nyt Magasin for Naturvidenskaberne X Bd. p. 45). Jeg har 
oftere fundet denne Art i Fiskernes Garn og kan derfor ikke 
ansee den for meget sjelden. i 

Ophiura affinis Ltk. Med Hensyn til denne Art kan jeg 
henvise til første Deel af »Additamenta ad historiam Ophiurida- 
Tum” p. 45, ligesom med Hensyn til 

neglecta (Johnston) (Ophiolepis squamata Miill. Tr.) 


til anden Deel af samme Værk. 


, 1928 


I de Aar, der ere forlåbne efter Udgivelsen af min fore- 
låbige Oversigt over de vestindiske Ophiurider i disse Medde- 
lelser for 1856, har Hr. Riise stadigen indsendt betydelige 
Samlinger af vestindiske Slangestjerner til Universitetsmuseet. Da 
- de herved tilkomne nye Former ere optagne i den under Tryk- 
ken værende ovennævnte 2den Deel af ,Additamenta& ete., vil det 
"være tilstrækkeligt at henvise til dette Skrift og her kun at 
optage "Arternes Navne, for saaledes at fuldstændiggjåre de i 
disse Meddelelser tidligere indfårte Fortegnelser over det tropiske: 
Amerikas Ophiurider. 

Ophioderma guttata Ltk. 
Ophiolepis impressa Ltk. 
næs Ppaucispina (Say). 
— elegans Ltk. 
Amphiura cordifera (Bosc) (Asterias cordifera Bosc). 
—  scabriuscula Ltk. 
— septa Ltk. 


. 


— … Slimpsonii Ltk. 
— tenera Ltk. 
Ophiopsila Riisei Ltk, 
Ophioblenna (n. gen.) antillensis Ltk. 

Tillige meddeles Beskrivelser af 

Amphiura elongata (Say) | og 

Asteroporpa affinis Ltk., 
samt af 2 Arter fra Panama, som ligeledes skyldes Hr. Riise, 
og som jeg har kaldt: 

Ophioderma panamensis Ltk. og 

Ophiocoma æthiops Ltk. 

Endnu maa jeg bemærke, at Ophiomyxa caribæa Ørd. Ltk- 
maa forandres til Ophiomyxa flaccida (Say); at Ophiolepis Nereis 
Ltk. er Ophiura reticulata Say og antager Navn af Ophionereis 
(n. gen.) reticulata (Say), samt at Ophiothriz caribæs og O. Krøyeri 
falde sammen til een Art, som er Ophiothriæ violacea M. Tr. 


kagen 


Videnskabelige Meddelelser 


fra 


den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn. 


1858, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. STE 


Nizzas Vinterflora. 
Ved 
Chr. Vaupell. 
(Meddeelt den 16. April og den 26. November 1858.) 


A. Temperaturen & Veirliget. 

Vinteren 1855/56 afveg, hvad den daglige Middeltemperatur 
angaaer, ikke meget fra et Middelaar, Den daglige Middeltempe- 
ratur for Vinteren angives af Risso +) efter 20 Aars Iagttagelser 
(1806—1825) til 9,3 C. og af Roubaudi%%) efter 13 Aars 
Iagttagelser (1830—4842) til 8,9 €. Vinteren 18556 var den 
9,2 C., forresten var Forholdet saaledes mellem de enkelte 


Maaneder: 
Vinteren. December. Januar. Februar, Marts. 


Efter Risso. . 1806—25 9,4..9,8.. 8,3. .10,0 . . 10,5. 
Efter Roubaudi 1830—42 80.92... Bi. Bb. ME 
Nilen 2. 148530 98, 77 2 102 5 SB: SE 


Heraf sees at December Maaned var noget koldere og Januar 
Maaned noget varmere end et Middelaar, hvilke Forskjel saa- 
ledes udjevnede hinanden, at den daglige Middeltemperatur blev 
Som et Middelaar. De koldeste og de varmeste Dage i hver 
Maaned afvege noget fra Middeltemperaturen af de maanedlige 
Minima og Maxima. 

Een osse ses er ae ae me SR SRI EEE 
7) Risso, Bistoire naturelle des productions de Nice, Paris 1826, med Be- 


nyttelse af Schouws la Climatologie de FItalie. S. 88, 
4) Roubaudi, Nice & ses environs. 8. 145. 


130 


Middeltal af Minima og Maxima i Vintermaanederne 4806 


- til 1885 sammenlignet! med Vinteren 48/56: 


Middeltal af Maxima. 1855/54. Middeltal af Minima. — 1855/56, 


Beers. MS AR SR 8... 2 ODER 
ae ET 407: 
hobroar 80. AN ES. do. 1 
Mi... Be. 007... RE 


Hvad Fugtighedsforholdene angaaer, da henhårer Nizza til 
Bæltet for Vinterregnen; medens de varme Sommermaaneder ikke 
sjelden hengaae uden en eneste Regndag, kan Kegndagenes 
Antal for en enkelt Vintermaaned stige lige til 44; Middeltallet 
for et Aars Regndage er 51,7, og Middeltallet for den aarlige 
Regnmængde er efter Roubaudi 25,7 Tommer, af hvilke: 


2,7 falder paa Sommeren, 


6,6 - Vintérén, 
6,6. —  -' Foraaret 
og BB ED Bilerne 


Men forresten er det afvexlende, paa hvilke Maaneder uden- 
for Sommeren, at de fleste Regndage indtræffe; oftest ere Januar, 
April, October og November de regnfuldeste; men undertiden 
gjælder dette om December eller om Februar, sjeldnere om Mai, 
hvilket dog fandt Sted 1853, da denne Maaned istedetfor 4 (Mid- 
deltallet) havde 20 Regndage. I Vinteren 18556. vare Regndagene 


saaledes fordeelte: 


Middeltal fra Maximum fra 
1 1806 fer 


1855/56. 
Noveniper sd 25 248. 5 En RE 15. (1807). 
December 1. 3578 ur um DNB. mt. soy 43.544825); 
Januar 44 1. 60. 1. 48 1818 
Feb ser 4 di. HSG 
Maris. - 6. BE AR RER 8. (1810). 


1314 


Vinteren 4855756 udmærkede sig altsaa derved at December 
Maaned var noget Koldere end sædvanligt), og at Januar havde flere 
Regndage end nogensinde får var iagttagetz=), men derfor var Maane- 
den ikke koldere, tvertimod hidfårte Regnen en fugtig mild Tem- 
peratur. Regnen faldt især om Natten og om Formiddagen, og 
om Eftermiddagen kunde man nyde den fugtige milde Luft med 
stille Veir. Bjergskrænterne omkring Byen viste sig da sædvanlig 
indhyllede i hvide Vandskyer, der enten stode stille eller be- 


vægedes mod eller fra Havet. 


De efterfålgende Tabeller angive Temperaturen og Veirliget 
for de enkelte Dage fra den ste December 1855 til den 20de 
April 1856. lagttagelserne over Temperaturen ere gjorte af Hr. 
Tesseire i rue Croix de Marbre omtrent 50 Fod over Jorden 
og 60 Fod over Havet. lagttagelserne ere gjorte med et Viin- 
aandsthermometer, ligesom dem over Solvarmen, der naturligviis 
ere uden Néiagtighed, og blot skulle give en Antydning af den 
virkelige Solvarme ved Nizza; Thermometret har omtrent 10 


Minuter været udsat for Solen, og derefter er Varmen angivet. 


=) Med Hensyn til alt hvad der med særligt Tryk er fremhævet. maa det 
bemærkes, at Forfatteren har villet fremhæve baade Hovedpunkterne 
"og de enkelte Momenter, som han for den senere Fremstillings handel 
ånskede at skulle træde let i Øiet. Re 

+) Uoverensstemmelsen imellem de her angivne Regndage og dem paa efter- 
fålgende Optegnelser for de enkelte Maaneder hidrårer fra at her ere alle 
stærk-fugtige Dage medregnede. 


December 1855. 


432 i 


133 


Januar 1856. 


Temperatur i Skygge ; ; 
= mod Nord. ndeg. generer i Skygge | Vinden 
SJ Middel- f $ol- Veirliget. 5 me Bu 
E ing Le |, se | 8 Veirliget. 
opgang. | F>% |nedgang.| 'mPe- f op- | KL 2, | ned- ar RER Bang lg Sol 
ratur. | gang. gang. opgang. |" | nedgang, fempe- | op- | Kl. ned- 
ratur. | gang. gang, 
s gl ryg Bk 9%4 | N. | » | N. | smukt Veir hele Dage 1/8 (10 
0 11.8 id ” 4 
> ;8 pi sf] N. | 0. |NO pe—=d Veir 0 mu Morgenen, derefter enkle E Øs le 125/1 F. gr, et 
z 5 me i r påa Himm 20;413,0.,1. 11,01 11,5.4..0: 101.09: råds Veir, Sark: Binsk om Aftenen Regn. 
Å gø 10,9 ås gg 6 een als (Sme Ina «Mont; ChAkER 3 ap 13,0 | 11,0 | 11,5 f N. | 0. | » | Fugtigt varmt i 
5 = 'N 7 ig -| SV.| SV.) Klart smukt Veir. HE 6 85 40 1139 ILL UN. 1701 1.0 Klart Veir, senere i H., kold, stærk Blæst. 
ag Het Pe BÉkak Ad Bas be 0 KRO SEN | sir | mr 1109 f » | » | » | Voldsom Storm og Regn, Aften Kl. 74 
2 s4 ;9 ,3 NO. | SV.! Vv. I Kold tår BI g stjerneklart og præ ; 
åd tk t med klar Himmel. Ti 1% 11171112 (11 i 
7 55:07:80 | 12 HR g 7 »2 8 | N. | NO.|NO.| Mork Luft, e 
é Fy g . 3) N. | N. | N. | Om Dagen ligesaa, om Aftenen stille. å 7,9 (11,0 | 10, 9%4 | N. (0. | » | Fugtig Luft, ag fil Middag 0 ogAftenRegn. 
y ra Sal is sg g SV.! V. | Klart smukt Veir. | 86 125 | 11,2 | 10,7 | N. | S. | » | Varmt Veir, klar jek, stærkt Solskin, Kl. 12 
7 ? > 10:10. | Om Mo | diset Luft o m Aftenen 
if se en Skyer paa Himmelen, sf 10 | 10,0 | 13,0 | 134 | 11,5 Å[nv.| » | 0. | Luften fugtig, opfyldt af bræer m4 
ter blev Sne. om Aftenen Blæst. 11 | 10,8 114 - 
10 kol 841 67] GÆL N.N | N. | Bedækket Min 12 & io Fyn 12,7 ÅINV.| » |sv.| Solskin, Luften som den 10., Aft. Regb: b) 
fl 58180 72 REE STRA ver med ll Himmel. 131 5011281 2 87 Dig 8-45 og) Arrela Vero Bor Blæst, klart 
12 2,51 :83 4:66] 5,64 0N. |s0 i RR RR rkt Veir om Form en, Blæst, kla 
.| = | Smukt Veir hele Dagen. 14 om Eftermiddag 
13) 35| 69/ 7,2| 52) N. | » | N. | skyer paa Himmelen. 5 Al 105! 88| 8,6 | N. | 0..| N. | Regn til Kl. 2, dbrefter mildt Veir og bed. H. 
14 25! 997 657 621 N. |S0. S0.1 Ti KL 1: klar Hi É 4 fter Mi 801 771 74 N. | N. | » | Regn til Kl. 2, 'senere Solskin og påa Bjerg- 
É SÆKKE immer, som Ceres 161 5414 dende staaende Vandskyer. 
15 20. SAL LAT SØEN 0. (0. | Kjar, El 15 je 93! 8,0 Å|Nv.|SV.| N. | Klart smukt'Veir, om Aftenen overtrukken. d) 
16 ssTidsl 8 72 2 sne ar Himmel, om Formiddagen Blæst. å 0| 841 7,7 | N. | NV.| NV. Mork Morgen, Kl. 10 Re døre saa Stov- 
9 | 10, » | 484 N. |SV.| N. | Stille Veir med klar Himmel. ak 18 regn og sener 
17 5,8/11,9| 9%4| 86) N. |sv.|sv Bednkket Himmel om Morgenen dere 19 10. ris sg MAR ER & Regn, megen mr 
- r Himmel og open ig KL. 9 ;9 111,6 | 10,3 | 11,2 | 0. |.0. 1.0. | Regn og Blæst ualiadelig Nat og Dag til 
18 Ta let 88 1103 N 10 |; ae Vei 20110014 8; Kl. 11 smu 
19 BBS: 771 08) 73 N IN ON ak Från, É ed Å ; ad LD | es 1 (104) 1 nx 10. Messen Luften Fre rel, sekiele lidt Solskin, 
Ø sk H mme ' 
S ;X ng: ae gg 3 OM NO. | Bedækket Himmel. "1 100112%611181113 7 7107 0. bek. ar lidt Regn, Enemidpg Ståv- 
—0,5| 5,0) 3, 2) N. | 0. | N. | Solskin, de i: bed Regn | 22 | , Aften mg Maane 
2 1541, 581 68 | SEN EN] » Regn 0 ins er hadækket Himmel og me 93 —ø ” 15251 (10,4) fod mm ” Klart "Vejr fra BØ er &) 
23 ALE 8 SE TØ ENS ey gg Free SEES Sj =Ys ins i2e ie N. |SO0.| » | Klart smukt Velr, ER Se om re gr 
Å: rl i 7 | 12,0 3 | N. |SV.| » | Smukt Veir Morg. og Å årkt om Middg. 
2 621108) 95). 845 N. 0. |nv.] om mi revser diset Luft, nd Solskin. 5 10,1 11,0 121 10;5 N. | S. | » | Smukt Veir, Kl. … bvertruk ken, Kl. 1 "PAN 
25 691107! 89 | 881 N. | » | N. | Bedækket Him %| 8 I varm smuk Aften. 8) 
26; To da | 104 1400) N 180 | 7 HEL 10 blev Simmel 4 113,5 | 11,8 | 10,9 | N. |S0.| N. | SmukMorgen tilKl. 8, Kl. 9—11 overtrukken. 
27 80! 98| 96| 891 N.|N.|N GE Ku Himmelen en skyfrie. b) AR PR i ; Veir om Eftermiddagen. 
KEN é ; 
ad a yt gel HERRE: | De + ST Sulskip 9 % bø 115 90 "82 N. i NV. al far "ars på overtrukken. &) 
so 14 FRE ISEN 0 0 ålker p Skt Hilsner. 30 Rs 107 | 95| 7,8 | N. |sv.|Nv.| Morgensmuk, Middg. bedækket H., Aft. smuk. 
30; el 134 1LE MOSEN |x oe Jo Bmukt Vols 31 & lis ie 10,9 i 
31 9,2/13,4/11,2 |11,3 | N. | so j 7 | 94 |» | » | » | Bedækket Himmel. 
s g J.t » Å Smukt.Veir. 
Middeltemperatur pr. Dag 10,2 i Januar. 


Middeltemperatur pr. 


a)i SoleniLæ: Kl. 114: 239, Kl. 12: 269, Kl. 1: 349, — 5) Kl. 104: 239, — c) Kl. 24: så. 


Dag 7,7 i December. 


ere: Kl.104: 319, 


ce) Kl. 11: 
KI. 82: 
Kl. 12: 369 


Kl. 2: 36?. — 


280” Kl. 10%: 309. 
.— k) Kl. 84: 2 


=i ig 229, (KI, 113 Aft.: 129). 

102: 289, K1.124: 339. 
fe? 1.94: 309. — 8) Kl. 9: 219, 
sen 


— p) Kl. rs 299, KI.2: 249, — 
st BYE 40: 299 , Kl. Bars våd 
kl 12: sie. < 2 Kl.10: 299, 


hed kend jen sk hed me på få 
He Gk GI RD må DD ØS 00 MI GS OR GÅ BO 


SYN 


134 x 135 
Februar 1856. Marts 1856. 
Temperatur i Skygge i Temperatur i Skygge EER 
= mod Nord. Fden. | å Add Nord: Vinden. i 
S 80l- ER Sol. | Middel- f Sol- Sol: Veirliget. | ES i sr | made f så En Veirliget. i 
; fempe- f op- | Kl.2, | ned- RR , JE MR tempe- | op- | Kl.2, | ned- 
mes nedgang. ralur. Å gang. gang. deg nedgang. råtur. Å gang. gang. 
1 44 HM felt 7,71 N. SV. | NÅ Om eis: næsten stille, Blæst op ref 14 571135) 10,9) 9,6 | N. |S0.| » | Smukt klart og varmt Veir hele Dagen. a) 
i i Dagen. 2) HE 2f 771140] » ” N. 1S0.| » f Smukt klart Veir. ) 
KE ig 7,6 ice N. | nm " Å Koldt om Morgenen, ellers smukt klartVert! 31 68113,0| 11,41 9,9 4 N. |SV.| » | smukt klart Veir. &) 
FSJ . ,5 ud 0,0 i ” ” Å Smukt klart c) La ål 551135|/118| 9,5 | N. |S0.| s. | smukt klart Veir. 
5,5 my 9187 FN: "SV.| 7 | Smukt kart uk 54 601140) 128/ 10,0 f N. | S0.|S0.f Bedækket om Morgenen, ellers smukt Veir. 
5,2 (12211061 8,7 1 N. |SV,| » | smukt klart Mag hele Dagen. a) HH Of 75 | 13,01.1%0 :10;8 L.N.S0. 1.0. Smukt banen ip ir, Morgenen stille, begyndte 
62 (112 1100 | 874 » ”» | nv Å Smukt klart Veir. e) i ' at blæse Kl. 12 og blæste temmelig stærkt. 
5,7 Sy 108 FE PE 09] beg om Morgenen, klart Veir, sense ikk 71100 | 145 | 124 | 12,2 |-N. | 0. | 0. | Meget Hee DK om rerrer stille, Brent 
7,5 2,5 ” 10,0 ” " v Å Bedækket Himmel. Ka m Eftermiddagen. d) 
10701350 5 LE Fa tm mo frpedækket Bimmel H 81 981105! 9,9) 10,3 | 0 Bedækket hele Dagen 
SEE berg BR GOG BON LEE ke =iierkalre mv HM eur ok nsvks0 » | Bedækket hele Dagen. 
9,0 113,9 112,3 1 11,4 IN. 10.1, | smukt klart Véir hele Dagen. i 10) 851115] 140) 10,0 | 0 S. | Smukt klart og varmt: Veir. 
0 FIS FRE SEE ru EY se, Veir hele Dagen. Mg Mt. 88 113,8] 132 -11;0 A.N » | Bedækket om Morgenen, senere Regn.» 
10,7 | 14,0 12,8 | 1278 UNV.|SV.|SV-f Bed. H. hele Dagen og Solen lod sig ikke st i 21109 111,9) 11,0 | 11,4. 4.N v Å Blæst, Regn. e) 
Sy 150 BE GALT Ni: 8 bar UL Bedækket Hiimil Keres? D KH 134 10,7 | 1571148) 13,21 N .| S0.f Bedækket Himmel g nogen nere 
99 | 15971807 130 KN FSV 2] | Begækket Hilhmel Hele i HM) 9%81198|1118/110 4 N S0. | Varmt fugtigt Veir. 
1 SO. f Skyer paa Att; mej smukt Veir. 


. gen. 
10,9 |14%711361128 4 N. | 0. | 0. ene gaa Fa »stærk Rest Bedækket im: 
” Bedæ 


0. 
SO. 
S. 
0. 
N: 
S0 
So. 
0. 
11,2 14,5 12,5 12,8 ” ” ” 16/ (gå g jj 
É så å in ede sg i H. Fog foruden er SE vil | 17 ”)|118] 98! 106 EN. 10.1 N: meg s ffbrå Syg kir Eftermiddag - megen 
8 2 | 90 Bird mk ig rel É 3 nyse derefter Regn & EN ETN . É z N. | 0. |.» [regn og Blæst. 
stærkt ER: E | s 1 Re, 
6,8 (11,9 1125] 9%) » " " Å Mørk fugtig Luft om Norgenen, oner sk le ig 80! 821N.|0.)|N 
TÆT gu Yad ante Ne Borde klart meet i EM Fy 124) 11,0 | 10,4 f N. |.0. | 0. | Regn hele Dagen. 
di få al in É 0 Stærk Regn og Blæ eg om Nat åg sig 14,0 12,0 11,0 N. 0. ” Bedækket Hi mel 
tj tig lg > ”] 5 NO. | Regn om Formidd., senere smukt klart Vel | ” (150) 1231! 11,2 | N. |s0.| 0. | Bedækket Himmel 
77 set 8500 SØE NS Nat VI kølet om Mårgehin, Sidække HDR A 1231 78 15,2 | 126). 11,5 | N. |S0.| '» | Skyfuldt om Morgenen, senere 5 
7 SE MOSEN Hs, Smukt klit ver 4) | H MU l 62 15,2 | 13, | 10,6 | N. |Ss0.| » | Smukt klart Veir, om Aftenen swel 
6,9 en ES RE 1 1 Ra hin Veir, kjøligt Morgen og Aften. | SB) 70/41511128| 11,0 | n. | 0. | 0. | sedækket Himmel, om HSorntif: slærk STæe£. 
491128! » BERN 8 lor ismnkt Hæt Veir, kjoligt Morgen og Afteb ål XI 9,9 145 | 12,8) 12,2 | 0. | 0. | 0. | BedækketHimmel, om Eftermid. stærk Blæst. 
5,0 | 12,7 110,9 | 88 å N. |sv.| sv, | smukt klart Veir. FE 4110 1157/1140) 13, | , | 0. | 0. | Bedækket Himmel, om Eftermid. stærk Blæst.. 
X sej ” ; "ge N. | 0. | 0. | Bedækket re Blæst. ag Bl 119 15,0 | 12,6 13,0 f » | 0. | 0. | Morgenen taaget, Middag bedækket Himmel, 
s |134 111,7 | 9%. N. |s0.!50.1 smukt klart Vei JÅ 
& 29 n med Sk 
80 1137/1141 108f N. | s. "| Bedækket on TRE 79 = lg dre ME EN. AV. al ; egnede SEER Bemud! Himmel. 
Middeltemperatur pr. Dag 9,8 for Februar. Be 3 ryg » Kat ARE 100 É ” kt klart Veir. 
; ; i Å ;0. | 13,7 11,0 | 11,8 | 0. | 0. |SV.f Bedækket Himmel, Aften smu 


Middeltemperatur pr. Dag 11,4 for Marts. 


; o 
2 i Sol Læ: Kl. o 10: 339, — 0) Kl. 1: 349, i Vinden Kl. 1: 289. 
d) Kl. ge end, 12: Ki;8£ 359: af 


59, mod Nord Kl. åt: 14,5 dl VOL. 28 | i 
2: 409, — e) (Kl: 12 Nat: 120) 0 KL. SER, 


Kl. 44: 
sal Ti: 339. — SØ 11: 329 81.54: 169, ig! 11% Aft.: 99). 


136 


April 1856. 


cy 


Vinteren 1855/56 var altsaa af den Natur, at den meget 
godt udtrykte de Eiendommeligheder, som udmærke Nizzas Vinter- 
klima, hvoraf den vigtigste er, at Temperaturen er saa håi sal 
Vinteren der er mildere, end baade i” Lucca (daglig Middel- 
temperatur for Vinteren 4,6), Florenis (6,6), Pisa (6,4) og Rom 
(8,0), skjåndt alle disse Byer ligge sydligere end Nizza +), hvis 


7) Endnu mærkeligere er Forskjellen imellem Nizzas og de Byers som 
"ligge paa Norditaliens Slette: Verona (3,1), Mailand (2,1), Turin (0,8)- 


Temperatur i Skygge Vinden: 
m mod Nord. - i: 
5 i Middel- | Sol- Sol- Yearliget: 
gt Fad FED Eg ret] hun PR are 
opgang. nedgang. P ? Ute Fr 
Å ratur. | gang. gang. 
11.520 1.493,95 115 110,4 LN: (so 45, Smukt klart Veir. 
24 8,0 13551 12,4 LEN SYG kor LSukt klart Veir 
31 10,1 | 15,41 1421127 fn. | sv. sv.|Bedækket Himmel å 
AR 8719477 1987 HEN sy SV Bedækket Himmel, Regn Morgen og Af! - 
5 | 13,0) 12,0) 11,8! 12,5 |sv.|Nv.| NV. Morgen Regn, senere bedækket Himmel 
6 70. 166) 1401118 | N. |sv.!sv. Morgen smuk, Middag Plaskregn, Aftendt 
dækket Himmel. å 3 
13105 16751139 1135 kv lov tov. Smukt klart Veir. 
Sk 88 140 US KERN 9] 8 Morgen bedækket Himmel, senere Regn, % 
atten Torden, heftig Regn 0 i: 
"91 991154) 135/12,6 Inv.| s. | s. Blæst, taaget Veir, om Aftenen bed. Himmå 
101 85) 15,015 trin 0.0 Morgen bedækket Himmel, ellers smukt Vår 
1 i 95) 165 | 139.1370 HLN. 150.180. | smukt klårt Veir, "Aften bedækket Himmd 
1221 9,9 117,0) 15,1 | 13,4 fnv.| 0. | 0. | Bedækket Himmel. i 
13 | 12,0) 17,0117811451 0.) 0.1 0. Overtrukken Himmel, stærk Blæst. 
VA  15ge f 1757 144 464 Foster Morgen taaget, Middag Regn, senere be 
dækket Himmel. ; 
IS 35 1181155 USS EN 5010: Smukt Veir, om Aftenen skyfuldt. 
16: | 12,0 |. 18,5 | 15,0 152 Å N. | 0. |» | Bedækket Himmel: 
374150 | 188 154 0 N IS», Bedækket Himmel. El 
18 t 12,0 | 18,0 15,7 | 15,0 1.0. | NO. | NO. Morgen skyfuldt, senere Regn hele DagØ' 
og stærk Blæst. | 
394 3005 18011581 140 N 1 1, Bedækket Himmel, om Middagen taaget i 
20 | 13,0 | 185! 16,0| 157 1, |s0.| » Overtrukken Himmel, Aftenen smuk klat £ 


137 <a 


Vinterklima fårst finder sin Lige i Neapel (9,9). En anden 
Eiendommelighed ved dette Klima er det, at Temperaturens Af- 
kjøling om Natten finder Sted i langt mindre Grad end t. Ex. i 
Languedoc og det vestlige Provence. I Vinteren 485%%56 var 
det kun ganske enkelte Dage i December Maaned at Thermo- 
metret ved Nizza om Natten var faldet under Frysepunktet, der- 
ved bliver dette Klima et Orangeklima, da Orangetræerne ikke 
kunne taale mere end 3—4? Kulde.  Undtagelsesviis falder der 
Snee, som kan blive liggende Dagen over, men dette indtræffer 
efter Folks Sigende kun,hvert dte Aar, og om Middagen har man 
endnu aldrig iagttaget en lavere Thermometerstand end 5. 

Hvad der hovedsagelig bevirker, at Nizzas Klima er langt 
mildere, end man skulde vente af den Bredegrad, hvorunder denne 
By er beliggende, er, at den ligger i Læ under Såalperne, som for- 
aarsage, at de sydlige varme Vinde her standses, hvorved al den 
Varme, de fåre med sig, kommer Kysten tilgode”), Paa den 
anden Side forhindre de de nordlige kolde Luftstråmme fra at 
komme ned til Nizza, men disse 'gaae igjennem det åvre Luft- 
lag og sænke sig i stor Afstand fra Kysten ned til Havet, hvor 
deres Virkning ofte tydelig kan sees, medens det inde ved Nizza, 
navnlig om Formiddagen, næsten er blik stille under den klareste 
blaae Himmel. i 

Af efterfålgende Plantekalender kan sees i det Enkelte, 
hvilke Virkninger denne Varme har paa Plantelivet, og vi ville 
derfor her indskrænke os til en enkelt Bemærkning. Januar 
Maaned , der ansees for den koldeste, har saamegen Varme, at 
hvert Aar de pragtfulde Anemoner kunne blomstre i Skovene, ' 


Roserne ved Gjærderne, Kamellier og Sparmannia i Haverne, 


Den sidste By har saaledes en Vinter, der er næsten ligesaa stræng 
som Kjåbenhavns, endskjåndt den kun ligger c. 20 Miil Nord for Nizza og 
857' over Havet. 

+) Nice a au nord les Alpes, est entourée de eollines å- VEst CJ å VOuest 
& ne presente qu'au Sud une situation ouverte. Cette position si favorable 
pour le climat Va fait nommer Serre d'Europe. Schouw, S. 127. 


138 


Mandeltræerne og Violerne i Olivenskovene, Oliven og Appel- 
sinen modnes, Hylden, Taarepilen udfølde deres Blade. Bånnerne 
(Vicia Faba), der dyrkes meget, blomstre, Hveden sætter Straa, 
men ikke Ax; de naturlige Enge ere grånne, saasnart de ere 
vandede af Efteraarsregnen, hvorimod de om Sommeren ere 
golde, hvorfor Qvæget sættes paa Græs om Vinteren og holdes 
inde om Sommeren. Hvor stor Vintervarmen er, troer jeg, kan 
bedst skjånnes af den Indflydelse, som den åver paa Ærterne og 
Jordbærrene. De Fårste blomstre og sætte Frugt, men dette 
skeer kun paa enkelte begunstigede Steder, hvorfor grånne Ærter 
ere dyre om Vinteren+).  Jordbærrene blomstre hele Vinteren i 
Haverne, men jeg har aldrig seet dem sætte Frugt i denne Aars- 
tid, dette finder imidlertid Sted ved Beaulieu, hvor det, som be- 
tinger Nizzas milde Vinterklima, er tilstede i håieste Grad. Af 
nedfaldende Klippestykker er der under den bratte Klippe. dannet 
en Smule Jord, der saaledes ex udsat for Sydens Sol, at.-hef, 
kan om Vinteren fremelskes Haveprodukter , som ikke haves ved 
Nizza. Jordbærrene, give os ogsaa et Sammenligningspunkt 
imellem Nizzas Vinter og det sydlige Grønlands Sommer, hvor 
i Friland Jordbær" ikke kunne modnes, hvorimod dette skeer 
til Fuldkommenhed , hvor de dyrkes under Dække;.… ligeledes 
kunne Ærterne heller ikke dyrkes paa anden Maade i Grånland. 
Heraf fremgaaer, at det sydlige Grånlands Sojambr er koldere 
end Nizzas Vinter, "hvormed ogsaa stemmer Middeltemperaturen, 
thi denne er for Godthaab 6,8, for Nizza 9,37"). Større bliver 
Ligheden, naar vi sammenligne Godthaabs varmeste med Nizzas 
koldeste Maaned, thi Juli Maaneds daglige Middeltemperatur paa 
fårstnævnte Sted er 8,2, hvorimod den for Januar ved Nizza er 


) Munkene i Cimiekloster ved Nizza pleiede strax efter Nytaar at reise til 
Monaco for.der i nogle Dage at forrette Gudstjeneste, og da glædede de 
Fyrsten ved en Gave af grånne Ærter, som vare avlede i Kloster- 
haven. É ' 

+) Denne Forskjel bliver mindre, naar Forskjellen imellem Dagens Længde 
tages med i Sammenligningen, 


139 


8,83. Kartofler og de andre Kjåkkenplanter, som Grånlands 
Sommer kan nære, kunne ogsaa udvikle sig til Fuldkommenhed 


om Vinteren ved Nizza. 


v 


B. Plantekalender for Nizza ved Vintertid”). 


Fårst ville vi anfåre de Plantearter, der blomstre hele Vinteren. 
I Olivenskovene kan man altid træffe Alyssum maritimum Lam., 
Årum Årisarum L. og ilalicum Mill., Mercurialis annua L., Calen- 
dula arvensis L., Diplotaxis erucoides D.C., Solanum nigrum L. 
Andre Ukrudtsplanter paa dyrket Terrain ere:  Euphorbia 
Peplus L., Helioscopia L., segetalis L., Characias L.; paa Vei- 
kanterne Veronica Buxbaumii Ten., Borrago officinalis L., Echium 
sp., Erodium romanum Willd., Fumaria officinalis L., paa Gjær- 
derne Rosa sempervirens L. Engene i Lavningerne langs Vand- 
låbene grånnes ved Efteraarsregnen, og ved Juletider blomstre 
her Dactylis glomerata, Avena sp., Ranunculus acris L., Taraxa- 
cum officinale Wigg., Sonchus oleraceus L., sjældnere Veronica 
Beccabunca L., Campanula Rapunculus L., Plantago lanceolata L., 
Trifolium pratense L. Paa Klipperne, som ikke have været be- 
nyttede til Kultur, Rosmarinus officinalis L.%), Globularia Aly- 
pum L.; Cneorum tricoccon L. paa Kalkklipperne ved Villa Franca. 
Om Vinteren blomstre ogsaa Helianthemum vulgare, Euphbrasia 
linifolia L., men jeg har ikke optegnet noget om disse Planters 
eiendommelige Voxested. I Haverne blomstre Jordbær, Ærter og 
de fyldte Violer, desforuden endeel Tirbuske: Cassia tomentosa 
og idetmindste 2 andre Arter af samme Slægt, Nicotiana glauca, 
Solanum jasminioides, Abutilon striatum Hort. (Sida picta Hook.), 
Cobæa scandens Cav., Osteospermum moniliferum L. ved Villa 


") Efterfølgende Liste vilde ikke være bleven saa fuldstændig, fase mrk 
D'Herrer Abbed Montolivo og Baron Contes havde været mig behjælpelige 
baade med at opsåge og bestemme Planterne. 

+) Ophørte at blomstre i December Maaned, men var den 9 Januar atter 
i Blomst. 


140 


Bermont, Justicia Adathoda L., Salvia lancifolia, Siphocampylus 
bicolor Don. I Vandbassinet i Alphons Karr's Have+) Aponogeton 
distachyum Thbrg. og en Nymphæa med blaae Kroner (coerulea?). 
I Madam Clarys Orangehave%%) QOsmanthus fragrans Lour, og en 
Volcameria med fyldte "Blomster. 

Vi gaae nu over til at omtale, hvad der er eiendommelig for 
de enkelte Maaneder. 

I December findes kun det, som tilhårer hele Vinteren. 

Januar. 

Foraarets fårste Forkynder var Anemone hortensis, hvoraf jeg 
saae de første Blomster d. 9. Januar. 

Den 13. Jan. i Blomst Viola odorata (ikke dyrket), dernæst 
Corylus Avellana (Hunblomsten), Ficaria ranunculoides(?) Mnch, ==). 

Den 15. Jan. i en Campagne hiinsides Haynen blomstrede 
råde og hvide Kamellier samt Sparmannia africana L. 

Den 16. Jan. Chimonanthus fragrans Lindl. ved Villa Cessole. 

Den 20. Jan. Nicotiana glauca Bot. Mag., Oranger (Citrus 
Aurantium), Caroubien (Ceratonia Siliqua) L. udfolde deres Blade. 

Den 22. Jan. Tussilago fragrans Vill. i Blomst. 

Den 22. Jan. Anemone coronaria L. 

Den 23. Jan. begynde Bånnemarkerne at blomstre (Yicia 
Faba). Mandeltræet blomstrer. 

Den 25. Jan, Lopezia miniata og Ribes speciosum Pursch. 
blomstrede ved. Villa Gastaud 2+x+), 

Den 28. Jan. Primula acaulis Jacq., Orchis ae Biv. 
og Ophrys aranifera Huds. begynde at blomstre under Egetræerne. 

Den 30. Jan. I Vallon Magnan blomstrer Helleborus foetidus 


re 


. og enkelte Exemplarer af Coronilla Emerus.: 
Den 34. Jan. Ørangerne ere overalt ifærd med at springe 


£) Den er beliggende ved Paillon Floden lige under Cimiekloster. 
£%) Udmærker sig ved den store Samling af Varieteter af Oranger, som 
her findes. 
5%) See Side 166. 
555%) Jeg har kun denne Dag. besågt Villaens Have, hvortil Adgangen ikke 
var tilladt uden enkelte Dage. 


i 141 


ud. Det samme er Tilfælde med Viburnum Tinus L., Olea europæa 
L,, Eriobatrya japonica Lindl. og Photinia glabra Thunb. begynde 
al blomstre. 

Februar. 

Den 6. Feb. Antirrhinum majus L.”), Sempervivum arboreum L. 
og Iberis linifolia L. blomstre. 

, Den 9. Feb. Cydonia japonica, Solanum glaucum, Bignonia 
Catalpa L. og Viburnum Tinus L. springe ud. 

Den 40. Feb. Euphorbia dendroides, Cheiranthus Cheiri L., Mat- 
ihiola incana R.B., Ixia Bulbocodium L. (samt et enkelt Exemplar 
af Cistus. monspeliensis L.) blomstre. 

Den 44. Feb. Ved Mentone blomstre: Lavendula Stæchas L., 
Crocus versicolor Gawl., Antirrhinum Orontium L.%%), Pulmonaria 
officinalis L. (synes allerede at have blomstret en Maaned), 
Euphorbia Characias L. , i 

Den 46. Feb. Knopperne paa Ligustren begynde at svulme. 
Hyldens Blade ere aldeles udenfor Knopskjellene. Ulmus cam- 
pestris Sm., Cupressus sempervirens L:, Thymus vulgaris samt 
enkelte Exemplarer af Coronilla Emerus: begynde at blomstre. 
Galium Aparine L. er i Blomst. 

Den 17. Feb. Taarepilens Blade ere udfoldede, men Grenene 
endnu ikke forlængede.  Hasselknopperne begynde at svulme. 
Ligustren bærer endnu det foregaaende Aars Blade. 

Den 49. Feb. Cardamine hirsuta L., der er et almindeligt 
Ukrudt under Orangetræerne, er afblomstret.  Lippia citriodora 
Kunth. Low.%%%) blomstrer. 

Den 21. Feb. Saxifraga tridactylites L. i Blomst paa Ruinerne 
af Cimie. I det tårre Græs blomstre Violerne i Masse. Muscari 


comosum Mill, begynder. at blomstre. Vinca major L.%=%) er i Blomst. 


%) Anfåres af Germain De Saint Pierre som en Efternåler af Efteraars- 
floraen. Bulletin de la Société Botanique 1857. 
f) Er maaskee en Eiternåler fra EDerente sorg ligesom Anth. majus- 
%%%) Henhårer maaskee rettere til Efteraarsfloraen 
%%%%) Maaskee rettere Vinca media 


142 


Den 23. Feb. Hyldens unge Grene ere 41 Fod lange. Syren- 
knopperne begynde at svulme.  Hasselknopperne have ikke ud- 
viklet sig mærkeligt siden den 17. Cydonia vulgaris L. begynder 
at springe ud. Veronica Cymbalaria Bod., Polygala nicæensis 
Riss., Euphorbia sylvatica Jacq. og Hepatica triloba D.C. ere i 


Blomst, og disse, navnlig den Sidste, synes at have været det i 


det Mindste en Maaned. Viburnum Tinus L. og Narcissus Ta-. 


zetta L. begynde at blomstre. 
Den 24. Feb. Hyldens Blomsterknopper er udviklede. Abri- 
kostræerne blomstre. 


Den 25. Feb. En dyrket Havreårt i Ax Cerinthe aspera L- 


i Blomst ved St. Jean, hvor Violer, Tazetter og de råde Anemoner 


blomstre i Masse under Citron- og Oliventræerne, ligesom Levkoierne 
Mathiola incana R.Br. danne store råde Pletter paa Strandklipperue. 

Den 28. Feb. Iris pumila L., Lysimachia stellata L., Lepi- 
dium petræum L., Potentilla verna L., Pecten australis og Ixia 
Bulbocodium D. C., have nylig begyndt at blomstre paa Mont 
Vinaigrier, Alyssum calycinum L. 'endnu ikke i Blomst.  Diplo- 
taxis erucoides D.C. og Scilla italica L, i Blomst. 

Den 28. Feb, Avnbågens Knopper begynde at udfolde sig. 

L Marts. 

Den 4. Marts. 'Azarolen, Cratægus Azarolus Willd. aldeles 

udsprungen, ligeledes Brombær (Rubus vestitus Weihe). 


Den 5. Marts. Brassica balearica Lois, Aristolocbia røtundåa 


L., Euphorbia rotundifolia Lois. have nylig begyndt at blomstre 


ved Beaulieu, hvor Blomsterne af Leucoium aestivum L. og Con- 
volvulus siculus D.C. endnu ikke ere udsprungne.  Euphorbia 
spinosa L. i Blomst. 

Den ?. Marts,  Cineraria platanifolia L. aabner omsider sine 
Blomsterkurve. Mahonia aquifolia Nutt., Ribes sangvineum Pursch. 
i Blomst. 

Den 9. Maris. Syrenens Blomsterstand udenfor Knopskjellene. 
Hvidtjårnen er heel udsprungen. Af Avnbøgens Knopper ere 
nøgle Blade udfoldede. 


143. 


Den 410. Marts. Pterotheca nemausensis Cass. i Blomst. 
Coronilla Emerus L. blomstrer overalt paa de med Krat be- 
voxede Klippeskrænter. =— Veronica Cymbalaria Bod. i Blomst. 
Figentræet begynder at springe ud, og Steenegen (Quercus Ilex) 
er udsprungen. ; 

Den 413. Marts. Kirsebærtræet har udfoldet Blade og Blom- 
ster. …Vicia. sativa L. i Blomst. . Pistacia Lentiscus L. og Cy- 
donia vulgaris L., ere aldeles udsprungne.  Cakile maritima Scop. 
begynder at blomstre. 

. Den 44. Marts. Hvidtjårnen og Chelidonium majus L. begynde 
at blomstre.  Coronilla media L., Prunus Laurocerasus L. og 
Laurbærtræet i Blomst. Platanen, Arbutus Unedo L. og Photinia 
glabra Thbrg. begynde at udfolde deres Knopper. Hos den vilde 
Sneebold (Viburnum Opulus L.) er Låvspringet noget længere 
fremskredet. 

Den 47. Marts. Låvetand blomstrer overalt paa Enge. Hyo- 
Seris radiata L. og Erodium moschatum L'Hér. i Blomst. 
Den 18. Marts.  Hestekastanien aldeles. udsprungen. Det 
hvide Morbærtræs Knopper begynde at udfolde sig. 

Den 24. Marts. Rådellen ifærd med at springe ud. Rugen 
har skudt Ax. Ficaria ranunculoides blomstrer stadig i Mængde 
under Oliventræerne. Pæfnia arborea L. og Ornithogalum um- 
bellatum L. i Blomst. 

Den 26. Marts. Alliaria officinalis Andr. og Lamium macu- 
latum L, i Blomst. 

Den 29. Maris. Ved Vidauban 8 Miil åsten for Nizza: 
Timian (Thymus vulgaris L.) og Rosmarinen blomstre i Mængde 
paa Klipperne. Salix alba L., fragilis L. og vitellina L. i Blomst. 
Lærketræet er aldeles udsprungen.  Robiniens Knopper begynde 
at svulme. Hos Plalanen, Linden og Morbærtræet sees Bladene 
udenfor Knopperne. (Hestekastanien og Brombærbuskene ere 
aldeles udsprungne. 


Det samme gjælder næsten. ogsaa om 
Rådellen). I 


144 


Tillæg. 

(De Træarter, som springe ud eller blomstre i Sydfrankrig i de første 
Dage af April ved Hyéres, Marseille og Montpellier.) 

Den 5. April. Ved Hyéres.  Hvidtjårnens Blomster pryde 
Hegnene ligesom hos os i de fårste Dage af Juni. Syrenen og 
Glycine sinensis begynde at blomstre. Jordbærrene begynde at 
modnes. Linden (Tilia europæa Smith.) er aldeles udsprungen. 
Almen (Ulmus campestris), Egen og Figentræet. ere tildeels ud- 
sprungne. | i 

Den 6. April. Viinstokken udsprungen. i 

Den 8. April. Cytisus triflorus L'Hér. og Epipactis ensi- 
folia Sw. ere i Blomst. 

Den 9. April. Cistus albidus L. og monspeliensis L. be- 
gynde at blomstre. 

Den 144. April. Marseille (den botaniske Have).  Valbirken 
(Acer Pseudoplatanus L.) og Almen aldeles udsprungne. Granat- 
træet (Punica Granatum L.) og Vitex Agnus castus L. begynde 
at springe ud. Sophora japonica L. har neppe begyndt at springe 
ud. Guldregnens Blomsterknopper ere store. Lycium barbarum L. 
i Blomst. Laurbærtræet næsten afblomstret. 

Den 49. April. Montpellier. Den botaniske Have. 

Følgende Træarter ere endnu ikke udsprungne: 

Fagus sylvatica L., var. asplenifolia, Celtis australis LL, 
Maclura aurantiaca Nutt., Fraxinus excelsior L., v. pendula, 
Vilex Agnus castus L., Sophora japonica L. og Gleditschia 
triacantha L. 


Knopperne begynde at udfolde sig hos: 
Quercus Cerris L., Juglans regia L., Paliurus aculeatus 
Lam. og Robinia pseudo-Acacia L. 
Halvt udsprungne ere: 
Fagus sylvatica var. purpurea, Fraxinus excelsior v. aurantiaca. 
Aldeles udsprungne ere: 
Rhus Cotinus -L. samt Hassel, Avnbøg og Eg. 


SEERE AS 


vet g 


445 
Baade Blomster og Blade have: i 
Hvidtjårnen, Hestekastanien, Syrenen , Guld- 
regnen, Kirsebærtræet, Qvædetræet, Berberissen og Pæonia ar- 
borea L. 
Afblomstrede ere: 
Laurbærtræet, Viburnum Tinus, Acer monspessulanum L. og 


Prunus -lauro-cerasus. 


I ovenstaaende Plantekalender er angivet Låvspringet og 
Blomstringen for de Plantearter, som udfolde deres Blade eller 
blomstre om Vinteren ved Nizza. Vi ville dertil knytte nogle 


Betragtninger, forst over Låvspringet, dernæst over Blomstringen. 


Lovspringet. : 

De fleste Træarter synes at have en bestemt Tid for deres 
Låvspring, hvilken imidlertid fremtræder mere eller mindre 
tydelig, altsom det paavirkes i stårre eller mindre Grad af det 
Klima, hvori Træet befinder sig. I Norden forhales ved det 
kolde Foraar Låvspringet, medens den samme Træart ved Middel- 
havet forefinder en Temperatur, der tillader Knopperne at ud- 
folde sig overeensstemmende med Artens Natur. Lovspringstiden 
bestemmes' saaledes koverfasgeligen af Træartens Naturel, og det 
er umuligt, idet- man enten gaaer ud fra Klimaet eller fra den 
Varme, hvoraf Træet paavirkes får Låvspringet, at construere 
Regler, som "skulle gjælde for alle Træarter under en bestemt 
Horizont, thi hver Træart har sine Eiendommeligheder, som nåd- 
vendig maae tages i Betragtning, for man kan indlade sig paa at 
beregne den Varmemængde, som udfordres for at Låvspringet 
kan finde Sted. Det ér i Overeensstemmelse hermed at Træets 
Herkomst åver den allerstårste Indflydelse paa Låvspringstiden ; 
ethvert Træ medbringer fra sin Hjemstavn en bestemt Trang til 
alt udfolde sine Knopper til en bestemt Tid, hvilken Trang Træet 


Såger at tilfredsstille ofte uden Hensyn til det Klima, hvori det 
10 


146. 


er hensat. Ved Nizza kan man see de bedste Beviser for Rig- 
tigheden af denne Paastand; her findes i Friland subtropiske, 
sydeuropæiske og nordeuropæiske Træarter; dersom nu Stedets. 
Varme var det bestemmende for Låvspringet, maatte de nord- 
europæiske Træer, hvilke til deres Låvspring naturligviis behåve 
mindst Yarme, fårst udfolde deres Knopper og de subtropiske sidst; 
men det omvendte finder oftest Sted,» da Herkomsten åver større 
Indflydelse paa Låvspringstiden end det Steds Varme, hvor Træet 
ovoxer.  Overeensstemmende hermed finde vi, at Appelsintræet, 
Oliventræet og Caroubien allerede springe ud i Januar. I de 
derefter fålgende 5 Uger komme Viburnum Tinus og Qvercus 
llex; fårst mod Slutningen af Marts og i Begyndelsen af April, 
Rådellen, Linden og Egen. De nordamerikanske Træarter ere ved 
Kjøbenhavn blandt dem, der sidst udfolde deres Blade t. Ex. 
den canadiske Poppel, Robinia, Gleditschia og Gymnocladus. 
Ved Nizza kan. man gjøre den samme Erfaring, idet ogsaa 
her Gleditschia og Robinia ere blandt" de sidste Træer, der 
udfolde sig. Disse Træarter kunne saaledes stadig ikke for- 
nægte deres Oprindelse fra Nordamerika, hvor Foraaret indfinder 
sig pludselig og med høi Temperatur. Forresten er det, som 
ovenfor er sagt, umuligt at fastsætte bestemte Regler, thi enhver 
Træart har sine Eiendommeligheder, som bevirke en Mængde 
Undtagelser fra Reglerne. Vi see saaledes Hylden udfolde sig 
samtidig med de subtropiske Træer, ligesom Vitex Agnus-castus 
L., skjøndt 'det er et sydeuropæisk Træ, forst udfolder sig i Be- 
gyndelsen af April Maaned. 

Det synes paafaldende, at Orange- og Oliventræerne 
netop vælge den koldeste Maaned til deres Låvspring, thi dette åver 
ofte en skadelig Indflydelse paa disse Træers Velbefindende og 
Form, og man har derfor ofte Leilighed til at bemærke, at de spæde 
Skud paa Oliventræerne have været angrebne af Kulden. Disse 
Træer dyrkes nemlig paa Bakkeskrænter, hvor det hændes nogle 
Gange hver Maaned, at Thermometret falder under Frysepunktet; 
efter en saadan Nat ere Grenspidserne afsvedne og en stårre eller 


= 


147 


mindre Deel af de nedenfor siddende Blade hænge slappe ned 
fra Grenen. 

Caroubien er underkastet de samme Lidelser i en endnu 
håiere Grad; ligesom hos Oliventræerne ere dette Træes Knopper 
nøgne uden Knopskjæl, hvormed ellers de fleste Træarter der lige- 
Som hos os ere forsynede. Allerede mod Slutningen af Januar komme - 
de unge Skud frem, men disse angribes saaledes af Vinterkulden, 
at det i håi Grad indvirker paa Træets Form, saa at Caroubien, 
navnlig ved Nizza, fremtræder saa skjæv og vantreven som maa- 
skee intet andet Træ paa Jorden. Træets stygge Udseende for- 
dges endmere derved, at Stammen meget tidlig raadner tæt over 
Jorden, saa der her gjerne findes en Aabning tvers igjennem 
Samme. Som en Mærkelighed ved dette Træ kan endnu anfåres, 
at Blomsterne udvikle sig af Adventivknopper, som opstaae paa 
Stammen og paa de gamle Grene, og ikke af Knopper paa de 
Yngste eller næstyngste Grene, saaledes som ellers er Tilfælde. 
Det er bekjendt, at dette Træ elskes meget af Sydboerne paa | 
Grund af sine Frugter, der fåde Mennesker og Dyr; ligesom 
Vortemelkstræet voxer det kun paa solaabne Skrænter nær ved 
Middelhavet, og det tager der tiltakke med en Jordbund , der 
Synes at være den bare Klippe. 

Det er imidlertid ikke de ri kr eller julen 
Træarter, hvis Låvspring giver os meest Stof til Eftertanke, men 
Vore Frilandstræer ; paavirket af Nizzas Klima synes den Orden, 
hvori de udspringe, at være i aabenbar Modsigelse med det, som 
Forholdene hos os bringe os til at ansee for Lov; men, naar 
disse Afvigelser underkastes en nærmere Dråftelse, kunne de 
skaffe os Kjendskab til flere Dele af Træernes Liv, hvortil der 
herhjemme er mindre eller ingen Anledning. 

Af de anførte Plantearter har jeg udtaget  fålgende, som 
enten. ere vildtvoxende i Danmark eller dyrkes her i Friland: 


148 


Låvspringet begynder er fuldendt 


Sambucus nigra L,....15.Jan. .…….. 46. Febr. . 17400 
Salrx Baåbyloniea E: 1.2 50. « AT FEDT: 


Friske salsa ss RE FEDE sl 9? 
BUUS VERBER re er TMS 
Syrmngs valsans 135 0 FED ss lg 
Cralægus oxvacantba £, . 9. 5, 0. Maris 40 


Corylus Avellana L. ... 47. Febr. . . 44, Marts 40til12? 
Carpinus Betulus L. ... 28. Febr. . . 413. Marts . . . 447 


Æsculus Hippocastanum L, ..... 10. Mans 1 
Alnus glutinosa Gærtn... ..... ss ed, Maris") 11 
Mors ib 6 1... ; Fe EF Ya Kdl Saren benene 37" 


Tilia europæa Sm. .... 
Quercus pedunculata Ehrh. 
Ulmus campestris Sm. . . ) efter 4. April 11—42? 
Fraxinus excelsior L.... 


Robinia pseudoacacia L.. . 


Naar vi eftersee denne Liste og sammenligne Tiden for disse 
Træers Låvspring og den Orden, hvori dette foregaaer, med de 
samme Forhold hos os, synes Forskjellen ved fårste Oiekast ikke 
at være stårre, end man kan vente sig af de forskjellige Klimater, 
hvori Træerne groe. Vi see saaledes, at af de nævnte Træer er 
Hylden ved Nizza ligesom ved Kjåbenhavn det fårste Træ, der 
springer ud, at Robinia er blandt de sidste, at Ellen kommer 
efter Hestekastanien og får Linden, at Hestekastanien kommer 
længe efter Hylden. . Kommer endnu hertil, at Låvspringet finder 
Sted omtrent 6 Uger tidligere ved Nizza end ved Kjåbenhavn, synes 
disse Forhold at tjene til at bekræfte den Paastand, at, for at 
finde Låvspringstiden, skal man addere Dagenes Middeltemperatur 


efter 1. Januar, idet man begynder med Aarets fårste frostfrie 


”) Sammenlign $. 143, 


149 


Dag, som i Brissel er den 27. Januar, i Kjåbenhåvn 4. Marts, 
men i Nizza 4. Januar. 

Gaae vi derimod ind paa en nåiere Sammenligning, ståde 
vi påa Vanskeligheder, der ere af den Art, at det bliver os ind- 
lysende, at den ovenomtalte Lov maa modificeres for at kunne låse 
de Modsigelser, som her opstaae, naar vi vilde anvende Loven 
ligefrem. — Det meest paafaldende Exempel herpaa er, at Taare- 
pilen ved Nizza springer ud næsten samtidig med Hylden, der 
ved Kjåbenhavn i Reglen springer ud de fårste Dage af April, 
hvorimod Taarepilen ved Kjåbenhavn fårst udfolder sig samtidig med 
Linden, 9: henimod Midten af Mai Maaned. Ligeledes kan den 
anfårte Lov ikke forklare, hvorfor de relative høie Temperaturer i 
Januar og Februar ikke i håiere Grad fremskynde Låvspringet ; 
thi naar vi tage tilbårlig Hensyn dertil, viser det sig, at Låv- 
Springet for de fleste Træers Vedkommende finder Sted langt 
sildigere ved Nizza end ved Kjåbenhavn. 

Et godt Exempel herpaa frembyderHestekasta nien. Middel- 
liden for dette Træes Låvspring er ved Kjåbenhavn den 1. Mai, 
ved en Temperatur af henved 8? C. Naar vi nu addere de foregaaende 
Dages Middeltemperatur, som er over 09%, finde vi, at Træet har 
været paavirket af 276 C. Varmegrader; udfåre vi derimod den 
samme Beregning for Nizzas Vedkommende, finde vi, at Træet der 
behåver ikke mindre end 5692 C. for at udfolde sig. Modsigelsen 
hæves ikke ved at anvende Quetelets Methode, hvorefter Varmens 
Indvirkning paa Planterne ikke skal udtrykkes ved Summen af 
Middeltemperaturen, men ved Summen af Qvadraterne af de enkelte 
Dages Middeltemperatur, thi da viser det sig, at i Kjåbenhavn be- 
håver Træet 1550 hvorimod i Nizza 5765? C. — Vi have her valgt til 
Udgangspunkt den Dag, da Middeltemperaturen er over 0; ville 
vi med Fritsch vælge som Udgangspunkt den 24. Décember, maa 
Tallet for Nizzas Vedkommende foråges med 800. — Uagtet vi ikke 
troe, at disse Talstårrelser, der ere baserede paa Beregningen af 
de enkelte Dages Middeltemperaturer og sammes Addering, påa 
nogen Maade kunne betragtes som et virkeligt Udtryk af den 


3 


150 


Varmemængde, som Planten modtager, og derfor ere utilfreds-- 


stillende, hvor man kun har med smaa Afvigelser åt gjåre, er 
Forskjellen dog her saa stor, at det er indlysende, at for at 


forsone den Modsigelse, der viser sig imellem Træets Låvspring 


ved Nizza og ved Kjåbenhavn, vil det være nådvendigt at be 


handle Dagene efter 4. Januar analog med den Maade, hvorpaa 
Alph. De Candolle betragter de Temperaturer, som med Hensyn 
til bestemte Plantearters Livsforhold er af Betydenhed, idet han 
paastaaer, sat kun den virksomme Varme (chaleur utile) kan 
komme i Betragtning, alle. de Varmegrader, som ere lavere, ere 
unyttige for Planten; for de allerfleste af hine Planter ere -saa- 
ledes al Varme lige til 49 C. unyttig. Analog dermed viser 
Hestekastaniens Låvspring ved Nizza os, at mange af Dagene efter 
1. Januar ere unyttige og derfor ikke skulle medregnes. Ud- 
gangspunktet for den Varme, der skal medtages, skal hverken 
sættes den 21. December, den 1. Januar eller den 27. Januar, 
men en Dag, der ligger meget nærmere ved den 4. Marts. Januar 
og' endeel af Februar Maaned åver, uagtet Temperaturen er lige- 
saa håi som den, hvori Træets Låvspring foregaaer ved Kjåben- 
havn, aldeles ingen Indflydelse paa Hestekastaniens Knopper; 
uagtet Træet ved Nizza alene i Januar Maaned kan indsuge mere 
Varme end ved Kjåbenhavn indtil den 4. Mai, vedbliver Træet dog 
at beholde samme vinterlige Udseende som i Norden. Af Oven- 
staaende fremgaaer, at Dvalelivets Ophåren og Livets Gjenop- 
vækken hos Hestekastanien finder Sted uafhængig af Varmen paa 
en Tid, der maa såges noget får den 1. Maris. For at komme 
til et tilsærerelsesviis rigtigt Resultat, kunde man addere de Dages 
Middeltemperatur, som gaae forud for Hestekastaniens Udspring 
ved Nizza, indtil man erholdt et Tal, som udtrykker den 


Varmemængde, som efter lagttagelser gjorte andetsteds er nåd- 


vendig for at Låvspringet kan finde Sted. Efter Iagttagelser, 
gjorte af Goeppert 1829 i Breslau, har Schleiden beregnet, at 
Hestekastanien behåver 484? R. eller 226? C. for at udfolde 


"sine Knopper, og Udgangspunktet tages fra Frostens Ophår den 


151 


1. Marts. Dette Tal: stemmer ret godt med det» Resultat, som 
man erholder hos os, naar man beregner Varmemængden ved at 
addere Dagenes Middeltemperatur efter den 1. Marts. 


Hestekastaniens Låvspring%): 
Summen af Middeltemp. 
efter 1. Marts. 


AGES ds se de ST ÅDNET). 27.  Se0 
LID dd sets: ; ig Elers 223? 
£ 1 tage nesngsede ni ENDE PN SØSE 
i 15150 BEER Esge 8 Ap 233" 
1852 . Ad. Mai AS Y bå 
ft pe eee Sa 229? 
epe rr re FE 2441? 
F858 SEMA RS 220? 


Skjøndt jeg ikke vover at troe, at disse Talstårrelser give 
os et virkeligt videnskabeligt Udtryk for den Varmemængde, som 
udfordres, for at Låvspringet kan finde Sted, troer jeg dog, at de 
kunne tjene os til at finde, hvor stor en Deel af Nizzas Vinter- 
varme, der skal komme i Betragtning for at bestemme det Tids- 
punkt, da Dvalelivet ophører, og Træet bliver modtageligt for den 
atmosphæriske Varme. Ansætte vi saaledes den 40. Marts som 
den Dag, da Låvspringet fandt Sted 1856 ved Nizza, finde vig at 
vi ikke kunne gaae længere tilbage end til noget over Midten af 
Februar for at finde den Dag, som der maa betragtes som Ud- 
gangspunktet for Dvalelivets Ophår hos Hestekastanien. Der- 
Som dette nu var den 15. Februar, da vilde Meningen heraf være: 
hvorledes Temperaturen end er i Januar, &ver denne dog ingen 
Indflydelse paa Låvspringstiden, og det er i denne Henseende aldeles 
ligegyldigt om Middeltemperaturen er 42,9 saaledes som ved Nizza, 


eller — 1,2? C. som ved Kjåbenhavn. 


=) Hovedsagelig efter P. Pedersens Afhandling, Vaarens Komme, i Meddelel- 
serne for 1854. 
+) Jeg har taget som Låvspringsdagen den Dag, 
det begyndte og det fulde Låvspring. 


som ligger midt imellem 


152 


Forholdene ved Nizza bringe os altsaa paa den Tanke, at 
Dvalelivet for Hestekastanien ophårer omtrent ved Midten af 
Februar, da Træet efter den Tid er modtagelig for Varmen, og 
at som Fålge deraf Knopperne svulme de fårste Dage af Marts, 
og at Låvspringet er fuldendt ved Enden af denne Maaned. 
Imidlertid er det indlysende, at det angivne Tidspunkt for Dvalens 
Ophår ikke gjælder for alle Frilandstræerne ved Nizza. - Dette 
godtgjåres ikke alene derved, at Oliventræet og Orangerne alle- 
rede bryde i Januar, men det Samme finder Sted hos et nordisk 
Træ som Hylden. 4 

Hyldens Låvspring foregaaer meget langsomt. 1856 be- 
gyndte det midt i Januar og endte fårst midt i Februar; dette kom 


ikke deraf, at uregelmæssig indtrædende Kulde afbråd de varme" 


Dage, hvilket ved Kjåbenhavn i håi Grad forhaler Låvspringet, heller 
ikke deraf at Temperaturen var relativ lav, thi den daglige Mid- 
delvarme var i dette Tidsrum 8 til 449 C., og kun en enkelt Dag 
var Middeltemperaturen 7” C. Ved Kjøbenhavn har Træet der- 
imod under Låvspringet sædvanlig ikke mere end 4 til 5? €.; 
Grunden til at Hyldens Knopper ved Nizza udfolde sig saa lang- 
somt maa derfor såges deri, at Temperaturen er nogenlunde 
den samme i hele Tidsrummet, De bratte Overgange fra Kulde 
til Varme, som udmærke Låvspringsmaanederne hos os, ere næsten 
ukjendte i Nizza. Det er vanskeligt Sat angive Låvsprings- 
tiden for Hylden ved Kjåbenhavn; i almindelige Aar ere alle 
Exemplarer aldeles udsprungne den 20. April, men indtræffer 
der enkelte varme Dage i den foregaaende Maaned, kan man 
være vis paa, at Hylden strax deraf lader sig forfåre til at aabne 
sine Knopper. Dette indtraf 4857 i Februar Maaned, og da jeg 
1858" den 441, Januar vilde sætte nogle Hyldegrene i et Driv- 
huus, fandt jeg dem ubrugbare, fordi deres Knopper allerede 
havde begyndt at bryde. Da Hylden saa tidlig er modtagelig 
selv for ringe Varme, kan den i Vesteuropa, der har de milde 
Vintre, udfolde sig i Januar Maaned ligesom ved Nizza. Saa- 
ledes var den 1849 ved Cambridge i England udsprungen den 


153 


19. Januar, hvilken Maaned. der havde en Middelvarme af 3,7? C.; 
det synes altsaa, at den væsentlige Låvspringstid for Hylden 
overalt er den samme nemlig Midten af Januar, men at paa 
Grund af Vintermaanedernes lave Temperatur. det virkelige Låv- 
spring hos os først finder Sted i Begyndelsen af April. Den 
store Afstand imellem det væsentlige og virkelige Låvspring 
forvolder det lidende Udseende, som næsten alle Hylde hos os 
frembyde. De uregelmæssige varme Martsdage bringe Knopperne 
til at skyde saa tidlig, at de næstén alltid udsættes for at be- 
skadiges af den tilbagevendende Kulde; derfor ere Greenenderne 
i Reglen halv oplåste af Kulde og Fugtighed, og en anseelig 
Stamme faaer Træet næsten aldrig; Grenene skyde op nær ved 
Jorden, og Hylden bliver hos os buskagtig. Anderledes er det 
i Sydeuropa; her have de unge Skud ikke noget at befrygte af 
Vinterkulden, og Træet faaer Tid til at danne en anseelig Stamme. 
Saaledes har jeg i Olivenskoven ved Nizza seet en Hyld, hvis 
Stamme havde et Par Fod i Diameter; den var omtrent 30 Fod 
håi og frembåd i Februar Maaned et smukt Syn, idet de 
lange paa alle Sider nedhængende Grene med deres grånne Skud 
omgave Stammen, hvis Bark havde en smuk hvidgraa Farve. 

Uagtet Hylden hos os er saa lidende, forhindres dog ikke 
derved dens Udbredelse, thi den er meget frugtbar, og dens 
Fré kunne udvikle sig til blomstringsdygtige Træer paa Steder, 
hvorhen intet andet Træ kan trænge. — Saaledes kan man 
finde Hyldetræer i Landsbybrånde, paa Kirkemure, ja endogsaa 
i Præstens gamle Pæretræer, hvor de voxe som uægte Snylte» 
planter. Det er forresten Fuglene, som bringe Froene til disse 
forskjellige Steder. 

Taarepilen er i Februar Nizzas stårste Skjånhed; endogsaa 
naar man fra de. omgivende Bjerge seer ned paa Byen med dens 
Haver, glæder Øiet sig ved Synet af Taarepilens glindsende 
grønne Låv, der minder om den ungé Bågeskov i Hjemmet, 08, 
naar man kommer nærmere, kan man ikke undlade at beundre 
de lange, smekkre, smidige, lige nedhængende Grene, hvorpaa et 


154 


enkelt Aars Skud -kan naae en Længde af 5 Fod; de have ofte 
Endeknopper, der savnes hos vore Pilearter. Medens Taarepilen 
ved Nizza springer ud samtidig med Hylden og saaledes er et 
af de fårste Træer, der springer ud, er Hylden ogsaa ved Kjå- 
benhavn et-af de allerfårste Træer i Løvspringsrækken, men den 
lager ikke her Taarepilen med; denne maa i Reglen vente til 
Midten af Mai, hvorved vi faae det Særsyn,… at ved Kjoben- 
havn udspringe Hestekastanien , Syrenen, Ellen, Hasselen, Avn- 
bågen, Hvidtjørnen får Taarepilen, hvorimod disse ved Nizza alle 
komme efter Taarepilen. Naar vi nu vilde beregne den Varme, 
som udfordres til Træets Låvspring, efter Queteles Anviisning, 
vilde vi geraade i den Modsigelse, at Taarcpilen ved Nizza ud- 
fordrede halv saa megen Varme som Hestekastanien for at ud- 
folde sine Knopper, hvorimod den ved Kjøbenhavn behåvede en 
Trediedeel mere Varme end -Hestekustanien ; denne Modsigelse 
undgaae vi imidlertid let derved, af vi antage, at Taarepilens 
Knopper udfordre en relativ håéi Temperatur af omtrent 7. til 9? 
C. for at kunne bryde, og en saadan Temperatur forefinder Træet 
ved Nizza i Januar Maaned; derfor kan det” her bryde sam- 
tidig med Hylden, men ved Kjåbenhavn kommer denne Varme 
forst i Slutningen af April, og derfor- maa Taarepilen her vente 
paa Linden, som ved Nizza kommer halvanden Maaned efter den: 
Naar man altsaa vilde beregne den for Træets Låvspring nåd- 
vendige Varme, gaaer det ikke an at medtage de relative lave 
Temperaturer, thi saalænge disse ere under 7? C., &ve de aldeles 
ingen Indflydelse paa Låvspringet; da Varmen for April Maaned 
i Kjåbenhavn i et Middelaar ikke naaer til 79 C.-får den 25. April, 
er Varmemængden fra den 4. til 25. April at regne = 0". 

Det samme tidlige Låvspring, som udmærker Taarepilen i 
Friland ved Nizza, finder ogsaa Sted med afskaarne Grene, der 
ved Vintertid sættes i et Drivhuus, hvor de strax forefinde den 
for Låvspringet fornådne Varme. Den 47. Januar 1858 bleve 
Grene af Taarepilen satte i et Drivhuus med 838—10? C. i Selskab 
med Grene af Hyld, Hvidtjårn, Hassel,. Hestekastanie og Båg. 


155 


Allerede den 24. Januar vare Hyldens Knopper aldeles udsprungne, 
og den fålgende Dag Taarepilens, hvorimod de andre Træarters 
Knopper (uagtet de i Friland ved Kjåbenhavn alle udfolde sig 
får Taarepilen) begyndte ikke at springe ud, men blot at svulme 
længe efter: Saaledes Hvidtjårnen 9. Febr., Hassel 20. Febr., 
Hestekastanien 45. Febr., Båg 2. April. 


Disse Kjendsgjerninger tale for, at Alph. De Candolle og 
Martins have Ret, naar de paastaae, at der for hver Planteart 
existerer et særegent Minimum af Varme, som er nådvendigt for 
at de kunne udvikle sig, og at dette Minimum er forskjellig for 
de forskjellige Plantearter eller med andre Ord: hver Plante har 
sit Nulpunkt+). Ikke i alle Planter begynder derfor Saftlåbet ved 
samme Temperatur; hos Nogle kan det finde Sted, selv naar Ther- 
mometret staaer nogle Grader over Nul, andre udfordre 10 til 12? 
og de tropiske Planter 45 til 20?. 


Byggens Vegetation begynder med 5 


Vinstokkens — Er ss 400; 
Maisens Salg — un ÅR ; 
Daddelpalmens — — 18”. 


Med LigustrensLåvspring forholder det sig ligesom med 
Taarepilens. Dette Træ udspringer ved Nizza kort efter Hylden, 
ved Kjåbenhavn omtrent samtidig med Hestekastanien, altsaa 
henved en heel Maaned efter Hylden, hvilket har samme Grund 
som ved Taarepilen, nemlig at den udfordrer en håiere Tempe- 
ratur end Hylden for at kunne udfolde sine Knopper. Det 


Samme optræder allerede i Egne, der kun ligge nogle Grader 


"sydligere end Kjåbenhavn, naar de ligge mere mod Vest t. Ex. 


Belgien. 
Bess 


5) Chaque mee du régne végétal est comme un thermométre qui a son 
zéro particulie 
eg De andele: Géographie Botanique. T. 1. 396, 


156 


Belgien %). Ostersålande. 
Gent 1847. St.Trond. 1849. — Stettin 1849. Kjåbenh. 1858. 
Ligustren . .…. 7. Marts 24. Febr: 1. Mai 10. Mai 


Hestekastanien 4. April — 23. Marts 29. April 7. Mai 


Ligustrens Låvspring ligesom Taarepilens rykker saaledes 
frem i den Orden, hvori Træerne udfolde deres Knopper, altsom 
Voxestedet ligger mere sydlig”), 

I Analogi hermed kunne vi maaskee forklare de Uregelmæs- 
sigheder, der finde Sted i den Orden, hvori Træarterne udfolde sig 
i de forskjellige Egne, og som ellers maaite forekomme os aldeles 
gaadefulde. Efter vore Forhold havde jeg får altid troet, at det 
var en Naturnådvendighed, at Bøgen maatte springe ud får Egen 09 
Asken. Jeg havde længe troet, at delte var ligesaa uforanderlig! 
som Aarstidernes Gang, men denne Orden iagttages kun i de 
Egne, hvor den for Egens Låvspring nådvendige Temperatur 
kommer efter den 4. April, thi ellers vil Egen altid udfolde sig 
for Bågen, og det samme gjælder om Asken og den italienske 
Poppel, der ved Kjåbenhavn kommer efter Bågen. Desværre 
savne vi fra mange Egne Iagttagelser over Bågens Låvspring, 
idet denne Træart ikke godt taaler Sydeuropas varme Sommer, 
og derfor savnes i Plantninger, hvor ellers de åvrige europæiske 
Træarter findes. Alligevel finde vi i Quetelets store Samling til- 
strækkelige Iagttagelser, som godtgjåre den Paastand, at Bågens 
Lovspringstid er sildigere i mange sydlige Egne end baade Egens og 
Askens, men disses Låvspring udfordrer en håiere Temperatur. 

Denne Forskjel i Rækkefålgen finder tildeels sin Forklaring 

+) Ligesom de andre Iagttagelser over Låvspringet udenfor Danmark ere 
disse tagne af Qvetelets Samling af Phénoménes périodiques i Brisseler 
Akademiets Skrifter. T, XXI, XXIV, XXVI og XX VIII. 

%%) Der anfåres som Beviis paa Madeiras milde Vinter, at Ligustrens gamle 
Blade forblive grånne hele Vintren over og afvente de nye Blades Ud-- 
spring; det samme finder Sted ved Nizza og i Reglen ogsaa ved Kjåben- 
havn, hvor ikke Blæsten om Vinteren afpidsker Bladene. Saaledes har 
jeg bemærket, at Ligustrene i Frederiksberghave endnu den 9. Mai 1857 


havde det foregaaende Aars Blade, imedens' de nye Blade vare ifærd 
med at bryde ud af Knopskjællene. 


157 


ved de Forhold, som ovenfor ere angivne som de bestemmende 
for Træartens Låvspring, Dette har sin bestemte Tid; men for 
at det kan finde Sted, udfordres tillige et Minimum af Varme; 
hvor dette ikke er tilstede, vedbliver Dvaletilstanden, indtil Tem- 
peraturen er steget saameget; derfor kunne mange Træarter i 
Norden ikke bryde til den Tid, som vilde have været Tilfælde, 
naar de forefandt den nådvendige Varme.  Askens og Egens 
specifiske Lovspringstid er tidligere end Bågens; men da de ud- 


fordre en håiere Temperatur, komme de i Norden efter Bågen. 


Kjobenhavn. Dijon. 
Middeltid. 1848. 1850. 1852. 
RE ev 9. Mai 3. Mai… . 40. Mai. 9. Mai 
VO, SÅRE RENE RÆDER 7 > SE 14. April Å. — då. — 
TA RRER DES FEER 23. — 2. Mai 12. April, 8. — 


ltaliensk Poppel. 47. — 45. April 6. Mai 295. April. 
Overeensstemmende hermed er det ogsaa, at paa Madeira, 
hvis Vinter er ligesaa varm som vor Sommer, udfolder Bågen sig 
1. April, og Egen allerede 20. Februar. " ; i, 
Da nu den relative båie Temperatur, som t. Ex. Asken ud- 
fordrer til sit Låvspring, til forskjellig Tid indfinder sig i 
Egne under forskjellig Bredegrad=), vil Ordenen ogsaa blive 
forskjellig: > 
Stettin og Prag og Vinderhaude Dijon 
Kjobenh. Minchen. ved Gent. 
1 


Boe 0 5 3 gr) 
Popels JE SØ 1 2 4 
Bente! 42 375 3 3 4 2 
Ask FUE, 4 4 1 "3 


eee 
=) Ligesom den Orden, hvori Træarterne udspringe, kan være afhængig af 
. Stedet, saaledes kan ogsaa Veirliget t. Ex. usædvanlig håie Temperaturer 
bringe Afvexling i Låvspringstiden. 

") Denne Forklaring af den forskjellige Rækkefålge for Egens og Bågens 
Låovspring i Nord og Syd ståder imidlertid paa en Vanskelighed; det lader 
sig vel forklare, at Asken og Egen kunne komme får Bågen; men ikke 
at Bågen maa vente saalænge, at den ved Nizza næsten kommer ligesaa 
sildigt som ved Kjåbenhavn. 


N 


158 


At Varmen paa denne Maade modificerer Låvspringstiden, 
finder ogsaa Medhold i den Orden, hvori de 4 nævnie Træarter 
udfolde sig, naar afskaarne Grene af dem ved Vintertid sættes i 


Drivhuus. 
Grenene indsatte 17, Janusr i Grenene indsatte 2, Januar i 
et Drivhuus med 15? C. et Drivhuus med 109 C. 
Bag) 0, 02 Ds APN 3. April 
er 0 111 48 Mars 416. Marts 
RR RRS 


4 26. Febr, 
Italiensk Poppel . . 22. Febr, i 

Det er særegent for Hasselens Lévspring, at det foregaaer 
saa - langsomt; selv ved gunstigt Veirligt kan der medgaae en 
heel Maaned fra det Tidspunkt af, at Knopperne begynde at 
svulme, indtil de ere aldeles udsprungne. Ved Nizza begyndte 

Lovspringet saaledes den 47. Februar, og ved en Temperatur, af 

"40 til 12? C. varede det til den 44. Marts, inden alle Bladene 
vare udenfor Knopskjællene... Et Exempel paa det Modsatte frem- 
byder Hestekastanien, hvis Knopper aldeles under samme For- 
hold kunne udvikle sig i Låbet af 8 Dage. Ogsaa ved Kjåben- 
havn vil man kunne iagttage det Samme i de Aar, hvor vi ikke 
have kolde vinterlige Foraar som 4855; alligevel bevirke de 
uregelmæssig indtrædende håiere Temperaturer heri altid såaa- 
danne Forstyrrelser, at Hasselknoppens Låvspring aldrig kan fore- 
gaae ved Kjøbenhavn saa jævnt fremskridende som ved Nizza. 

i Den Omstændighed, at der medgaaer saa lang Tid imellem 
det Tidspunkt, da Hasselknopperne begynde at svulme, indtil de 
ere fuldstændig udsprungne, synes at åve en Indflydelse på2 ; 
Hasselens »Lovspring i Forhold til andre Træarter. Ved Nizza, 
hvor Februar Maaned er saa varm, at Knopperne kunne begynde 

=£) Herved maa bemærkes, at Bågen synes højst ugjerne at udvikle sine 
Knopper i Drivhuse, hvorfor det kun skeer meget ufuldkommen. Den 
italienske Poppel voxer derimod med den største Frodighed i Drivhusene, 
hvilket vel især bevirkes ved den Hurtighed, hvormed den udsender sine 
Birédder. Den kan der være aldeles udsprungen den 20. Februar, hvor- 


imod Bågeknopperne, der i Friland komme den i Forkjåbet, her fårst be- 
gynde at svulme i de forste Dage af April. 


159 


at svulme, kan Låvspringet være endt, fårend dette er Tilfældet + 
med Hestekastanien, og det Samme finder Sted overalt i Syd- 
europa og i mange Dele af Mellemeuropa; men ved Kjåbenhavn, 
hvor ikke alene Februar og Marts men ofte ogsaa en stor Deel 
af April ere for kolde til, at: Hasselknopperne kunne svulme, 
vinder Hestekastanien i Reglen altid Forspringet, fordi dens Låv- 
spring skeer i langt kortere Tid, og det uagtet Hasselknopperne ere 
begunstigede baade af Tidsmomentet og Temperaturen.  Foraaret 
1857 var i det Hele som i et Middelaar, og Hasselen kom derfor 
kun et Par Dage efter Hestekastanien, men i andre Aaringer kan 
der være 40 Dage imellem de fuldstændige Låvspring af disse 
tvende Træarter. 

Noget "Lignende gjenfinde vi i Syrenens Forhold til 
Hestekastanien; ogsaa dette Træes Knopper svulme tidlig, 
men Låvspringet foregaaer meget langsomt, hvilket bevirker, at 
i Norden. faaer Hestekastanien ofte et Forspring. 

Det er heri vi troe at finde Aarsagen til den forskjellige 
Orden, hvori disse Træarter udfolde sig i de forskjellige Egne. 

Kjøbenhavn. Pessan i Sydfrankrig. 
1857 1847 - 1848 1849 
Hestekastanien. 9. Mai 16. Mai 6. April 18. Marts 
Håssel 1... 1 Ma 2 Må 17. Marts 
Syren 02107 |] 16. Mai 4. April — 24. Febr. 


Brombærbuskene (Rubus fruticosus L.) ere meget almindelige 
paa Skovskrænterne, især Formen R. vestitus Whe. … Skuddene 
kunne her udvikle sig til en forbausende Længde. Paa Klippe- 
siderne af den snævre Fjeldklåft Vallon obscur, ligesom af Vallon 
Magnan hænge de ned af de lodrette Klippevægge og synes at 
have en Længde af henved 30 Fod. Knopperne udfolde sig 
den 4. Marts, og fra Midten af denne Maaned er Modsætningen 
imellem de unge lysegrånne Blade og de gamle mårkegronne, 
der have overvintret, idinefaldende. 

Viinstokkens Låvspring finder ved Hyéres Sted den 6. April, 


160 


ved Kjåbenhavn under Dække (1858) den. 14, April, paa Espalier 
mod Solen henimod Slutningen af: Mai Maaned. Heri synes ikke 
at frembyde sig nogen Vanskelighed:; ligesom ved de foregaaende 
Træer er Låvspringstiden her bevirket ved en bestemt Tempe- 
ratur, da Dvalen ophårer og Livet vender tilbage, hvilket synes 
at være omtrent 9? C., ved et Tidsmoment' og ved en bestemt 
Varmemængde, som Træet skal indsuge, for at Livspringet kan 
finde Sted.  Vanskeligere bliver det hermed at bringe i Harmonie, 
at i Drivhuse kan man bringe Viinstokken til at springe ud alle- 
rede i Januar; ja til enhver Tid, synes det, kan man bringe 
Viinstokken til at skyde, naar man, efter at have bragt den i 
Dvale eller i Hviletilstand, derefter udsætter den for Varme. 
Sædvanlig begynder man at drive den miåt i November 08 
allerede efter 6—7 Uger udfolder den sine Blade. Det er 
vanskeligt at bringe. Harmonie imellem denne Låvspringstid 
i Drivhusene og den, som finder Sted i Sydeuropa. Hertil 
kommer, at troværdige Forfattere fortælle, at en af Grundene 
hvorfor Viinavlen under Troperne ikke kan finde Sted, er, af 
Druerne ikke her modnes samtidigen. Paa Martinique udvikler 
Viinstokken hele Aaret nye Blade, Blomster og Frugter, saa af 
man paa den samme Viinstok kan have Blomster, modne 08 
umodne Frugter. 

Disse Kjendsgjerninger synes at tale for, at Viinstokken ikke 
saaledes som de andre Træer, vi have omtalt, er tidsbunden eller 
periodisk. I Modsætning dertil synes vore Skovtræer i høi Grad at 
være tidsbundne og afhængige af Aarstiderne, thi naar de flyttes til 
varmere Lande, t. Ex. til Madeira, hvor Vintertemperaturen er lige 
saa høi som Sommertemperaturen i Kjøbenhavn, kan denne 
Vintertemperatur dog ikke drive Bladene ud af Knopperne eller 
bevare Træerne grønne Vinteren over, men uden Hensyn til 
Temperaturen leve de i det Hele ligesom i deres Hjemstavn, 
idet de tabe deres Blade om Efteraaret og skyde igjen nye om 
Foraaret. Bogens Blade blive gule ved Funchal paa Madeira om- 


461 


trent den 4. November og fårst den 1. April udfolde Kknoggiene 
sig. ") 

Viinstokken bevarer derimod ikke Charakteren af en periodisk 
Plante, naar den flyttes til Troperne, thi her kan den (naar ikke 
Mangel paa Fugtighed forhindrer det) til enhver Tid af Aaret 
uden Hensyn -til, om det er Januar eller Juli Maaned udfolde 
" sine Blade, blomstre og sætte Frugt. Viinstokken synes i denne 
Henseende at henhåre til et Mindretal af Træer; thi Stårstedelen 
af disse, selv de tropiske, synes at være tidsbundne, og, naar 
de dyrkes i Drivhuse, blomstre de sædvanlig der paa samme Tid 
som i deres Hjem. De nyhollandske Acacier blomstre derfor 
hos os mod Slutningen af Vinteren, og det er at formode, at de fleste 
Træer fra den sydlige Halvkugle hos os vilde blomstre om Vin-. 
teren. Af de urteagtige Planter ere derimod mange uafhængige 
af Aarstiderne, og dette gjælder navnlig om de eenaarige, saa- 
ledes vore Kornsorter, som kunne saaes og håstes paa enhver Tid 
af Aaret, naar den fornådne Temperatur er tilstede. Af uperiodiske 
Træer kjender jeg foruden Viinstokken endnu kun Rosen; thi 
det er bekjendt, at man kan pode Roser til enhver Tid at 
å. Aaret, naar kun Saftlåbet er standset 9: Planten er i Dvale, men 
" dette kan" skee paa enhver Tid af Aaret; baade ved Kulde og 
Varme kan Rosenstokken bringes til at tabe sine Blade, og, naar 
Temperaturen tilsteder det, efter at have hvilet nogen Tid at 


skyde paany. 


Blomstringen. 
De Blomster som danne Nizzas Vinterflora henhåre deels 
" til Efteraarsfloraen, deels til Foraarsfloraen , deels ere de saa- 
danne, som kunne blomstre hele Aaret. Hvad de fårste angaaer, 
… da er det en bekjendt Sag, at, naar blomstrende Planter ikke 
udsættes for en højere Temperatur, da kan Blomstringen for- 


n) bak Zeitung. 1853. Side 210. 


2%) Hertil henhøre Planterne med ,vegetatio continua”, see S. 168, 
11 


162 


længes, selv om Temperaturen falder noget, naar dette kun ikke 
skeer i den Grad, at Blomstens Dele angribes af Frosten; deraf 
kunne vi forklare den Kjendsgjerning, at de Planter, som hos os 
blomstre efter Midten af Sommeren, vedblive at blomstre flere 
Maaneder, hvorimod Vaarblomsterne af den stigende Temperatur 
bringes til at afblomstre meget hurtig, saa at deres Blomstrings- 
-tid under almindelige Forhold knap varer en Maaned. De Planter, 
som derimod blomstre om Efteraaret,. som t. Ex, Flåielsblomsterne 
i vore Haver, kunne vedblive at blomstre hele Efteraaret, 
lige indtil at Vinterkulden dræber dem.  Overeensstemmende 
hermed er det, at ikke faa Efteraarsblomster ved Nizza, trods 
den synkende Temperatur, fortsætte deres Blomstring langt ind 
i Vinteren, Et godt Exempel herpaa er Cneorum tricoccon, 
Denne lille Busk, der pryder Kalkklipperne ovenfor Villa Francay 
angives at blomstre i September af Montolivo >), men i hele 
Vinteren 4855/56 lige til ind i Marts Maaned har jeg iagttaget den 
blomstrende. Hertil henhårer sandsynligviis ogsaa AÅlyssum ma= 
ritimum, Centranthus ruber, Reseda -Phyteuma; af disse er. Al: 
maritimum især almindelig, idet man hele Vinteren kan træffe 
den saa godt som i enhver Olivenskov. Efter Germain de Saint- 
Pierre har jeg benfårt denne Plante til Efteraarsfloraen, men det 
er nok muligt, at den henhårer til den Klasse af Planter, som 
ikke er tidsbunden, men kan blomstre hele Aaret; thi Monto- 
livo angiver dens Blomstringstid til Mai Maaned, og Godron siger 
at den blomstrer fra Mai til August. Til Efteraarsfloraen hen- 
hårer Stårsteparten af de Ziirbuske, som ved Vinterlid pryde 
Nizzas Haver, saaledes Nicotiana glauca, Abulium striatum. 

Det er en almindelig Paastand, at Nizza ikke har nogen 
Vinter, at Efteraaret aflåses af Foraaret; dette er, hvad Planteriget 
angaaer, saavidt sandt, som Foraarsvegetationen allerede aaben- 


barer sig i Januar, alligevel kan man ikke nægte, at ogsaa her 


+) Roubaudi. Nice et ses environs, 1843, 


163 

med Vinterens Komme Kraften i Plantelivet er udtåmt, og at 
ogsaa her Planteverdenen, trods den daglige Middeltemperatur 
af 8 til 9? C., gaaer i Dvale. Allerede i November Maaned have 
meget faa Plantearter deres Blomstringstid, og i De- 
cember Maaned saa godt som ingen. Den Fremmede, som 
kommer fra Nordens Vinter, overraskes vel, naar han i December 
finder Haverne i Nizza prydede med nogle blomstrende Ziirbuske og 
Orangetræerne besatte med de gyldne Frugter, ligesom ved de 
grinne,Enge og ved Ukrudtsplanterne, som blomstre i Haverne 
og i Olivenskoven, men ved nåiere Betragtning vil han finde, at 
hele den store Masse af Planter befinder sig i Dvaletilstanden 
ligesaagodt som i Norden. Låvtræerne staae bladlåse, og hen- 
visnede Rester af de urteagtige Planter dække til Nod Jord- 
bunden ligesom i November Maaned hos os. Det er saa meget 
mere forunderligt, at ingen Plantes Blomstringstid falder i De- 
tember, som denne Maaneds Temperatur næsten er ligesaa høi 
som Mai-Maaneds hos os og håiere end den varmeste Maaneds 
i Godthaab i Grånland. Vi have heri et nyt Beviis for, at det, 
som bestemmer hovedsagelig de periodiske Phænomener i Plante- 
livet, ikke er Temperaturen eller de andre physiske Forhold, men 
Planteartens egen individuelle Natur. Decemberfloraen ved Nizza 
hårer som ovenfor sagt deels til hele Aarets og deels til Efter- 
aarets Blomster, men navnlig de sidste savne Friskheden og 
Glandsen, det seer ud, som om Temperaturen er for lav til 
at de kunne udfolde sig i deres fulde Skjånhed, og for håi til 
at de kunne afblomstre og gaae i Dvale. 

Med December er Planteaaret ligesom det stressniikk Aar 
afsluttet. I Januar aabenbare sig de fårste Foraarsphænomener, 
den 9. Januar var Anemone hortensis og den 22. Anemone coro= 
"naria i Blomst; disse udmærke sig ved deres friske straalende 
Udseende og danne derved en Modsætning til de uanselige, såvnige 
Blomster, der hidtil have prydet Jorden i Olivenskovene. Af 
Foraarsfloraen ville vi fårst omtale et Par Træarter og derefter 


Urterne, 
Ske 


164 


AR TØR 

Vortemelkstræet (Euphorbia dendroides) er uden 
Tvivl en af de mærkeligste Planter i Nizzas Flora; det blomstrer mod 
Slutningen af Januar eller, som 4856, i Begyndelsen af Februar; 
Frugten modnes' ved Sommerens Begyndelse.  Sommervarmen 
virker nu saaledes paa dette Træ, at det taber Låvet og gaaer 
over i en Dvaletilstand, som varer ligetil, at Efteraarsregnen i 
October Maaned bringe Bladene til at udfolde sig paany, hvor- 
efter Blomsterknopperne blive synlige ved Aarets Ende. Vorte- 
melkstræet danner saaledes en Modsætning til andre europæiske 
Træarter deri, at det er i Dvale den varme Tid af Aaret og er 
i Væxt den kolde Tid. Dette Træ voxer paa Klippeskrænter, 
der vende mod Syd; smukke Grupper deraf findes paa Slots- 
klippen ved Nizza, hvor det voxer i Selskab med Kaktusser 


og Agaver og blomstrer samtidig med Levkåi og Gyldenlak. 


Nord for Middelhavet er Vortemælkstræet sjældent, holder sig. 


her nær véd Middelhavet og fjerner sig neppe en Fjerdingvei 
derfra, hvorimod det forekommer hyppigere paa den afrikanske 
Kyst. Naar vi ville see os om efter andre Phænomener i Plante- 
livet, hvor Sommervarmen ogsaa virker hæmmende paa Vegeta- 
tionen, kan hertil henregnes, at medens Citrontræet ved 
Mentone heleAaret igjennem er iGråde, udviklende Blade 
og Blomster og modnende sine Frugter, saa at Mentonenserne 
aarlig have 4 Citronhåste, er Siciliens Sommer saa hed, at Træet 
gaaer i Dvale om Sommeren, hvorfor Sicilien savner Sommer- 
citronerne, som ene udfåres fra Mentone. Hos os ere Træerne 
i Dvale i den kolde Aarstid og i Væxt i den varme; blandt de 
fleeraarige urteagtige Planter er der derimod nogle, om hvilke man 
kan sige, at de ligge i Dvale om Sommeren+), saaledes Galanthus, 
Crocus, Hepatica og Andre. Hertil kan ogsaa enes at i den 
tårreste Deel af de varme S iser V ge Planter 


UDCE 


for at begynde paany, naar det bliver mere køligt; saaledes ophårte 


=) Dette gjælder især om Mosserne. 


165 


Låvetand med at blomstre 14857 midt i Juni Maaned, og dens 
Blomster lode sig først see igjen midt i August, medens den 
ellers kan blomstre hele Sommeren. — Det er som bekjendt ikke 
den håiere Temperatur, der standser Væxten, men Savnet af til- 
strækkelig Fugtighed, hvoraf Planten behåver mere, altsom Tempe- 
raturen stiger. 

Hvidtjårnen var ved Nizza udsprungen den 9. Marts, og alle- 
rede den 44. begyndte den at blomstre. Medens Låvspringet hos 
dette Træ, naar alle Forholdene tages med, synes at foregaae langt 
sildigere ved Nizza, end man skulde vente af de foregaaende Maaneders 
Middeltemperatur, fålger Blomstringen derimod efter langt hurtigere, 
end man skulde vente, medens ved Kjåbenhavn der næsten stadig 
medgaaer 4 Uger imellem Hvidtjårnens Låvspring (omtrent den 
1. Mai) og dens Blomstring, der i Reglen indtræffer tilligemed 
Syrenens, Hestekastaniens og Guldregnens i den fårste Uge af 
Juni. Dette kan maaskee forklares saaledes: medens Låyspringet 
betinges af, at Træet skal indsuge en vis Varmemængde, be- 
tinges Træels paafålgende Blomstring langt mere af en bestemt 
Temperatur, og naar denne er tilstede, begynder Træet strax at 
blomstre, ellers venter det, indtil samme er kommen tilstede. 
Forudsætte vi nu, at Hvidtjårnen behåver henved 42? C. for al 
blomstre, finde vi, at Nizza har denne Temperatur allerede ved 
Midten af Marts Maaned, strax efter at Låvspringet har fundet" 
Sted, men ved Kjåbenhavn indtræffer denne Temperatur først 
henimod Slutningen af Mai Maaned, og derfor bliver her Tids- 
rummet imellem Låvspringet og Blomstringen saameget stårre 


end ved Nizza. 


RH. Urter. 


Ovenfor er omtalt, at Anemone hortensis begynder at blom- 
stre den 9. Januar. Den vedbliver i de fålgende 3 Maaneder 
at pryde Jorden under Oliventræerne, og ligesaa længe blomstre 
de fleste andre Foraarsblomster, hvorimod Foraarsblomsterne ved 
Kjåbenhavn under almindelige Forhold kun blomstre 4 Uger. 


166 


Desværre vanskeliggjåres Sammenligningen derved, at vore fleste 
Foraarsblomster enten ikke findes ved Nizza eller ere der noget 
sjældne, saa at især for en Fremmed, der ikke kjender Voxe- 
stederne, Sammenligningen bliver vanskelig. Anemone nemo- 
rosa, der vilde være den bedste Plante til Sammenligning, trives 
slet ikke ved Nizza, men forekommer fårst oppe paa Col Tendre 
i en Håide af omtrent 2300 Fod. Pulmonaria officinalis har jeg 
slet ikke seet ved Nizza, men kun ved -Mentone, der ligger nær- 
mere Bjergene,” hvor ogsaa denne Plante her har sit Hjem, men 
hvorfra Sneevandet ofle bringer Frået ned i Skovdalene i Nærheden 
af Middelhavet. Primula grandiflora har jeg ligefra Januar 
til Marts seet blomstre i afsidesliggende Skovdale. Hepatica 
triloba fandt jeg i Brancelonedalen Nord for Nizza i Blomst den 
23. Februar, den havde Udseende af at have blomstret over en 
Maaned. Meget almindelig er i Olivenskovene Ficaria ranuncu- 
loides Mnch.; saaledes blev den idetmindste benævnt af De Can- 
dolle og alle ældre Botanikere, men nyere Botanikere have deraf 
gjort en egen Art, som de kalde grandiflora, der hen- 
hårer til de Arter, der hovedsagelig ere grundede derpaa, aft de 
i alle Dele ere noget stårre end dem, hvortil de får hen- 
forties. Denne Ficaria blomstrer ikke saaledes som hos os i 4 
Uger, men henved 3 Maaneder; det samme gjælder om Marts- 
violen, der saa godt egner sig til Sammenligning, fordi den 
baade er saa almindelig ved Nizza, hvor den dyrkes i Haverne, 08" 
er vildtvoxende i Skovdalene imellem Græsset. Mærkelig er 
den Forskjel, som er imellem Temperaturen under dens Blomstring 
ved Nizza og ved Kjåbenhavn; thi medens denne paa fårstnævnte 
Sted er 9 til 14,59 C., er den ved Kjåbenhavn kun 4 til 7? C.; 
man skulde have ventet, at en håiere Temperatur skulde ' have 
gjort Blomstringstiden meget kortere ved Nizza end ved Kjåben- 
havn, men ,det er, som vi allerede have omtalt, langt fra Til- 
fældet; thi medens Blomstringen ved Kjøbenhavn kun varer 4 


Uger; varer den ved Nizza henved 3 Maaneder, og de 


167 


ovenfor nævnte Foraarsblomster blomstre der ligesaa længe og 
have en ligesaa kort Blomstringstid ved Kjåbenhavn: 


Begyndt at blomstre Afblomstret 


Hepatica triloba. . . 7. April 9. Mai 1857 
— eitr dress nl sk 9...— 1 18598 
Viol odorafa …, hsungsren 7. — 1857 
Ficaria ranunculoides 47. — 241. — 1857 
— — 7. — 18. — 1852. 


Ogsaa i andre Dele af Mellemeuropa har Martsviolen den 


korte Blomstringstid, saaledes i Schlesien, Preussen og Båhmen+). 


1851 Første Blomst Almind. Blomstr. Aldeles afbl. 
Wohlauz+) 300' over Havet 26. Marts 14. April 21. April 
Proskau =+) 600' — 29. — 12. — s — 
Bernstadt ++) 479" mk 3. April 40. —= 20. — 
Kupferberg 1550'  — 15. — 20. — Ls 
Prag 550" — 40. — 18. — 29. — 
Steinbeck +xx) 10. — 16. — 3. Mai. 


Grunden til, at Blomstringstiden er saa lang ved Nizza og 
saa kort ved Kjåbenhavn, synes at hidråre fra, at paa sidstnævnte 
Sted stiger Temperaturen meget hurtig under Blomstringen og 
denne håiere "Temperatur maa naturligviis fremskynde Afblom- 
stringen, Violen forefinder, naar den begynder at blomstre den 
1. April, en Middeltemperatur af 2,9? C.; men 4 Uger efter er 
den daglige Middeltemperatur steget til 8,2? C. Ficaria begynder 
at blomstre med en Middeltemperatur af 55" C.; .men å Uger 
efter er den daglige Middeltemperatur stegen til næsten 40? C…, 
og denne håie Temperatur maa naturlig gjåre Ende paa Blom- 
stringen, Ved Nizza- finder en saadan Stigen af Temperaturen 
ikke Sted under Blomstringen. Naar Violen begynder at blomstre 


F) Efter Cohns ,Berichte iber die Eutwicklung der Vegetation in Schlesien” 
1851. 


xx) I Schlesien. 
5) Ved Kånigsberg. 


168 


er den daglige Middeltemperatur henved 9? C. og for Marts Maaned 
er den ikke mere end. 11,4” C., denne eensformige Temperatur 
synes at være Grund til Violens og de andre Vaarblomsters lange 
Blomstringstid ved Nizza. Ogsaa hos os er Leilighed til at gjåre 
den Slags Erfaring, thi vi ville finde, at medens vore Foraars- 
blomster kun have en kort Blomstringstid, kunne derimod de 
Plantearter, der blomstre paa en Tid, da de ikke ere udsatte for 
nogen voldsom Stigen af Temperaturen, blomstre i flere Maaneder, 
det er Tilfældet næsten med alle de Planter, som komme i Blomst 
efter den 1. Juli 
£ Som et mærkeligt Exempel paa, hvorledes pludselig indtræf- 
fende Varme om Foraaret, naar den nådvendige Fugtighed er 
tilstede, kan fremskynde Afblomstringen, mindes jeg, at i Aaret 
1852 et Hægebærtræ efter et Tordenveir med Regn og paafålgende 
Solskin afblomstrede i Løbet af 5 Dage. 
.… Foruden Foraars- og Efteraarsblomsterne finde vi ved Nizza 
endnu en tredie Klasse af Blomster, der ikke kunne henføres 
til nogen bestemt Aarstid, men tilhåre hele Aaret, idet de ere 
istand til at blomstre i enhver Maaned, naar de ikke forhindres 
af Omgivelserne (enten mangle Varme eller Fugtighed). Disse 
Plantearter ere ligesom Kornsorterne uperiodiske, idet de til en- 
hver Tid paa Aaret kunne udvikle Blade, Blomster og Frugt. 
Saavidt jeg veed, er Morren den Fårste, der har gjort opmærk- 
"som paa det Eiendommelige ved disse Planters Liv, som han 
siger besidde une végétation continue” ad: de ere i stadig Vært, 
eller rettere, de ville stadig vegetere, naar de stadig forefandt 
den nødvendige Varme og Fugtighed; men henved Udgangen af 
October Maaned er Varmen ved Kjåbenhavn saa ringe, at af de 
nævnte Planter de eenaarige dåe, medens de fleeraarige gade i 
Dvale. Ved Nizza er Varmen om Vinteren saa høi, at mange af 
dem kunne vedblive at vegetere. Ved Kjåbenhavn komme de 
igjen, naar Foraarstemperaturen er steget til det, som udfordres 
til, at deres Væxt kan finde Sted. Paa fugtige Græsmarker ved 


Nizza blomstrede i Januar og Februar Maaneder almindelig Låve- 


169 


+ 


tand (Taraxacum officinale), den daglige Middeltemperatur for 
disse Maaneder var omtrent 40? C. Ved Kjåbenhavn begynder 
den sædvanlig at blomstre i de fårste Dage af Mai, hvis Middel- 
temperatur et Normalaar ogsaa er 10? C. Flere af disse Planter, 
der ere i stadig Væxt om Vinteren ved Nizza, begynde med 
Låvetand hos os at blomstre i Mai Maaned, hvis Temperatur 
kommer nærmest til Nizzas Vintertemperatur >) , navnlig Plantago 
lanceolata , Ranunculus aeris,  Fumaria officinalis, Helianthemum 
vulgare, Veronica Beccabunca %x). 

Andre Arter kommer hos os fårst i Blomst i Juni Maaned, 
hvis Temperatur (15,3) er håiere end Nizzas Vintertemperatur, 
saaledes: Sonchus oleraceus, Borrago officinalis. Dette fremgaaer 
bedst af nedenstaaende Tabel, 

Begynder at blomstre — Daglig — Blomstrer ved — Daglig 
ved Kjåbenhavn. — Middeltemp. — Nizza. — — Middeltemp. 
Taraxacum officinale . 6. Mai 9,5 Vinteren — 9,3 
Plantago lanceolata . . 10. Mai 9,5 sg mm 
Ranunculus acris . . . Slutn. af Mai 12.5 — ==" 


Fumaria officinalis ... Begynd.afMai 8,0 fe: Fe 


Helianthemum vulgare. Mai 11,0 FE Ea 

Veronica Beccabunca . Slutn. af Mai 12,5 FEE SD 
T Trifolium pratense. . . Mai 11,0 ES FE 
TSonchus oleraceus . . Juni 15,3 <a FRE 
TBorrago officinalis . . Juni 15,3 sa me 
FT Campanula rapunculus Juli 17,0 HE E 
T Mercurialis annua . . Juli 17,0 KE ze 


T Solanum nigrum ... August 16,8 == om 


Grunden til, at de sidste Plantearter såa .sildigt komme i 


Blomst ved Kjåbenhavn, kan, forsaavidt som de ere eenaarige, 


") Middeltemperaturen for Vinteren i Nizza er 9,3? C., den 1. Mai i Kjåben- 
havn 7,89, den 10. Mai 9,5, Middeltemperaturen for Mai næsten 119. 
") I den sidste Deel af Mai. 
+ Blomstringstiden er angiven efter Langes Flora. 


170 


maaskee forklares deraf, at de behåve saa lang Tid for at spire 
og voxe, fårend de ansætte Blomst, thi medens Vinteren kun 
virker saaledes paa Låvetand, at den gaaer i Dvale og kan kaldes 
tillive, naar den modtager den fornådne Foraarsvarme, tilintetgjår 
den derimod de eenaarige Planteindividers Tilværelse, og der 
efterlades kun Frået.  Fumarias tidligste Blomstring afhænger af 
Vinterens Strænghed. 

Blomstrende Fumarier kunne nemlig efter milde Vintre træffes 
allerede får 1. Mai (7,6), men i strænge Vintre dåe Fråplanterne, 
og det om Foraaret spirende Frå giver fårst Blomst i Juni (15,3). 

Undertiden kan man være i Uvidenhed om, til hvilken Af-" 
deling enkelte af de Planter maae henfåres, som blomstre om 
Vinteren ved Nizza, saaledes Solanum nigrum L.; denne Plante- 
art fremtræder ved Nizza som en Plante med stadig Væxt (Vege- 
tatio continua), men i Mellem- og Nordeuropa blomstrer den om 
Eftersommeren, saa at den maaskee snarere maa ansees-som hen- 
hårende til Efleraarsfloraen, hvis Blomstring har forlænget sig 
ud i Vinteren,  Cardamine hirsuta L. (intermedia Horn.) havde 
ogsaa Udseende af at være en Plante med stadig Væxt, men da 
den ellers fremtræder som en Foraarsblomst, er det vel muligt, 
at dens Blomstring om Vinteren ved Nizza helst maa henføres 
til Foraarsphænomenerne. 

Med de nævnte Planters Blomstring ved Nizza kunne vi 
sammenligne et andet Phænomen i Plantelivet, nemlig den Flora 
der i Nordeuropa fremtræder i de milde Vintre. Saaledes 
blomstrede ved Kjåbenhavn endnu i December Maaned 141857 
folgende Plantearter"): 

Den 8. December: 

Poa annua, Lolium perenne, Agropyrum repens, Phleum 

pratense, Avena fatua, Taraxacum officinale, Sonchus asper, Ma- 


tricaria inodora, Bellis perennis, Senecio vulgaris, Centaurea 


7) Efter en Meddelelse af Hr. Seminarielærer Rostrup. 


171 


cyanus, Anchusa arvensis, Lamium album og purpureum, Bras- 


sica campestris, Stellaris media. 


Den 12. Januar 1858 blomstrede endnu: 

Poa annua, Urtica urens, Bellis perennis, Matricaria inodora, 
Senecio vulgaris, Lamium album, purpureum og amplexicaule, 
Brassica campestris, Stellaria media, Scleranthus annuus. 

Heriblandt ere 3 (Urtica urens, Lamium amplexicaule, Scleran- 
thus annuus), som sikkert kunne lægges til de 16, der blomstrede 
den 8. December. Derimod vare de 8 andre Planter, der endnu 
blomstrede den 8. December, fuldkommen forsvundne af Marken 
den 12. Januar. 

Il Vesteuropa er Vinteren saa mild, at der ofte hengaaer en i 
stor Deel af samme, uden at Dagfrosten indfinder sig, hvorfor i 
England og det vestlige Frankrig ikke faa Plantearter med stadig 
Væxt kunne blomstre om Vinteren. Hos os er det i Reglen 
kun Lamium purpureum og Senecio vulgaris, der kunne blomstre 
de frostfrie Dage; men, naar der indtræffer en mild Vinter, foråges 
Vinterblomsterne til et stårre Antal, der regelmæssig ellers kun 
findes under en sydligere Bredegrad. Dette Forhold maa ligesom 
Vinterfloraen. ved Nizza ingenlunde betragtes som en Anticipation 
af Foraaret (thi af egentlige Foraarsblomster er der faa eller 
ingen), men som et Tidsrum, hvis Temperatur er saaledes, at 
Planterne med stadig Væxt der forefinde saamegen Varme, at 
de kunne blomstre. Foraarsblomsterne vilde forst komme til at op- 
træde i de milde Vintre, naar disse forlænge sig, indtil Tids- 
momentet for Foraarsplanternes Blomstring er kommen, hvilken 
undertiden meget kan forhales ved det kolde Foraarsveirligt. 


172 


Om visse Cymothoagtige Krebsdyrs Ophold i 
Mundhulen hos forskjellige Fiske. 
AF 


Dr. phil. Chr. Lutken, 
Assistent ved Kjåbenhavns Universitets zovlogiske Museum. 


(Meddelt i Mådet d. 10de December 1858.) 


I Milne Edwards's yhistoire. naturelle des Crustacés” 
(t. III. p. 269) hedder det om Cymothoerne, »at de leve fastkro- | 
gede paa Legemet af forskjellige Fiske, men at deres Levemaade 
forresten er ubekjendt”, Der foreligger imidlertid adskillige Er- 
faringer om, at Fiskenes Mundhule er det stadige Opholdssted 
for visse Arter, deels af Slægten Cymothoa i det indskrænkede || 
Omfang, hvortilDana har begrændset den, deels afDanas Slægt 
Ceratothoa (som svarer til den anden Underafdeling af Cymothoa 
hos Milne Edwards) og endelig af Slægten Olencira Leach, 
som vel afviger en Deel fra, Cymothoa i Henseende til det Habi- 
tuelle, men om hvilken MilneEdwards dog var i Tvivl, om 
det ikke var rigtigere at forene den med Cymothoa. Da jeg er 
iStand til at bekræfte disse Erfaringer deels ved mundtlige Med- 
delelser, som ere mig gjorte, deels ved Stykker, som tilhåre 
Universitetets zoologiske Museum, skal jeg tillade mig" her at 
Sammenstille de mig bekjendte Fakta, som kunne tjene til at be- 
lyse dette Forhold. 

1783 meddelte Briinniche i Videnskabernes Selskabs Skrif- 
ter (Nye Samling, anden Deel) en Afhandling om ,den barbugede 


Lg 


å 473 

Pampelfisk (Coryphæna apus) og dens Gjæst, Skrukketrolden 
(Oniscus eremita), en Opdagelse af Dr. Konig paa Madrasz", 
Han fortæller der, at Dr. Kånig havde tilsendt ham nogle Fiske- 
arter fra Indien og deriblandt den ovennævnte, og tillige meddelt 
ham, al denne Fiskeart altid fårer paa sin Tunge en Skrukketrold 
(Oniscus), som lever der og kaldes af almindelig Mand paa Portugisisk 
»Pampelbreto”, Kånig havde tillige sendt Brinniche adskil- 
lige afskaarne Hoveder af den samme Fiskeart, og i Munden af 
hver af disse fandt Brinniche ved at oplukke Gabet ,en 
Skrukketrold, som bedækkede den brede Tunge, stikkende Hove- 
" det fremad ligesom et Dyr i sin Hule”. Et: af disse Hoveder 
med den paasiddende Skrukketrold opbevares endnu i Universi- 
tetéts zoologiske Museum; Fisken er en Stromateus paru (Bloch) 
(Str. niger Cuv. Val.) og dens Gjæst en lille (c. 8"” lang) Cymo- 
thoa, nær beslægtet med C. cestrum Fabr., men meget mindre end 
denne Art. Det udfylder Mundhulen fuldstændigt, naar Munden er 
lukket, og naaer rigeligt fra Tungespidsen til Svælgtænderne. Læn- 
gere tilbage i Mundhulen, tæt op til Gjællebuerne, fandtes endnu et 
mindre næsten 1,” langt Exemplar af det samme Dyr, og i Munden 
af et andet Exemplar af den samme Fisk>), et tredie næsten 1” langt 
Individ af Cymothoa eremita(Brin n.). Alle 3 Individer savne Ægge- 
plader og måae vel derfor ansees for Hanner. — Naar man seer, 
hvor godt Snyltekrebsens Form stemmer med dens Bolig, hvor fuld- 
Stændigt den udfylder denne, naar Munden er lukket, hvorledes dens 
flade Bug svarer til Tungens Flade og den hvælvede Ryg til 
Mundhulens buede Loft, faaer man det bestemte Indtryk, at dette 
Sammentræf ikke er tilfældigt, men at Krebsdyret og dets Vært 
Saa at sige ere skabte for hinanden. Brinniche anstiller ad- 
skillige Betragtninger over dette mærkelige Forhold og udhæver 
navnlig, at Fiskens Svælg er for snevert, til at der kunde være 
Fare for, at Krebsen skulde blive slugt, men at der dog heller 
RE ER AD SEER 


+) Denne Fisk synes at være særdeles bjemsågt af Parasiter. Foruden en 
Distom fandtes der 4 Arter af parasitiske Copepoder paa dens Gjæller. 


474 


ikke var Spor til, at denne tilfåiede sin Vært nogen Skade, hvoraf 
Brinniche igjen troede at kunne slutte, at den neppe kunde 
være der for at ernære sig af Pampelfisken. Det var heller ikké 
uden Grund Brinniche en Gaade, hvorledes Fisken kunde faae 
sin Fåde, saalænge Krebsdyret sad paa dens Tunge, og han op- 
stiller derfor den Formodning, yat dette maatte skee i den Tid, 
Skrukketrolden forlader sin Bolig”. — Ved denne Leilighed. anfå- 
rer Brinniche ogsaa en Iagttagelse af Marcgrav”), hvoraf det 
fremgaaer, at en Fisk, som han kalder »Åcarapitamba”, og som 
nu i Systemet fårer Navn af Mesoprion chrysurus (Bloch), ofte 
plages af et lignende, 117” langt, fingertykt Dyr, som trænger 
ind i Fiskens Mund og hænger sig fast ved dens Svælg med sine 
Klåer, uden at Fisken er i Stand til at befrie sig fra denne vist- 
nok besværlige Gjæst. 

I Says account of the Crustacea of the united States” 
(Journal of the Academy of the natural. sciences of Philadelphia 
Vol. I. p. II. (1818) p- 394) hedder det om den 4” lange Cy- 
mothoa ovalis, at den ofte findes fasthæftet inde i Munden paa 
forskjellige nordamerikanske Havfiske, fornemmelig paa Perca ame- 
ricana Bloch (Lucioperca americana Cuv. Valenc.), Labrus ame- 
ricanus Bloch (Tautoga nigra Cuv. Valenc.) og Perca saxatilis 
Bloch (Labrax lineatus Cuv. Valenc.). Dette Krebsdyr er idvrigt 
— saavidt mig bekjendt — ikke senere blevet omtalt nogetsteds, 
undtagen i Milne Edwards yhistoire des Crustacés”, hvor det 
antages for at være en Anilocra-Art. — Endelig har de Kay) 
i fjerde Bind af Zoology of the New York Fauna (1844) 
beskrevet en Cymothoa olivacea, ;der lever paa Gjællerne og i 
Munden af en Scomberoid, Rhombus triacanthus Peck (ifålge 
Storerz+%%) identisk med Rh. cryptosus Cuv. Valenc.). Da det 


7) Georgii Marcgravii de Liebstad historiæ rerum naturalium Brasiliæ libri 
VIII. p. 155. Det forekommer mig, at Afbildningen nok kan antages at 
forestille en Cymothoa. ; 

2) Archiv fir Naturgeschichte Xl, H, p..312. 
2£€) Storer, a Synopsis of the Fishes of North-America, Memoirs of the ame- 
rican academy, New series, vol. II (1846) p. 362. 


175 


nævnte Værk ikke findes ber i Byen, kan jeg imidlertid Intet 
nærmere oplyse om dette Forhold. 

Endnu mere constant et Opholdssted er Mundhulen af en 
bestemt Fiskeart for Olencira prægustator (Latrobe). Om dette 
Krebsdyr har Latrobe i dte Bind af ,,Transactions of the ame- 
rican philosophical Society held at Philadelphia” (1802) givet 
meget interessante Oplysninger. Han kalder den Oniscus præ- 
É gustator og afbilder den siddende i Mundhulen af ythe bay ale- 
wife” eller ,0ldwife” (Clupea [nu Alosa] tyrannus), holdende sig 
fasti Mundhulens Loft ved sine 14 Been og vendende Ryggen nedad. 
- Det lykkedes aldrig Latrobe at tage den lås uden at beskadige 
enten den eller Fisken, men var han saa heldig at faae den ud i 
uskadt. Stand, kravlede den strax. tilbage og indtog sin forrige 
Plads. Hvor stadigt denne 2” lange Isopod forekommer hos hin 
Stamsildeart, fremgaaer deraf, at paa den Aarstid (fra Marts til 
Mai), da den omtalte Fisk i store SKarer stiger op ad York- 
Floden i Virginien, har enhver af disse ,alewifes” sin »Lus'” i 
Munden; ja Fiskerne antage endog, siger Latrobe, ,at den er 
nædvendig for Fiskens Liv; thi naar den tages af, "døer Fisken, 
selv om den. strax kastes i Vandet igjen.” Rigtignok kan dette 
Faktum, som Say ogsaa bemærker, forklares ganske naturligt 
derved, at Fisken, som mange af dens Nærbeslægtede, aldeles 
ikke kan taale at tages op af Vandet, men det fortjener dog at 
anfåres, fordi det viser, hvor constant dette Snyltedyrs Forekomst 
maa være; ellers vilde Fiskerne neppe kunne falde paa at danne 
sig den anfårte Theori. En kyndig Mand, .der ofte morede sig 
med at fiske i hin Flod, forsikkrede Latrobe, at i.40 Aat 
havde han aldrig scet noget Exemplar af den nævnte Fisk un- 
der Opstigningen og fra Mai til Juni uden hin Snyltegjæst; der- 
imod erindrede han ikke at have seet den paa Fiske, der bleve 
fangede leilighedsvis i Juli og August.=) Say tilføier (1. c. p- 
er 


") Formodenlig kan Snyltekrebsen ikke taale det ferske Vand. Ogsaa Kaj 
"… Laxen hedder det, at den ved Opgangen er besat med Caligus salmonis, 


176 


396), at det dog ikke er alle Individer, der ere besværede af 
denne Snyltekrebs, og at dens Legeme i Almindelighed er mere 
eller mindre vredet, i Overeensstemmelse med den Deel af Mun- 
den, til hvilken den er befæstet, en Omstændighed, der taler 
for at Krebsens Ophold ikke er indskrænket til en overmaade 
kort Tid. 

Til disse, fornemmelig Jaf Litteraturen hentede Angivelser om 
Cymothoagtige Krebsdyrs stadige Forekomst i forskjellige Fiskes 
Mundhule, kan jeg endnu  fåie folgende Fakta. Universitetets 
zoologiske Museum besidder en Ezocoetus volitans L., paa hvis 
Tunge en c. 4/4” lang smal Ceratothoa uden Æggeplader, altsaa 
en Han, er befæstet med sine usædvanlig lange og krumme Klåer- 
Her gjælder det samme som om Pampelbretoen, Cymothoa eremila 
(Brunn.), og dens Vært; Ceratothoen udfylder saa godt som fuld- 
stændigt . Flyvefiskens Mundhule; Snyltekrebsen og dens Bolig 
passe saa godt til hinanden, at dens Forekomst der neppe kan 
være ganske tilfældig, selv om det kun skulde være sjeldent, al 
den er at træffe der. Hovedet rager frem over Spidsen af Tun- 
gen, og Halen naaer lige hen til de nederste Svælgtænder, saa al 
Haleskjoldet (den 6te Halering) endog ligger umiddelbart under 
den forreste Afdeling af de åvre Svælgtænder. Naar Mun- 
den lukkes, stutter Dyrets Rygflade ganske tæt til Mund- 
hulens Loft, ligesom dets Bugflade til dens Gulv (Tungen), 
og det udfylder altsaa, som jeg allerede har bemærket, Mund- 
hulen næsten saa fuldstændigt som muligt. Sænkes derimod 
Undermunden og Tungepartiet, opstader der — og det samme 
er Tilfældet hos den af Cymothoa eremita beboede Stromateus part 
— et Rum som en lav hvælvet Gang hen over Krebsdyrets Ry8, 
gjennem hvilket Rum Fåden vil kunne have gaaet fra Mundaab- 
ningen til Svælget. Mundhulen frembyder heller ikke her noget 
Spor til Beskadigelse, Skuppe sig saa langt tilbage, at den kunde 


men paa Tilbagereisen er befriet for den. (Kroyer, Danmarks Fiske. 
NI. p. 580, Note +). 


er eN 


177 


komme til at suge eller gnave paa Fiskens Tunge, bedds Snylte- 
krebsen aabenbart ikke uden at komme i en Collision med Svælg- 
tænderne, som den maa: have havt al Grund tilvat undgaae. — 
Da Capitain Hygom bragte Museet dette interessante Stykke, 
fortalte han, at han tidligere, inden han samlede for Museet, 
havde i Nærheden af det gode Haabs Forbjerg fanget en Deel 
Fiske af en og samme Art, som alle havde en lignende Snylte- 
krebs i. Munden; Hr. Hygom erindrede iåvrigt. ikke , noget 
nærmere om disse Fiskes Udseende, men. jeg. troer at mindes, 
at han udtrykkelig tilfåiede, at Flyvefiske var det ikke, 

Endelig har jeg fornylig i Munden af en T'etrodon Honckenii 
Bloch — en ostindisk Fisk — fundet 2 Ceratothoer, Den ene 
er stårre (c. 45'” lang), . bredere .og fladere og udstyret med 
Æggeplader, altsaa en Hun; den udfyldte næsten hele Tetro- 
dontens Mundhule, saa åt det kun med Møie og Forsigtighed lyk- 
kedes at udtage den. "Den er rigtignok stærkt beskadiget,. efter- 
som de forreste Kropringe næsten ere revne fra hinanden; men 
jeg troer dog ikke, at det er Mærker af Tetrodontens. Kjæber, 
men snarere, at det er en Fålge af tidligere Forsåg paa at tage 
den ud. Fisken har nemlig i en længere Aarrække været i Uni- 
versitetsmuseets Besiddelse. Det andet Exemplar, der laae skjult 
ved det stårres venstre Side, var meget mindre (/s""), uden Ægge- 
plader, smallere og stærkere hvælvet, næsten trindt; i alle finere 
Detailler, som kunne have Betydning som Artskjendemærker, 
stemmer det imidlertid med det stårre, og jeg tvivler aldeles ikke 
Paa, at det er Hannen til den samme Årt. Imidlertid er det 
ikke min Mening at lægge nogen særdeles Vægt paa, at den 
ene af dem var en Han og den anden en Hun, saameget mindre, 
Som jeg ingen Vished har for, at Hannen er udvoxen, hvilket jeg 
endogsaa er saameget. mindre tilbåielig til at antage, som jeg ikke 
kjender nøgen Erfaring for, at der hos Cymothoiderne skulde være 
en lignende Forskjel i Stérrelsen mellem Han og Hun som f. Ex. 
hos Caligiderne. Dei er mig ubekjendt, hvoraf Tetrodonterne leve 


— skulde jeg vove en Formodning, vilde jeg af Kjæbernes Be- 
12 


178 


væbning slutte, at de gnavede Koraller — men desuagtet hælder 
jeg-ikke til den Mening, at disse 2 Ceratothoer have været gjorte 
; til Bytte at" Fisken og været paa Veien til at sluges. Vel 
indråmmer jeg fuldkommen, at et enkelt Fund af deslige Dyr i 
Mundhulen af en Fisk, Kan forklares paa denne Maade og beviser 
Intet med Hensyn til deres Levemaade, men stilles det sam- 
men med de ovenfor anfårte Erfaringer om snyltende Isopoders 
constante Forekomsti Mundhulen hos andre Fiske, forekommer det 
mig rimeligst at anvende den samme Forklaring her og at antage, 
at Tetrodontens Ceratothoer havde taget Ophold i dens Mundhule 
, i samme Oiemed som Flyvefiskens, Stamsildens, Pampelfiskens og 
de andre ovenfor anfårte Fiskes stomatophile Parasiter af Isopo- 
dernes Orden og Cymothoernes Gruppe. 

Af de her samlede og anfårte Data synes det at fremgaae, 
at visse Fiske-Arter og visse Arter af de nævnte 3 eller 4 Iso- 
pod-Slægter ere knyttede saa nåie til hinanden, at Fisken, f. Ex. 
Alosa tyrannus, Stromateus apus, sjeldent optræder uden at fåre 
sin Snyltegjæst med sig, og at det i det mindste er rimeligt, at 
denne i Regelen kun vil træffes paa hint bestemte Sted hos hine 
bestemte Arter af Fiske, Iåvrigt skal” jeg ikke indlade mig på 
at drofte det Spårgsmaal: I hvilket Forhold staae egenlig Fisken 


og dens Parasit? Hvad er det egenlige Giemed med disse Snylte= 


krebses -saa eiendommeligt valgte Opholdssted? Det er kun i 
Naturen og ikke i Museerne, at denne Slags Spørgsmaal kunne 
låses; men jeg har troet at burde henlede Opmærksomheden på2 
denne særegne Form af Parasitisren paa en Tid, da saa mange 
Zoologer beskjæftige sig med Studiet af det parasitiske Dyreliv, 
og da der altsaa kunde være Haab om, at det ved Studier i Na- 


luren kunde lykkes at oplyse disse Krebsdyrs upaatvivlelig meget. 


mærkelige Levemaade og Livshistorie, naar Forholdet først var 
draget frem af den Glemsel, hvori det syntes at være nedsunket. 
Overhovedet har man vel hidtil for lidt undersågt de parasitiske 
Krebsdyrs egenlige Maade at ernære sig paa og ladet sig nåie 

med ganske i Almindelighed at erkjende dem for Snyltedyr uden 


mera 


179 


nærmere at klare sig Forholdet i hvert enkelt Tilfælde. At der 
i denne Henseende er store Forskjelligheder, fremgaaer dog alle- 
rede tydeligt nok af de enkelte foreliggende Data.) 

Jeg maa endnu tilfåie, at ingen af de 3 i denne Meddelelse 
omtalte ,Cymothoa eller Ceratothoa-Arter (af Pampelfisk, Flyvefisk 
og Firtand) har jeg formaaet at henfåre til nogen af de" hos 


Milne Edwards eller Dana beskrevne Arter. 


+) Æga lever af Fiskeblod; jeg formoder det Samme om Anilocra og Li- 
voneca, og Hesse beretter det om Praniza (Annales des sciences natu- 
relles, t. IX. p. 114. 1858). Caligus skal efter Dana blot leve af Fi- 
skenes Overhudsslim (Exploring expedition, Crustacea. t. II. p. 1340) 
medens Chondracanthus efter Claus (Ueber den Bau und die Entwicke- 
lung parasitischer Crustaceen, 1858, p. 12) lever af Fiskenes Blodvæds ke, 
men ikke medtager Blodlegemerne. De paa Torskens Gjæller siddende 
Lernæa branchialis L. ere derimod ganske råde og fyldte med. Blod. —. 
At Cyamus.gnaver og fortærer Hvalernes Overhud, har Roussellde 
Vauzéme som bekjendt godigjort. 


Som Tillæg til mine ,Bemærkuinger om de nordiske Æga- 
Årter” skal jeg tillade mig at anfåre, at til Æga psora's Syno- 
nymer og Citater kan endnu. fåies Spenglers Beskrivelse og 
Afbildning i Aste Bind af ,Beschåftigungen der Berliner Gesell- 
schaft naturforschender Freunde” p. 296, Tab. Vil. fig. A—F., og 
til Æga Strømii's Sammes p. 306 og fig, 0. P. Spengler ansaae 
den sidstnævnte Art kun for en Varietet af Oniscus psora L. 


Oversigt 


øver 


de videnskabelige Måder , 


den naturhistoriske Forening 


i Aaret 1858. 


den 13de Januar meddelte Professor Steenstrup en Oplysning til Danmarks 
forhistoriske Fauna. Medens Antagelsen af Bjørneslægtens tid- 
ligere Forekomst her i Landet hidtil kun ståttede sig til Fundet af 
en eneste "Skjæretand, hvis Findested dog ikke nåiere vidstes, 


(som den tidligere fundne) kunde henfåres til den store Hulebjårn 
(Ursus spelaeus Bl.) Da Roden var gjennemboret af et drilet 
Hul, hvori den havde været baaret som Prydelse eller Ammulet, 
maatte det imidlertid ikke oversees, at der endnu stedse var den. 
Mulighed tilbage, at den kunde ved'Tuskhandel være kommet ind 
i Landet. 

Derpaa meddelte Hr. Dr. philos. C. Lærken nogle Bemærkninger 
om de amerikanske Arter af Asteride- Slægterne Luidia, Astéro- 
pecten, Goniodiscus og Ophidiaster. 

den 22de Januar holdt Hr. Dr. Ørsted et Foredrag om Slægten Chamaedorea, 
hvoraf det væsenlige Indhold er optaget i Doctorens her i Med- 
delelserne (Side 1) trykte Afhandling om Centralamerikas Palmer. 
den Ste Februar gav Hr. Cand. theol. Meinert, efter en kort Skildring af 
Myrernes ydre og indre Bygning, en Oversigt over de indtil da her 
i Landet fundne Arter af denne Familie, med Angivelser om deres 
Levemaade &e. ; 


-… den 19de Februar sluttede Hr. Meinert sit i foregaaende Måde begyndte 
Foredrag. 


% 
Re ry HAGE 
ener 


den 14de 


181 


i den Ste Marts fortsatte Hr. 0. Mårch en i 1857. begyndt Oversigt over Mol- 


usk-Faunaen langs Ceutral-Amerikas Vestkyst, gjennemgik nær- 

mere de Viftetandedes og Rettandedes Ordener og paaviste, at de 

Arter, der forekomme langs denne Kyst, Var betydeligt fra de 
Sareldb Arter fra den åstlige Kyststrækni 


tils 
den 19de SR fortsatte Hr. 0. Møérch sit Foredrag over Central-Amerikas 
ollusker med ye syer, ge Frikeeey me mlmene denne | 
båd F 


Elen frem n Mængde 
analoge Arter, som kun med Vanskelighed kunde ike fra mug 
anden, saa at altsaa Acephalerne i den Henseende forholde sig 
modsat Gasteropoderne, — Han viste dernæst, at Petits Tellidora 


beskrevne, er ny, hvorfor han foreslog Navnet Tellidora Petiti 
for den. Endvidere fremhævedes, at Tellina rufescens Chemn. fra 
Brasilien afviger fra den tilsvarende Form fra Vestsiden af Amerika 
ved større Håide og Længde af den negemene Deel. Endelig 
fremlagdes en Tegning af Liosolena Carp. (udfårt af Dr. Ørsted), 
der' viste, at Dyret besidder to lange sammenvoxede Siphoner, 
hvoraf den nederste er aaben i sin hele Længde. 


den 16de April meddelte Hr. Cand. theol. huer nogle Bemærkninger 0 


om 
Plantelivet ved Nizza om Vinteren. (See disse Meddelelser S. 129) 
De paa det Meddelte gene Rosulater fremkaldte Modbemærk- 
ninger fra flere Sider (Forchhammer, Steenstrup, Lange), idet man 
ikke vilde anerkjende, at in oraarsvarmen var den eneste physiske 
Factor, der bestemte Låvspringet, men at dette var stærkt afhængigt 
af Fugtigheden (saaledes som de nærmest foregaaende Aar atter 
have viist det), fremdeles af de Forhold, hvorunder Træet var gaaet 
til Hvile eller havde dannet sine Knopper 0. s. v. — Conf. Forchh. 
og Prof. Stp, ånskede, at man til Undersågelse og Fastsættelse, 
af Varmens virkelige Indflydelse paa Planteudviklingen, vilde vælge 


Tilstande liggende noget længere fra hinanden, og Sidstnævnte 
troede særlig at maatte anbefale til saadanne Undersågelser de 
flydende Vandplanter (Hydrochæris ,/Stratiotes) i Tidsrummet fra 


Blomstring. 

Mai gav Hr. V. Bérgsåe en Udsigt øver de i de danske Låv- og 
Naaleskove forekommende Arter af Tomiciner. Han angav Tallet 
af dem til 31, altsaa 4 færre end de i Preussens Skove optrædende 
Arter. Han omtalte særlig de Arter, ap vare eller kunde ventes 


kommende særlig Tomicinus Soengkel ks 
syn til Lovtræerne nærmest Hylesinus erenatus 
ådelagt Askebestandene omkring Skarrits-Såe, ligesom T. villo 

Fbr. og T. Sazesenii Ratzeb. i Forening havde skadet Egeskovene 


sY 


den Dag, de vise sig paa Vandets Overflade, og indtil deres % 


Flrgir er 


den 28de 


den 12te 


den 26de 


182 


paa Alsnæs ved Lerchenborg betydeligt. Han sluttede med at med= 


dele nøgle Iagttagelser over Tomicinernes Indføring i vore Naale- 
ve 


skove. 

Mai forelagde Hr. Cand. theol. Jensen nogle Mosarter, som han havde 

samlet paa en Reise i Norge (See disse Meddelelser S. 55). 
Hvorpaa Professor Reinhardt forelagde en nye Mallefisk fra 

Brasilien (Stegophilus insidiosus) og meddelte nogle B kninger 

om dens særegne Levemaade (See Meddelelserne S. 79). 

November meddelte Professor Steenstrup paa Hr. Cand. polyt. 


meise (Paroides capensis). ; 
November foredrog Hr. Cand. theol. Vaupell Slutningen af sine 
Iagttagelser om Nizzas Vinterflora (See Meddel. S. 129). SÅ 
den ved Foredraget foranledigede Discussion yttrede Prof. 
Steenstrup, at slige Sammenstillinger vistnok kunde have Betydning 
for Videnskaben, men at denne væsenlig vilde beroe paa den 


stringen hos samme Art i Nizza og hos os ikke turde særlig ståtte 
sig paa Plantearter, hvis Identitet her og der var underkastet saa- 
megen Tvivl, som den paaberaabte Ficaria (efr. S. 166) og endnu 
mindre paa Plantearter, hvis Blomstring var bleven saa aldeles 
ufuldstændig iagttaget som Martsviolens; thi der var hverken , på2 
den ene Side, lagt Mærke til, at denne Plante hos os (ligesom 
Ovalis acetosella) stadig har en dobbelt Blomstring, først med de 


em Å 
smaae uanseelige (clandestine) Blomster igjennem flere Maaneder 
og indtil langt Eftersommeren, og at den igjennem hele 


den anden Side, bleven bemærket, om der den 3 Maaneder varende - 


-Blomstring havde Frugtsætning ifålge med sig eller om den blev 


efterfulgt af en clandestin, frugtsættende Blomstring. 


historiske Museum, og som utvivlsomt tilhårte den capske Pung- | 


En 
kg 
RE ADE 


BAS: as 


183 


den 10de December forelagde Hr. Dr. phil. Lwirken en nye Serolis-Art (Se- 
rolis Schythei) fra Magalhaesstrædet (see Meddelelserne S. 98) 
og meddelte derpaa nogle Betragtninger over adskillige cymotho- 
agtige Crustaceers Ophold i Mundhulen hos visse Fiskearter (see 
Meddelels. S. 172 
Herefter meddele ene: Steenstrup fårst en Oplysning 
om Distoma caudatum (Bosc), der ved Hjælp af en talrig, af Capt. 
Hygom fra SOREERDE RESEN: store Makrelfisk og Coryphæner til for- 
skjellige Tider rene Række af Individer paavistes at være det 
samme Dyr som samme Forfatters D, coryphænæ og D. fuscu 
hvilke to Former "foam de mere udvoxne, medens D. aid kb 
betragtes som en Larvetilstand eller en Cercaria, der, efter at have 
selv opsøgt Fisken endnu en Tidlang beholdt sin Hale (= D. torna- 
tum Rud. 
Derpaa forelagde Samme tvende nye ER ER 
den ene, Bolitaena, sluttede sig til Heledone, men m 
adephoren ved Sugeskaalenies ringe Udvikling og Sel sin næsten 
geleeagtige Consistens; Kjæberne ere særdeles lidet hvælvede, og 
Tungen viser det hidtil i Molluskklassen enestaaende Forhold, at fire 
Tandrækker vexle med hinanden, og at først den femte igjentager 
den første. — Den anden, Haliphron, af hvilken der hidtil rigtignok 
kun forelaae nogle Arme, som vare udtagne af en Haifisks Mave, 
udmærkede sig ved saa afvigende klokkeformige Sugeskaale, at 
der var god Grund til at danne en ny Slægt for det iåvrigt ube- 
kjendte Dyr, som Armene havde tilhårt 
den 16de seerne forelagde Hr. Dr. Litken 4 for den danske Fauna nye 
terider og Ophiurider (Asteracanthiøn Milleri, Luidia Sarsii, 
RGS affinis og: Amphiura neglecta), meddelte derpaa nogle nye 
Bidrag til den Sd SKAN Ophiura-Fauna (S. 127) og endelig en 
Oversigt over de (6) paa Galathea-Expeditionen indsamlede Arter 
af Ophiurer. (Beskrivelsen af disse Ophiurider vil blive optaget i 
det kongl. Vidensk. Selskabs Skrifter.) 


Tillæg og Rettelser. 


Side 5, Ste L. f. n.: 1. (?) fibrosa Wendl. læs: Ree nese fibrosus 
Wendl. (see: Botan. Zeitung 1858 p- 145). Til denne ny Slægt hårer ogsaa 
en on af Wendland (1. c.) beskreven Art (S. SAREEN SEN fra Ca 

ic 

Rk 43 indskydes efter: B. (Eubaciris) fusca: B. (Eubactris) acuminala 

m, — Jeg har fundet denne Art, som henhårer til de faa Palmer, der E 
fælles for Mexico og Centralamerika, ved Turrialva i Costa Rica 

Side 44, 6te L. f.. 0: B. (Trichobactris) bifida sp. n., inte! "”B. (Tricho- 
Cu bactris) glaåandu i 
Side 82, 2den L. lg o.: ikke større læs: ikke stårre, , 
== 96, 19de L. f. o : Henseeude læs: Henseende 

ide 96, 23de L. f. 0 ” ovannævnte- læs: ovennævnte 


| Videnskabelige Meddelelser 


| ; 


| den naturhistoriske Forening i Kjobenhave, 


Aaret 1859. 


Udgivne af Selskabets Bestyrelse. 


Andet Aarties forste Aargang. 


Mo. Bot. Garden, 
1902. 


Kjåbenhavn. 
Bianco Lunos Bogtrykkeri 


ved F. S. Muhle. 
1860. 


ENE SEEDEDE 


EET ED 


Indhold. 


| Om Vegetationen i i den udtårrede ,,Lersåe" ved Kjåbenhavn. Af Semi- 


Bidrag til Kundskab om de ved Kysterne af Mellem- og Syd-Amerika 
levende Arter af Såstjerner. Af Dr, phil. C. Lutken ,........- 25 


En Bemærkning om den Berettigelse, hvormed Picus tridactylus er an- 
fort i Fortegnelsen paa de i Danmark trufne Fugle. Af Professor 
ET 9 SERIER SEE SER HEE SES BESEES SE  E T ER SEES EST RE) 


be eee e0eses8se eee RER SUR ERR 


Notits om Slægten Malacurus og de dertil let: Atter. Af punkt 


ERR RER RE RR RER FRE AR RENE MR STE SE DR 


Side. 


3035 
Bidrag til Kundskab om de nordiske Lucernarier. Af Prof. J. Steenstrup. 106. 
Oversigt over de videnskabelige Måder i den naturhistoriske Forening i 

11 


Rettelser. 


Side 1, 2den L. f. 0. Vej læs: Vig. 
— 35, 15de L. f. 0. efter Art tilfåies: +. 
— 54, 5te L. f. n. medio læs: media; efter binis sættes Komma, hvorimod 
"… det sidste Komma i foregaaende Linie bortfalder. 
— 81, 2den L. f. o. Kommaet efter quindecim borttages og sættes efter ges! 
rib 


us. 
— 90, 12te L. f. 0. sparcis læs: sparsis. 
— — iådde L. f. 0. foran poris sættes Komma. 
— 94, 12te L, f. 0. foran media indskydes : in. 
— 100, 5te L. f. n. lederen, af 1850 end i Slutningen, læs: i Slutnin- 
n af 1850 end i Begyndelsen. 
— 101, 10de LF, DD. Oeibben læs: Slutningen af. 
— i Noten, foran ,,Håsts" tilféies: See. 


Rettelser til foregaaende Aargang. 


Side 181, pri L. f. n. Tomicinus læs: "rue 
182, iste L. f. 0. Alsnæs læs: Asnæ 


- 
ERE ENE SEE 


Videnskabelige Meddelelser 


fra 


den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 
Andet Aarti. 


1859, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. ge sy 


Om Vegetationen i den udtårrede ,Lerså” reg 
Kjøbenhavn. 
Af 
E. Rostrup. 
1858. 


Det er oftere bleven iagttaget, at naar en Så bliver udtårret 
eller en Vei af Havet inddæmmet, naar Skove eller Byer afbræn- 
des eller slåifes, da kunne de derved blottede Landstrækninger 
undertiden forbausende hurtigt bedækkes af en frodig Vegetation, 
som især har tiltrukken "sig Naturforskernes Opmærksomhed, naar 
en eller anden i Masse fremkommen Plante ellers ikke fandtes i 
Omegnen eller dog var sjelden, og derefter har fremkaldt forskjel- 
lige Hypotheser i Anledning af disse Planters Oprindelse. Vor 
Litteratur kan saaledes fremvise flere smaa Afhandlinger=) af 
Hofman - Bang og Schouw angaaende Oprindelsen til nogle i et 
udtårret Nor ved Hofmansgave fremkomne Planter, og mange, 
ofte citerede, Exempler paa en massevis Fremkomst af Planter 
under de omtalte Omstændigheder, ere tilstrækkelig bekjendte; 
men dog som oflest uden at man paa en tilfredsstillende Maade 
har kunnet forklare sig, hvorfra de hidrårte. 

Som et Bidrag til denne Klasse af Phænomener skulle efter- 
filgende Iagttagelser tjene, anstillede, efter Udtårringen af Ler- 
Søen, over den i flere Henseender mærkelige Vegetation, som 


her har indfunden sig. 


x) Tidsskrift for Ardurvidenskaberne 1822 0. s. v. 


92 


land 


.… Lersåen, eller som den ogsaa kaldtes, Rårsåen, var (5 
henved Yo Mil NV. for Kjåbenhavn, beliggende Vandbeholdning, 
som tidligere tjente til Kjåbenhavns Vandforsyning, men som man 
1852 begyndte at udtårre, ved at aabne Sluserne for det ved 
Kunst opstemmede Vand. Såen var og er endnu tæl' omgivet af 
en Dæmning, saa at Vandet stod håjere end de omliggende Enge. 
Paa gamle Kort over Kjåbenhavns Omegn, f. Ex. i Pontoppidans 
Atlas fra 1764, findes Kun ansat et Aalådb paa Såens Plads; der 
har altsaa rimeligvis været Engbund langs Aaen, ligesom der 
endnu er udenfor de opkastede Volde.  Gliemann siger i sin 
Beskrivelse over Kjåbenhavns Amt 18241, »at det allerede. 1752 
var betænkt at gjåre Ler- eller Rårsåen til et Hovedreservoir for 
Kjåbenhavns Vandforsyning, men at det dog først skete 1815.” 
Indtil den Tid ,laae den dels ud til Græsning, dels var den be- 
voxen med Siv” og endvidere at Bånderne i Emdrup og Utters- 
lev forhen havde Ret. til at skjære Græs og Siv paa det Areal 
der nu indtages af Såen, men solgte Retten 1817.” Såen fik 
da en 3 Alen håj og 7394 Alen lang Dossering, og blev halvt 
fyldt med Vand, som den erholdt nordfra gjennem Emdrup Så 
ved en gravet Kanal, og som atter låb ud i Ladegaardsaaen, 
medens Aalåbet tidligere maa' have havt modsat Retning, efter 
"det naturlige Fald, nemlig ud gjennem Lundehusmosen. 

Såens Åreal er 407 Tdr. Land; dens største Udstrækning 
fra Sydvest til Nordost er 3300 Alen, Bredden varierer fra 4— 600 
Alen, i i 

De første Gange jeg besågte Lersåen, nemlig i 1850, fand- 
tes indenfor hele Dæmningen ikkun den blanke Vandflade, saa- 
godtsom uden al Vegetation, der ved -den stadige Opmuddring 
maatte hindres i Udviklingen; jeg bemærkede kun enkelte Po- 
lamogeton-Arter og lignende fuldkomne Vandplanter, I For- 
Sommeren 1852 var den begyndte Udtårring skreden saa vidt 
frem, at endel af den sydvestlige Ende var fri for Vand, men 
dog endnu saa fugtig, at endel Vandplanter, som Nuphar la- 
teum, Potamogeton lucens og crispus, Batrachium cir- 


i 


3 


cinnatum m. fl. kunne friste Livet i smaa og forkråblede Exem- 
plarer. I Eftersommeren 4852 var Udtårringen skreden betyde- 
lig videre, og kun den åstlige Del af Såen stod endnu under 
Vand, hvilken Tilstand kun forandredes lidet i de nærmest fål- 
gende Aar. En stor Del af den udtårrede Så var nu (den i2te 
Septbr. 1852) bevoxet med forskjellige Planter, som jeg dengang 
ikke optog nogen fuldstændig Fortegnelse over, men hvoraf jeg 
dog noterede dei stårst Mængde forekommende, nemlig: Rumex 
maritimus, Blitum rubrum og glaucum, Polygonum la- 
pathifolium o0.fl., en Mængde smaa Skud af Pilearter, som jeg 
dengang ikke nærmere bestemte, Juncus bufonius, samt hist 
og her Cineraria palustris og Heleocharis acicularis, 
og endelig paa et enkelt Sted ved den sydlige Bred: Polygo- 
num Bistorta ogSenecio saracenicus, som endnu fandtes 
der i flere Aar efter, men nu ere forsvundne og aabenbart vare 
forvildede fra et nærliggende Hus, omkring hvis Have begge 
Planter fandtes. 

Hele den udtørrede Såbund havde overalt, hvor den ikke var 


" dækket af en for stærk Vegetation, og navnlig langs den sydost- 


lige Rand, et ejendommeligt Udseende, idet den dyndede Masse 
havde trukken sig sammen i temmelig regelmæssige femkantede 
Såiler med over 2' dybe og henved %2" brede Revner mellem 
sig,' et Phænomen, som man ofte kan iagttage ved udtårrede Gade- 
kjær 0. s. v., men som her havde antaget usædvanlig store Di- 
mensioner, idet de basaltlignende Soiler ofte, vare, over 4” i Gjen- 
nemsnit. 

I de nærmest paafålgende Aar har jeg ingen specielle Op- 
legnelser gjort over Fremskridtet i Lersåens' Planterigdom; kun 
i Aaret 1854 erindrer jeg, at en stor Del af Lersåen, omtrent 
den mellemste Trediedel, var aldeles gul af den blomstrende 
Cineraria palustris, der senere næsten ganske er forsvunden, 
og i de sidste Par Aar har jeg kun kunnet finde et enkelt Exem- 
Plar af samme. Ligeledes var den endnu. fugtige Bund overalt 


mellem de andre Planter bedækket af Marchantia polymorpha, 
- 1= 


4 


der senere ogsaa er tilbagetrængt, men dog endnu paa visse 


Steder forekommer ;i" Mængde. 

Først i de to sidste Aar (1857—58) har jeg havt Leilighed 
til ved talrige Excursioner nærmere al gjåre mig bekjendt med 
den nu saa frodige Vegetation, der overalt bedækker Lersåen, og 
navnlig den i flere Henseender mærkelige Pileskov, der indtager 
den overvejende Del af den udtårrede Såbunds Areal. 

Efter Vegetationens Charakter kan man hovedsagelig delé 
Arealet i tre Grupper: det ene og mindste Parti bestaaer af lavt 
Græs og Urter uden fremragende stårre Planter og findes navn- 
lig langs den åstlige Rand og pletvis ved den nordlige Side; 'det 
andet stårre Parti indtager en stor Del af Midten især i den 
åstlige Halvdel og bestaaer af en temmelig tæt Rårskov, dels 
temmelig ublandet, dels afvexlende med mindre Partier af Scir- 
pus lacustris, S. maritimus (i ringere Mængde), Typha 
latifolia og angustifolia, Calamagrostis lanceolata, 
samt allevegne mod Omkredsen blandet med Pile, dannende Over- 
gangen til det tredie og stårste Parti, hvor Pilene spille Hoved- 
rollen, indtagende Størstedelen af den vestlige, nordlige og ost- 
lige Part, og navnlig sidste Sted dannende en formelig Skov, 
med Træer af omtrent en halv Snees Alens Håjde, idet de her 


ere blevne mere fredede, end i de åvrige Dele af Såen, hvor der 


alt i flere Aar, hver Vinter, har været foretaget betydelige Ud- 


hugster, men hvor der dog hvert Foraar skyder en Mængde nye 
Skud iveiret fra de levnede Stubbe, dels fra talrige Frå- 
planter. Hovedmassen af Pileskoven bestaaer af Salix alba L. 
og S. viminalis L.; de største Exemplarer tilhårte disse (0 
Årter, og der fandtes mange.med over 4” tykke Stammer, som 
dog ved Gjennemsavning viste sig kun at have 6 Aarringe, et 
Bevis paa den Frodighed, hvormed disse Pile voxe i den for dem 
Saa gunstige Jordbund, hvilket ogsaa kan sees deraf, at Aarsskud- 
denes Knopper næsten overålt blive udviklede i Sommerens Låb, 
ja at de endog hyppig vare dobbelt forgrenede (idetmindste i 


1857), vel navnlig foranlediget af den usædvanlig langvarige 08 


EO 7 es———. 


En 


5 
varme " Sommer. - Salix viminalis har allerede i flere Aar 
blomstret i Mængde i Lersoen, hvor der baade findes å og 2, 
dog synes 2 at være hyppigst. Saavel denne 'som. flere af de 
andre Arter varierede overordentlig i Bladenes Form, Beklædning, 
"Grenenes Farve 0. s. v., og flere mærkelige Former forekommer 
derude, som jeg dog ikke her nærmere skal omtale. 

Skjøndt Salix alba forekommer saa hyppig og i saa store 
Exemplarer, fandt jeg den kun sjelden blomstrende; dog fandt 
jeg iaar enkelte baade 2 og åd. Den gulbarkede Form (v. vi- 
tellina Koch) forekommer hist og her, og en anden Form, som 
synes at tilhåre v. coerulea Koch, findes ligeledes flere Ste- 
der. Næst de to omtalte Arter forekommer Salix amygdalina 
1. vistnok i stårst Mængde og i temmelig store Exemplarer ; 
saavel 2 som Ø findes i rigelig Mængde, medens den sidste el- 
lers er meget sjelden hos os. Formen concolor Koch (== S. 
triandra L.) er den almindeligste i Lersåen, ligesom ellers hos 
os, dog har jeg ogsaa funden Exemplarer af v. discolorKoch. 
I de to sidste Aar har jeg hyppig truffen denne Art blomstrende 
i Lersåen for anden Gang, nemlig i Eftersommeren (sidst i Aug. 
og fårst i Septbr.), saavel Han som Hunblomster, et Forhold 
som jeg igjen har funden hos flere andre Pile, men dog ikke saa 
hyppigt, som hos denne.+) 

Salix cuspidata Schultz forekommer hist og her mel- 
lem de foregaaende, i stårst Mængde i det nordostlige Hjårne. 
Jeg har kun fundet Hanplanter, med Undtagelse af en eneste 
androgyn Rakle, der forneden var 29 -foroven å. Denne Art op- 
træder allevegne som et smukt, rankt lille Træ, der er kjendelig 
REE 

+) De Arter, som jeg har funden blomstrende om Eftersommeren, ere fål- 
ende : 

Salix amygdalina L. 92 & d. 
viminalis L. Q. 
undulata Ebrh. 2. 
— cuspidata Schultz d. 


cinere 
— stipularis Sm. 29. 


| 


6 


| i Afstand ved sine smukke, mårkegrånne, glindsende Blade og 
talrige, guldgule Hanrakler. Af denne Plante var der længe her 
i Danmark kun kjendt et plantet Exemplar (å) ved Frederiks- 
berg; dog er den i de senere 'Aar ved Cand. M. Lange paavist 


at findes almindelig, saavel plantet, som i Skove i Jylland og. 


Fyen, og at den ikke er -indfårt i den nyere Tid, viser et Exem- 
plar, som under Navn af S. fragilis er opbevaret i et gammelt 
Herbarium samlet 4807—49 i Skaarup Sogn i Fyen af M. Holm. 
Salix viridis Fr. og S. fragilis L. findes hist og her, dog 
endnu ikke blomstrende, og den sidste ikkun tæt: ved Såens 
Rand. Af S.pentaåndra L. forekommer kun nogle meget smaa 
Buske, som dog allerede blomstrede i Sommer. Salix capræ3ay, 
aurita og cinerea forekomme, som man kunde vente, temme- 
lig hyppigt, men dog spredte, og ikke saa' dominerende, som de 
foårstnævnte Arter. 

Af Salix hastata L. har jeg funden nogle enkelte Exem- 
plarer i den vestlige Del, samt et ved den sydostlige Bred, alle 
Hunplanter; denne Pileart, som i Tydskland kun findes paa Bjer- 
gene, voxer hist og her i jydske Hedeegne og er paa Øerne kun 
funden i Tibirke Mose, Dronninggaards Mose og ved Roeskilde. 
Salix nigricans Sm. findes noget hyppigere, og baade i den 
åstlige og vestlige Ende af Søen; af denne findes begge Kjån. 
Den er tidligere kun funden vildtvoxende hos os i Flømmen ved 
Soréå og desuden ved Gl. Kongevej et plantet å Exemplar. Sa- 
lix repens forekommer hist og her tilligemed v.leiocarpa,i 
den håiere beliggende vestlige Del findes ogsaa enkelte typiske 
Exemplarer af v. argentea. 


Af Salix rosmarinifolia L. har jeg ogsaa funden en-. 


kelte Exemplarer; mærkeligere er derimod Forekomsten af Salix 
angustifolia Wolf, hvoraf jeg har funden 2 Buske i det 
nordostlige Hjårne og en i den vestlige Del, som alle vare Hun- 
planter; den er hidtil kun angivet at være funden i Frederiksborg 
Dyrehave af Kamphåvener. 


Endvidere fandt jeg Sidste Sommer i den bartigd Del nogle 


, 
i É i; z Ø & i 2 i 


S ie 
ag mene 


gø 


faa Exemplarer af Salix plicata Fr., der først i den nyere 
Tid er kjendt fra Danmark, hvor den dog hidtil kun er funden 
nogle faa Steder (Sord, Helsingår, Hareskoven). Af S. pur- 
Purea L. findes kun nogle faa Exemplarer i den vestlige Del, og 
af S.Smithiana Wild. har jeg kun funden et eneste Exemplar 
omtrent midt i Såen, skjøndt denne, Art ellers hårer til en af 
vore hyppigst plantede Pile, men, vel at mærke, kun Hunplanten 
forekommer hos os. Endelig fandt jeg i Nærheden af den syd- 
ostlige Rand et enkelt Exemplar af Salix acutifolia Wild, 
Som hos os kun findes plantet ved Stadsgraven udenfor Kjåben- 
havn og hist og her i Haver. 

Pilene ere ikke de eneste træagtige Planter, som have ind- 


funden sig i Lersåen; ogsaa adskillige Popler, Birke og Ælme- 


"træer have funden et passende Voxested for sig her; dog ere, 


af disse, ikkun Poplerne saa store og hyppige, at de blive iåjne- 


faldende, og i denne Henseende udmærker sig især Populus 


” monilifera Ait., som findes hist og her i hele Pileskoven, til- 


dels ragende op over denne; dette Træ, der som bekjendt er af 
amerikansk Oprindelse, hårer til de hurtigst voxende Træer og 
har ogsaa'i denne Henseende overgaaet alle, Pilene i Lersåen, 
idet jeg maalte Stammer, som ved Grunden vare 5—6” tykke, 
skjøndt de ikke kunne være over 6 Aar gamle, hvilket ogsaa 
stemmede med Antallet af deres Aarringe. Ogsaa Populus tre- 
mula L. voxer hist og her i den håiere vestlige Del, men kun 
i Dvergexemplarer i Forhold til den ovenomtalte Poppel, skjøndt 
Individerne synes at være ligesaa gamle. Mærkeligere er Fore- 


komsten af Populus pyramidalis Roz. (forsaavidt som unge 


i Individer med Sikkerhed lader sig bestemme) i smaa, men dog 


flere Aar gamle Exemplarer i den vestlige Del, da kun Han- 
Planten af dette Træ er kjendt hos os, ligesom overhovedet Hun- 
planten synes at være meget sjelden i hele Europa, hvilket i rin- 
8ere Grad ogsaa synes at gjælde for Populus monilifera; og 
dog havde alle de Exemplarer, som jeg nærmere undersågte, saa- 
vel af Pyramidepoplen, som af de andre Popler, en lang, lodret, 


8 


typisk Pælerod, der tydelig godtgjorde deres Oprindelse af Frå, 
en Omstændighed, som jeg senere kommer tilbage til. |! 
Blandt de urteagtige Planter fortjene flere en nærmere Om- 
tale, dels paa Grund af den Mængde, hvormed de pludselig ere 
optraadte i Lersåen, dels paa Grund af, at de ellers ere sjeldent 
forekommende, eller ikke ;vides at være i Omegnen. Saaledes 
har Chamænerium angustifolium Scop. udbredt sig i 
Mængde især i den vestlige Halvdel i de sidste to Aar, dog 
kjendelig i langt stårre Udstrækning i sidste Sommer end i for- 
rige; den findes ellers ikke, saavidt mig bekjendt, i Lerséens 
Omegn nærmere end Jægersborg Dyrehave. Ligeledes har jeg 
i de to sidste Aar, men iaar paa flere Steder fundet Pletter be- 
voxet med Aster salignus Wild., en Plante, som ellers hos 
os kun findes forvildet nogle éntelte Steder, men ellers fra Tydsk- 
land netop angives at voxe paa fugtige Steder ,mellem Piletræer”, 
Saa at den i Lersåen maa have funden en meget passende Lo- 
calitet. En anden Plante af samme Familie, Hieracium pra- 
tense Tausch, som er ny for den danske Flora, og som jeg 
ifjor fandt i Lundehusmosen, viste sig iaar i den vestlige Ende 
af Lersåen, hvor overhovedet de fleste sjeldne Planter findes. 
Da jeg antager, at det kan have en vis Interesse at lære 
Lersåens Flora i sin Helhed at kjende, saa meddeles nedenfor 
en Fortegnelse over alle de Planter, som jegi de to sidste Somre 
har truffet paa ved en nåéie Undersågelse af hele Arealet, tillige- 
med en Angivelse af den Rolle de spille i Vegetationens Sam- 
mensætning. 
.… Lathyrus pratensis.”) 
2.  Vicia Cracca. 
3: eg e 
4. Lotus corniculatus. 
5. Trifolium procumbens. 


6. — repens. 
iå —  pratensis. 


7) De Planter, hvorved ingen nærmere Angivelse findes, voxe hist og her. 


" 


8. Trifolium medium. 
9.  Mililotus officinalis; pletvis i den vestlige Del. 
10. Medicago lupulina. 
ii. Fragaria vesca; faa Exemplarer paa en enkelt Plet. 
12. Potentilla anserina. 
| 13. Lythrum Salicaria. 
1 14. Hippuris vulgaris. 
É 15. Chamænerium angustifolium; i Mængde. 
16. Sy ølpeg hirsutum; hyppig. 
17. pubescens; hyppig. 
18. rides floscuculi. 
19. Cerastium vulgatum. 
Stellaria media. 
21. Sagina procumbens. 
22. Parnassia palustris. 
23.  Capsella bursæ pastoris. 
24 
25 


Nasturtium palustre. 
— amphibium. 
26. Cardamine pratensis. 
f … 27. Caltha palustris. 
28. Ranunculus repens. 
99, — Lingva. 
30. sceleratus. 
"81. Anthriscus silvestris. 
32. Pastinaca sativa. 
33. Angelica silvestris. 
34. Sium latifolium. 
35. Carum Carvi. 
36.  Torilis Anthriscus. 
37. Hottonia palustris; i Grévten gjennem Midten af Såen. 
38, Pingvicola vulgaris; et enkelt Sted i den vestlige Del. 
39. Odontites rubra. 
40. Rhinanthus major. 
41. Linaria vulgaris; hyppig langs Gråvten. 
42, Veronica Beccabunga. 
oe Serophularia nodosa. 
44. Myosotis. palustris. 
SS. mm arvensis. 
46. Glechoma hederaceum. 


EET EET Eee => = 
rs 5 Se: ø SEERE = 


Scutellaria galericulata. 
Mentha aqvatica, 

-— saliva. 

— . arvensis. 
Lycopus europæus. 
Galium palustre. 

—  aparine. 


Cineraria palustris; i stor Mængde 1854; 


svunden, 
Chrysanthemum Leucanthemum. 
Ra coronopifolium. 


Mabicoria inodora. 


Achillæa Ptarmica. 
— millefolium. 
Bellis perennis. 


Erigeron acre; paa en enkelt Plet 
Aster salignus; pletvis i den vestlige Del. 
Antennaria dioica; paa en enkelt Plet. 


Årtemisia vulgaris. 


Tussilago Farfara; i stor Mængde. 


Eupatorium cannabinum. 
Bidens tripartita; Ske EE 
==" temta. 
ære —  radiata. 
Cirsium palustre; i Mængde. 
— oleraceum, 
— lanceolatum 
— arvense 
Lappa tomentosa. 
era officinale; i Mængde. 
palustre. 
Bbackes oleraceus. 
— arvensis ; hyppig. 


' i Mængde. 


Hieracium pilosella 


— auricula (i den vestlige Del paa et enkelt Sted. 


— pratense 
Åracium paludosum; hyppig. 
Leontodon autumnalis. 


nu næsten for- 


— laevipes; flere Steder (Heiberg). 


Lapsana communis: 


Valeriana dioica. 


Plantago major. 
Rumex Hydrolapathbum. 

domesticus. 

obtusifolius. 

maritimus; i stor Mængde 18522, nu næsten for- 


acetosus. 


svunden. 


Polygonum nodosum. 
pen aviculare. 
Atriplex hastata. 
Blitum glaucum 


—— 


u 
Chenopodium album. 


Populus tremula 


— 


Salix 


monilifera 


' i stor Mængde 1852; nu næsten for- 
svunden, 


' hist og ber, 


pyramidalis ; faa Exemplarer. 
pentandra 2 & å; faa Exemplarer. 
cuspidata 2; i Mængde. ; 
fragilis, bist og her ved Randen, (ikke blomstrende) 
viridis, hist og her. 
alba 2 & å; i stor Mængde. 


— vitellina 
— Ccoerulea 


| hist og her. 


amygdalina 2 & å; i Mængde. 

acutifolia (ikke blomstrende); 4 Exemplar. 
purpurea då; faa Exemplarer, 

viminalis 2 & å; i stor Mængde. 
Smithiana; 1 Exemplar. 

cinerea 2 & åd; hist og her. 


capræa 2 & d; ' REN 
aurita 2 & å fe ET 
plicata 2 


hastata 2 


nigricans 2 & å 
repens 2 & 2. 
—  leiocarpa 
—  argentea 


' enkelte Exemplarer. 
| hist og her. 


å |enkelte Exemplarer. 


12 


Salix rosmarinifolia 2; enkelte Exemplarer. 
—  angustifolia 2; 3 Buskes 
Urtica dioica. 
Ulmus montana; nogle faa Ku hedieen 
Betula verrucosa (?); hist og her. 
Orchis incarnata. 
Iris pseudacorus. 
Juncus conglomeratus. 
— . effusus; byppig. 
— — compactus. 
—  glaucus; ved den sydlige Rand. 
—  lamprocarpus., 


Alisma "Nytt 


Potamogeton natans i et Vandhul i den sydvestlige 


— adm ent Hade 
pusillus i 

Typha latifolia. 

—  angustifolia, 
Carex disticha. 

ET IR 15 

—  teretiuscula. 

—— Sriela. 

— pseudo-cyperus; i Mængde. 

— …… vesicarigy 

—  ampullacea. 

—  hirlta. 


Eriophorum angustifolium. 
Scirpus lacustris. 
—  maritimus. 
— … silvaticns. 
Heleocharis palustris. 
— uniglumis. 
— acicularis (i Mængde 1852). 


Bromus mollis. 


—  Kraåcemosus. 
Festuca pratensis. 
Schedonorus sterilig, 


13 


454.  Dactylis glomerata, 


155. Poa pratensis. 
156... — trivialis. 


457.  — -compressa. 


158.  Glyceria spectabilis. 
159. Aira cæspitosa. 
es — vivipara; ved den sydlige Rand (Heiberg). 
160.  Holcus lanatus. 
161. Phragmites communis; i stor Mængde. 
162. Calamagrostis lanceolata; hyppig. 
163. - Phleum pratense. 
164. Alopecurus pratensis. 
165. — geniculatus. 
166. Anthoxanthum odoratum. 
167, Digraphis arundinacca. : s 
168. Eqvisetum limosum; hyppig. 
169, —w palustre. 
170. Bryum cæspiticium. 
171. Funaria hygrometrica. 
172. Ceratodon purpureus. ' å 
173.  Phascum cuspidatum. 
174. Marchantia polymorpha; i Mængde. 


175. Peltigera rufescens, 


Efter saaledes kortelig at have beskrevet Vegetalionsforhol- 
dene i den udtørrede Så, skal jeg nu vende mig til en anden 
Side af Sagen, nemlig forsåge paa, saavidt muligt, at besvare det 
Spørgsmaal, som sikkert har. paatrængt sig Enhver, der enten 
Selv i de renerne har besågt Lersåen, eller har erfaret de 
berettede Kjendsgjerninger: hvorfra hidråre disse Planter? 

Ved Besvarelsen af dette Spårgsmaal, fremstiller sig strax 


to Muligheder, som maa undersåges hver for sig, idet man nem- 


lig kan tænke sig, at Spiren til de fremkomne Planter enten har 
henligget og vedligeholdt sig i Såens Bund siden den Tid, den 
Var Eng eller Mose, eller upren til disse Planter er tilfårt se- 


nere, 


14 


Hvad den fårste Mulighed angaaer, da maa man tage Hen 
syn til, at Vedligeholdelsen kunde tænkes at have funden Sted, 
enten ved Frå eller ved Knopper. Efter de Undersågelser, som 
hidtil ere bekjendte over Fråenes Livsvarighed, kan man, idet- 
mindste for en stor Del af de i Lersåen voxende' Planters Ved- 
kommende, ikke antage, at de have kunnet vedligeholde Spire- 
evnen i de henved 40 Aar, hvori Lersåen har staaet under Vand. 
Rigtignok ere mig ingen Undersågelser bekjendte over, hvorlænge 
Frå kunne vedligeholde Spireevnen, naar de ere dækkede'af Vand, 
men »da et tlårt Gjemmested anses for væsentligt, for at Fråene 
(med Undtagelse af Vandplanternes) kunne holdes ilive i længere 
Tid, saa vil formodentlig deres Antal, som i lang Tid kunne ved- 
fligeholde Spireevnen under saadanne Forhold, være endnu rin- 
gere. Hvis overhovedet Frå kunne vedligeholdes i længere Tid, 
omgivet af Mudder under Vandet, da kunde det med stårst Ri- 


melighed antages at gjælde for saadanne navnlig enaarige Plan- 


ter, som ikke alene i Lersåen men overalt, hvor Såer eller Damme | 


udtårres, fremkomme i stor Mængde det første Aar efter Udtår- 


ringen, men senere næsten ganske forsvinde og fortrænges af | 


andre Planter, en Anskuelse som er udtalt af E. Fries%), der 
kalder saadanne Planter meteoriske, og hertil håre navnlig Årter 
af Slægterne Blitum, Chenopodium, Polygonum, Ru- 
mex maritimus, Juncus bufonius, Heleocharis acicu- 
laris, 0. fl. som jeg foruden i Lersåen ogsaa har iagttaget frem- 
komme j Mængde, det fårste Aar efter Udtårringen, i St. Jår- 
genså og Damhussåen ved Kjobenhavn, samt mange mindre 
Damme, som det sidste tårre Aar har givet mig Lejlighed til al 
undersåge i saa Henseende. 


Hvad fleeraarige Planter og navnlig Træerne angaaer, da pleje - 


deres Frå ikke at have saa lang Livsvarighed, og især synes Pi- 
lene, som det her . navnlig kommer an paa, ikkun at beholde 
deres Spireevne i meget kort Tid, hvilket ogsaa synes at staae 


£) Botaniske Utflygter 1853. I. S, 142, 


FEDE RESTER DEERE RER 


See 


15 


i Forbindelse med, al de ingen Hviletid behåve, men ere istand 
til at spire, saasnart Kapslerne springe op; jeg har saaledes saaet 
Frå af forskjellige Pilearter (f. Ex. Salix viminalis, angusti- 
folia, repens, cinerea), dels i Jord dels i Vand, og alle- 
rede efter 41—2 Dages Forlåb have Fråbladene været udviklede; 
ved at opbevare Fråene nogen Tid får Udsaaningen varer det 
længere inden de begynde at spire, og Wichurax+) angiver endog, 
at de allerede ved at gjemmes 10—12 Dage aldeles tabe deres 
Spireevne; dog har jeg faaet Frå af Salix angustifolia til 
at spire efter at have havt dem opbevarede en Maaned, men 
efter længere Tids Forlåb synes det heller ikke at ville lykkes. 
Wichura angiver endvidere Fråene af Popler og Ælme, som 
dem der, næst Pilene, spire hurtigst. Man kan vel altsaa, for 
disse Planters Vedkommende, neppe antage Muligheden af, at 
deres Frå kan have henligget 'spiredygtige siden 4815, og det 
Samme gjælder om saa mange andre og navnlig om de Kurv- 
blomstrede, der ogsaa spille en Hovedrolle i Lersåens Vegeta- 
lion, da deres Fråes Livsvarighed, efter Daubeny”"), i Gjennem- 
Snit kun skal være 8 Aar. 

Hvad dernæst Vedligeholdelsen ved Knopskydning angaaer, 


"da synes der at være mere, der taler for en saadan Mulighed 


hvad de fleraarige og specielt de træagtige Planter angaaer. Man 


: har mange Exempler paa, hvorledes Planter i lang Tid kunne 


friste en tarvelig og ubemærket Tjilværelse, naar enten de over- 


Jordiske Dele stadig blive tilintetgjorte, eller Lys og andre nåd- 


vendige Betingelser mangle for deres videre Udvikling. Man har 
oftere bemærket, at Planter efter mange Aars" Forldb atter ere 
komne frem paa samme Sted, hvor de forhen have voxet, og hvor 
de imidlertid have vedligeholdt sig ved underjordisk Knopskyd- 
ning. » Th. Hartig+x+) fortæller, at de unge Aspetræer, der ofte 


me SES I REELT 


7) Uebersicht hr Arb. der Schlesischen Gesellschaft ete, im Jahr 1856 £. 56. 
%) Bot. Zeit. 1857. Nr. 
Ft) Vollst, ng; der forst. Culturgew. Deutschlands. S. 429 


f 


16 


i utallig Mængde fremkomme efter Afdrivning af Skove, skylde 
deres Tilværelse til den vedvarende Voxekraft af Rødder af længst 
forsvundne Træer, idet der findes ,Rødknopper” der leve para- 
sitisk påa de uddåde og henraadnende Rødder, aarligen, dannende 
nye smalle Vedringe; og E. Fries%) mener, at mange Vandplan- 
ter, som kun i tårre Aar komme til Udvikling, kunne i hele Aar- 
hundreder vegetere ved Knopskydning paa Bunden af Vandet, 
naar Vandstanden er for håj til at de kunne udvikles. Paa denne 
Maade har vistnok ogsaa mange af de Vand- eller Sumpplanter 
der findes i Lersåen, vedligeholdt sig paa Bunden af Vandet (og 
tildels ved Såens Rand), f. Ex. Phragmites, Scirpus; Juncus, 
Typha, Alisma, Glyceria spectabilis; men for andre Planter kan 
man heller neppe antage en saadan Vedligeholdelse. Hvad nem- 
lig Pilene angaae, da har jeg heller ikke kunnet opdage mindste 
Spor af gamle Rådder eller Stubbe i Såens Bund, thi de mange 
Pilestubbe, som man nu overalt ståder paa derude, ere ganske 
friske og bidrårer kun fra de senere Aars Udhugst. 

Endelig er det håjst usandsynligt, at alle de Arter af Pile, 
Som nu findes i Lersåen, skulde have voxet under naturlige For- 
hold i den Mose, som tidligere har indtaget Såens Plads, 08 
som -vel nærmest har havt samme Charakter, som den nærlig- 
gende Lundehusmose, der kun er en Fortsættelse af Lersåen; 
thi Hovedmassen af hine Pile tilhøre indførte Arter (S: viminalis 


og alba), hvoraf man ellers hos os ikkun finder plantede Exem- 


plarer. 

i Sell afde iiketseer nu voxendé Pile (Salix cuspidata, vis 
ridis, acutifolia, nigricans, plicata, angustifolia), findes ikke om- 
talte som forekommende i Danmark hos vore floristiske Forfat- 
tere i Begyndelsen af dette Aarhundrede (Rafn, Hornemann, Vid 


— borg) 'men' dertil kan Grunden neppe være den, at de ere ind- 
… førte senere (maaskee dog med Undtagelse af S. acutifolia); thi 


17 


de andre ere sandsynligvis vildtvoxende hos os; hvorimod de 
let kunne være oversete, tildels af den Grund, at flere af hine 
Årter forst senere ere erkjendte og opstillede. 

For. Størstedelen af de i Lersåen voxende Planters. og navnlig 
for Pileskovens Vedkommende bliver det saaledes efter min Me- 
ning håist usandsynligt, at de skylde en forhenværende lignende 
"Vegetation deres Tilværelse, og vi maae derfor såge Oprindelsen 
til samme i en senere Tilfårsel, det være af Frå eller knopskydende 
Plantedele. 

Her måa jeg strax omtale en Omstændighed, som ved fårste 
Oiekast synes at give den forånskede Oplåsning paa den Gaade, 
hvorfra den frodige Pileskov i Lersåen hidrører, nemlig at der i 
en Række af Aar før Søens Udtårring aarligen blev tilført en 
Mængde Pilegrene til Faskiner, som anvendtes til Dækning af 
den omgivende Dossering; man kunde nu antage,; at disse Ris 
vare drevne ud i Vandet, sunkne tilbunds og holdte ilive der, indtil 

Søen udtårredés, hvorefter de vare begyndte at spire; men jeg 
"kan af flere Grunde ingenlunde antage, at Lersåens Pileskov er 
fremkommen paa denne Maade. For det fårste skulde man 
isaafald troe, at Pilene navnlig fandtes i Nærheden af Randen, 
hvilket netop ikke er Tilfældet; endvidere har jeg, uagtet megen 
Eftersågning, ikke kunnet finde en eneste Pileqvist spiret paa 
denne Maade i Lersåen, men derimod havde alle de undersågte 
Exemplarer, baade af Pile og Popler, tydelig Pælerod og havde 
aabenbart Charakter af at være fremkomne af Frå, ligesom jeg 
ogsaa erindrer, at de i 1852 i Lersåen fremkomne unge” Pile 
ganske havde samme Udseende og Fordeling som de, der ere. 
fremkomne i det. sidste Aar i den udtårrede St. Jårgensså, hvor 
i det hele en ganske lignende Vegetation havde udviklet sig i 
Sommer, som fårste Aar efter Lersåens Udtårring, og af Pile 
fandtes netop endel af samme Arter, "som i Lersåen ere hyppigst, 
nemlig Salix alba, viminalis, amygdalina, aurita. og. 
ulus pyramidalis, alle med stærkt ud- 


€inerea, samt Pop 
2 


18 


x 


viklet Pælerod. At selv låst paa Jorden henliggende Pileqviste 
ere meget villige til at spire, er bekjendt nok, og jeg har ogsaa 
herpaa seet Exempler i den, ogsaa i det sidste Aar, udtårrede 
Damhussø, hvor adskillige, dog kun langs den gamle Vold, låst 
Paa Jorden henliggende Pilegrene havde skudt talrige Trevle- 
rådder i Jorden og sendt en Række af Skud ivejret, 'som dog 
havde et helt andet Udseende, end de af Frå fremkomne Planter. 
låvrigt vilde vi heller ikke påa denne Maade erholde nærmere 
Oplysning angaaende Oprindelsen til de mange sjeldne Pilearter, 
"thi alle de til Faskinerne brugte Pileris ere, efter velvillig med- 
delte Oplysninger af Stadsingeniår Colding, hentede dels i den, 
hele Lersåen omgivende, Pilehække, dels fra andre, Kjåbenhavns 
Vandvæsen tilhårende, langs Aaerne beliggende Pileplantninger, 
men i disse har jeg kun kunnet finde de samme almindelige Arter, 
Som findes rundt om hele Lersåen. 

De samme Grunde, som for Størstedelen af Planternes Ved- 
kommende gjorde det lidet sandsynligt, at deres Fro havde hen- 
ligget i en Række af Aar paa Bunden af Såen, kunne ogsaa 
anfåres imod den Formodning, at Fråene efterhaanden vare førte 
med det Lerséen tidligere gjennemstråmmende Vand og afsat paa 
Bunden, indtil en gunstig Leilighed frembåd sig for Udviklingen; 
der bliver saaledes neppe nogen anden Mulighed tilbage at under- 
Såge end den, at" Fråene under og efter Udtårringen af Såen 
ere fårte til samme med Vinden, men denne forekommer mig 
Ogsaa at have stårst Sandsynlighed for sig, som jeg nu skal såge 
nærmere at paavise, 

Man vil nemlig lægge Mærke til, at næsten alle de i stårst 
Mængde i Lersåen forekommende Pla 


nter ere saadanne, hvis, 
Frugter 


eller Frå ere forsynede med Fréuld, Fnok, Vinger, kort- 
sagt med Flyveredskaber; --Såaledes forholder: det sig med alle 
de træagtige Planter, nemlig Pil, Poppel, Birk ,-Æ lm; endvidere 
med de i stor Mængde voxende Ch 


amænerium, Epilobium, 
Linaria, Tussilago, 


Taraxacum, Cineraria, Cirsium 


Sumner 


19 


og overhovedet de fleste af de saa talrigt repræsenterede Kurv- 
blomster; ogsaa Typha, Eriophorum,. Calamagrostis og 
Phragmitis håre herhid, men disse have sandsynligvis aldrig 
været ganske udryddede af Såen, hvilket ogsaa for den sidstes 
Vedkommende. det gamle Navn »Rårsåentt synes at tyde hen 
påa. Naar vi undersåge den Rolle, som de med Flyveredskaber 
påa Frøene forsynede Familier spille i Lersåen i Forhold til den 
Rolle, de ellers spille i Danmarks Vegetation, da bliver Phæno- 
menet endnu mere paafaldende, skjåndt man her kun kan lage 
Hensyn til Artsantallet ikke til Individernes Mængde; medens . 
saaledes de Kurvblomstrede udgjåre omtrent FEE af de danske pha- 
nerogame Planter, udgjåre de derimod næsten £ af Lerséens; 
Salicineae bidrage kun med 2, til Danmarks, men derimod 
med over I til Lersåens Vegetation. ; 

Naar man endelig,. fra øovenstaaende Fortegnelse, fradrager 
alle de Sump- og Vandplanter, som man muligvis kan antage 
have vedligeheldt sig i Såen eller ved dens Rand, da vil man 
finde, at af Resten, der sikkert maa antages at være ind- 
vandret efter Udtårringen, har omtrent Halvparten af Arterne Frø 
med Flyveredskaber, medens dette ellers neppe kan siges om 
mere end Å af de danske Planter. 

Aarsagen til den ovenfor omtalte Fordeling af Vegetationen 
i 3 Partier, bevoxede med Græs, Rår eller Pil, antager jeg at 
Være den, at det fårste af disse, det med Græsser og Urter be-- 
dækkede Parti, synes at være det håiest beliggende og blev fårst 


lagt tørt, hvorpaa det strax bedækkedes af de paa saadanne 


Steder overalt det fårste Aar fremkommende Planter, Chenopo- 


diaceer, Polygoneer 0. s. v.,, der senere ere aflåste af andre; 

derimod er det med Pile bevoxede Parti fårst senere udtårret 

Påa en for Pilenes. Fråspredning gunstig Aarstid (sidst i Maiy 

forst ; Juni), hvorved de i Mængde paa den Tid omflyvende 

Pilefrå have. fundet den fordelagtigste Jordbund i det før el Va- 
2% 


20 


getation blottede, endnu fugtige, blåde og frugtbare Dynd, der 
let kunde fastholde Fråene. 

Det med Rår: bevoxede Parti stod derimod flere Aar efter, 
og tildels endnu, under Vand, hvorved kun Sumpplanter og Vand- 
planter kunde komme til Udvikling her. 

Den Hurtighed, hvormed Pilefråene spire, hvilket allerede 
ovenfor er omtalt, og overhovedet de unge Planters raske Væxt, 
hvorved de allerede i det fårste Aar kunne opnaae 4' Høide, har 
vel især bidraget til den næsten eneherskende Rolle, som disse 
" Planter have overtaget flere Steder i Såen. z 

Hermed er imidlertid ikke alle Vanskeligheder aser 
navnlig hvad Pilefamilien angaaer. Det er nemlig almindelig an- 
taget, at Pilenes Forplantning ved Frå'skeer meget vanskeligt; 'saa- 
ledes siger Th. Hartig>), at Pile og Popler meget sjeldent frem- 
bringe modne Frå, og han erindrer kun engang at have séet en 
"Mængde Fråplanter af Pile komme frem ved Selvsaaning, men 
som forsvandt næste Aar. Herved maa jeg dog bemærke, at jeg 
ikke alene mange andre Steder:end i Lersåen, har truffet Frå- 
planter af Pile, men at jeg ogsaa med stor Lethed har faaet alle 
de Frå af forskjellige Årter til at spire, som jeg i nogenlunde 
frisk Tilstand har udsaaet i Vand eller Jord; derimod har jeg 
hos visse Arter, hvoraf her i Landet kun findes' Hunplanter, f. Ex. 
Salix Smithiana og S. undulata, aldrig kunnet finde Frå i 
Kapslerne, og disse Arter forekomme heller ikke i Lersåen, 
… skjåndt de begge voxe tæt derved og navnlig den fårste i stor 
Mængde, ligesom overalt ved Gjærder; kun 4 Exemplar af 
S. Smithiana har jeg seet i Lersåen, men det kan maaskee, 
ligesom det eneste forekommende Exemplar af S. acutifolia, 
' hvoraf vi kun have Hanplanter, bedst forklares ved at være frem- 
komne af en Gren fra Risgjærdet; herfra anseer jeg ogsaa Salix 


RED DIG 
x 


”1p 2 SE 


21 


fragilis at hidråre, da den ikkun findes umiddelbart langs 
Dosseringen; men for alle de andres Vedkommende maa jeg 
derimod antage en Opvæxt af Fré, Rigtignok kjender man af et 
Par af disse Arter kun det ene Kjån her i Landet, nemlig af 
S, angustifolia kun Hunplanter, af S. cuspidata kun Han- 
planter; men hvad den fårste angaaer, da har jeg i en Mængde 
Kapsler, som jeg samlede af alle de 3 Exemplarer, som findes 
i Lerséen, funden talrige spiredygtige Fro, som altsaa, hvis man 
ikke vil antage en Parthenogenesis hos Planterne, enten maa 
forudsætte Hanblomsters Tilværelse, eller Befrugtning af en anden 
Pileart, hvilket. jo, efter Wimmer, meget hyppigt finder Sted, 
Skjåndt den omtalte Art har et meget ejendommeligt Habitus, og 
meget bestemte Characterer, staaer den dog i begge Henseender 
næsten midt imellem S. viminalis og S. repens, af hvilke 
Wimmer ogsaa anseer den for en Bastard, og i saa Tilfælde bliver 
dens Forekomst -ikke mærkelig, da .de 2 omtalte Arter ere til- 
Strækkelig hyppige i Omegnen. Vanskeligheden for S. cuspi- 
data vilde ogsaa falde bort, naar man med Wimmer betragtede 
den som en fragili-pentandra, eller, for den i Lersåen voxende 
Forms Vedkommende, dog snarere for en viridi-pentandra. Her 
maa jeg dog endnu bemærke, at de ikke sjelden forekommende 
androgyne Rakler”) "ogsaa muligvis kunne foraarsage en uventet 
Formering. 

For Flertallet af de i Lersåen voxende Pilearters Vedkom- 
mende, har det ingen Vanskelighed med. at forklare, hvorfra 
Fråene hidrårte; saaledes findes i den gamle Pilehæk, der til 
alle Sider omgiver Lersåen (udenfor Dosseringen), talrige Exem- 
Plarer af Salix alba, viridis, viminalis, amygdalina, 


”) Saadanne har jeg fundet mr S. cuspidata i 'Lerséen, hos S: alba; Ye 
vitellina ved Lygten, og S. cinerea og aurita flere Steder; i Englan 
er endøg iagttaget en Bi mepbrsdi Salix capræa (Gardener Chronicle 
1857). 


22 


fragilis og Smithiana (dog have de to sidstnævnlie, som 
ovenfor bemærket, neppe leveret Frå til Lersåen); endvidere fore- 
kommer i den tætved liggende Lundehusmose: Salix pentan- 
dra, purpurea, capræa, cinerea, aurita, repens, ros 
marinifolia; men der bliver dog endnu 6 Arter tilbage, som 
ikke vides at voxe uden i stor Afstand fra Lersåen, nemlig Salix 
cuspidata, acutifolia, hastata, nigricans, angusti= 
folia og plicata. Naar man imidlertid betænker, at hos os 
ikkun faa Botanikere hidtil have givet sig af med denne Plante- 
slægt, da er det ikke usandsynligt, at de nævnte Arter, der med 
Undtagelse af S. acutifolia vist alle maa ansees for hjemmehårende 
hos os, findes i en stårre Nærhed, end man hidtil har bemærket 
dem, en Formodning, som jeg saameget mere bestyrkes i ved 
i de sidste Par Aar at have fundet flere sjeldne Pilearter i 
Lersåens -Omegn, hvorfra de forhen ikke vare bekjendte,  Saa- 
ledes har jeg fundet Salix stipularis Sm,, en heri Landet 
ikke forhen kjendt Art, tæt ved Lersåens sydvestlige Ende og i 
Lundehusmosens åstlige Del, hvor jeg ogsaa har fundet Salix 
rubra Huds, S. undulata Ehrh., S. acuminata Sm., 
S. mollissima Ehrh.,, den sidste ogsaa mellem Lersåen 08 
Utterslev; af alle disse har jeg ikkun fundet Hunplanter, de ere 
sikkert alle indførte og ingen af dem forekommer i Lersåen. 
Hvad endelig Poplerne 'angaaer, hvoraf der utvivlsomt 
findes Fråplanter i Lersåen, da bliver deres Forekomst i visse 
Henseender maaskec endnu vanskeligere at forklare; thi vel findes 
. Populus monilifera hyppig nok plantet, men overalt Han- 
planter; dog har jeg'idar funden et eneste frugtbærende Exem- i 
plar ved Gl. Kongevei, og her findes altsaa sandsynligvis flere; 
derimod er FHunplanten af Populus pyramidalis, der efter 


Decaisne—) kun skal være frembragt ved en Dyrkning af P. nigra L., 


=) Grenier et Godron, Fløre de France If, 1855. 


Eee 


23 


"Overalt i Europa en stor Sjeldenhed og kun ångivet fra et Par 
Steder i Tydskland. Der kunde dog maaskee, uden at: man let 
bemærkede. det, forekomme enkelte Huurakler imellem Hanrak- 
lerne, hvilket idetmindste synes at. være meget hyppigt Tilfældet 
hos P. canéscens; thi af denne fandt jeg iaar langs Lygte- 


veien en Række af eenboe Træer, og lignende findes i Lundehus- 


mosen og paa Kjåbenhavns Volde, ja i enkelte Rakler findes 
endogsaa tvekjånnede Blomster. Da der findes Birketræer i 
nærliggende Haver, og et Par gamle Élnets ser slaaer paa 
Dosseringen netop lige ud for det Sted, hvor Ælme findes i Ler- 
såen, blive disses Forekomst let forklarlig. 

Som et Tillæg skal jeg her endnu med et Par Ord omtale 
den .ogsaa i flere Henseender ret mærkelige Vegetalion, som i 
&. Sidste Sommer var- fremkommen i den udtårrede St. Jårgensså. 
| I selve den udtårrede og udgravede Såbund fandt jeg over 50 
Plantearter, og de, der spillede Hovedrollen, vare netop de samme 
Årter, som i det fårste Aar vare fremkomne i Lersåen; jeg har 
allerede omtalt de fundne Pile og Popler, men endnu en Plante 
fortjener nærmere Omtale, nemlig Myricaria germanica L., 
hvoraf jeg fandt omtrent en. Snes smaa Buske, og hvoraf adskillige 
allerede blomstrede iaar, ja et Exemplar havde opnaaet en Håide 
af 23" med en lang Blomsterklase, skjøndt Exemplaret umulig 
kunde være ældre end fra ifjor. Denne Plante, der voxer ved 
&rusede Flodbredder saavel i Tydskland som i Skandinavien, 
findes ikke' vildtvoxende hos os, men dyrkes derimod undertiden 
i Haver, og da Fråene ere besatte med rigelig Fråuld, er det vel 
Sandsynligt, åt de kunne være blæste til Såen fra en nærliggende 
Handelsgartners Have; en Mening, hvori jeg bestyrkes ved den 
Plads, Planterne havde i Såen, idet de fandtes i en næsten lige 
Linie langs Såens Længdeudstrækning, som netop betegnede 
FF Grændsen for Vandstanden den foregaaende Sommer efter Såens 


Rensning; jeg antager da, at Fråene, som ere faldne i Vandet, 
0 STE skyllede op paa Bredden og have spiret. Imidlertid vi 


- 


På: 


denne Plante vel neppe blive andet end en midlertidig Gjæst 


i. den danske Flora, da Såen formodentlig snart atter sæltes 


under Vand, medmindre de iaar udviklede Frå skulde have 


fundet Vej til Dosseringen om Såen og muligvis: her kunne 


vedblive at trives. Paa denne, rundtom Såen gaaende, stensatte | 


. Dæmning fandtes en langt rigere og frodigere Vegetation end i 
selve Såbunden, og tildels af sjeldnere. forekommende Planter, 
som her alle skåde usædvanlig kraftigt op mellem Stenbroen;, 
…f. Ex. Chenopodium ficifolium, Rumex palustris, do- 
mesticus, Polygonum nodosum, Trifolium hybridum, 
Elsholtzia cristata, Aster Tripolium, Eqvisetum pa- 
lustre v. polystachion (i stor Mængde), — men det vilde 


fåre os for vidt, nærmere at undersåge denne Planterigdom. 


25 


i Bidrag til Kundskab om de ved Kysterne af Mellem- 
—… og Syd-Amerika levende Arter af Såstjerner. 


Dr, phil. Chr. Litken, 
Assistent ved Universitetets zoologiske Museum 


(Meddelt i Modet den 13de Januar 1858). 


Fra Amerikas Opdagelse indtil Slutningen af det 148de Aar- 
hundrede kom kun et lidet Antal af de ved ,,den nye Verdens” 
Kyster levende Såstjerner til de europæiske Samleres og Zoolo- 
.&ers Kundskab. Dette var dog Tilfældet med Kæmpen mellem 
Såstjernerne , den store og udmærkede Art, som allerede Ron- 
J… delet beskrev som Stella marina reticulata, og som denne For- 
Å  fatterg Comentator, 1'Ob el, et halvt Aarhundrede efter udtrykkelig 
|| ångav at leve i det vestindiske Hav; den blev gjentagne Gange 
1. beskrevet og afbildet i Låbet af det 17de og 18de Aarhundrede 
' Og optaget i Systemerne under Navn af .sterias reticulata>). — 
7 É "Lin ck=+) afbildede desuden en mindre, stærkt pigget Såstjerne, i 
hvilken man har troet at kunne gjenkjende en ved Amerikas 
Ostkyst levende Echinaster- Art (Echinaster spinosus M. Tr.) 08 
" Seba%%+) afbildede en lignende Art (E. brasiliensis M. Tr.) med 


den udtrykkelige Angivelse, at den var sendt ham fra Virginien. 
DE 
") Om Litteraturen til denne Art see ESBY SØ om Asterias gigas L. 
ng ÅRER Linkii: de stellis marinis liber tegelede (Lipsiæ 1733) tab. AV. 
" £.7. ,Pentadactylosaster spinosus regulari 
+) Albertus Seba: locupletissimi rerum .naturalium thesauri, fo. IT, 
(1761) tab. VII. f£. 4 »Pentadactylosaster spinosus regularis Vir me, 


26 


, IT Sebas beråmte Værk finder man desuden Afbildninger af ad- 


skillige Arter, som enten ganske i Almindelighed (og for en Deel 
urigtigen f. Ex. Tab. VI fig. 43 og 14) angives at være fra Ame- 
rika, eller endog ganske bestemt siges at være fra Curacao 
eller fra St. Thomas. De fleste af disse forbigaaes ganske af 


de senere Systematikere; for nogle af dem (navnlig for Tab. VIl 


fig. 10 og Tab. Vil fig. 3) troer jeg dog at kunne paavise den 


til Grund liggende Art, der i den hele lange Mellemtid ikke er 
bleven nævnt, end sige beskreven; andre henfårtes til den tvivl- 
somme Åst. minuta eller etigua AÅutt., nemlig saadanne Former, 
som i den nyere Systematik vilde blive at henfåre til Slægten 
Åsteriscus. — Endelig havde Marcgraf”) allerede næsten 100 
Aar fårend Lincks Værk udkom beskrevet og med en raa Træ- 
snitsfigur oplyst en 9armet brasiliansk Såstjerne, som imidlertid 
forst langt senere blev optaget i Systemerne; den findes ogsaa 
anfårt fra Jamaica hos Browne%) i Selskab med Ast. reticulata 


og med en tredie Årt, som det vil være vanskeligere at gjenkjende. 


Uagtet der altsaa allerede paa Linnés Tid forelaae en 


Deel Oplysninger om forskjellige Såstjerner fra Amerikas Østkyst, 
finder man dog hverken i 40de eller 42te Udgave af hans Sy- 
stema naturæ nogen Såstjerne nævnt som havende Hjem ved Ame- 
rikas Kyster; selv om Asterias reticulata, ved hvilken Sloanes 
Beskrivelse. citeres, hedder det kun: »habitat in mare Indico”. I 
Gmelins Bearieidelse af Linnés System tilføjedes kun Åst- 
granularis (efter Retzius, fra St. Croix), men i den Millerske 
(1775) finder man dog Ast. reticulata og Åst. minuta opførte som 
amerikanske. Lamar ck%++) kjendte som amerikanske kun Aste- 


BEDE eee NR KASSERER ONES SERENE 


Ad 


”) Marcgraf: historia naluralis Brasiljæ p- 189 (1648). 


RS) Påtiriek Bro wne: the civil and natural history of Jamaica, III, p. 393 
756). i 


%) Lamarck: histoire naturelle des animaux sans vertébres. II. p- 547 

(1816). — Texten til encyclopédie méthodique, histoire naturelle des Zoo - 

"phytes (ved Lamouroux, Bory de St. Vincent og Eudes Deslongchamps) 
År Astérie p: 112 (1824) holder sig ganske til Lamarck. . 


i. siteter seede neden 
RET in ER see rer F« rræan ere 


27 


rias tessellata — en meget collektiv Art, der repræsenterer en 
heel Gruppe af Arter, hvoraf ingen senere er bleven bekjendt fra 
Amerikas Østkyst; Ast. exigua, hvortil citeres de afSeba Tab. V. 
f, 13—15 afbildede 3 smaae amerikånske femkantede Såstjerner 
(Asterisker); og Ast. echinophora, hvis Localitet »les- cdtes de la 
Virginie” rimeligvis hidrårer fra det ovenfor«+ citerede Sted af 
Seba.. Om AÅst. reticulata hedder det derimod, at den »habite 
POcean- des Grandes-Indes”. — Blainville nævner i sit tidli- 
gere Arbeide”) kun een Art som amerikansk, nemlig ÅAst. granu- 
laris Retz., medens han i sin senere Beaårbeidelse af Straaledy» 
renes Naturhistorie%%), indskrænker sig til den Bemærkning, at 
de største Arter leve i de varme Have, ved det indiske Orige 
og ved Syd-Amerika. Saaledes havde Kjendskabet til Amerikas 
Åsterider ikke gjort noget sånderligt Fremskridt fra Lincks og 
Sebas indtil Blainvilles Tid. 
Nogle Aar fårend Blainvilles Aktinologi udkom, havde 
dog den nordamerikanske . Zoolog Thomas Say meddelt en 
Oversigt over de ham bekjendte Såstjerner fra Nord- Amerikas 
Ostkyst”""), Han nævner der 6 Arter, af hvilke 5 nye, som 
alle beskrives kort, men ret træffende. Alligevel have kun 2 af 
dem fundet Plads i de senere Systemer. Says Åsterias clathrata 
Og alternata ere Luidia-Arter, hans Åst. articulata og vestita rime- 
ligvis ÅAstropecten-Arten; Ast. sentus Say er mig ubekjendt, men 
Synes at kunne være en Echinaster-Art. Tillige oplyste Say ved 
denne- Leilighed, at Ast. helianthus Lam.… hvis Lokalitet var ube- 
kjendt, havde hjemme ved Chiles Kyst. 
"Det næste Bidrag skyldes, 416 Aar efter, John Edward 


ED magte ek MEK NREELESK REE, 


") Artiklen »Åstérief i dictionnaire des sciences naturelles, RI pp 


261 (1804). 


|. "de Blain ville: manuel d'actinologie ou de Slsosinkelee suge p- 
236. 


FRTh: Say: ,on ike spøcies of the Linnean genus Asterias, inhabiting the 
"coast of the united states" i Journal of£ the academy of natural science 
of Philadelphia Vol. V. p. I p. 141 (1825), 


28 


Gray>), som i det britiske Museums rige Materiale fandt Stof 
til en Oversigt over Asteridernes Systematik, hvori der meddeles 
korte, i Regelen allfor korte, Diagnoser af en Mængde, for en 
stor Deel nye, Slægter og Arter. For de vestindiske Arters Ved- 
kommende synes Materialet fortrinsvis at være bleven bragt til- 
veie ved Guildimgs Indsamlinger. Jeg meddeler her en Liste 
over de i Grays Arbeide optagne 8 Arter, som angives at være 
fra Ostsiden af Mellem- og Syd-Amerika, men anfårer 
tillige deres Benævnelse i Millers og Troschels System der 
Asteriden”, forsaavidt den afviger fra Grays, 

Othilia spinosa Gray (Echinaster spinosus M. Tr.); ,;Nord- 

Amerika (Virginien)”. 


2. Linckia Guildingii Gray. (Ophidiaster ornithopus [Val.] M. 
Tr.); ,,Vestindien (St. Vincent)”. | 
3.  Asterina minuta Gray (Asteriscus minutus M. Tr.); ,;Vestin- 


dien (St. Vincent)”, 
då.  Pentaceros reticulatus Gray og P, gibbus Gray (vistnok den 


samme ,Årt: Oreaster reticulatus M. TÆ5DS Benene be 


badoes, St. ”Vincent)”. 


5. Pentaceros (Oreaster) aculeatus Gray (er sandsynligvis ogsaa 


den samme Art); ,, Vestindien (St, Vincent)”. 
6.  Astropecten duplicatus Gray; ,,St. Vincent”, 
7.  Åstropecten stellatus Gray; ,,Syd-Amerika”. 
8.  Astropecten dubius Gray; » Vestindien” ++), 
Det er dog fårst ved det Aaret efter udkomne Værk af 
Joh. Miller og Troschel, som jeg allerede ofte har havt 


Leilighed til at citere i mine Afhandlinger om Echinodermerneé, 


Ax 


7) »A Synopsis of the genera and species of the class jern Atekkss 
Linnæus)" i; Annals and magazine of natural mene Rs Vol. VI. p. 175 
"og 275 (1841). 

") Gray nævner ogsaa e n Ophidiaster Guildingii, men uden at anfåre n0- 
gen Localitet. Da Gray oftere i dette Arbeide opkalder sine Arter efter 


"Samleren, er der en vis Sandsynlighed for, at ogsaa denne Art er fra 
Vestindien, 


mee SED 


29 


at Kundskaben om Asterierne antog en egenlig videnskabelig 
Charakteer. Dets direkte Bidrag til vor Kundskab om de ved 
Amerikas Ostkyst levende Såstjerner var imidlertid ikke betyde- 
ligt; hvad der var i Parisermuseet fra Vera Cruz og et Par 
Årter fra Brasilien synes at have været de nævnte Forfatteres 
Hovedkilde til Arter fra denne Deel af Tropehavene. — Foruden 
'de allerede af Gray diagnosticerede Arter, som de med stårre 
eller mindre Sikkerhed mene at' have gjenkjendt, beskrives i ,,Sy- 
stem der Asteriden” fålgende 5 Arter, af hvilke dog nogle med 
mere eller mindre Sandsynlighed kunne henfåres til Former, som 


Gray kort iforveien havde antydet. 


- 


Echinaster brasiliensis M. Tr.; ,,Brasilien”. 

2; — serpentarius (Val.) M. Tr.;,,Vera Cruz”, 

3.  Ophidiaster ornithopus (Y al.) M. Tr. (formodenlig identisk med 
Linckia Guildingii Gray); ,,Vera Cruz”. 


4.  Åstropecten brasiliensis M, Tr. (maaskee identisk med Astro- 
—… pecten duplicatus Gray); ,,Brasilien”, 
d.  Astropecten Valenciennei M. Tr. (muligvis Grays Astropecten 


stellatus?); ,,Vera Cruz”, 

Den af Marcgraf beskrevne niarmede Såstjerne henfåres 
til Luidia senegalensis (Lam.), og Åsteriscus minuius nævnes som 
forekommende ved' Brasilien. 

Endelig har Dr. abkaikde EN i et 1850 udkommet lille 
Skrift, der just ikke egner sig til at give denne Green af Zoo- 
logien noget stærkt Ståd fremad, anfårt 4 Arter af Såstjerner 
Som forekommende ved Antillerne, nemlig Oreaster reticulus (9: 
reticulatus) M. Tr., Astropecien platyacanthus M. Tr., Åsteriscus 


"Pentagonus M. Tr. PER Seba t. V. f. 13—15) — hvilke 2 Navne 


Upaatvivlelig ere aldeles urigtigt anvendte — og Scytaster stella, 
hvilken sidste Art dog hverken er en Scytaster eller en ny Art, 
Men baade er beskrevet af Gray, og af Miller og Troschel 


(Ophidiaster ornithopus). — Sluttelig maa .endnu nævnes -den af 


ene te RE HENNE 


7) Duch KDK ln g: animaux radiaires des Antilles. Paris 1850. 


30 


Prof. Grube i Archiv fir Naturgeschichte XXIII -p. 340 kortelig 

beskrevne Astropecten ciliatus fra Puerto Cabello. 

Fra Østkysten af Syd- og Mellem-Amerika, og fornemmelig fra 
vore Besiddelser i Vestindien, besidde vore offentlige Samlinger 13 
Arter af Asterier, der fornemmelig skyldes Dr. Ørsted, Apotheker 
Riise, Consul Krebs, afdåde Professor Liebmann, Åssessor 
Benzon, Professor Dr. Kråyer og Capt. Hygom. Absolut nye" 
ere maaskee kun faae af dem, imidlertid har jeg dog kun kunnet 
henfåre 4 af dem med Sikkerhed til Arter, som ere opfårte i 
»System der Asteriden”, De findes nærmere beskrevne i det 
Følgende under Navn af: 

i.  Asteracanthion mexicanum Ltk. (n. sp.) (Vera Cruz). 

2. Echinaster spinosus M. Tr. . 

3: — brasiliensis M. Tr. ; 

4. Ophidiaster ornithopus Val. (Linckia Guildingii Gray, Scy- 
taster stella Duch,). 

5. Ophidiaster flaccidus Ltk. (0, Guildingii Gray?) 

6. "Asteriscus folium Ltk. (n. sp.; Seba tab. VII. f. 3). 

7. — brasiliensis Ltk. (A. minutus M. Tr.?) 

8.  Oreaster gigas Lin. (O.reticulatus M.Tr. og O. aculeatus Grå y:) 

9.  Astropecten antillensis Ltk. (n. sp.?, beslægtet .eller mulig- 
vis identisk med ÅAsterias ir tieiketi Say, Astropecten dupli- 
catus Gray og Astropecten brasiliensis M. Tr.). 

10. Astropecten variabilis Ltk. (n. sp.?, beslægtet eller mulig- 
vis identisk med Astropecten Valenciennei M, Tr. og Å. stel- 
latus Gray). 

11." Luidia clathrata Say. 

12.  Luidia alternata Say. 

13. " Luidia Marcgravii Stp. (L. senegalensis M. Tr. p- Pp-) 

Hertil maa dog endnu føjes den af Miller og Troschel 
beskrevne, men mig ubekjendte, Echinaster serpentarius samt Åster- 
acanthion tenuispinus, hvoraf Consul Krebs har taget et Exempiar 
ved Bermudas Øerne. 


Jeg tvivler dog ikke paa, at det jo vil lykkes Hr. Riises 


ir = 
ve 


3 


31 


opoffrende Bestræbelser for at opklare de hidtil dunkle Afsnit af 
Vestindiens lavere Havdyrfauna endnu at foråge dette Antal, og 
jeg stålter mig i denne Henseende navnlig paa den allerede 
ovenfor berårte Omstændighed at der hos Seba findes afbildet 
flere (3?) Arter af Såstjerner fra St. Thomas og: Curacao, 
som ikke senere synes at være blevne sjenfandne?). 

Hvad man vidste om Asteriderne fra Amerikas Vestkyst 
indskrænkede sig længe til den ovenfor anfårte Oplysning af Say 
om Fædrelandet af AÅsterias helianthus, og til Schmidels An- 
givelse ++) paa anden Haand, at Åsterias solaris (Echinites solaris 
Mill. Tr.) skulde have hjemme ,,ved Magellanstrædet”, hvilken 
Angivelse man vilde have god Grund til at betvivle, selv om man 
vilde fortolke den saaledes, at Arten hidrårte fra et eller andet 
Punkt af Amerikas Vestkyst hinsides Magellanstrædet, hvis 
ikke Gray havde opført en saadan Form (Echinaster Ellisii Gray) 
Som hjembragt ,,fra Syd-Amerika” ved Cumming. — 1835 be- 
skrev Meyen”+") som Udbytte af sin Jordomseiling 2 Arter fra 
Valparaiso under Navn af Asterias gelatinosus og aurantiacus, 
begge henhårende til Slægten Asteracanthion M. Tr., den sidste 
til Underslægten Stichaster, og Aaret efter gav Brandt+) en 
kort Oversigt over det ved Mertens's Reise vundne Udbytte af 
Åsterier fra den nordvestligste Deel af Amerika). 

Grays ovenfor omtalte Arbeide saavelsom et senere i samme 
Tidsskrift 4-4) vilde være overordenlig viglige for Kundskaben om 
mr ERR RERAN 

”) Nemlig »Stella marina americana minor" (de Curacao) Tab. VII. f. 8 og 

rtocreas minor placentæ polygonæ æmulum" (deSt. Thomas) Tab. VII. 

f. 2 samt ,,Artocreas marinum minusculum curassavicum% Tab. VII. f. 9. 
2%) Der Naturforscher, 27tes Stick, 1793. 


ps) Meyen: Reise um die Erde. 


T) Brandt: prodromus descriptionis animalium ab H. Mertensio observato- 
rum, fasc. 1mus (1834), 

TP) I min »Oversigt over Grånlands Echinodermataf p. 63 (Videnskabelige 
Meddelelser fra den naturhistoriske Forening for 1857) ere de af Brandt 
opstillede Arter alle nævnte. 

HOLE & ray: descriptions øf some new genera and species of Asteriadæ, 
i Annals and magazine of natural history, vol. XX, p. 193 (1847). 

3. 


32 


Åsteriderne ved denne Kyststrækning, hvis ikke Arternes Cha- 
rakteristik var saa ufuldstændig, at det ofte er umuligt med Sik- 


kerhed at afgjåre, om man har en af de Grayske Arter for sig i 


eller ikke. Det kan derfor egentlig ikke tjene til videnskabelig 
Veiledning, men kun til at give en forelåbig Forestilling om 
Faunaens Sammensætning. Jeg har imidlertid,. da Annals of na- 
tural history i det mindste ikke her hårer til de meget let tilgæn- 
gelige Tidsskrifter, af Grays Arbeide uddraget en Liste over de 
af ham opfårte Arter fra Amerikas Vesikyst, som jeg her skal 
meddele, vedfåiende de Slægter af Millers og Troschels 
»System” , hvortil de med større eller mindre Sandsynlighed 
kunne henfåres. Med Undtagelse af de 4, der allerede vare 
beskrevne tidligere, vare de alle nye for Videnskaben og hidrårte 
næsten alle fra Cumming, hvis Indsamlinger den descriptive 
Zoologi skylder et saa stort Antal Arter, Deres Antal er ikke 
mindre end 23, og man kan derfor ikke nægte, at hvis disse 
Årter vare til at kjende igjen, vilde denne Deel af Echinoderm- 
faunaen være os bedre bekjendt fra Amerikas Vestkyst end fra dens 
Østkyst. De ere fålgende: 

Åsterias (Åsteracanthion) rustica Gray (A. gelatinosus Mey-) 
(Valparaiso). 


5 
. 


2. Åsterias (Åsteracanthion) echinata Gray (Valparaiso). 


3.  ÅAsterias (ÅAsteracanthien) Katherinæ Gray (ifålge Stimson 
identisk med 4. epichlora Brandt) (Nord - Amerika; Mun- 
dingen af Columbia Floden, Sitka: Brandt; Puget Sound: 
Stimpson). 

4. 


Åsterias (Asteracanthion) Helianthus +) -Lmk.… (Valparals0o, 
Guasco: Gray; Mazatlan: Stimpson). 


sD Det er vel uden Tvivl, at den »Hoods Island£, hvorfra Grays Ast. multi- 


radiata og Cummingii vare — hvilke Arters Selvstændighed Gray hæv- 


der imod ,System der ÅAsteriden£, som forenede dem med Å. Baliøtbet 
— hører til yde lave O'er" og altsaa ikke vedkommer den vestameri 
kanske Fauna : 


33 


Gu 


Tonia allantica Gray (Asterias aurantiaca Meyen, Åste- 
racanthion s. Stichaster aurantiacus M. Tr:) (Valparaiso). 
6. Echinaster Ellisii Gray (([Echinites solaris M. Tr.) (Syd- 


Amerika). 

7. Othilia (Echinaster) aculeata Gray (Guacomajo i Central- 
Amerika). 

8. Ferdina (Ophidiaster?) Cummingii Gray (Columbiens Vest- 
kyst). 

9"  Dactylosaster (Ophidiaster) gracilis Gray (Columbiens Vest- 
kyst). 

10. Cistina (Ophidiaster ?) Columbiæ Gray (Columbiens Vestkyst). 


0. 
14. Linckia (Ophidiaster) Columbiæ Gray (Columbiens Vestkyst). 
2, Linckia (Ophidiaster) unifascialis Gray (Vest- Columbien: 

Carraccas Bugten)”). 

13. Ophidiaster pyramidatus Gray me den i det følgende 
beskrevne O. porosissimus Ltk.) (Carraccas Bugten i Vest- 
Columbien). 

14. Pentaceros (Oreaster) Cummingii Gray (Punta Santa Elena). 

15. Pentaceros (Oreaster) armatus Gray (Punta Santa Elena). 

16.  Patiria (Asteriscus) obtusa Gray (Panama). 

17. Gymnasterias (Asteropsis) spinosa Gray (Panama). 

"18.  Gymnasterias (Asteropsis) inermis Gray (Panama). 

19. Paulia (Goniodiscus) horrida Gray (maaskee den nedenfor 
beskrevne Goniodiscus armatus Ltk.) (Punta Santa Elena). 

20.  Astropecten armatus Gray (Puerto Portrero). 

21.  Astropecten regalis Gray (San Blas). 

Asiropecten erinaceus Gray (maaskee A, Ørstedii Ltk.?) 

(Punta Santa Elena). å 

Petalaster (Luidia) Columbiæ Gray (maaskee L. tessellata 

Ltk.?) (San Blas). 


") Carraccasbugten ligger mellem 1,9 og 1"S.Br. Ved Vest-Columbia for- 

ta Kysten fra 29 til 89 S. Br. Panama ligger under 89 49 N,. Br.; 

Puerto Portrero i Guyaquil Bugten, Punta St. Elena under 29 10” S. og 

San Blas under 222 N. Br. (Adams, Catalogue of shells, collected at 

Panama, Anwals ofLyceum of natural history of New York Vol. V, 1852). 
3 


34 


Hertil kunde maaskee endnu fåies som tilhårende Amerikas 
antarktiske Fauna: 
24.  Ganeria falklandica Gray fra Falklands Øerne. 

Forfatterne til ,.System der Asteriden” havde ikke Leilighed 
til at underkaste Grays Arter en Revision eller til at meddele 
en udfårligere Beskrivelse af andre end, de fire ovenfor omtalle 
fra ældre Tid og fra Meyens Reise bekjendte Arter. I deres 
senere Tillæg til hint” Værk=) kom dog Goniodiscus singularis M. 
Tr. og ÅAsteracanthion rubens M. Tr. til. Med Hensyn til den 
sidstnævnte Art er der formodenlig indlåben en feilagtig Bestem- 
melse; maaskee have Forfatterne havt den Art for Øie, som jeg 
senere kortelig hår beskrevet under Navn af Asteracanthion ant- 
arcticus 7). ; 

Ayres Afhandling on Californian Echinodermata:"”) 
er mig ubekjendt, men indeholder vel neppe noget, som ikke 
er benyttet i Stimpsons) Oversigt over Pighudene ved Nord- 
Amerikas Stillehavskyster, der især har Interesse ved at med- 
dele nye Oplysninger om adskillige afBrandts Arter. For Fuld- 
stændigheds Skyld vil jeg ogsaa excerpere Stimpsons Forteg- 
nelse for Asteriernes Vedkommende. 

1. Asterias (Asteracanthion) ochracea Brandt, hvoraf 4. Janthina 
Brandt efter Stimpsons Formodning kun er en Varietel 
(San Francisco, Tomalesbay, Sitka). 

Asterias (Åsteracanthion) epichlora Brdt. (4. Katherinæ Gray) 
(Puget Sound). 


w 


” 


Åsterias (Åsteracanthion) brevispina Stimpson (San Fran- 


cisco). 


ø 


%) Archiv fir Naturgeschichte 1843 p. 116 og 123. 
Fy yngel g Meddelelser fra den naturhistoriske Forening for 1856 


FF) RENE of the Californian Academy of natural sciences. 1855. 
T) William Stimpson: The crustacea and echinodermata of the pacific 
shores of North America (Journal of the Boston society of natural hi- 
story, vol. VI, 1857). 


fm RRS ORNE ln RER 


35” 


4,  Åsterias (Asteracanthion) gigantea Stimpson (Tomalesbay). 

5.  Aslerias (Åsteracanthion) helianthoides Brandt (Sitka, Puget 
Sound, Tomalesbay). 

6. Åsterias (Asteracanthion) helianthus IL m k. (Mazatlan). 

Ø. Linckia (: Cribella) læviuscula Stimpson (Puget Sound). 


8.  Asteriscus miniatus Brandt (Sitka, Tomalesbay, San Fran- 
cisco, San Miguel). 
9. Mediaster (Archaster?) ægualis Stimpson (Puge! Sound, 


San Francisco). 

Hertil kan endnu fåies: i 

Åsteropsis imbricata Gr ube fra Sitka +). 

Endelig har Dr. Philippi for nylig givet en Oversigt over 
Chiles Echinodermfauna %). Han beskriver deri en ny Art, 
Goniodiscus verrucosus, og opfårer desuden dAsteriscus calcaratus 
Val., en mig ubekjendt Art. I et senere Tillæg +) beskrives 
Åsteracanthion luridum og Germaini Phil. samt Astrogonium Fonki 
PRI 

Dr. Ørsted har under sit Ophold i Realejo og Punta- 
renas paa Vestsiden af Central- Amerika indsamlet 4 Arter af 
Såstjerner, der ville findes beskrevne i det Fålgende. Jeg anfårer 
her deres Navne, vedfåiende Navnene paa de af Grays Årter, 
med hvilke det er muligt at de falde sammen. 

1. Goniodiscus armatus Ltk. (Paulia horrida Gray?). 
Ophidiaster porosissimus Ltk. (0. pyramidatus Gray ?). 
Astropecten Ørstedii Ltk. (4. erinaceus Gray?). 

…… Luidia tessellata Ltk. (Petalaster Columbiæ Gray?). 

Prof. Kråyer har fra Valparaiso hjembragt en Asteriscus, 

Som ligeledes vil findes beskrevet i det Fålgende. Med Hensyn 


Ho — 
e 


- > 90 


BO 


") L €.p. 340, 
hi Archiv fir Naturgeschichte XXIII Bd. (1857) p. 132. 
") Archiv f. Naturg. 1858 p. 264. 
T) ml historia fisica e politica de Chile, hvor det vilde være rimeligt at 
såge Oplysninger om denne Art, findes, saavidt vides, ikke her i Byen. 


fi 


36 


til Asteracanthion antarcticus mihi henvises til min tidligere Med- 


delelse om denne Art paa ovenanfårte Sted. 


A. Såstjerner med 2 Rækker af kegledannede 
Spidsc Fådder uden Sugeplade, og som mangle Tarm- 
aabning. (Luidia uden Randplader paa Armenes Rygside, Astro- 
pecten med saadanne). 


1. Luidia Forbes. 


Årmenes Antal varierer hos denne Slægt fra 5 til 9, men 


synes dog at være temmelig constant 5, 7 eller 9 hos hver Art. 


de ere i Regelen temmelig lange, hos nogle smalle, hos andre 
brede ved Grunden, men låbe Spidst til imod Armspidsen; hine 
have en lille, disse en forholdsvis stor Skive. Rygsiden dækkes 
af saakaldte Paxiller d. v. s. af Grupper af fine Bårster eller 
.Smaapigge, som sidde påa den brede Endeflade af en lav Ståtte, 
der hæver sig op fra Hudskelettet. Mellem dem er der enkelte 
Porer, som dog i Reglen ikke komme tilsyne, da Paxillerne slutte 
.Jæt til hinanden. Midt paa Skiven og midt ad Armryggene 
ere Paxillerne mindre og sidde ikke i regelmæssige Rækker, saa- 
ledes som paa Siderne af Årmene, hvor de tillige ere stårre. 
Forskjellen i Stårrelse mellem de stårste og de mindste Paxiller 
er iåvrigt forskjellig hos de forskjellige Arter; ligeledes Antallet 
af Bårsterne i de større Paxiller. Årmenes Bugflade indtages 
alene af brede, men korte Tverplader, der naae lige fra Fodgan- 
genes smaae Randplader til Armenes Siderande, som ogsaa dan- 
nes af dem; de. ere mere eller mindre tæt beklædte med Pigge 
af forskjellig Størrelse og bære altid i Armens Siderand 2 spidse 
08 sammentrykte, bevægelige Randpigge, den ene over den anden, 
der saaledes danne ligesom en doppelt Bræmme omkring hele 
Dyrets Periferi. Antallet af disse Bugplader stemmer med Fåd- 
dernes og med Antallet af Paxiller i den tilstådende Række påa 


Årmenes Rygside. Armen ender med den næsten cylindriske, 


37 


kornklædte og med en lille Piggruppe udstyrede Oievorte, 
der ligger i Spidsen af Armene, men dog egenlig tilhårer Ryg- 
siden af disse.  Fådderne ere kegledannede, spidse og uden 
Sugeplade og sidde i en doppelt Række i hver Bugfure. 


Af denne Slægt, derikke er indskrænket til de varmere Have, 


"men ogsaa er repræsenteret i det nordlige middelvarme Havbælte, 


kjendte Forfatterne til »System der Asteriden” kun 3 Arter, nem- 
lig Luidia Savignyi Aud., (L. fragilissima Forbes og ciliaris Phi- 
lippi) fra Middelhavet og Europas Vestkyst, L, maculata M. Tr. 


fra Japan og L. senegalensis Lmk., der angaves at forekomme 


, baade ved Senegal og ved Brasilien. Hertil have dog de skan- 


dinaviske Zoologer senere fåiet Luidia Sarsii Dib. Kor., der 
gaaer fra de engelske Kyster indti! Oresundet og indtil henimod 
Finmarken. Ved de nedenfor beskrevne Arter stiger Antallet til 
8, og Slægten faaer snarest sit Udbredningscentrum ved de åst- 
lige Kyster af det tropiske Amerika, De to Såstjerner, som Say 
har beskrevet under Navn af Åsterias clathrata og alternata, håre 
nemlig herhen, og den brasilianske 9-armede Luidia er, som jeg 
troer at kunne vise, en fra L. senegalensis forskjellig Art. Dertil 
kommer endelig en ny Art fra Vestkysten af Central-Amerika. 
Af de 2 af Gray under Slægten Petalaster kortelig diagno- 
sticerede Arter er den ene maaskee identisk med den nedenfor 
beskrevne centralamerikanske Art, den anden (P. Hardwickii) fra 
det indiske Hav er maaskee en Øde Art, hvis den ikke skulde 
vise sig at falde sammen med L. maculata M. Ir. Slægten 


Petalaster er der neppe nogen Grund til at beholde. 


Luidia clathrata (S ay)- 
Synonym: Asterias clathrata Say |. c. 
dignoscitur: brachiis 5, latis, planis, paxillis marginalibus dorsi 
bracbiorum magnis quadratis triseriatis, e granis majoribus mediis 


numerosis (10-20) et setis gracilioribus marginalibus compositis, 


38 


scutis venfralibus spinis brevibus, latis, squamiformibus bi-trise- 
riatis obtectis, spinis marginalibus latiusculis, complanatis, ti- 
seriatis, superiore minore, papillis ambulacralibus 5-6, exteriori- 
bus compressis latis, interiori curvata gracili. 


Beskrivelse... De 5 Arme ere brede og (emmelig flade; 


deres Rygside dækkes paa hver Side af 3 Rækker temmelig | 


store, firkantede, næsten qvadratiske Paxiller, som begrændses 
ved regelmæssige Linier paa langs og paa tvers, der skjære hin- 
anden under rette Vinkler og give denne Deel af Armene et elen- 
dommeligt tavlet Udséende. Paa Midten dækkes Armene af et 
Bælte af lignende, men meget mindre og mere uregelmæssigt 
stillede Paxiller, Hver af hine stårre Paxiller bestaaer af 10-20: 
stårre butte Korn, omgivne af en tæt Kreds af finere, mere Cy- 
lindriske, til alle Sider. udstraalende Papiller; det samme er Til- 
fældet med de mindre med den Undtagelse, at Antallet af de 
runde Korn i Midten ber er indskrænket til 4-6. Om en Stjerne- 
form kan der kun være Tale ved enkelte af de smaae Paxiller, 
naar et af de runde Korn kommer i Midten og saaledes om- 
krandses af de andre. Alle disse Paxiller, saavel de, der danne 
regelmæssige Rækker, som de, der beklæde Armens midterste 
Deel, aftage idvrigt jevnt i Stårrelse fra de yderste, der ståde op 
lil Bugpladerne, til de midterste. Armenes Beklædning fortsætter 
sig ogsaa ind paa Skiven, saaledes at de Dele af denne, som 
ligge nærmest ved Armvinklerne ere beklædte med stårre Paxi!- 
ler, der ere ordnede i regelmæssige Rækker som Fortsættelse af 
Årmenes, det dvrige med lignende, skjåndt noget stårre Paxil- 
ler, som de paa Armryggens midterste Deel.  Madreporpladen 
ligger i en af Armvinklerne i den tredie Paxilrække, men skjules 
af de tilstådende Paxiller; den har Form af en Stjerne med å 
korte Arme og er udstyret med de sædvanlige Furer. Bugp!2- 
derne ere talrige og noget buede paa tvers; i Nærheden af 


Årmvinklerne er. deres Brede 5 Gange saa stor som deres Længde 


(&: Afstanden fra en Bugplade til den 6te derfra er lig med de”, 


= 


39 


res Brede); de dækkes af 2-3 Rækker korte, flade, skjælformige, 
tiltrykte Pigge, hvortil endnu kommer . nogle fine Bårster langs- 
med de Furer, der adskille dem fra hinanden, og i deres peri- 


feriske Kant en noget krum og stærkt sammentrykt Randpig, 


"der er noget mere end halv saa lang som Bugpladen er bred; 


ovenover den, altsaa opad mod Rygsiden, sidder endnu .en lig- 
nende, men noget mindre Pig, og ovenover denne en tredie endnu 
mindre; i Armens yderste Deel er den sidstnævnte rudimentær, 
men begge de andre kunne forfålges lige til Armens Spidse. 
Indenfor hver Bugflade er der nærmest ved Fodgangen en Gruppe 
af d-6 Pigge, de saakaldte Fodpapiller, af hvilke de yderste 
ere flade og sammentrykte, de to inderste derimod tynde og 
stillede den ene indenfor den anden; især den inderste er stærkt 
krummet, saaledes at Convexiteten vender mod Fådderne. 

De beskrevne Individer have en stor Radius af 41/2" og et 
Skivetvermaal af ZOmm, Armenes Brede ved Grunden er 15”, 
altsaa — den lille Radius. 

Farven.er paa de tårrede eller i Spiritus opbevarede In- 
divider i Almindelighed blaagraa med et bredt, næsten sort Bælte 
midt ud ad hver Arm lige fra Skivens Midtpunkt. Paa et tårrel 
Exemplar er dette Bælte derimod orangegult. 

En Unge af denne Art med en stårste Radius af 10”" har 
paa Rygsiden en ensartet Beklædning af smaae Paxiller og en 
enkelt Række af dolkformige Randpigge; Bugpladerne ere be- 
klædte med en doppell Række af fine cylindriske Bårster, og 
4-5 lignende sidde paa hver af Fodgangens Randplader. 

Apothcker Riise har indsendt talrige Exemplarer af denne 
Art fra St. Thomas. Hålge Say er den meget almindelig ved 
Kysten af Georgien og Florida. Jeg kan nemlig ikke be- 
tvivle, at Says Asterias clathrata er den her beskrevne Årt, uag- 


tet denne Forfatter anseer den for beslægtet med ,;Åsterias lævi- 


"gata” od: Ophidiaster lævigatus (L mk.) (0. miliaris M. Tr.). 


40 


"Luidia tessellata Lik, 

Synonym: Petalaster Columbiæ Gray Il. c.? 
dignoscitur brachiis 5 latis, planis , paxillis marginalibus brachio- 
rum majoribus, quadratis,, triseriatis, granulis 8-12 majoribus 
mediis obtusis, papillis gracilioribus cinctis, scutis ventralibus 
serie transversa spinarum gracilsum circiter decem obsitis, spinis 
marginalibus gracilibus , complanatis, triseriatis, superiore mi- 
more, papillis ambulacralibus grasilibus ternis vel quaternis, tri- 
seriatis, interiore curvata. 

Af denne Art foreligger der et betydeligt Antal Exemplarer, 
hjembragte af Ørsted fra Puntarenas og Realejo. Det 
bedst bevarede af dem og tillige et af de stårste har 7” i Tver- 
maal, en stårre Radius af næsten 4” og en mindre af 2/4" (207 mM); 
Årmene, der altid ere 5, ere brede og flade; deres Brede ved 
deres Udspring er noget stårre end Skivens Radius (227"). 
Dyrets Rygside er paa sædvanlig Maade tæt beklædt med Pa- 
xiller, som ere mindst midt paa Skiven og langs ud ad År- 
menes Midte, men tiltage ganske jevnt i Stårrelse til begge Si- 
der, saa at der paa hver Side af Armene er 3 eller 4 i Oine faldende 
Rækker af større firkantede Paxiller, af hvilke de største kunne 
have 4'/omm ; Tyermaal; i de 3 yderste Rækker ere de ogsaa, ordnede 
i regelmæssige Tverrækker, skjåndt de aftage lidt i Stårrelse indad 
mod Armens Midltlinie, men fra den fjerde af stemme disse Ræk- 
ker ikke mere overens i Henseende til Paxillernes Antal, skjøndt 
der endnu kan forfålges en Bestræbelse efter en regelmæssig 
Ånordning ogsaa paa tvers, saalænge de ere ordnede i bestemte 
Længderækker. Midt paa Armen. bestaaer en Paxil af 1-4 runde 
butte Korn, omgivne af fine cylindriske Bårster; i den yderste 
Række tæller man derimod 8-42 af de tykke Papiller i Midten 
og henved 50 af de finere udenom dem. Madreporpladen 
er femkantet med hule Sider, 2mm ; Tvermaal og ligger i en af 
Årmvinklerne mellem 2den og 3die Paxilrække, men skjules for 
en stor Deel af de omgivende Paxiller. Bugpladernes Brede 
(fra Randpiggene til Fodgangen) svarer til Længden af 6 Bug- 


ål 


plader. De bære hver en Tverrække af c. 10 kegledannede og 
noget flade, temmelig tynde og smækkre-Pigge, som dog ere min- 
dre end Fodpapillerne; dertil kommer endnu en Række af yderst 
fine Smaapigge paa hver Side. Der er 2 smækkre Randpigge, 
den ene over den anden, og desuden en tredie, men meget min- 
dre, ovenover dem begge; ogsaa den kan forfålges lige til Ar- 
menes Spidse. De ere noget fladtrykte. og vise sig under Lupen 
rue af fine Takker, der ere ordnede paa langs. Den Deel af 
Bugpladerne, som ligger ovenover Randpiggene og altsaa tilhører 
Dyrets Rygside, er beklædt med lignende Smaalegemer som de 
tilstådende Paxiller. Af Fodpapiller er der ligesom hos de 
andre Luidia-Arter en Gruppe for hver Bugplade; de ere lange 
(3mm) og tynde og ordnede i tredoppelt Række; inderst sidder 
en tynd og bun Pig, hvis Krumning vender mod Foden, der- 
efter en noget længere og mindre stærkt krummet Pig og ende- 
lig 1 lige kegledannet Pig eller to saadanne ved Siden af hin- 
anden. 

De vigtigste Forskjelligheder mellem L. tessellata og L. cla- 
thrata ere følgende:  Paxillerne ere stårre hos L. clathrata og 
. Indeholde flere af de runde og butte Papiller i Midten end hos 
"PÅ lessellata; og medens L. clathrata har Bugpladerne tæt be- 
klædte med flere Rækker brede og flade skjælformige Pigge, har 
L. tessellata een Tverrække af lange og tynde Pigge.  Fodpapil- 
lerne ere for de to inderste Rækkers Vedkommende stillede paa 
Samme Maade hos begge Arter, men de ere længere og tyndere 
hos L. tessellata, og hvor der hos denne er 4 eller2 i den ydre Række, 
har ÅL, clathrata en Gruppe af 4 eller 5 flade Pigge. Endelig ere 
Randpiggene bredere hos den åstlige end hos den vestlige Art. 

' Under Navnet Petalaster Columbiæ har Gray karakteriseret en 
Luidia fra San Blas (i Mexiko?), hvis korte Diagnose: ,,Arme- 
nes Rand skraa (shelving), Rygsiden med ligestore Paxiller stil- 
lede i Tver- og Længderader; Armene lange, smækkre, gradevis 
afsmalnende, Knuderne korte med tætte Grupper af temmelig 


store spidse Pigge og en Bræmme af meget fine udstraalende 


42 


Pigge” nok. kunde passe paa den her beskrevne Form, naar und- 


lages, at Armene beskrives som smækkre (slender). 


Luidia alternata (Say). 
Synonym : Asterias alternata Say. |. c. 
dignoscitur brachiis 5, paxillis e corona setarum gracilium aculeum 
conicum magnum medium cingente compositis, aculeis in media 
paårte brachiorum et disci minoribus, ad latera maximis, series 
4 ad latera dorsi brachiorum formantibus, spinis marginalibus 
binis acuminatis biseriatis, ventralibus ternis,  ambulacralibus 
ternis vel quaternis, giacilibus, interna minore curvata, 

Hr. Riise har indsendt et Exemplar af denne Art, der er 
taget ved St. Thomas paa 20 Favne Vand. Det har under 
Optagelsen brudt sig i mange Stykker, men har vistnok havt en 
Diameter af over 43”. Desuden besidder Museet et ligeledes 
femarmet Exemplar, som Consul Krebs tidligere har forære! 
Museet; det er nogenlunde helt, men forresten ikke godt be- 
varet. Beskrivelsen udkastes derfor efter det forstnævnte Exem- 
plar. 

Nærmest ved Fødderne er der, svarende til hvert. Mellem- 
rum mellem 2 Fådder, en Tverrække af 3 eller 4 tynde, 47" lange 
Pigge, af hvilke dog den inderste er lavere og krum, saaledes 
at Convexiteten vender mod Fådderne. Som Fortsættelse af disse 
Fodpigge eller Fodpapiller bærer hver Bugplade cn Tverrække af 
6 5 Pigge, af hvilke de 2 åverste, som ere kegledannede spidse 
og åmm lange, ere Randpiggene, Foruden dem bære Bugpla- 
derne kun meget smaae fine. Papiller, der sidde langs med Pla- 
dernes Rande og dække.de dem adskillende Furer.  Ovenover 
Randpiggenes doppelte Række er der først en lille Række af nor- 
male Paxiller, dannede af lutter fine cylindriske Papiller; der- 
efter fålge paa hver Side af Årmene 2 Rækker af meget store, 
3-4mm lange, kegledannede Pigge, omgivne ved Grunden af en 
flerdoppelt Kreds af meget fine cylindriske Papiller. Paa den 


dvrige Deel af Armen, som er mindre regelmæssigt beklædt med 


43 


Paxiller, er .den midterste Papil i disse Paxiller vel altid stårre 
end de andre, men i Armens midterste Bælte er Misforholdet 
imellem dem endnu ikke betydeligt: kun hist og her viser sig en 
stårre Pig; ud imod Armenes Sider blive disse derimod stedse 
stårre og hyppigere, saa at der indenfor og langsmed de 2 oven- 
for nævnte Pigrækker endnu er 2 temmelig fuldstændige Rækker 
af lavere Pigge, som gjåre Overgangen mellem Beklædningen paa 
«Midten og paa Siderne af Armene. Ogsaa paa Skiven have Pa- 
xillerne den samme Charakteer, der gaaer gjennem hele Rygsidens 
Beklædning, idet de bestaae af en kegledannet spids Pig, om- 
givet ved Grunden af talrige fine Papiller, saaledes at Piggene 
stadig tiltage i Stårrelse fra Skivens Midtpunkt til dens Omkreds. 
Madreporpladeu ligger i en af Armvinklerne i den yderste Paxil- 
række. Oievorten er grovt. kornet. 

Farven er lys med 6 eller 7 uregelmæssige mårkviolette Baand 
paa Årmene og en stljerneformig Tegning, begrændsende el lysere 
Rum i Midten, paa Spidsen; underneden er den lys uden Aftegning. 
Ifilge Say er ,,Farven purpurråd ovenpaa med uregelmæssige 
gulaglige Baand paa Armene og aldeles gulagtig underneden”. 
Says Exemplar var fra Florida Keys, havde 8” i Diameter 


og omtales som meget skråbeligt. 


Luidia Maregravii Stp. in mser, >) 
Synonyma: stella marina, Georgii Margravii de Liebstad 
historiæ rerum naturalium Brasilæ libri VII, p. 189. 
Asterias 4ta, major, brachiis novem longis compressis et pectina- 
tis, ,,the large Starfish with eight or more slender arms”. 
Patrick Browne: the civil and natural history of Jamaica 
(1756) p. 393. 

Luidia senegalensis Mill. Trosch. System d. Aster. p. 78 (pro 
parte). 

" dignoscitur brachiis 9 angustis, planis, paxillis medianis minutis, 

marginalibus majusculis rectangularibus, triseriatis, granulis cir- 


Se EEN SEEREN 


”) Tidligere meddelt enkelte Museer under Navn af Luidia senegalensis, 


44 


citer 15 obtusis, papillis setiformibus numerosis cinctis, obtectis, 
parte pazxilifera triangulari in angulis brachiorum inter secundam 
et primam seriem paxillarum intercalata, Scutis ventralibus spinis 
planis brevibus dense obtectis, spinis marginalibus biseriatis bre- 
vibus, papillis ambulacralibus quaternis triseriatis, compressis, 
interioribus curvatis. 

Capitain Hygom har hjembragt flere Exemplarer af denne 
Art fra Cotinguiba i Provindsen Sergipe i Brasilien, alle med 9 
Arme. Et af de største har et Tvermaal af 10”, en storre Ra- 
dius af 42/4" og et Skivetvermaal af 41/07; Armene ere smækkre, 
1/0" brede ved deres Udspring og faae ved at tårres en fordybet 
Rende midt ud af deres Ryg. Midt paa Armene og midt paa 


Skiven ere Paxillerne overmaade smaae og stjerneformige, ,d. 


v. 8. dannede af 6-8 smaae Papiller omkring en i Midten. Disse . 


smaae Paxiller ere heller ikke ordnede paa nogen bestemt Maade, 
men paa hver Side af dette midterste Bælte ordne Paxillerne sig i 
6 Rækker og tiltage i Stårrelse ud imod Armenes Sider, hvor 
navnlig 3 Rækker af firkantede, lidt mere brede (27m) end lange, 
ved regelmæssige Linier paa langs og paa tvers adskilte Paxil- 
ler falde ÅJ Oinene; hver af disse bestaaer af c. 45 stårre og 
butte Korn, omgivne af en tæt Kreds af fine cylindriske Bårster. 
Mellem fårste og anden Paxilrække (udenfra) er der i hver 
Årmvinkel indskudt et lille trekantet Parti, besat med smaaeé 
stjerneformige Paxiller, hvilket synes at være ret betegnende for 
denne Art, da det ikke findes hos nogen af de i det foregaaende 
beskrevne Arter; Madreporpladen ligger mellem 2den 08 
3die Pladerække, hvilke begge lade sig forfålge rundt om hver 
Årmvinkel fra den ene Arm til den. anden. Bugpladerneé 
ere temmelig stærkt hvælvede; deres Brede er ikke langt fra 
Skiven 4 Gange saa stor som deres Længde; deres Antal på2 
hver Side af hver Arm omtrent 130. De ere kantede med me- 
get fine børsteformige Papilier og nogenlunde tæt beklædte med 
temmelig korte og flade Pigge af noget forskjellig Stårrelse, som 
ere ordnede i 1 eller 2 Rækker. Af Randpiggene er den un- 


E 
[ 


| 
| 
| 


45 


" derste c. 3mm lang, men ikke saa lang som Bugpladen er bred, 


iden åverste i Regelen noget mindre. Indenfor hver Bugplade 
sidder der en tredoppelt Række af 4 Fo dpapiller: inderst den 
sædvanlige krumme Pig, derefter en lignende, men noget længere 
og mindre krum og yderst 2 lige Pigge ved Siden af hinanden; 
de ere alle temmelig flade, men medens de 2 sidstnævnte ere 
Sammentrykte paa langs, parallelt med Armens Axe, ere de to 
inderste sammentrykte paa tvers. Deres Længde er omtrent 
2lyomm, Ved Mundvinklerne erstattes de af en tæt lbedl af 
butte Mundpigge af samme Længde. 

De beskrevne brasilianske Exemplarer have en blaaliggraa 
Farve med en mårkere Stribe midt ud, ad Rygsiden paa hver 
Årm. Marcgraf beskriver Farven saaledes: ,,den er ovenpaa 
graåa med hvide firkantede Knuder, paa Siderne ere Årmene 
stærkt gule (ochræ coloris); underneden er den hvidguul overalt”, 
Hans Originalafbildning "skal ifålge Miller og Troschel være 
»graa eller gronagtig”. Foruden de Hygomske Exemplarer 
besidder Museet endnu et meget stort, der har c. 160 Bugplader 
og næsten 1/0" i Diameter, men ligesom de andre 9 Arme, og 
er fra St, Domingo. Det er skjænket Museet af afdåde Etats- 
raad Hofmann (Bang). Denne Såstjerne forekommer altsaa 
ogsaa i Vestindien, hvad man da selv uden dette Factum maatte 
slutte af det ovenfor anfårte Cilat af Browne, efter hvilket den 
er hyppig nok i Jamaicas Havne, især i Port Royals og 
Kingstons. 

Lamarck har beskrevet en meget lignende og ligeledes ni- 
armet Årt fra Senegal, hvorfra den var bragt ved Adanson, 
under Navn af Asterias senegalensis. Det kan vistnok ikke an- 
tages, at der i Henseende til disse Exemplarers Oprindelse skulde 
have indsneget sig nogen Vildfarelse. Uagtet Lamarcks korte 
Beskrivelse meget godt kunde passe paa den her beskrevne ame- 
rikanske Form, maa jeg dog billige, at der tillægges denne et nyt 
Navn, da jeg ikke kan antage, at en og samme Art skulde fore- 


komme baade paa den afrikanske og paa den amerikanske Side 


46 


af Atlanterhavet. —- Figuren i Encyclopédie méthodique 
pl. 421 er vel rimeligvis efter et af de senegalske Exemplarer, 
men er altfor ufuldkommen. til at afgjåre noget om deres Iden- 
titet med de brasilianske. Beskrivelsen i »System der Asteri- 
den” stemmer meget godt med de foreliggende Exemplarer; men 
det fremgaaer ikke, om Forfatterne have havt brasilianske eller 
afrikanske Exemplarer for sig. Derimod er jeg tilbåielig til at 
froe, at Afbildningerne Tab. V. f..4 ere udfårte efter Exempla- 
rer af den rette L, senegalensis, eftersom de vise meget bestemte 
Afvigelser fra L. Marcgravii; Paxillerne midt paa Ryggen ere 
forholdsvis meget stårre og Bugpladerne mindre tæt beklædte med 
de flade Pigge end hos L, Marcgravii. 


2. Astropecten Linck. 


De talrige Arter af denne Slægt forholde sig iv de" fleste 
Henseender. ligesom Luidia- Arterne med folgende Undtagelser: 
Årmene ere her altid 5, mere eller mindre korte eller lange, men 
altid temmelig brede, Forholdet mellem den lille og den store 
Radius varierer fra 4 : 4179 til 4:8. Bugpladerne ere færre og for- 
holdsvis længere, eftersom der for hver2 eller 3 Fådder og tilsvarende 
Grupper af Fodpapiller kun er en Bugplade. Bugpladernes Rand- 
pigge ere ofte 2-3 paa hver Plade, men stillede i samme Linie, 
den ene efter den anden, Mellem Bugpladerne og Munden er 
der enten blot indskudt nogle faa pigklædte Smaaplader, eller 
el stårre paxilklædt trekantet Part; indenfor hver Armvinkel. 
Rygsidens Rand dannes af en Række tykke og firkantede Rand- 
plader, hvis Antal stemmer med Bugpladernes; de ere enten blot 
beklædte med Korn eller bære desuden en eller flere Rækker af 
lodrette kegledannede Pigge. Randpladernes Retning danner al- 
tid en mere eller mindre spids Vinkel med Armens Axe. Ryg- 
&ens åvrige Deel er beklædt med smaac stjerneformige Paxiller, 
Som beståae af nogle faa cylindriske Smaapigge og kun langs 
med Randpladerne ere ordnede j Tverrækker. — Slægten synes 
al tælle Arter i de allerfleste Have. 


47 


Åstropeeten antillensis Ltk. 
Synonyma: ?Seha, thesaurus Ii. tab. VIN. no. 40: .,Stellula 
alia marina Curassavica”, 

? Asterias articulata Say Il. c, 

? Astropecten brasiliensis Mill. Trosch. I. c. 

? Astropecten duplicatus Gray l. c. 
dignoscitur spinis dørsalibus in adultis biseriatis, in serie intima 
numero vario, angulo brachiorum proximis maximis, spinis mar- 
ginalibus binis gracilibus, scutellis ventralibus spinis gracilibus 
” obtectis, papillis' ambulacralibus 6 biseriatis, mediis majoribus, 
externa media complanata. 

'- Beskrivelse. Denne Art varierer saa meget efter Alde- 
ren, at det vil være nådvendigt at beskrive. den paa forskjellige . 
Alderstrin. 

Individer smed. et ;Tvermaal: af.c.… 60rm (213) ; fra 
Spidsen af en Arm til Spidsen af en af de modstaaende frem- 
byde folgende Forhold. Fra Armvinkelen til. Endepladen (Oic- 
vorten), som er cylindrisk og kornbeklædt samt bærer Å smaae 
butte Pigge eller Papiller, er der 23 Randplader. Sete ovenfra 
ere disse mere brede end lange, fårst mod Armens Spidse ere 
de lige lange og brede; de ere lidt hvælvede og adskilles fra 
hinanden ved Fordybninger eller Render; den Deel af dem, som 
danner Armens Sideflade, er i Armens inderste Deel mere håi 
end lang; Kanten mellem Ryg- og Sidefladen er afrundet. Med 
Undtagelse af den inderste eller de to inderste bære de hver, en 
lille lav kegledannet Pig. der er anbragt i Kanten mellem Ryg- 
og Sidefladen eller i Armens inderste Deel lidt indenfor denne. 
Paa den allerinderste trekantede Randplade mangler denne ydre 
Pig altid, men. der findes i dens Sted en doppelt saa håi og no- 
gel tykkere Pig, der tillige er rykket noget” længere ind paa Pla- 
den, nærmere mod Skivens Midtpunkt. Den næstinderste Rand- 
"Plade kan cnien have 2 Pigge, den ene indenfor den anden, 
hin noget større og svarende til den store Pig paa den inderste 
Plade, denne lidt mindre og stillet i Række med Piggene 

4 


48 


paa de fålgende Plader; eller der findes kun een af disse Piggey 
enten den ydre eller den indre, eller de kunne endelig ogsaa 
mangle begge to. Forresten ere disse Plader beklædte med 
runde Korn, som henimod Kanterne erstattes af fine cylindriske 
Børster, der lægge sig horizontalt over de adskillende Furer, 
hvorfor Pladerne vise sig fryndsede i Kanten. Den Deel af Ar- 
menes Rygflade, som ligger imellem begge Rækker af Randpla- 
der, dækkes af fine Børsteknipper (Paxiller), hver paa 6 eller 7 
fine bårsteformige Smaapigge; de ere ordnede temmelig regel- 
mæssigt i Tverrækker, som kun midt ud ad Armene ere noget 
forstyrrede; af saadanne Tverrækker er der gjerne 3 for hver 
Randplade. Der er omtrent 7 Paxiller i en Tverrække ved 
" Grunden af AÅrmene, hvor det paxilbeklædte Bælte omtrent er, 
doppelt saa bredt som en af Randpladerne sammesteds. Skiven 
er beklædt paa samme Maade, men Paxillerne blive der saa fine 
og tætte, at det seer ud som om denne Deel af Dyret blot var 
beklædt med Korn: Madreporpladen ligger tæt ved en af 
Årmvinklerne, men temmelig skjult. — Bugpladerne, som 
dække hele Dyrets Underflade ligefra Randen til Fodgangene 
og Munden, ére i Armens inderste Deel mere end 2 Gange saa 
brede som lange. Langs med Kanterne ere de besatte med fine 
Bårster og desuden bære de, spredte over deres Flade, 5 eller 6 
tynde og cylindriske eller lidt fladtrykte Smaapigge af noget for- 
skjellig Længde, som især sidde langs med begge Randene, men 
ere forresten någne. I deres periferiske Kant bære de hver to lige 
Store, flade og spidse Randpigge, af Form som Knivblade og 
saa lange som Bugpladen er bred, stillede i Række efter hinanden ; 
undertiden findes endnu en tredie, men den ,er da en Deel min- 
"dre end de andre. Indenfor hver Bugplade er der 2 Grupper af 
Fodpapiller, indenfor den inderste endog 3 eller 4; hver af dem 
sidder paa en særegen lille Plade og bestaaer igjen af en indre 
og en ydre Gruppe, hver paa 3 Pigge, af hvilke den midterste 
er kjendelig længere end de andre; de ere alle tynde og trinde 
med Undtagelse af den midterste i den ydre Række, der er flad, 


49 


Mundvinkelpladerne bære hver en opstaaende og en hori- 
zontal Piggruppe, den sidste paa 6 eller 7 Pigge, som tiltage i Står- 
relse indtil den inderste, der er stor og flad. Mellem dem og 
de inderste Bugplader er der indskudt en lille Gruppe af 6-7 
pigklædte Smaaplader. — Et Exemplar med over 3” (85mm) 
i Tvermaal afviger fra ovenstaaende Beskrivelse ved at have 
29 Randplader paa hver Arm; i nogle af Armvinklerne er der 
endnu kommet en tredie indre Pig til paa den tredie Rand- 
plade, hvorimod den ydre mangler, og paa den Ade Randplade 
mangle de i saa Fald begge, saa al den ydre Pigrække fårst be- 
gynder med den åte Randplade; i andre Armvinkler findes der 
derimod kun 2 Pigge i den indre Række, og den ydre Række 
begynder derfor med den 4de Plade, men der er i denne Hen- 
seende ikke engang altid Overeensstemmelse mellem de 2 i 
samme Armvinkel sammenstådende Pladerækker. I Rygpaxillerne 
findes der her indtil 9 Smaapigge, og Fodpapillerne ere noget 
fladere. 

Paa stårre Exemplarer med et Tvermaal af c. 4170” 
(1157) og med 30 Randplader er der ofte paa de fleste Rand- 
plader en doppelt Pigrække. Den ydre begynder her med 
den 2den eller 3die Randplade; den indre hårer hos et Exem- 
plar fårst op med den 46de-eller endogsaa fårst med den 28de 
" Plade, men kan gjerne være afbrudt hist og her, saa at der f. Ex. 
ingen findes paa den åle, 6te, 12te og 44de; paa en anden 
Pladerække af det selvsamme Dyr findes de kun paa de 6 in- 
derste og paa den niende. I den indre Række aftage de raskere 
” 1 Stårrelse end i den ydre, saa at paa de inderste Plader den 
indre Pig ér meget stårre end den ydre, hvorimod Forholdet er 
Omvendt længere ude paa Armene. Piggene paa Bugpladerne 
Sidde tættere og ere mere flade end hos de yngre Individer; 

En Unge med et Tvermaal af ikke fuldt en Tomme (22m) 
mellem Spidserne af 2 modstaaende Arme, har 13 Randplader, 
af hvilke kun den inderste bærer en stærk kegledannet Pig; den 
Ydre Pigrække bliver fårst tydelig fra den 4åde Randplade af, om 

47 


Mo.Bot. Garden, 
1902. 


50 


den end allerede paa den anden og tredie kan skjelnes som 
stårre Korn.  Paxillerne bestaae kun af 4-5 Smaapigge. - Af de 
to Randpigge i Kanten af Bugpladerne er den ene meget mindre 
end den anden. Endnu mindre Unger paa 13mm have ikke 
mere end 9 Randplader, hvis: ydre Pigrække kun repræsenteres 
af et stårre Korn paa hver Plade; kun den inderste Plade bærer 
en tydelig Pig, saa at der altsaa er 40 saadanne i Alt, 2 i hver 
Årmvinkel, Af de dolkformige Randpigge er der kun 4 paa hver 
Plade eller foruden den en ganske liden, og hvor der hos de 
stårre sidder 3 Fodpapiller, er der her kun 2. 

Af disse Variationer efter Størrelse og Alder ere de, der 
finde Sted i Henseende til Rygpiggenes Udvikling, aabenbart de 
vigtigste; "de yngre have kun eh enkelt Pigrække og vilde alt- 
Saa efter ,,System der Asteriden” komme i anden Underafdeling 
af Slægten, medens de ældre, der have en doppelt Pigrække, 
vilde faae Plads i den første Gruppe af Arter. Farven er efter 
Riise bleggul. : 

Hr Riise har indsendt denne Art fra St. Thomas. 

Says Beskrivelse af Asterias' articulata gjor det tvivlsomt, 
om det kan være den af ham beskrevne Art, som vi her have for 
Os, da den neppe kan forstaaes anderledes end at Rygpiggene 
mangle i Armens/ inderste Halvdeel +). — Astropecten brasiliensis 
Mill. Trosch. har 45 Randplader med et Tvermaal af 5”, og . 
den store Fodpapil i den ydre Række angives at sidde paa den 
aborale Side af de to mindre og ikke, som her, midt imellem 
dem. — Jeg har derfor ikke troet at kunne betegne Arten med 
noget af disse Navne, — Grays Åstropecten duplicatus, fra St. 
Vincent, der henføres til de Arter, som i AÅrmens inderste 
Deel have en doppelt Række Rygpigge, karakteriseres blot ved, 


") »On the superior surface of the articulations is a series of small tuber- 
eles, one on each, extending from near the tip of the ray to the middle” 
2: of the ray? eller of the animal? Vil man antage det sidste, passer 
Beskrivelsen ret godt paa Å, antillensis mihi, men denne Fortolkning 
forekommer mig tvungen. 


51 


al Armene ere smækkre og 3 Gange saa lange som Skiven er 
bred, og ved at Randpiggene ere langstrakte, nedtrykte og li- 


neære. 


Åstropecten variabilis Ltk. 

Synonyma: ? Astropecten Valenciennei Mull. Trosch. 1. c. 

2 Astropecten stellatus Gray l. c. 

? Astropecten dubius Gray l. c. 
dignoscitur: scutellis dorsalibus magnis, spinis dorsalibus bi-tri- 
seriatis, sæpe binis vel ternis, angulo brachiorum proximis maximis, 
marginalibus vulgo fernis, scutellis ventralibus spinis complanatis 
majusculis obtectis, papillis ambulacralibus triseriatis, interioribus 
ternis compressis, mediis binis, quarum aborali majore compla- 
nata, exterioribus minutis. 

Beskrivelse, De foreliggende Exemplarer have et Tver- 
maal af 3/4—4 Yo”, men kun 21—26 Randplader, som der- 
for ogsaa ere en Deel stårre end hos Åstrop. antillensis. Deres 
Håide er omtrent lig med deres Brede. En Diagonal fra deres 
Beråringslinie med Bugpladerne til Rygfladens Paxilbælte vil, in- 
derst paa Armene, omtrent være lig med Paxilbæltets Brede paa 
samme Sted og med halvtredie Randplades Længde. Deres Retning 
nærmer sig ogsaa mere til at være lodret paa Armens Axe end hos 
den foregaaende Art; de ere lidt hvælvede paa tvers fra den ene 
Fure til'-den anden, og deres Ryg- og Sideflade gaae med en 
jevn Krumning over i hinanden. De ere beklædte med runde 
Korn, som dog i Nærheden af de dybe Furer, der adskille dem 
fra hinanden, blive finere og mere cylindriske. I Henseende til 
Rygpiggenes Udvikling er der en meget betydelig Variation 
indenfor Arten. Hos nogle er der ganske tydeligt to Pigrækker, 
en indre og en ydre; den indre begynder i Armvinklen paa den 
inderste Randplade med 41, 2 eller 3 tykke kegledannede Pigge 
"af 2mm Længde, men fortsætter sig sjeldent ud over den 16de 
Plade, ja hårer undertiden allerede op med den 4de eller Ste; 


dog kan den undertiden forfålges næsten lige til Armens Spidse ; 


52 


i Reglen er der kun 4 saadan Pig paa hver Plade, undertiden 
dog 2 efter hinanden. Den ydre Pigrække begynder i Rege- 
len fårst med den 2den eller 3die Randplade, men synes at 
fortsætte sig lige til Armens Spidse. Ogsaa her optræde under- 
tiden 2 Pigge ved Siden af hinanden , eller der er mellem den 
indre og ydre Pig indskudt 4 eller 2, saa at der kan være 3 eller 4 
Pigge paa een Randplade; ja paa et af de foreliggende Exem- 
plarer er der endogsaa 4-7 Pigge i 3 eller 4 Rækker paa hver Rand- 
plade i Armens inderste Halvdeel; længere ude aftage de i An- 
tal, men endnu paa den 45de Plade kan der være 4 lave Pigge. 
Hos et andet er den ydre Pigrække tydelig nok, ja endogsaa 
ofte forstærket af et Par Smaapigge, som sidde mere eller min- 
dre bestemt i den Linie, som omtrent vilde udtrykke Grændsen 
mellem Randpladens Ryg- og Sideflade, men den indre Pig- 
række mangler ganske undtagen påa de 2 inderste Plader, 
som have hver sin kegledannede Pig, der paa den inderste er 
stærkere end paa den næstinderste, — Rygfladens Paxiller ere 
sammensatte af 8-11 cylindriske Smaapigge; ofte udmærker en 
Deel af Skivens Paxiller sig ved, at den midterste Pig er kegle- 
dannet og en Deel stårre og tykkere end de andre, men dette 
Forhold synes dog ikke at være aldeles karakteristisk for Arten. 
Bugpladerne ere ikke saa korte i Forhold til deres og Armens 
Brede som hos Astrop. antillensis; deres Brede er kun det dop- 
pelle af deres Længde. De ere ligesom fryndsede i Kanten med 
fine cylindriske Bårster og forresten bedækkede med stårre og 
mindre, flade Pigge, af hvilke de mindre kunne betegnes som 
skjælformede, medens de Stårre, hvoraf der paa hver af de in- 
derste Plader kan være indtil 10, i Henseende til Stårrelse 08 
Form siaae midt imellem hine og Randpiggene. Af disse er 
der, i det mindste som oftest og paa den inderste Deel af Armen, 
3 efter binanden. i samme Linie, då 2 af samme Størrelse, 
(Som), den tredie og inderste lidt mindre. Af Fodpapiller 
er der omtrent 5 Grupper for hver 2 Bugplader, stillede i 3 


53 


Rækker; den inderste bestaaer af 3 tynde Pigge, af hvilke den 
midterste er den stårste;; den midterste af 2 Pigge, af hvilke 
den aborale er meget stor, bred og flad, hos nogle but, hos 
andre tilspidset, den anden kun halv saa lang og aldeles lige 
afskaaren for Enden, hvor den ofte er meget bred; udenfor dem 
sidde endnu 2 eller 3 mindre, men ligeledes flade Pigge, der kunne 
betragtes som dannende en tredie Række. — De smalle Mun d- 
plader bære hver en Mængde Smaapigge og nærmest ved Mun- 
den et Parti af 2 eller 3-stårre Pigge, som tiltage i Styrke mad 
Midtpunktet, saaledes al de inderste noget overgaae den in- 
derste "Række af Fodpigge i Stårrelse og Styrke. Mellem dem 
og de inderste Bugplader er der indskudt nogle faa pigklædte 
Smaaplader. ; 

Hos et af de foreliggende Exemplarer befandtes den store 
Radius at være 527, den lille 44mm; nærmest ved Skiven er 
Årmenes Brede 13rr. 

Astropecten variabilis er indsendt fra St, Croix og fra St. 
Thomas, hvor Hr. Riise har taget den paa 2-3 Fod Vand 
Paa Sandbund. Farven-er gul eller. hvidgul. Fra ,,Smithsonian 
Institution” har Museet erholdt et Exemplar fra Florida, . hos 
hvilket den indre Pigrække er reduceret til 4 eller 2 smaae Knuder, 
hvorfor den 2den Randplade ofte er aldeles uden Pigge. — Den 
slaaer vistnok meget nær ved Astr. Valenciennei M. Tr. fra Vera 
Cruz, med hvilken den navnlig stemmer overeens i Henseende 
til Fodpapillernes Forhold, Bugpladernes Beklædning og Rand=- | 
piggenes Antal. Del er vel heller ikke umuligt, at hvis Åsir. 
variabilis kan opnaae en Stårrelse af 6” i Tvermaal, den da 
kunde faae 30 Randplader. Men hos 4. Valenciennei skal den 
ydre Pigrække håre op, inden den har naaet Årmens Midte, 
saa at de midterste Randplader endog kunne være aldeles pig- 
lise; og inden det viser sig, 'at ogsaa dette Forhold ligger in- 
denfor den foreliggende Arts Variationer, mener jeg ikke, at man 
tår antage dem for identiske. — Ogsaa, med Åstropecten Buschii 
M. Tr. (Archiv fir Naturgeschichte 1X. Bd. p. 118), hvis Hjem- 


54 


stavn er ubekjendt, synes den at have en Deel tilfælles; men at 
Åsir. Buschii med 4” i Diameter har 35 Randplader, er i al 
Fald en meget idinefaldende Forskjel. — Says Åsterias vestita 
(I. c.) er vistnok en Astropecten, men det forekommer mig at 
være altfor voveligt, saalænge ikke nærmere Oplysninger foreligge, 
at henfåre den til den her beskrevne Årt, — Ogsaa Åstropecten 
stellatus Gray (I. c.) kunde komme i Betragtning ber; den hen- 
fores til den Gruppe af Arter, som ved Grunden af Armene have 
en doppelt, længere ude en enkelt Række af Pigge paa Rygpla- 
derne, og karakteriseres dernæst ved at Armene ere mere end 
doppelt saa lange som Skiven er bred, og ved at Armens Midt- 
flade omtrent har samme Brede som en af Randpladerækkerne. 
Som Hjemstavn angives »Syd - America ?”. Samme Forfatters 
ÅAstropecten dubius fra Vestindien, der kun med Tvivl henfåres til 
de Arter, hvis Randplader ere uden Torne, og forresten karak- 
teriseres ved at Armene ere brede, Randpladerne temmelig brede 
og kornede, Randpiggene brede og nedtrykte, kunde ifålge sin 
ufuldstændige Diagnose muligvis ogsaa falde sammen med den 
her beskrevne Form. Ogsaa om Grubes Astropecten ciliatus fra 
Puerto Cabello foreligger der endnu for lidt, til at jeg tor 


have nogen Mening om dens Forhold til min Å. variabilis. 


Astropecten Ørstedii Ltk. 

Synonym: ? Astropecien erinaceus Gray l. e. 
dignoscitur:  scutellis dorsalibus numerosis, angustis, supra 
rhombicis, spinis dorsalibus biseriatis, in serie interiore 3-8, 
scutellis ventralibus papillis brevibus et serie transversa spina- 
rum conicarum å-5narum, spinarum marginalium majorum sin- 
gularum dimidia fere longitudine, obtectis, papillis ambulacralibus, 
triseriatis, in serie medio binis adorali minore, "øborali magna 
complanata. 

Beskrivelse. Det stårste af de 5 Exemplarer, som Dr. 
Ørsted har hjembragt, maaler lidt over 4” mellem 2 mod- 


staaende Armspidser, Forholdet mellem den store Radius (60?”) 


655) 
og den lille (121/9mm) er omtrent som 5:4. Armenes Brede ved deres 
Grund er iårm, Der er 36 Randplader langs med hver Side 
af hver Arm; de ere temmelig smaae og flade, og Furerne mel- 
lem dem ere ikke saa dybe som hos mange andre Arter. Grænd- 
sen mellem deres Ryg- og Sideflade antydes ved den ydre Ryg- 
pig; deres Håide er i Armens inderste Deel næsten det doppelte 
af deres Brede, som omtrent er lig med deres Længde; længere 
ude ere de omtrent lige håie og brede; da deres Retning er 
noget skraa i Forhold til Armens Axe, er deres Omrids, seet 
ovenfra, rhombisk. De ere paa sædvanlig Maade beklædte med 
Korn, stårre i Midten, finere i Kanten, og fra den anden eller 
tredie indtil den yderste bære de hver en lille lav kegledannet 
ydre Pig. En indre Pigrække er kun udviklet paa de 3-8 in- 
derste Randplader, aftagende i Styrke fra den inderste, der er 
1YYomm høj. — Såstjernens Rygflade er, som sædvanligt, beklædt 
med fine Paxiller; ved Armenes Grund har Paxilbæltet den be- 
tydelige Brede af 4i7=, Bugpladerne ere kantede med yderst 
fine Børster og forresten tæt beklædte med en Deel flade, men 
ikke meget brede Papiller eller Smaapigge; desuden bære de 
flere stårre Pigge, navnlig langs med deres ydre (aborale) Rand 
en Tverrække af c. 5 kegledannede og spidse Pigge, af hvilke 
den yderste, der staaer nærmest ved Randpiggen, er mere end 
halv saa stor som denne. Ved den adorale Side af den store 
Randpig, der er saa lang som Bugpladen er bred (4-5"”), 
staaer i Reglen en mindre, der i det håieste er balv saa 
lang og kun %Yz saa bred, men ofte endnu mindre. Der er i 
Reglen 2 Grupper af Fodpapiller indenfor hver Bugplade; 
hver af disse Grupper bestaaer igjen af en indre Række af 3 flade 
Pigge "af hvilke den midterste er den længste, og den aborale lidt 
kortere end den adorale, af en Mellemrække bestaaende af en 
temmelig stor og flad Pig, der er stårre end nogen af dem i den 
indre Række, og en lille Pig paa den adorale Side af samme, 
samt af en ydre Gruppe paa 3 eller flere mindre, men ligeledes 


36 


flade Pigge. Mundpladerne bære hver en Række korte op- 
staaende Pigge og en Gruppe af butte Mundpigge. 
Dr. Ørsted har taget denne Årt ved Realejo. Som le- 


vende er den blaa, Randpladernes Pigge råde, 


Anm. Det er ikke umuligt, at det er denne Art, som 
Gray kortelig har karakteriseret under Navn af AÅstropecten eri- 
naceus. Den henfåres til en særegen Gruppe, der karakteriseres 
ved at have 2 Rækker af Pigge paa Randpladerne ved Grunden 
af Armene og 4 langs med disse Pladers Rand, og betegnes 
dernæst saaledes: ,,Armene blive gradeviis smallere og ere to 
Gange saa lange som Skiven er bred; Rygsidens Randplader cre 
temmelig smalle, med en Række af smaa korte Pigge og en 
Række af 6-8 større”. Exemplarerne i British Museum ere tagne 
af Cumming ved Punta Santa Elena paa 6 Favnes Dybde 
paa sandblandet Dynd, 


B. Såstjerner med Analaabning og med 2 Rækker 
af cylindriske Fødder med Sugeplade. 

a) Kantede Såstjerner med stor Kropskive 08 
korte og brede Arme. 

(Asteriscus med skarp Kant uden større ildsgnlnden Orea- 
ster med en tydelig Kant, dannet af en enkelt Række Randpla- 
der; Goniodiscus med en tyk Kant, dannet af en doppelt Række 
af Randplader). 


3. Asteriscus Mill. Trosch. 


Omridset varierer indenfor denne Slægt fra en Polygon, hvis 
Sider ikke ere meget hule, til en Stjerne, "hvis store Radius i 
det håieste er 2179 Gange saa lang som den mindste, og Arme- 
nes Antal fra 5 til 15. Kanten er altid fuldkommen skarp, då 
de 2 Rækker af Plader, af hvilke den underste danner Dyrets 
Rand, ikke ere slårre, snarere mindre, end de tilstådende Ryg- 
og Bugplader. Rygsiden er i Reglen noget hvælvet og Legemet 
derfor temmelig tykt paa Midten. Rygsiden er nærmest ved 
Årmrandene og i Armvinklerne dækket med Smaaplader eller 


EET... 0 erg 


57 


Skjæl, der slutte tæt til hinanden, paa Armryggen derimod af 
flere Rækker bredere, hjerte-, rude- eller korsformige Plader, 
som med deres Forlængelser dække hinanden eller ere ligesom 
sammenleddede, men dog efterlade Aabninger imellem sig for 
Rygfådderne, der ere ordnede i flere parallele Rækker langs hen 
ad Armryggene og enten sidde enkeltvis eller dog kun faa sam- 
men.  Madreporpladen. ligger nær ved Skivens Midtpunkt. Bug- 
sidens Skjæl bære altid hver en Gruppe af Smaapigge, hvilket ogsaa 
kan være Tilfældet med Rygpladerne, som dog ogsaa kunne være 
någne. " Desuden kan der findes anseelige langgrenede Tænger (pe- 
dicellariæ forcipatæ) paa Rygsidens og Armenes midterste Deel, 
men i Nærheden af Randen mangle baade de og Porerne; det 
porefrie Parti er bredest i Armvinklerne og låber smallere til mod 
Årmspidserne. I dette porefrie Parti ere Ryg- og Bugskjællene 
i det mindste hos 4. chilensis, men formodenlig hos alle Slæg- 
… tens Arter forbundne indvendig med hinanden ved lodrette Ståt- 
ter, som ere indleddede med den ene Ende paa Bugskjællene, 
med den anden paa Rygskjællene og naturligvis aftage i Hoide 
ud mod Randen. 

"Slægten synes at være udbredt over alle varme og varmt 
tempererede Have. I Europa er dens Nordgrændse ved de en- 
gelske Kyster, hvor den dog endnu optræder med 2 Arter. 


Åsteriscus brasiliensis Ltk. 
Synonym?: Asteriscus minutus M. Tr. 

dignoscitur: brachiis elongatis acutis,-dorso convexiusculo, acu- 
leis ventralibus tenuibus sat longis 2-4nis, dorsalibus brevissi- 
mis 5-Ønis, papillis ambulacralibus serie simplici, ternis vel qua- 
ternis gracilibus, poris dorsalibus seriebus gnis dispositis, me- 
dia latiøore, pedicellariis forcipatis biramosis numerosis cinctis. 

Beskrivelse. Af de foreliggende 5 Exemplarer har kun 
det ene 7, de andre 5 Arme; disse ere brede ved Grunden, 
men låbe spidst og smalt til og adskilles ved afrundede Arm- 


vinkler. De ere forholdsvis temmelig lange, da Forholdet mellem 


58 


Dyrets store og lille Radius er som 1 :2 eller— 4:21. De smaae 

Rygskjæl i Armvinklerne bære hver en Gruppe (Paxil) af 4 eller 5 

smaae, korte og tynde Pigge, de stårre og bredere Armrygplader 

derimod en Gruppe eller doppeltTverrække af indtil 7 eller 9 lignende. 

Mellem dem og Porerne er der paa hele Skiven og paa den 

midterste Deel af Armenes Ryg en stor Mængde Pedicellarier 

med 2 tynde Grene og et kort tykt Skaft, saa at der paa vel- 

bevarede Exemplarer Intet kommer tilsyne af Rygsidens Hudskelet… 
Madreporpladen er lille med faa Furer og ligger temmelig tæt 

ved Dyrets Midtpunkt. Paa den midterste Deel af Dyret sees der 

ikke mange Porer, derimod er der langs ud ad hver Armryg 

et bredere Bælte af cylindroconiske Rygfådder og 4 smallere 

Fodbælter paa hver Side, aftagende i Længde og i Antal af Po- 
rer lil begge Sider; Porerne sidde i Reglen flere ved Siden af 
hinanden, men enkeltvis i de yderste Rækker og i Spidsen af 
Årmene. De meget smaaeRandplader ere i ingen Henseende 

idinefaldende og ere udstyrede med en lignende Gruppe af Smaa- 
pigge som de tilstådende Ryg- og Bugplader. BugsidensSkjæl 
bære hver en lille Kam af 2-4 tynde, under Lupen noget rue, ved 
Hud forbundne Pigge; nærmest ved Fodgangene ere de temmelig 
lange, men de aftage rask i Stårrelse ud mod Dyrets Rand, hvor 

de sidde saameget desto tættere. Fodpa pillerne ere af samme 
Stårrelse som de inderste af Bugsidens Pigge, men sidde noget 

oppe i Fodgangene og synes derfor at være kortere; de sidde 

i en tæt Række efter hinanden, 3 eller 4 sammen paa hver af 
Fodgangenes Randplader. - Nærmest ved Munden erstattes de af 
åd noget længere Mundpigge, der tiltage i Længde indtil den 

inderste, — Bugsidens Beklædning viser iåvrigt den hos alle kan- 
tede, kortarmede Såstjerner almindelige Anordning i skraae Ræk- 

ker påa langs og paa tvers. 

De 'stårste Exemplarer have 41/0" i. Tvermaal fra den ene 
Årmspids fil den anden. De ere fra Rio Janeiro og ere deels 
indsamlede af Hr. Prof. Krøyer, deels tilbyttede fra Hr. Sekre- 
tair Friis. : 


59 


Allerede Linné har en Åsterias minuta, men mellem dennes 
Lokalitet (Norge) og de citerede Figurer, hos Seba (tab. V. f£. 
14 og 15), som forestille en lille Asteriscus- Art fra Amerika, er 
«ingen Overeensstemmelse mulig.  Åsterias minuta Linné synes 
altsaa at maatte udgaae af Systemet som uigjenkjendelig. De 
nævnte Afbildninger hos Seba samt fig. 13 sammesteds, der til- 
høårer en ganske anden Art med kortere Arme, og fig. 20 hos 
Linck (Asteriscus verruculatus?) citeres af Lamarck til hans 
Åst. exigua, der angives at være den mindste bekjendte Såstjerne 
og at være fra Amerika; Lamarcks Exemplarer havde kun 4 å 
3em ; Diameter, altsaa ikke meget over 4”. " De samme 3 Fi- 
gurer hos Seba repræsentere hos Blainville hans Åst. minuta 
Ogsaa disse Arter maa jeg derfor ansee for blot nominelle. 
Ved Grays Åsterina minuta citeres ,,Seba t. V. f. 15. 15” (skal 
vel være 14 og 415) og Asterias ezigua Lam. Den korte Beskri- 
velse siger kun, at Bugpladerne have 4 eller 3 Pigge, i hvilken 
Henseende der skjelnes mellem en mindre Form med 4 eller 2 og en 
stårre med 3 Pigge paå hver Bugplade, at Rygpladerne ere kor- 
nede med nogle 'faa meget smaae Pigge paa deres åvre Rand, 
og at Randpladerne have en udstaaende Piggruppe.  Undtagel- 
sesvis kan den have 4 eller 6 Arme. Grays Exemplarer vare 
fra St. Vincent i Vestindien. Stårrelsen angives ikke. Saa- 
vel denne Beskrivelse som den korte Diagnose i ,,System der 
Åsteriden” af Asteriscus minutus Mill. Trosch., der. ligesom 
den her beskrevne Art er fra Brasilien, kan passe paa denne, 
men,i Betragtning af, at det dog er paafaldende, at alle tid- 
ligere Beskrivelser af amerikanske Asterisker omtale dem som 
overmaade smaae, medens den foreliggende er en af de stårste 
i Slægten, forekommer Identiteten mig dog usikker og Benævnel- 
sen i al Fald forkastelig 

Af et Museet fra ,,Smithsonian Institution” tilstillet Exemplar 
af den kaliforniske Å. miniatus viser det sig, at denne Art baade 


i Størrelse og Habitus staaer meget nær ved 4. brasiliensis, 


60 


Åsteriseus folium Ltk. 
Synonym: ,,Artocreas minimum ex insula Stæ Thomæ' 
Seba Thesaurus.t. Mi. tab. VH. f. 3. 


dignoscitur: brachiis brevibus latis foliaceis, dorso convexiusculo, 


, 


squamis dorsalibus nudis absque pedicellariis, poris singulis serie- 
bus decem dispositis, squamis ventralibus' aculeis 3-4nis tenui- 
bus lectis, marginalibus minute ciliatis. 

Beskrivelse. Denne lille Såstjerne ligner en femkantet 
Pude, hvis Sider ved svage Indsnit ere indskaarne saameget paa 
Midten, at der derved dannes fem korte og brede bladformige 
Årme, hvis Ender ere but afrundede, men tillige indskaarne i Mid- 
len ved Fodgangens Endepunkt. (Forholdet mellem den store og 
lille Radius er — 4%:4. Undersiden er flad, Rygsiden der- 
imod temmelig hvælvet (Tykkelsen er 149 af den store Radius), 
men dog saaledes, at Randen er skarp og tynd. — Rygsidens 
Skjæl ere någne og ordnede i Rækker, som låbe parallelt med 
Årmenes Axer og derfor mådes i Armvinklerne. De ;iuder: bes 
dække Skiven og Armenes midterste Deel, ere stårre, og kunne, 
forsaavidt deres Omrids komme tilsyne, nærmést beskrives som 
skjævt hjerteformige , saaledes at Bugten, der halvt omslutter en 
Rygfodspore, vender indad, den af det efterfilgende Skjæl dæk- 
kede Spidse derimod udad; ethvert Skjæl dækker nemlig noget 
af det Naboskjæl, der ligger ovenfor det (mod Armens Axe) 
og indenfor det (mod Stjernens Midtpunkt). Der kan udpeges 
10 (hos smaae Unger kun 6) Rækker af enkelte Rygfodsporer 
langs ud ad hver Årm; de midterste ere de længste og begynde 
ved Skivens Midtpunkt, men håre op i nogen Afstand fra Armens 
Spidse; de indeholde hver indtil 15 Porer. Herfra aftage de nu 
til begge Sider, saa at de, der ligge nærmest ved de saakaldte 
korte Radier fra Skivens Midtpunkt til Armvinklerne, kun tælle 3 
Porer hver. Madreporpladen ligger tæt ved Dyrets Midt- 
punkt. Armvinklerne og den Deel af Årmene, der ligger nær- 
mest'ved Armrandene, ere beklædte med smaae, kantede eller af- 


rundede Skjæl, men savne Porer. Ped icella rier synes al mangle 


61 


aldeles; ved Porerne sees dog hist og her et eller 2 ganske 
smaae Skjæl indskudte mellem de andre. Rygskjællene vise den 
samme svagt kornede Beskaffenhed, som er saa almindelig hos 
Echinodermerne, hvor Hudskelettet er någent. Der kan forfølges 
en doppelt Række af meget smaae Randplader, "af hvilke den 
underste er ligesom fint haaret i Kanten ved en Kam af flere 
yderst fine Pigge. Bugsidens Plader ere ordnede paa den 
sædvanlige Maade: deels i Rækker, der låbe nogenlunde paral- 
lelt med Fodgangene og altsaa mådes i den Linie, der gaaer fra 
" Midtpunktet til Armvinklerne, men tillige skjære Dyrets Omrids, 
forsaavidt de ikke, da Armene ere brede og afrundede, kunne 
faae Plads ved at båie af og fålge en Retning midt, imellem Fod- 
gangenes og Randpladernes, deels i Tverrækker, der heller ikke 
låbe aldeles parallelt, men convergere mod et Punkt i Fortsæt- 
telsen af Legemets lille Radius, og aftage i Størrelse ud mod 
Periferien. Hver af disse Bugplader bærer en Gruppe af 3 eller 4 
tildels ved Hud forbundne tynde Pigge, som ligeledes aftage i 
Størrelse ud imod Randen. " AfFodpapiller er der en Gruppe af 
4 eller 5 lignende .og ligeledes ved Hud forbundne Pigge for hver 
Gruppe i den nærmeste Række; Mundpiggene ere lidt stårre 
og tykkere end de andre. 

Hr. Consul Krebs paa St. Thomas har meddelt Museet 
2 Exemplarer af denne, siden Sebas Tid' ukjendte Art; det 
stårste af dem har et Tvermaal af 2 mm, en stårste Radius af 
igre løg en mindre af gmm, Ogsaa Hr. Riise har indsendt et 
Par Eemplarer. | 
Åsteriscus chilensis Ltk. 

Synonym ?,,Asteriscus calcaratus Valenc.” Philippi i Archiv fir 
Naturgesch, 1857 p. 134. (mig ubekjendt). 
dignoscitur: corpore pentagono, brachiis brevibus acuminatis 
angustis, dorso convexiusculo, aculeis ventralibus 2-4nis, ambu- 
lacralibus ternis, squamis dorsalibus setis minutis brevibus dense 


i obtectis, alternatim minutis rotundatis et majoribus latis, pedicella- 


62 
riis nullis, poris dorsalibus singulis vel 2-3nis, seriebus nume- 
røsissimis collocatis. 

Beskrivelse. Denne lille Såstjerne frembyder en lignende 
Tykkelse som de 2 i det foregaaende beskrevne Arter, men af- 
viger i Henseende til sit Omrids fra dem begge; dette er femkan- 
tet, men Hjørnerne træde dog saameget frem, at de danne d korte, 
smalle og spidse Arme. Forholdet mellem den store og lille Radius 
kan ligge mellem 4:40 og 41:4% BugsidensBeklædning 
frembyder egenlig intet karakteristisk; der er talrige Kamme 
eller Smaagrupper af tynde, butte og rue, tildels ved Hud forbundne 
Smaapigge, som aftage i Stårrelse fra Fodpapillerne, der 
sidde 3 sammen i en Linie, indtil Dyrets Rand. Nærmest ved 
Fodgangene er der 2 eller 3, længere ude 3 eller 4 i hver Gruppe. 
Rygsidens Skjæl eller Plader ere overordenlig tæt besatte 
med en Mængde tæt sammenstillede fine Pigge, saa at hver af 
dem ligner en lille Bårste, men ere af meget forskjellig Står- 
relse og Figur. I den porefrie Deel af Ryggen, hvor denne og 
Bugsiden ere-sammenvoxne- paa den ovenfor (p- 57) beskrevne 
Maade, ere Piggrupperne rundagtige og smaae, "men tiltage dog 
i Størrelse fra Randpladerne, der ere beklædte paa samme Maade, 
mod. den tykkere og håiere Deel af Dyret. Her afvexle brede 
bårsteklædte Plader, der ere 3-4 Gange saa brede paa tvers som | 
paa den modsatte Led, ganske regelmæssigt med andre, der 
ere mindre -og rundagtige, lige brede paa begge Led, saaledes 
at der i en og samme Tverrække bestandig staaer en bred Bor- 
stegruppe mellem 2 smaae. Bringer man derimod Pladerne 
ud af deres indbyrdes Forbindelse, seer man, at det kun er 
deres pigbeklædte Rand, der kommer tilsyne og har den be- 
skrevne Form, men at de ere meget stårre end de synes, og af 
deres Form ligger imellem det rudeformige og det korsformige. 
Rygfodsporerne falde meget lidt i Oinene, men kunne iagt- 
lages tydeligt ved: at betragte den tynde Ryghud fra den ind- 
vendige Side; man tæller da 9 Rækker paa hver Side af Armens 
Midtlinie og i hver af de midterste indtil 20 Porer, af hvilke 


63 


nøgle endogsaa ere doppcite eller tredoppelte. . De findes lige 
tæt overalt paa Ryghuden, hvor denne ikke er sammenvøxen med 
Bughuden.  Pedicellarier findes ikke. 

Hr. Prof. Kråyer har taget flere Exemplarer af denne Art ved 
Valparaiso., Det stårste af dem har 36”" (ikke fuldt 1191) i 
Diameter; et af dem har en større Radius af 19 og en mindre 
af 12m= et andet af respektive 17 og 10mm. 


4. Øreaster M. Tr. 


Arterne af denne Slægt frembyde et lignende Omrids som 
Åsteriscus, Goniodiscus og Åstrogonium: en regelmæssig frem— 
straalet Stjerne med korte, brede og spidse Arme og afrun- 
dede Armvinkler, Forholdet mellem den store og lille Radius 
vexler fra 1:2 til 1:3. Kanten er ikke saa skarp som hos en 
Åsteriscus, men heller ikke saa håi som hos en Goniodiscus; men 
hvad der meest bidrager til at give Øreaster-Arterne et afvigende 
Udseende, er Legemets betydelige Tykkelse eller Håide og den 
som Fålge deraf stærkt hvælvede Ryg. Paa Ryggen dannes Hud= 
skelettet af et regelmæssigt Net af Kalkstykker med mellemlig- 
gende store Porefelter med mangfoldige Porer; begge Dele ere 
beklædte med Korn, og det netformige Hudskelet bærer desuden 
en Deel lave Pigge. Dyrets Omkreds dannes af en Række runde 
pigbevæbnede og kornbeklædte Randplader; Bugfladen udfyldes 
nærmest Randen af en Række lignende Randplader, der dog ikke 
tage Deel i Dannelsen af Dyrets Omkreds, og forresten af runde 
regelmæssigt ordnede Smaaplader, beklædte med Korn og Pigge. 
Porer findes ikke paa Bugsiden, derimod kan der findes smaae 
Pedicellarier paa begge Sider af Dyret. — Det synes imidlertid, 
at Slægtskaraktererne modificeres meget betydeligt hos yngre In- 
divider, og de meget smaae Unger synes al ligne Astrogonium- 
Arterne overmaade meget baade i Henseende til Formen og i 
Henseende til de for denne Slægt opstillede Karakterer, 

Slægten Oreaster, hvis Arter opnaåe en anselig Stårrelse, 

5 


64 


tilhårer udelukkende Tropehavene og er ved Amerikas Østkyst 


repræsenteret af den store og mærkelige: 


Oreaster gigas Linné, 
hvis vigtigste Synonymer ere: 
Asterias gigas Linné, Museum Tessinianum, 
Asterias reticulata Linné, Systema Naturæ, 4i0de og 
i2te Udgave. 
Oreaster reticulatus Mill. Trosch., System der Aste- 
riden. 
Som Unge: Oreaster aculeatus (Gray) M. Tr. 
dignoscitur brachiis brevibus, corpore crassisimo, dorso valde 
elevato, spinis dorsalibus brevibus sparsis, scutellis marginalibus 
spinis. validioribus armatis, ventralibus aculeatis granulalisque, 
papillis ambulacralibus duplici ordine, exterioribus magnis conicis 
complanatis singulis vel rarius binis, interioribus senis gracili- 
bus complanatis, mediis majoribus, pedicellariis valvatis in areis 
poriferis dorsi raris minutis, in scutellis ventralibus majoribus, 
prope ambulacra creberrimis. 

Et Blik paa denne Arts Historie vil neppe savne Interesse, 
da det er en af de faa Arter, der have været saa idinefaldende og 
saa let kjendelige, at den har været bekjendt i 3 Aarhundreder 
og dog kun udsat for forholdsvis liden Miskjendelse, det skulde 
da være, at man med den havde forvexlet en nærstaaende ostin- 
disk Art, hvilket jeg dog kun slutter deraf, at man oftere i ældre 
Tid tilskrev den Ostindien som Fædreland, hvad dog maaskee 
ligesaa godt kan forklares ved den i hin Tid almindelige Forvex- 
ling af ost- og vestindiske Arters Hjemstavn. Vi træffe den 
forste Gang 1554 hos Rondelet”) under Navn af .,Stella reli- 
culata s. cancellata” med en kort Beskrivelse og en lille, men 
kjendelig Afbildning af den i Træsnit; Rondelets Exemplar 
havde Arme paa 4 Fods Længde. Dyrets Hjemstavn angives 


+) Rondelet, libri de piscibus marinis, 1554 p. 122 (i den franske Udgave: 
histoire entiére des poissons, II, 1558 p, 84). 


” 


i 65 

ikke, men allerede Rondelets Comentator PObel=), som 
ogsaa meddelte en ny og for sin Tid ret god Afbildning af den 
baade fra Ryg- og Bugsiden, vidste at angive, at den fandtes 
baade i Ost- og Vestindien, en Vildfarelse, der gjentager sig 
hos mange senere Forfattere. Rondelets Figur og Beskrivelse 
gjentages af Gesner”%) og Aldrova ndi%%%), hvilken sidste 
Forfalter dertil knyttede Fremstillingen af en ganske anden Så- 
stjerne, paa hvilken Benævnelsen »reticulata" ogsaa kunde passe. 
”Aldrovandis Text optrykkes igjen af Jonston+T), som tilfåier 
en temmelig maadelig Afbildning af ,,Stella reticulata indica”, hvil- 
ket længe var denne Arts staaende Benævnelse hos Forfatterne, 
— Marcgraf-ff) omtaler den allerede 1648 som forekommende 
ved Brasilien; 1725 nævner Sloan et) og 1756 Browne%+) 
den som hyppig paa alle Skjær i Havnen ved Port Royal og 
Kingston paa Jamaica. Den var maaskee allerede tidligere om- 
lalt af Rochefort:=+), og Exemplarer af 1 Fods Diameter og 
en Haands Håide nævnes af Olearius%4+) blandt Gottorper 
Museets Sjeldenheder. 

Iblandt Afbildningerne i Lincks og Sebas heråmte Værker 
indtager denne Art ogsaa en meget fremragende Plads. Lincks 
Afbildninger og Sebas paa Tab. VII. f. 1. gaae lidt for vidt i 
rt Reseke sol: SKE A 

=) Mathiæ 1'Obelii in Rondeletii methodicam pharmaceuticam officinam 

animadversiones, London 1605, p, 138—39. 
£) C, Gesner: historiæ animalium liber IV. Franef. 1620 p. 121. 
$%%) Ulyssis Aldrovandi de animalibus insectis libri VII, 1602, p 752, 
T) Jonston: historiæ naturalis de insectis libri IU, p. 197 tab. XXVI. 

TT) Georgii Marcgravii de Liebstad historiæ rerum naturalium Bra- 
siliæ libri VIII, p. 189. 
FTF) Sloane: a voyage to the islands Madera, Barbadoes, Hobdygå SE Chri- 
stophers and Jamaica with the natural history ete. Vol. Il. p 
"4)l. c, ,Asterias 2da major pentadactyla, crassa et epe »the 
large warted Starfishé. 
4) Rochefort, historische Beschreibung der Antillen-Inseln in Amerika 
gelegen, Frankfurt 1668 p. 336. 
4) Adam Olearius, Gottorfsche Kunstkammer (1674) p. 51. 
5" 


66 


Henseende til Hudskelettets Regelmæssighed i Nærheden af Dy- 
rets Periferi, hvorimod Sebas ellers såa tro Figur paa Tab. 
VIII. f. 1 ikke fremhæver det tilstrækkeligt. Lincks sidste Fi- 
gur f. 72 er efter et afslidt Exemplar og giver derfor en ret god 
Forestilling om Hudskelettets Bygning. Originalen til Sebas Fi- 
gur Tab. VIII. f. 1 blev senere kjåbt til Grev Tessins Sam- 
ling og beskrevet og afbildet af Linné 1753 i Museum Tes- 
sinianum p. 114 tab. IX. f. 1 under Navn af Asterias gigas. 
hvilket Artsnavn den derfor bår beholde. Linné meddeler 
en Diagnose og en god, om end kun kort Beskrivelse, men 
angiver ,,Indien” som Dyrets Hjemstavn.  Tilligemed flere an- 
dre af Linnés og Sebas Originalstykker blev hint samme 
Stykke senere erhvervet til Universitetets zoologiske Museum, 
der regner det for et at sine interessanteste Stykker. Linné 
beholdt imidlertid ikke selv det Navn. han først havde givet 
denne Såstjerne, men optog den 4758 i 10de Udgave af Sy- 
stema naturæ under Navn af Åsterias reticulata med en for- 
bedret Diagnose og citerende Museum Tessinianum, Lincks 
Afbildninger no. 36 og 72 og Sloane samt en Figur afRumph, 
der dog vel neppe forestiller denne Art. 1764 træffe vi den 
igjen med samme Navn og Diagnose i Museum Ludovicæ 
Ulricæ; her citeres Museum Tessinianum og Seba tab. 
VIL. f. i, men mærkeligt nok ikke tab. VIII. f. 1. De ovenfor 
anfårte Afbildninger af Linck citeres ikke, men derimod flere an- 
dre, saavelsom en Afbildningaf GrewsMuseum societatisrega- 
lis, hvilke alle tilhåre ganske andre Ærter. Fra disse Tilféielser 
befriedes Arten dog igjen i 12te Udgave (1768), hvor Citalerne 
ere de samme som i 10de med Tilføielse af Rondelet ogSeba 
VIL. f£. 1. Paa selvsamme Maade optræder den ogsaa i Gme- 
lins Bearbeidelse af iinnés Systema 1788. 
Allerede 1766 havde imidlertid Prof. P, L. S. Miller ud- 
givet en ny Udgave af Knorrs deliciæ naturæ selectæ 08 


deri meddelt meget smukke Afbildninger (Tab. G 4 og G 2 fig. 


67 


Å vg B) af Åsterias reticulata tilligemed en mindre udtåmmende 
Beskrivelse. Han kommer igjen tilbage til den 1775 i sin Be- 
arbeidelse afLinnés System=). Miller afbilder den som brun 
og beskriver den det ene Sted som rådgul, det andet Sted som 
blaalig med Tilfbiende, at den forandrer sig ved Indtårring og 
bliver brungul; Stårrelsen angives til 4%o Fod i Tvermaal; han 
omtaler ogsaa en firarmet Form fra Curacao og angiver den at 
være hyppig ved Antillerne og i den mexicanske Havbugt, men 
at den ogsaa findes i de andre indiske Have, Allerede 1777 
beskrives og afbildes den igjen meget smukt af Schroeter2), 
medens Bruguiére%) 17941 gav en i det Håieste taalelig Frem- 
stilling af den. 

Retzius skal bave beskrevet den under 2 Navne, nemlig 
som Åst. pentascyphus og Åst. reticulata, men jeg har ikke kun- 
net efterslaae hans Arbeidej). Lamarckyf) angav den urig- 
tigen som beboende ,,”ocean des Grandes-Indes”. Blain- 

villet) optog den baade som Åst, reticulata og som Å. Sebæ, 
idet han henfårie Sebas Afbildninger til 2 forskjellige Arter. 
Endelig figurerer den hos Gray”) i det Mindste under 3 for- 
skjellige Navne, nemlig som Pentaceros grandis (Seba t. VIN), 
reticulatus Lin. og gibbus (Linck f. 36, Scba tab. VIL f. 1), hvilke 
Joh. Miller ogTroschel med fuldkommen Ret forenede igjen, 


hvad end Gray senere) har anfårt derimod. De nævnte 


=) P. L. S. Muller, des Ritters Carl v. Linnés vollståndiges Natursystem 
VI. 4. Bd., 1775, p. 134. 
%%) J, S. Schroeter, Abhandlungen iber verschiedene Gegenstånde der 
Naturgeschichte Il. 1777, p. 200 tab. I. 
5) Bruguiére, Encyclopédie methodique, Vers. pl. 100 f. 6, 7, 8. 
+) Retzius, dissertatio sistens species cognitas Asteriarum. lLundæ 1825 
få) Lamarck, histoire des animaux sans vertébres. I. (1816). 
Ti+) Blainville, manuel d'actinologie, 1834, p. 240, 
4) Ann. nat. hist. VI. p. 276. 
$%L) ibid, XX. p. 195. 


68 


tydske Forfattere meddele nåiagtige Beskrivelser baade af den og 
af en nærstaaende ostindisk Art i ,,System der Asteriden”. Jeg 
skal i det Følgende såge at vise, at Oreaster aculeatus Gray, 
Mill. Tr., som ogsaa angives at være fra Vestindien, efter al 
Rimelighed er Ungen af denne Art og altsaa bliver at opfåre 
blandt dennes talrige Synonymer. 

Beskrivelse. Seet nedenfra viser denne Såstjerne sig 


som en regelmæssig Stjerne med å brede og spidse Arme og 


afrundede Armvinkler; men den er tillige af en aldeles usædvan= 


lig Tykkelse eller Håide, saa at dens vertikale Diameter, naar 
Dyret ikke ved Tårringen er faldet sammen og blevet fladt, end- 
ogsaa noget overgaaer Afstanden fra Munden til Armvinklerne, 
som forholder sig til Afstanden fra Munden til Armspidserne 
— 1:24. Medens Bugsiden er plan, er Rygsiden derimod 
stærkt hvælvet; svage Fordybninger eller Klåfter adskille de 5 


hvælvede Armrygge i Armvinklerne, og hvor bine Armrygge md- 


des midt paa Dyret, bliver der et lille Rum tilbage, i hvis Midte 


omtrent Analaabningen sees meget tydeligt. =) : 
Ryggens Hudskelet dannes af et regelmæssigt Net af 
ophåiede Ribber med mellemliggende, trekantede, ligesidede Rum. 
Ribberne udstraale regelmæssigt 6 og 6 fra fælles Knudepunkter 
og fortsætte sig derfra hen til de nærmeste Knudepunktér påå 
alle Sider, hvor de saa deeltage i Dannelsen at andre 6armede 
Stjernefigurer; hvert af Knudepunkterne dannes af et hvælvet rund- 
agtigt Stykke, de forbindende Ribber af 4-3 smalle Stykker, som 
kun udvide sig, hvor de skulle bære en Pig. Et saadant regel- 
mæssigt stjerneformigt Net danner imidlertid Hudskeleltet kun 
paa Dyrets midterste Deel; nærmere ved Omkredsen og ved År- 
menes Spidser bliver Nettet tættere og mindre regelmæssigt. De 
trekantede Mellemrum ere beklædte med fine Korn og indeholde 
desuden en Mangfoldighed af Porer, kun hos yngre Exemplarer 
færre. Enkelte smaae Pedicellarier, ikke meget stårre end 


”) See Miller og Troschel, System der Asteriden, Tab. II, f. 2. 


69 


hine Korn, forekomme ogsaa hist og her. Nettets Ribber eré der= 
imod beklædte med stårre Korn og bære desuden med c. 4 Li- 
nies Mellemrum tykke, kegledannede, ofte næsten teenformige, til- 
spidsede, lave Pigge, af noget forskjellig Stérrelse, men ikke over 
1%" høie, at regne fra det Sted, hvor Kornbeklædningen hårer 
op med en skarp Grændse ved. deres Grund. Der findes altid 
i saadan Pig paa hver af de Plader, som danne Knudepunkterne 
idet får omtalte Maskenet, men mellem 2 saadanne Pigge er der 
desuden 4 stårre eller 2 eller 3 mindre paa den dem forbindende 
Ribbe. Paa yngre Exemplarer er Forskjellen mellem de stårre 
Pigge paa Knudepunkterne og de mindre i Mellemrummene be- 
tydeligere end hos de ældre, hvor Ryggen er temmelig tæt be- 
sat med Pigge af ikke meget forskjellig Stårrelse, og man vil 
der ogsaa kunne paapege stårre Regelmæssighed i Anordningen, 
saa al man kan forfålge flere nogenlunde lige Linier langs henad 
Årmene og, paa den modsatte Led, ned imod Dyrets Rand. 
Denne dannes af en Række tykke og rundagtige Randplader, 
som ere beklædte med grove Korn og bære hver en tyk Pig af 
lignende Form som Rygpiggene, men betydeligt stlårre end disse. 
Der tælles c. 47 saadanne Randpigge langs med hver Armside, 
men selve Pladernes Antal er lidt stårre, da navnlig ved Armens 
Spidse en og anden af Pladerne er mindre end de andre og 
uden Pig. Der findes ingen Porer mellem disse Randplader, som , 
nelop danne Grændsen for Poresystemet. Madreporpladen, der 
frembyder den sædvanlige Beskaffenhed, nemlig en Mangfoldighed 
af fine Furer, der udstraale ti! alle Sider og forgrene sig noget, 
men ofte låbe sammen og danne smaae Labyrinther, ligger imel- 
lem en af Armvinklerne og Tarmaabningen, men meget nærmere 
ved denne end ved hin, lidt udenfor det Sted, hvor de hvælvede 
Årmrygge mådes med det midterste flade Parti. — Bugsidens 
runde og tykke Smaaplader ståde tæt til hinanden, og der er derfor 
ligesaalidt som hos de andre nærstaaende Slægter Spor til Porer 
Paa denne hele Flade, hvis Plader ere ordnede paa den sædvan- 
lige Maade, saaledes at de aftage i Størrelse fra Fodgangene mod 


70 


Dyrets Rand; men nærmest ved de får omtalte Randplader er der 
dog en tilsvarende Række af større Bugplader, som ere ligesaa 
store som de egenlige Randplader og kunne betragtes som en 
underste, Bugsiden alene tilhårende Række af Randplader. Alle 
disse Bugplader ere tæt beklædte med temmelig grove Korn, som 
ere stårre end dem paa Rygsidens Ribber og frembyde alle Over- 
gange til de stårre eller mindre, tykke og butte Pigge, hvoraf der 
paa hver Bugplade er 14 eller 2. Man kan paapege en temmelig 
regelmæssig Anordning af disse Piggrupper, saa at de danne 
Længderækker, som låbe nogenlunde parallelt med hinanden og 
med Fodgangene, men dog convergere mod Armenes Spidse, og 
Tverrækker, der i Nærheden af Armvinklerne låbe parallelt med 
Dyrets mindre Radius, men alt som de fjerne sig fra denne 
antage en Stilling, der mere nærmer sig til at være lodret paa 
Fodgangene, saa at de altsaa kunne siges at convergere mod et | 
Punkt, der ligger i Fortsættelsen af Dyrets mindre Radius. Det 
er dog især hos yngre -Exemplarer at den beskrevne Regelmæs- 
sighed i Anordningen er ret iéinefaldende. Alle Bugsidens Pigge 
ere lavere end Rygsidens; i det Hele aftage de i Størrelse, men 
liltage i Hyppighed ud imod Dyrets Rand. Paa Bugsidens Rand- 
plader er der derfor oftere 2-4 meget store Korn end en stårre 
Pig. — Nærmest ved Fodgangene staaer en Række af ydre Fod- 
" Papiller); drys. af Pigge, der ere længere end Bugsidens 
sædvanlige Pigge og iridad mod Munden blive mere brede og . 
flade, længere ude derimod mere tynde og trinde; deres, Antal 
er omtrent 'doppelt saa stort som i den nærmeste Pigrække; un- 
dertiden. findes der ved Siden af hver af dem en lignende min- 
dre, eller der er endog en fuldstændig doppelt. Række af dem, 
hvilket f. Ex. er Tilfældet med Linnés og Sebas ovenfor nævnte 
Originalsiyklie. … Iiideifor- hver af: idemi:sidder: en Gruppe af 6 
sjeldent 7, tynde og flade indre Fodpapiller, af hvilke de 
midterste ere de største og de åvrige aftage i Stårrelse til begge 
Sider, saa al de danne ligesom en Haand med 6 Fingre. Nær- 
mest ved' Munden er der paa hver Mundplade i deres Sted en 


71 


Række af i det Mindste 6 Mundpigge, der tiltage meget he- 
. tydeligt i Styrke indadtil, saa at især de 3 inderste ere meget 
store, tykke og butte. Paa Såstjernens Bugside er der et be- 
tydeligt Antal af Pedicellarier (pedicellariæ valvulatæ), som vel 
ikke ere meget stårre end de stårre Korn, hvis Plads de tildels 
optage, men dog betydelig stårre og meget hyppigere end dem 
paa Rygsiden; de tiltage i Antal fra Dyrets Rand ind imod Fod- 
gangene, i Nærheden af hvilke de sidde temmelig tæt. 

Tvende af Hr. Apotheker Riise meddelte Exemplarer frem- 


byde fålgende Dimensioner: 


Det større. é Det mindre. 
Mellem 2 modstaaende Armspidser 13” 6" 
Såstjernens store Radius ..... ig Syg! 
i lille arr sen rs 3%" 17y9"" 
Høide (Tykkelse) omtrent. .... 31y2"" 470"! 


Det fremgaaer heraf, at yngre Exemplarer have forholdsvis noget 
længere Arme, I hvilke Henseender de ellers afvige fra de voxne, 
er tildels omtalt ovenfor; jeg tilfåier kun her, at bemeldte min= 
dre Exemplar vel har c. 47 Randplader, men kun c. 10 stårre 
Randpigge, da flere af Randpladerne kun have en lille eller slet 
ingen Pig. — Linnés Originalexemplar maaler omtrent 16%” fra 
den ene Armspids til en af de møodstaaende. 

To endnu yngre Exemplarer skylder Museet ligeledes 
Hr. Riise, de have et Tvermaal af respektive 1%4”" og 3%4"'i Dia- 
meter. De forhølde sig til de voxne ligesom Ungerne af andre 
Arter, d. v. s. der viser sig en med den aftagende Størrelse til- 
tagende Formindskelse af Antallet af Hudskelettets Elementer, 
navnlig af Piggene, saavelsom en Formindskelse af Porefelternes 
Omfang og Poretal, Paa den mindre af disse Unger danne Po- 
rerne ikke længere Grupper; de kornede Hudskeletstykker ståde 
næsten umiddelbart til hinanden, og i deres Mellemrum findes 
kun enkelte Porer eller i det håieste 2 samlede, dannende en 
simpel Krands, istedetfor som hos de voxne 6 stjerneformigt 'ord- 


nede Felter, omkring hver af Rygsidens Hudskjolde Af Rand- 


72 


plader er der c. 11 fra Armvinkelen til: Armspidsen; omtrent 4 
af dem bære en lav Knude, og nogle af disse ere endda kun 
meget smaae og netop i Færd med at bryde frem. Skivens mid- 
terste Deel omskrives af en Pentagon, og langs ud ad hver Arms 
Midtlinie låber en ophåiet Ryg, dannet af hvælvede Skeletstykker, 
samt en svagere Række med enkelte Knuder paa hver Side; der- 
imod findes der mellem Årmryggen, Skivens Midtparti og Rand- 
pladerne kun nogle ganske faa lave Knuder. Exemplarets Til- 
stand tilsteder iåvrigt ikke en fuldstændig Beskrivelse, men synes 
ganske at berettige til at henfåre Sebas tab. V. fig. 5 og 6 samt 
Grays og Millers og Troschels Pentaceros s. Oreaster acu- 
leatus til Oreaster gigas. De nævnte Forfattere angive alle Vest- 
indien som deres Arts Hjemstavn; Sebas er derimod uden Lo- 
kalitetsangivelse. 

Som endnu yngre er ØOreaster gigas saa at" sige ukjende- 


lig; den antager da Karaktererne af en Astrogonium, og det er 


kun ved at slutte tilbage fra. den beskrevne Række af ældre og 


yngre Exemplarer, at jeg ér kommet til det Resultat, at den ne- 
denfor beskrevne Form er den spæde Unge af Øreaster gigas og 
ikke en egen Astrogonium- Art. Jeg anseer det derfor nådvendigt 
at meddele en udfårlig Beskrivelse af den. 

Dyrets Omrids danner en flad Stjerne med 5 korte Arme; 
Årmene ere længere end hos Astrogonium granulare, men kortere 
end hos A4. phrygianum.  Armvinklerne ere afrundede, Armspidserne 
butte og Forholdet mellem den store og lille Radius — 3: 2. En tyk 
Bræmme, dannet af en doppelt Række af Randplader, omkrandser 
hele Dyret, og fra dets midterste Deel låber en svag Ribbe ud 
til Spidsen af hver Arm. Der tælles i hver Række 14 Randpla- 
der fra Spidsen af den ene Arm til Spidsen af den næste, for- 
uden de umage Endeplader; de ere tæt beklædte med Korn. 
Nogle af dem, især i Nærheden af Armens Spidse, bære et stårre 
Korn eller en lav tyk Pig; dette er Tilfældet baade med den 
dverste og med den underste Pladerække.  Rygsiden er tæt be- 
dækket med kornklædte sexkantede Smaaplader; hist og her sees 


73 


en enkelt smal Pedicellarie.. Paa det midterste Stykke af Skiven, 
som ligger indenfor de 5 noget ophåiede Plader, hvormed de 
ovennævnte Ribber begynde, ere Kornene tildels lidt stårre; paa 
dette Parti findes Anus, omgivet af 6 Papiller, lidt excentrisk, og 
Madreporpladen mellem Endepunkterne af 2 af de nævnte Ribber. 
Rygfodsporerne ere enkelte, anbragte der hvor flere Plader ståde 
sammen med deres Hjørner; omkring hver af de sexkantede Pla- 
der vil der derfor i Regelen være 6 Porer. Paa hint centrale 
Parti af Skiven mangle de næsten ganske. Bugsidens Beklæd- 
ning bestaaer af 1) de kornbeklædte Randplader, 2) de mindre, 
men ligeledes kornbeklædte og kantede, egenlige Bugplader, der 
beklæde Mellemrummet mellem dem og 3) Bugfurernes smaae 
Randplader, der foruden nogle faa Korn eller Smaapigge bære 
udvendig 1 but Pig, indvendig mod Furen en Række af 3, sjeld- 
nere,4, korte og flade Pigge; 4) Mundvinkelpladerne, der ere 
udstyrede paa lignende Maade, Fra den 3die Randplade — reg- 
net fra Armvinkelen af — ståde Dyrets Randplader umiddelbart 
op til Armfurernes smaae Randplader; Bugpladerne mangle der- 
for omtrent i Armens halve Længde og indtage allsaa en for- 
holdsvis ringe Plads. Pedicellarier findes ikke paa Bugsiden. 

Det foreliggende Exemplar maaler 15"” fra Spidsen af en af 
Årmene til den modstaaende Vinkelspids. Det har endnu Spor 
til en rådlig Farve. Hr. Riise har taget det ved St. Thomas 
paa 4 Fod Vand under Stené. : 

Da Seba har afbildet flere vestindiske Astrogonium- Former 
f. Ex. Tab. Vil no. 8 og 9; Tab. VI no. 2, kunde man for- 
mode, at en af disse Figurer forestillede den her beskrevne Form; 
dog synes ingen af dem at passe saa godt paa denne, at de ikke 
lige saa godt kunde antages at forestille andre ubekjendte Astro- 
gonium- Arter, da man endnu kjender den vestindiske Asteride- 
fauna for lidt til at turde nægte Muligheden af, at den kunde 
tælle Arter af denne Slægt. Det samme gjælder om den af 
Retzius i Vetenskaps Akademiens Handlingar 1783 p. 238. be- 
skrevne Åsterias granularis fra St. Croix, med hvilken jeg heller 


74 


ikke tår identificere den, da Adskilligt i den korte Beskrivelse 
ikke synes at passe. ”) 

Farven af Oreaster gigas fremstilles iKnorrs Deliciæ 1. c. 
som brun, medens P, L. S. Miller, som ovenfor er anfårt, 
beskriver den deels som blaalig, deels som rådgul.  Ifålge Sloane 
er den snart mere mårkegul, snart mere lysegul. Riise angiver 
Farven hos et yngre Exemplar som mårkolivengrån paa Oversiden 
og mårkorangegul paa Undersiden. Et af ham indsendt Exem- 
plar havde endnu ved Ankomsten en prægtig Purpurfarve, 

Museets Exemplarer ere fra St. Thomas; Forfatterne 
angive den fra Curacao, Jamaica, St. Vincent og Bar- 
badoes, og det er vist derfor meget rigtigt, naar den ældre 


Miller angiver den som almindelig ved Antillerne og i den 


+) Beskrivelsen lyder: 

t. granularis, stellata, pentagona, utrinque tesselato granulata, 
margine articulato. Från St, Croix. Linck t. 13 f. 22, [Denne Figur 
forestiller imidlertid Goniodiscus regularis]. 

»Stjernan år 5Ssidig, och så vel under som åfver klådt med små ore- 
diga rutor, hvilkas yta år bestrådd med små glatta knappar såsom runda 

ryn. På under-sidan har den 5 något stårre slåta rutor, hvilka i kan- 
ten åro infattade af dylika gryn. Stjernans kant år infattad af 2 rader 
nåstan fyrkantiga. något kullrige små slåta skjåldar, hvilka åfvenledes åro 
infattade af små gryn.” 

»Obs. Huruvida Link t. 23 f. 37, t. 24 f. 39, t. 27 f. 45, som tyckas 
vara af 1 Årt, håra hit, år osåckert.” 

Da Abildgaard udgav 3die Hefte afZoologia Danica forefandt 
han en af Muller efterladt Afbildning af en ,Ast. equestris, prodr. z00l. 
Dan. n0o.2826," men henfårte denne for Norge karakteristiske Såstjerne til 
Retzius's vestindiske Art. Gmelin beholdt denne Sammenstilling og ci- 


Amerika; til var. A. af denne Art henfåres nemlig ogsaa ,,Miill. xo0l. dan; 
1.92£ og Link f.22£, — Det er heraf klart, at hvis ,Astrogonium granu- 
lare (Retz.)" er en forresten ubekjendt vestindisk Art, kan den norske 
Art egenlig ikke beholde dette Navn. 


75 


mexikanske Havbugt overhovedet. Efter Marcgraf synes det 
utvivlsomt, at den ogsaa forekommer ved det nordlige Brasilien. 

Miller omtaler en firarmet Form eller Monstrositet, 
som han havde fra Curacao; det er dog vel neppe den, der 
er afbildet af Rumpht. 415 f. D eller af Seba t. V f. 4, men 
maaskee den, der er afbildet hos Seba tab. XXI f. 51. Riise 
har baade indsendt et firarmet Exemplar og et med en rudimen- 


tær 6le Arm. 


5.  Goniodiscus Mill. Trosch. 


Arterne af denne Slægt, som hidtil kun ere bekjendte fra de 
varmere og tildeels fra de sydlige Have, og som i det Hele op- 
naae en ret anselig Størrelse, have et fladt skiveformigt Legeme 
med en tyk Rand; Armene kunne være noget kortere eller noget 
længere, saa at Forholdet mellem Skivens store og lille Radius 
kan variere mellem 4: 4/4 og 1:3.  Hudskelettet bestaaer paa 
begge Sider af Smaaplader, langs med Randen derimod af en 
doppelt Række store og tykke Randplader; det er overalt be- 
dækket med Korn og kan desuden bære Pedicellarier og mere 
eller mindre udviklede Pigge, men disse Dannelser kunne ogsaa 
mangle. Mellem Ryghudens Plader iagttages enkelte eller talrige 
Porer. 

Forskjellen fra Slægten Astrogonium synes udelukkende at 
ligge deri, at hos denne sidste ere Randpladerne någne eller i 
det håieste forsynede med en Krands af Korn, medens de hos 
Goniodiscus ere aldeles bedækkede deraf. Denne Forskjel synes 
imidlertid ikke at være tilstrækkelig til al begrunde en Slægts- 


adskillelse. 
Goniodiscus armatus Ltk. 
Synonym?: Paulia horrida Gray |. c. 


dignoscitur dorso corporis pentagoni granulato et porosissimo, 


Tadiis åd vel 10 a centro disci usque ad marginem poris desti- 


tutis, aculeis validissimis 3-7nis armatis, tessellis ventralibus 


76 


granulatis spinigerisque, papillis amhulacralibus interioribus qua- 
ternis inæqualibus, exterioribus singulis crassis, scutis marginali- 
bus superioribus ultimis ternis spina valida armatis, inferioribus 
omnibus spinigeris, pedicellariis nullis vel paucissimis. 

Det er fornemmelig den eiendommelige Pigudvikling og Pig- 
genes bestemte Anordning, som karakteriserer denne Art, hvoraf 
Hr. Dr. Ørsted har hjembragt 6 Exemplarer fra Realejo og 
fra Puntarenas. 

Beskrivelse, Dyrets Omrids ligner nærmest det af Astro- 
gonium cuspidatum, staaer altsaa imellem det af Astrogonium gra- 
nulare og det af A. phrygianum. Det er en Femkant med afrun- 
dede Hjårner og indbuede Sider; Forholdet mellem den store 
og lille Radius er som 3:2. Der er 413 eller id Randpladeri 
hver Række fra Spidsen af den ene Arm til Spidsen af den næste, 
og disse Plader ligge i begge Rækker lige ud for hinanden, såa 
at den Fure, der adskiller 2 Plader i den underste Række, er en 
ligefrem Fortsættelse af den, der adskiller de to tilsvarende i den 
dverste, Randpladerne af den åversteRække have i Arm- 
vinklerne en skraa, i den yderste Deel af Armene en mere lodret 
Beliggenhed; hine ere i en mindre Grad, disse stærkere hvælvede 
" og vende deels op imod Rygsiden, saa at de danne ligesom en 
Valk udenom denne. deels danne de næsten hele Sidefladen, da 
det kun er i Armenes yderste Deel, at den underste Pladerække 
deeltager noget betydeligt i dennes Dannelse. Håiden af den in- 
derste Randplade er omtrent lig med Breden af begge de to in- 
derste tilsammen , hvorimod Håiden af den næstyderste ikke er 
stårre end dens Brede. Den yderste Randplade bliver noget 
kileformig ved at indknibes mellem den næstyderste og Enden af 
Bugfuren, som bos denne Art fortsætter sig lige til Dyrets Ryg- 
side; den er altid uden Pig og er i Reglen ogsaa temmelig stor 
(omtrent halv saa stor som den folgende) og stærkt hvælvet, men 
kan ogsaa være meget lille, saa at man fristes til at tælle den 
2den Randplade som den fårste, — Den anden, tredie og fjerde 
Randplade fra;'Armspidsen ere stærkere hvælvede end de andre 


77 


og bære hver en stærk, kegledannet, horizontal eller noget opad- 
rettet Pig, hvis Længde omtrent er lig med de respektive Pladers 
egen Håide, saa at der altsaa paa hver Arm er 6 stærke Rand- 
pigge ud imod Spidsen.  Undtagelsesvis kan de pigbærende 
Randpladers Antal formindskes til 2 eller foråges til 5 paa hver 
Side, men i dette Tilfælde er dér altid 4 eller 2 piglåse Plader 
mellem den fjerde og den femte, som sidder paa den næstinderste 
Randplade. Randpladerne i den underste Række ere 
mindre end de i den .åverste; de inderste ligge .næsten helt paa 
Dyrets Bugflade, hvorimod de yderste ligge halvt paa Bugfladen, 
halvt paa Sidefladen og ere: stårre og mere hvælvede end hine. 
I Reglen bærer hver -af disse Randplader en. horizontal. eller 
lidt skraat nedad rettet kegledannet. Pig, som tiltager i Størrelse 
fra den inderste, der kun er lille, til den yderste eller næst- 
yderste, der er ligesaa stor som den lige ovenover siddende 
Randpig af den åverste Række. Begge Rækker af Randplader 
ere idvrigt fuldstændigt og tæt beklædte med smaae Korn, der 
håre op med en skarp Grændse lidt over Randpiggenes Basis, 
Paa begge Sider af Dyret bestaaer Hudskelettet forresten af 
Smaaplader, som ere ordnede i Rækker parallelt med den store 
Radius fra Skivens Midtpunkt til Armspidsen.  Rygsidens 
Smaaplader ere af en noget uregelmæssig Form og efterlade 
derfor Mellemrum imellem sig, som komme tilsyne, naar man 
fjerner Kornbeklædningen ; AÅrmryggen eller den store Radius fra 
Skivens Midtpunkt til Armspidsen bestaaer imidlertid af en Række 
stårre og mere hvælvede Plader, som foruden at de bære stærke 
Rygpigge tillige ere beklædte med stårre Korn end de andre. 
Her mangle ogsaa Porerne, hvorimod den hele åvrige Rygflade 
er tæt besaaet med Porer, som ikke lade sig sondre i regelmæs- 
sige Porefelter. Der er i Regelen kun 5 Rækker af Rygpigge, 
hver paa 4-7 foruden een lige midt paa Skiven; undertiden kom- 
mer der dog en til i Armvinkelen tæt ved Randpladerne, eller 
der uddannes endog foruden hine 5 Hovedrækker 5 med dem 
alternerende mindre Rækker, hver paa 3 Pigge, af hvilke den 


78 


yderste staaer i Armvinkelen og den inderste i samme Afstand 
fra den centrale Pig som den inderste i Hovedrækkerne.  Des- 
uden er der ogsaa ofte partielle Afvigelser fra den beskrevne 
normale Anordning. Disse Rygpigge ere af lignende Form som 
Randpiggene, men meget stårre og stærkere.  Madreporpladen 
er rund eller aflang og udstyret paa sædvanlig Maade med op- 
håiede og fordybede, radierende, dichotomiske Linier; den ligger 
i Kreds med de inderste Armpigge, altsaa betydelig nærmere ved 
Centrum end ved Armvinkelen. — Bugsidens Smaaplader 
ere stårst nærmest ved Fodgangene og aftage i Stårrelse ud imod 
Randpladerne; det er aflange, lidt hvælvede Firkanter med af- 
rundede Hjårner, og de slutte saa tæt til hinanden, at der ingen 
Mellemrum bliver; Porer mangle derfor ogsaa ganske paa Under- 
siden af denne 'Såstjerne, De bære hver en kort, tyk og but 
kegledannet Pig og ere forresten beklædte med grove Korn, som 
ere stårre end Randpladernes. Disse Pigge danne regelmæssige 
Rækker, som vel låbe nogenlunde parallelt med Fodgangene, men 
dog convergere lidt mod Armspidserne; de aftage baade i Står- 
relse og i regelmæssig Anordning mod Armvinklerne. Meget 
sjeldent er det, at der istedenfor en af disse Pigge er en Gruppe- 
af 2 eller 3 brede, 2klappede, siddende Tænger (pedicellariæ 
valvulatæ); i Reglen mangle disse Dannelser aldeles. == Fodgan- 
genes Rande dannes af særegne Smaaplader, som ere korte, mig 
brede og stillede paa tvers, og hvis Antal stemmer med Fodpla- 
dernes (Ambulacralpladérnes), men er doppelt saa stort som den 
tilstådende Række af Bugpladers. . Hver af dem bærer en ydre 
og 4 indre Fodpapiller; hin er en tyk kegledannet Pig, der 
er noget stårre end Piggene i den nærmeste Pigrække; da der jo 
tillige er doppelt saa mange af disse ydre Fodpapiller som af bine 
Pigge, danne de en tæt Række langs med Fodgangene, tiltagende 
i Størrelse og Styrke fra Armspidsen indtil henimod Munden, 
hvor de dog pludselig standse i en kort Afstand fra Mundvinke- 
lens Spids og kun fortsættes af 3 lave Smaapigge, der mere 


ligne store Korn end de åvrige ydre Fodpapiller. De indre 


79 


Fodpapiller danne en Række paa langs indenfor hver af de 
ydre og ere meget mindre og finere end disse samt flade og butte; 
den næstyderste (subaborale) er den stårste, den inderste den 
mindste. Paa Mundvinkelpladerne, hvor de ydre Fodpapiller for- 
" største Delen kun repræsenteres af Smaapigge, er der derimod 
istedetfor de indre Fodpapiller en Række af 410 meget stårre, 
hutte og tykke, indadtil i Styrke tiltagende Mun dpigge, der 
ikke give de sædvanlige ydre Fodpapiller meget efter i Stårrelse. 
Fodgangene fortsætte sig, som ovenfor er anfårt, lige til Rygsiden, 
hvor de ende med en ret anseelig umage Pig, der næsten er lige 
saa stor som en af de inderste Randpigge i den underste Række. 

Det stårste af de foreliggende Exemplarer maaler 45710” 
mellem de 2 Armspidser, der ere længst fjernede fra hinanden. 
Farven er smuk minieråd. 

Anm. Grays Slægt Paulia henføres ligesom de åvrige Go- 
niodiscus-Former (Randasia, Anthenea, Hosia Gray) til en Gruppe, 
som i Modsætning til Oreaster (Pentaceros Gray) og Stellaster 
skulde have en doppelt Række af stårre Pigge ved Bugfurerne, 
hvilken Forskjel imidlertid hverken holder Stik, eller i og for sig 
har nogen stor Betydning. Legemet er nedtrykt og femarmet, Ryggen 
flad, Hudpladerne flade, uregelmæssige, kornede, nedsænkede i 
Huden og bære Pigge, men ingen Pedicellarier. P. horrida be- 
skrives som kastaniebrun, Piggene som spidse. Der anfåres dog 
ogsaa en mindre Varietet med smalt tilldbende Arme af Længde 
med Skivens Tvermaal, med mindre og stumpe Pigge og en tæt- 
tere Kornbeklædning paa Ryggen.  Localitet: Punta Santa 
Elena, paa Klippegrund og 12—18 Favne. 


b) Langarmede Såstjerner med lille Kropskive: 
(Ophidiaster, tæt beklædt med Korn, Echinaster, tyndt beklædt 
med Pigge). 


6. Ophidiaster Agassiz, Mill. Trosch. 


Denne Slægt kan have 4, 5, 6 eller 7 Arme, men de fleste 
Årter have dog 5. Armene ere i Reglen temmelig lange, trinde 
og smækkre, Skiven derimod lille.  Hudskelettet er overalt be- 

6 


80 


klædt med smaae runde Korn, men bærer i Reglen ingen Pigge. 
Mellem Hudskelettets Masker ligge Porefelterne, der ofte ere ord- 
nede i mere eller mindre tydelige Rækker langs henad Armene. 
De indeholde 6-50 Porer, der ere adskilte ved smaae Korn. 
Nogle Arter have 4, andre 2 Madreporplader. Paa hver Side af 
de snevre Fodgange, der indeholde en doppelt Række smaae 
Sugefådder med Sugeplade, er der en tæt Række af butte 
Papiller, som oftest af 2 forskjellige Stårrelser, der regelmæs- 
sigt afvexle med hinanden. Parallel med denne indre Række 
af Fodpapiller og tæt op til den er der dernæst en mindre tæt, 
ydre Række af Fodpapiller, som i Reglen ere af Stårrelse med 
de stårre i den indre Række, men stillede ud for de mindre: Pe- 
dicellarier findes ikke. Midt paa Skiven ligger den lille Tarm- 
aabning. 

Slægten tilhårer, saavidt hidtil er bekjendt, kun de varmere 
Have, saa at den finder sin Nordgrændse i Middelhavet.  Slæg- 
ten Scytaster Mill. Trosch. afviger kun fra den ved at have 
enkelte Porer istedenfor Poregrupper. Efter dette Kjendemærke 
maatte Ungerne f. Ex. af den nedenfor beskrevne Ophidiaster or- 
nithopus Valenc. henføres til Slægten Scytaster. Dette Forhold 
synes altsaa ikke at kunne lægges til Grund for en Slægtsadskil- 
lelse, og jeg antager derfor, at Scytaster- Arterne i det håieste 
ville Fuhik udgjåre en egen Underafdeling af Slægten Ophidiaster. . 
En anden Underafdeling dannes formodenlig af de Arter, der foruden 
Korn ogsaa bære Pigge paa deres Hudskelet, en tredie af Slæg- 
len Leiaster Peters+). 


Ophidiaster ornithopus Valenc. 
Ophidiaster ornithopus Mill. Trosch. 
Scytaster stella Duchassain 8, Ånimaux radiaires des Antilles p. 4. 
? Linckia Guildingii Gray |. c. 


dignoscitur brachiis 5, 6 vel 7 » angustis, inæqualibus, tessellis 


£) Archiv filr Naturgesch. XXster Jabrg., 2ier Bd. p. 399. 


81 


madreporiformibus vulgo duabus, in angulis brachiorum vicinis 
collocatis, areis poriferis poris circiter quindecim, vel pluribus in 
dorso brachiorum sine ordine sparsis, in lateribus triseriatis, 
facie ventrali poris destituta, papillis ambulacralibus rotundatis 
graniformibus, duplici vel triplici serie, interioribus inæqualibus, 
alternantibus, 

Beskrivelse. Ligesom sine åvrige, Slægtninge har denne 
Art en meget lille Skive og temmelig lange og trinde, underneden 
dog noget flade, stive og haarde Arme, men disses Antal varierer en 
Deel. Hos det stårste af de foreliggende vestindiske Individer 
er der 6 Arme, "af hvilke de 3 næsten ere doppelt saa lange 
som de 3, der sidde imellem dem;. her afvexle altsaa 3 lange 
og 3 korte Arme regelmæssigt med hinanden. Det næste i Ræk- 
ken har 4 længere og 2 kortere Arme, som adskilles ved en af 
de længere; et tredie har 6 omtrent lige lange og forholdsvis 
korte Arme, men desuden en syvende, der er længere og tykkere 
end de andre, saa at det seer ud som en sexstraalet Stjerne paa 
en Stilk. Af de mindre Individer optræde 2 med 4 længere og 
2 kortere Arme, der sidde lige overfor hinanden og altsaa ad- 
skilles indbyrdes ved 2 længere Arme paa hver Side; et tredie 
har 4 korte og 2 lange Arme, der udgaae fra samme Armvinkel; 
et fjerde har 3 Arme, og i en af Vinklerne mellem disse vare 2 
smaae i Begreb med at skyde frem; et femte har 5 Arme, af 
hvilke 2 ved Siden af hinanden- ere afstumpede, men i Færd med 
at voxe ud igjen; et sjette har 6 Arme, 2 ganske smaae, 3 mid- 
dellange og en af disses doppelte Længde; et 7de har 4 stor 
og Å smaae Arme, et &de har 4 stårre Årm og 4 derfra ud- 
skydende smaae;%) et Øde endelig vidner om denne Arts over- 
ordenlige Reproduktionsevne, idet det hlot bestaaer af en eneste 
isoleret Arm, der har lukket sig for den Ende, der vendte 
indad mod Munden, og altsaa efter al Rimelighed vilde have 


FYEn lignende Form af Ophidiaster (Linckia) Columbiæ omtaler Gray 
ke 


6” 


82 


været i Stand til at reproducere alt det manglende, baade: de 
&vrige Arme og Skiven med alle dens Dele!) 

Hudskelcttet er sammensat paa fålgende Maade. Paa 
Armenes Underside er der 3 Rækker af runde Smaaplader eller 
Skjæl paa hver Side af Bugfuren, og udenfor dem en Ran dbræmme 
af langagtige Plader, der ere omtrent doppelt saa store som hine 
Skjæl, eftersom der for hvert Par af disse kun er een Randplade. 
Alle disse Skjæl og Plader slutte saa tæt til hinanden, at der 
ingen Huller er imellem dem. Armenes og Skivens Ryg dækkes 
derimod af noget større, temmelig tykke og bugede, afrundede 
Skjæl af en noget ubestemt Form, der ofte nærmer sig til den 
hjertedannede; midt paa Armryggen og paa Skiven danne de ikke 
regelmæssige Rækker, hvilket derimod er Tilfældet med dem, der 


ligge nærmere ved de får omtalte Randplader og langs med År- 


menes Sider. Af 2 sammenstådende Skjæl dækker det åverste 


det underste, og det yderste (d. v. s. det, der er nærmest ved 
AÅrmspidsen) det inderste lidt med sin: Rand. Næsten overalt, 
hvor 2 eller flere af disse Skjælplader ståde sammen, er der et 
… Hul imellem dem. Af saadanne Huller er der 3 Rækker paa 
hver Side af hver Arm, de åvrige ere spredte over Armenes og 
Skivens Ryg. 


) Hr. Riise har oftere fundet Exemplarer blot bestaaende af en eneste 
lille Arm, og iagttaget, at denne Arm desuagtet var levende og bevægede 
sig. Da man finder dem som meget smaae blot bestaaende af 1 Arm 
eller af en Arm, fra hvis tykkere Ende 3-4 mindre ere i Færd med at 
skyde frem, fristes man næsten til at antage det for Artens normale Ud- 
viklingsgang, hvis det ikke stred mod, hvad der er Tilfældet hos andre 


isterider. — Af 10Exemplarer, somRiise har undersøgt, havde de halve 
6 og de halve 5 Arme. 


1 Exemplar havde 4 lange og 2 korte Arme. 
6 sd 2 — 3 5059 samt 1 megel kort. 
1 ir 3 5. 8 SÅ 
2 in Re RE RR I m 
3 Årme | 2 — de dd — arne sag 
iz — 2 4 8 — Me 1 He 


= 


EET EET rr 


83 


Dette Hudskelet dækkes imidlertid fuldkommen af en een s- 
artet Beklædning af. smaae Korn. Til hver Skjælplade 
svarer en hvælvet Gruppe af runde Korn, til hvert Mellemrum 
mellem Skjælpladerne en Fordybning, hvori der er en Gruppe af 
c. 15 Porer, adskilte ved smaae Korn. Disse Poregrupper 
danne fålgelig 3 regelmæssige Rækker paa hver Side af hver Arm 
og forekomme mere spredt paa Armenes Ryg, men mangle ikke 
ganske, hverken paa deres inderste Deel eller paa Skiven. I 
Årmenes yderste Deel og hos unge Individer reduceres de til 
nogle faa eller endog til enkelte Porer. Armenes Underflade er 
saa aldeles dækket af Kornbeklædningen, at man der ikke kan 
forfålge Omridsene af de enkelte Skjælplader uden at børttage 
Kornbeklædningen, og til Porer er der her ikke Spør. Nærmest ved 
den smalle Fodgang er der paa hver Side en doppelt Række af 
stårre Korn eller af lave butte Fodpapiller, hvis man 
vilde foretrække at kalde dem saa, som i den inderste Række ere 
hveranden stårre og hveranden mindre og stillede tæt efter hin- 
anden, men i den yderste kun ere halv saa talrige og anbragte 
i nogen Afstand fra hinanden lige ud for de mindre Korn af den 
indre Række. Derefter kommer saa Bugfladens almindelige Korn- 
"beklædning, der ståder umiddelbart op til den ydre Række af 
Fodpapiller; men ikke sjelden ere de af disse Korn, som 
staae i Linie med de ydre Fodpapiiler, af Stårrelse med disse 
og ligne dem saa ganske, at det seer ud, som om der i en 
kortere eller længere Strækning var 3 Rækker af Papiller paa 
hver Side af Fodgangene. Der er 2 Madreporplader, som 
paa de stårre sexarmede Exemplarer sidde hver i sin Vinkel mel- 
lem en kort og en lang Arm og paa det ovenfor omtalte større 
syvarmede Exemplar hver paa sin Side af den store Arm. De 
sidde altid i 2 Nabovinkler og holde sig altid i Nærheden af de 
længere Arme. i 

Da Ungerne kun have en enkelt Pore paa samme Sted, 


hvor der hos den udvoxne Såstjerne er en heel Gruppe, vilde 


84 


de, hvis man ikke kjendte dem som ældre, være at henfåre til 
Slægten Scytaster. : 

OQvenstaaende Beskrivelse er efter vestindiske Exemplarer. 
Fra Bahia besidder Museet imidlertid et meget stort Exem- 
plar — det har 9 Tommer mellem Enderne af 2 modstaaende 
Årme — der viser nogle Afvigelser, hvilke dog synes at kunne 
forklares deraf, at det er ældre og mere udviklet, Det har 4 
lang Arm og 4 kun halv saa lange og 2 Madreporplader, 4 paa 
hver Side af den lange Arm. Poregrupperne ere saa talrige 
og store, at de låbe mere eller mindre i hinanden; man seer 
her meget tydeligt, at Porefelterne beklædes af to forskjellige 
Slags Korn, stårre og mindre, hvilke sidste umiddelbart om- 
give Rygfodsporerne, i et Antal af 4—6 omkring hver Pore. 
(Disse mindre Korn findes idvrigt ogsaa hos de mindre, men 
i ringere Antal og falde derfor ikke saa meget i Oinene). De 
Grupper af stårre Korn, som adskille Porefelterne, ere forholds- 
vis mindre og deres Korn grovere end hos de mindre Individer. 
20—30 Porer i hver Gruppe er ikke ualmindeligt, og der kan 
endogsaa forekomme endnu flere. Allerede den 3die Porerække 
fra neden er her uregelmæssig og mindre skarpt udpræget end 
de andre. Ogsaa paa Skiven findes adskillige Poregrupper, dog 
ere de her sjeldnere end paa Ryggen af Armene, hvor der ikke 
saaledes som hos yngre Individer existerer et mere eller mindre 
porefrit Bælte, Fodpapillerne danne 3 Rækker paa den i det fore- 
gaaende anfårte Maade. — Forfålger man Artens Udvikling fra de 
smaae Scytasteragtige Former til de c, 5” store (formodenlig halv- 
voxne) Individer, synes den her beskrevne efter al Sandsynlig- 
hed udvoxne Form at slutte sig ganske naturligt til de mindre 
(yngre) som en Fortsættelse af disses morphologiske Udviklings- 
række; man seer tillige heraf, hvor foranderlige de Forhold ere, 
Som man ellers pleier at benytte som Artskarakterer, og hvor 
nødvendigt det er at kjende Arten paa forskjellige Alderstrin. 

Det levende Dyrs Farve er efter Meddelelse af Hr, Riise 


85 


Museets største vestindiske Exemplar maa- 


mårkpurpurråd. 
ler 1294mm (c. 4%4”) fra Spidsen af en af de korte Arme til 
Spidsen af den lige over for staaende lange Arm. — Arten er 
samlet af Hr. Riise ved Vieques (Crabben-Island), ved St. 
Thomas paa 4—2 Fod Vand og af Ørsted ved St. Jan paa 
4 Favnes Dybde. 

Der forekommer mig ikke at være tilstrækkelig Grund til at 
betvivle, at den foreliggende Art virkelig er Ophidiaster ornitho- 
pus Val., som er opstillet paa Exemplarer fra Vera Cruz, 
altsaa ligeledes fra den mexikanske Havbugt.  Rigtignok angives 
Armtallet kun til 5, hvilket Forhold jo ogsaa forekommer hos den 
foreliggende Art, men sjeldnere, og det angives at Furepapillerne 
staae i 3 Rækker, de 2 ydre i Linie med de mindre i den indre 
Række, hvilket deels ikke er constant hos den foreliggende Form, 
deels, efter min Mening, ikke en Gang strængt taget er Til- 
fældet, selv hvor det synes saa, eftersom de stårre Korn i den 
ydre Række ikke håre til Fodpapillerne, men til Bugfladens al- 
mindelige Kornbeklædning. — Det forekommer mig ogsaa tem- 
melig afgjort, at det er denne Art, som Duchassaing paa det 
anfårte Sted opfårer under Navn af Scytaster stella; selve denne 
Forfatters Diagnose”) viser, at han ingen Scytaster har havt for 
sig, — Grays Linckia Guildingii fra St. Vincent synes ogsaa 
at kunne henfåres hertil, Den henfåres fårst til de Arter, som 
have 5 cylindriske Arme og Poregrupperne spredte over hele 
Overfladen, og beskrives dernæst saaledes: ,,Brun med olivenfar- 
vet Tegning, Årmene tynde, langstrakte, cylindriske, ikke ganske lige 
lange (nearly equal), ligelig beklædte med Korn (largely granular), 
Ryg og Sider med Grupper af 2-3 Huller (9: Porer?) i Mellemrum- 
mene mellem Knuderne (9: Hudskelettets Dele). Pladen i Enden 


af Armene (the apical tubercle) stor og hvælvet. Den er meget 


”) ,Scytaster radiis 5-6 teretibus, elongatis, tessellis graniformibus gra- 
nulatisque; poris multis inter tessella. Discus brevis tessellatus, ng 
disco 5-6 longiores. Cette espéce posséde deux asters excentriques.” 


86 


mindre og meget mere slank end LÅ, typus” (o: Ophidiaster mi- 
liaris M. Tr.). Det synes som om Gray kun har havt unge 
Exemplarer for sig. Han omtaler ogsaa en »Ssexarmet Monstro- 
sitet” af denne Art, — Under Navnet Linckia (som af Stimp- 
son bruges synonymt med Cribella) sondrer Gray de Former, 
der have de ydre Fodpapiller af samme Stårrelse som de indre, 
fra Slægten Ophidiaster. Saavidt jeg kan skjånne, vilde det dog 
neppe være naturligt derpaa at begrunde en Slægtsadskillelse, 
hvorimod dette Forhold vistnok vil kunne benyttes til. paa hen- 


sigtsmæssig Maade at underafdele Slægten Ophidiaster. 


Ophidiaster flaccidus Ltk. 
Synonym?: Oph. Guildingii Gray Il. c. 
dignoscitur brachiis 5 flaccidis, areis poriferis octoseriatis, æque- 
distantibus, zona poris destituta media nulla, poris paucis, cir- 
citer 6-10, granulis squamæformibus, in brachiis inæqualibus, mi- 
nutis et majoribus, papillis ambulacralibus biseriatis spiniformi- 
bus obtusis, internis ægqualibus dense collocatis, externis pauciori- 


bus majoribus,. parte granifera inter se et ab interioribus se- 
junctis. 


Beskrivelse. Der. foreligger af denne Art 2 Exemplarer, 
der begge have en meget lille Skive og 5 i Forhold til deres 
Tykkelse ikke meget ed samt temmelig blåde Arme. "En Be- 
klædning af skjælformige Korn overtrækker det hele Hudskelet; 
Kornene eller Smaaskjællene, som de her godt kunde kaldes, 
ere af temmelig forskjellig Størrelse, idet der overalt mellem 
de mindre er anbragt flere lidt stårre Skjæl. Dog er dette ikke 
Tilfældet med den egenlige Skive, hvis Korn alle ere ganske 
smaae. 8 Rækker af Poregrupper Strække sig i samme indbyrdes 
Afstand langs ud ad Årmene; der er altsaa her ikke noget pore- 
frit Parti midt ud ad Årmene, eller rettere, dette er ikke bredere 
end Mellemrummene mellem 2 andre Porerækker. I de åvre 


, 87 


Porerækker findes indtil 10, i Reglen dog kun 6 Porer i hver Gruppe; 
i den underste Række ere de lidt færre; de fortsætte sig lige til 
Spidsen af Årmene om end kun som enkelte Porer. Ambulacral- 
papillerne have ikke Form af Korn, men af Pigge; den inderste 
Række bestaaer af ligestore, flade og butte Smaapigge, 2 for hver 
Sugefod.. Den adskilles ved et smalt Kornparti fra den ydre 
Række, der kun er halv saa talrig og bestaaer af isolerede, butte, 
temmelig tykke Pigge, der ere en Deel stårre end dem i den 
indre Række. Omkring Munden ere begge Sæt Pigge bredere 
og stillede tættere. Paa Skiven findes flere smaae Poregrupper, 
4 Madreporplade og en Analaabning, der er temmelig tydelig, da 
den omgives af en særegen Papilgruppe. Oievorten i Armspidsen 
er bedækket med en Gruppe af lave, butte Pigge; ogsaa i den 
nærmest tilstodende Deel af Armspidsen findes enkelte lave Pigge 
” indblandede mellem Kornbeklædningen. 

Fra O. ornithopus vil denne Art let kunne kjendes ved den 
blådere Hud, ved Kornbeklædningens heelt forskjellige Karakteer, 
ved Mangelen af et porefrit Bælte midt ud ad Armene og ved Am- 
bulacralpapillernes forskjellige Beskaffenhed. Medens O. ornithopus 
hos Gray vilde være en Linckia, vil 0, flaccidus komme i samme 
Forfatters Slægt Ophidiaster, blandt hvis Arter der ogsaa opfåres 
en 0. Guildingii, som kan formodes at være fra Vestindien og 
derfor kunde antages at falde sammen med den her beskrevne. 

Hr. Riise har laget denne Art ved St. Thomas paa Åå Fod 
Vand; Farven var orangegul, Det største foreliggende Exem- 
plar har Arme af c. 55rm (c. 27) Længde, medens Afstanden fra 


Midtpunktet til Armvinklerne kun er år”. 


Ophidiaster porosissimus L tk. 
Synonym: ? Oph. pyramidatus Gray l. c. 


dignoscitur brachiis 5 latis, areis poriferis octoseriatis, seriebus 


- dorsalibus binis, laterali et ventrali singula inter papillas ambu- 


88 


lacrales et partem mamillosam medii dorsi poris destitutam atque 
granulis majoribus oblectam, poris numerosissimis, usque ad 50, 
papillis ambulacralibus biseriatis, internis æqualibus dense collo- 
catis, exterioribus majoribus, parte granifera inter se et ab in- 
terioribus sejunctis. 

Uagtet der af denne Art kun foreligger et Exemplar i min- 
dre god Forfatning, som Dr, Ørsted har medbragt fra Punta- 
renas paa Vestsiden af Central-Amerika, troer jeg dog, at det 
fortjener at beskrives, da det i flere Henseender afviger fra de 
andre Ophidiaster-Årter, som jeg har havt Leilighed til at under- 
såge, og jeg antager, at man ogsaa efter dette ene Exemplar, 
der har en ret anseelig Størrelse, vil kunne fastsætte Artens Eien- 
dommeligheder, : . 

Beskrivelse. Armene ere mere brede og plumpe end 
hos nogen anden mig bekjendt Ophidiaster- Art. Deres Længde 
er c. 3%" og deres Brede ved Grunden næsten 4”, Hudske- 
lettet bestaaer af et Gitterværk af rektangulære Masker med 
bredere Knudepunkter, smallere Tverstykker og mellemliggende, 
aflange, noget fordybede Porefelter, som ere stillede paa (vers, 
saaledes at deres Brede er stårre end deres Længde. I Armenes 
yderste Halydeel blive Porefelterne stårre og mere rundagtige, og den 
hele Beklædning antager et mindre regelmæssigt Udseende. Midt paa 
Rygsiden af hver Arm låber et uregelmæssigt Parti af rundagtige, 
noget hvælvede Plader uden mellemliggende Porefelter. Paa hver 
Side af denne porefrie AÅrmryg er der to regelmæssige Rækker 
af Porefelter; en tredie indtager Armens Sideflade, en fjerde Bug- 
fladen og adskilles fra Fodpapillerne ved et ikke meget bredt 
Bælte af runde Korn, I hvert Porefelt er der et meget betydeligt 
Antal af Porer, nemlig henved 50; de Korn, der beklæde Mellem- 
rummene mellem de enkelte Porer, ere ikke meget mindre end 
de, der beklæde Hudskeleltets Stykker; de, der beklæde det 
porefrie Bælte midt paa Årmryggen, ere imidlertid stårre end de 
andre, Langs med hver Side af Fodgangene er der en tæt Række 


89 


af lige store, butte og noget flade Fodpapiller; udenfor hver 
anden eller fjerde af dem staaer en noget stårre, men idvrigt 
lignende Papil, der dog ved den omgivende Kornbeklædning er 
skilt fra den indre Papilrække. Inderst, i Nærheden af Munden 
savnes disse ydre Papiller, men i nogen Afstand derfra, omtrent 
ved Armenes Udspring, staae de tættere end noget andet Sted, 
… næsten lige saa tæt som Papillerne i den indre Række. Madre- 
porpladen er meget stor og aflang og saaledes beliggende, at 
dens stårste Diameter (10"") udgjår en Deel af den lille Radius 
fra Dyrets Midtpunkt til Armvinkelen. Dens Overflade frembyder 
en heel Labyrinth af ophåiede og fordybede Linier. 

Det foreliggende Exemplar har en Diameter af 8-9”; Ski- 
vens Tvermaal er 4/9”, Forholdet mellem begge altsaa omtrent 
som 6:41. 

Ifilge Grays System vilde denne Art ogsaa være al henfåre 
til Slægten Ophidiaster, der afviger fra hans Slægt Linckia derved, 
at hvad jeg har kaldt de ydre Fodpapiller ere stårre end de 
indre egenlige Fodpapiller; den vilde indenfor Slægten Ophidia- 
ster Gray igjen kunne henfåres til Underslægten Pharia ,,med 3 
"kantede afsmalnende Arme med 3 afbrudte (oa: ikke sammenfly- 
dende) Porebælter paa hver Side.”  sDennes eneste Art er O. 
Pyramidatus fra ,,Caraccas- Bugten i Vest-Columbien”, der karak- 
teriseres ved, ,,at Årmene ere noget kantede, langstrakte, næsten 

4 Gange saa lange som Tyermaalet af den pyramideformige Skive, 
med 7 Rækker af Knuder, af hvilke en Række midt ned ad Ryg- 
gen er meget stårre end de andre. De ydre Fodpapiller ere 


ægformige, ikke fuldkommen spidse (subacute).” 


3. Echinaster Mill. Trosch. 
(Othilia Gray, non Echinaster Gray) 


De fleste Arter have 5 Arme, hvis Længde overstiger den 


egenlige Krops Tvermaal 4-8 Gange.  Hudskelettet danner et 


90 


Net, hvorpaa der hist og her sidder en enkelt, stårre eller min- 
dre Pig. I Mellemrummene er der Porefelter med talrige Porer. 
Pedicellarier mangle. Indenfor Fodpapillerne, oppe i Fodgangene 
sidder der en mindre Pigrække paa hver Side. — Hos begge 
de her beskrevne Arter ere Hudskelettet, Piggene og Fodpapillerne 
lige til Spidsen overtrukne med en blåd Hud. 

Ved at udsondre fra Slægten, saaledes som den begrændses 
i System der Asteriden”, Slægterne Echinites og Cribella vinder 
den betydeligt i Naturlighed. 


Echinaster spinosus Mill. Trosch. 
Synonym: Asterias echinophora Lamck. p. p- 
dignoscitur aculeis dorsalibus validissimis, paucis, sparcis, basi 


crassis, apice acuminatis, areis poriferis haud sejunctis poris 
10-25, in facie ventrali paucioribus sparsis. 


Afdåde Capitain Suenson har fra Vestindien hjembragt en 
lille Echinaster, som jeg troer at maatte henfåre til denne Art, 
hvoraf intet udvoxet Exemplar staaer til min Raadighed, saa at jeg 
ikke har kunnet anstille nogen umiddelbar Sammenligning. Den 
har kun 4/4" i Diameter og maa altsaa ansees for en Unge, 
da den ifålge Say skal kunne blive 924” i Tvermaal. — Den har 
5 korte butte Arme, fra hvis Hudskelet der udgaaer nogle faa 
meget store, kegledannede, spidse, ved deres Grund forholdsvis 
meget omfangsrige Pigge, der have en Håide af 3", Med Und- . 
tagelse af de underste, som ere mindre end de andre, danne de 
ikke bestemte Rækker (7 uregelmæssige Rækker ifålge Miller 
ogTroschel). Der findes i det håieste 3 eller 4 (10-12 hos de 
udvoxne, M. Tr.) saadanne Pigge efter hinanden paa hver Arm 
og det hele Antal af større Pigge paa Rygsiden af hver Arm er 
Omtrent 41; paa Skiven er der kun 3 noget mindre, Madrepor- 
pladen har en Krands af Smaapigge. Hvor Hudskelettets Stykker 
ere bredest, ere de fint kornede. Der er 40-25 Porer i hvert 


91 


af de talrige, tæt op til hinanden stådende, ofte i hinanden 16- 
bende Porefelter. Ogsaa mellem den underste Pigrække og Fod- 
papillerne er der Porer, men de sidde her mere spredt og danne 
ikke tydelige Grupper. Langs med hver Side af hver Fodgang 
er der en tæt Række af smaae, kegledannede, flade Fodpapil- 
ler, som ere forbundne med hinanden ved Hud indtil deres 
halve Længde; der er i det mindste 3 for hver Pig i den nær- 
meste Pigrække, og indenfor hver af hine er der paa selve Fod- 
gangens Sidevægge endnu 2 ganske smaae Pigge. 

Foruden det beskrevne Exemplar har jeg havt Leilighed til 
at undersåge et Hr. Riise tilhårende fra St. Thomas, der 
har c. 2” i Tvermaal. Kun ved at besidde et forholdsvis stårre 
Antal Pigge afviger det fra den ovenfor beskrevne endnu mindre 
Unge. 

Ifålge Say skal Ech. spinosus (4. echinophora Lam.) være 
meget almindelig ved Amerikas Østkyst fra Maine til Florida; 
men det maa bemærkes, at Say finder Figurerne i Encycl. me- 
thod. pl. 119 f. 2-3, der ere Kopier af Lincks f. 7, saa ulige 
Naturen, at ban ikke vil antage dem for at forestille hans Art. 


Figuren hos Petiver, som af andre Forfattere henfåres hertil, 
forekommer mig usikker. Grays Othilia aculeata, som ogsaa af 
Miller og Troschel fåres herhen, er vel neppe denne Art, da 
den er opstillet paa Exemplarer indsamlede ved ,,Guacomajo i 
Central - Amerika” af Cumming, altsaa fra Vestsiden, — La-' 
marcks Benævnelse burde have Fortrinet, hvis man ikke maatte 
indråmme, al Arten i ,.bistoijre des animaux sans verttbres” er 
saa collectiv, at den maa siges tillige at omfatte den fålgende Art 
med tilhårende Citat af Seba, fra hvem Localitetsangivelsen vel 


endogsaa er hentet. 
Echinaster brasiliensis Mill. Trosch. 


(System der Asteriden Tab. I. f, 4). 


dignoscitur aculeis dorsalibus minutis, pluriseriatis, areis pori- 


92 


feris dorsalibus sejunctis, poris c. 20, lateralibus confluentibus, 
poris ventralibus sparsis :paucioribus vel nullis. 

Vore Museer besidde af denne Art 4 Exemplarer, af hvilke 
det stårste har et Tvermaal af 3” og skal være fra Puerto Ca- 
bello; et af næsten samme Stårrelse har Hr. Lieutenant H. 
Koch taget i Rio Janeiros Havn paa Steenbund; de to 
andre have et Tvermaal af respektive 2/4 og 134” i Diameter og 
ere tagne af Dr, Orsted ved Kingston paa Jamaica.  For- 
saavidi nedenstaaende Beskrivelse viser nogen Afvigelse, navnlig i 
Henseende til Piggenes og Pigrækkernes Antal, fra den korte Be- 
skrivelse i ,,System der Åsteriden”, kan dette vistnok forklares ved, 
at Berlinermuseets Exemplar var større (47/0”) og altsaa ogsaa 
ældre end noget af vore, 

Beskrivelse. Forholdet mellem denne Såstjernes store 
og lille Radius er paa de mindre Exemplarer — 4:41, paa de 
stårre som 4%:4; disse have ogsaa noget tykkere Arme end 
hine. De blådhudede Mellemrum mellem Hudskelettet ere tem- 
melig store, navnlig paa de større Exemplarer; ved Indtårring 
blive de fordybede i Forhold til Hudskelettet, som danner op- 
håiede Rande omkring dem; hos de yngre ere Hudpladerne for- 
holdsvis bredere, Porefelterne mindre. Overalt hvor Hudpladerne 
udvide sig i Breden iagttages der ligesom hos foregaaende Art fine 
Granulationer, Piggene ere lave, kegledannede og anbragte enkeltvis 
med temmelig stor Afstand; man vil kunne tælle 3 Pigrækker 
ovenpaa Dyret, og desuden paa hver Side af Armene en, der 
udspringer i Årmvinklerne, og paa Undersiden endnu en, der 
ligeledes begynder i Årmvinklen, altsaa 7 Rækker i Alt, (ifølge 
Miller og Trosch e19-11), hvortil endnu kan komme en mere 
eller mindre tydelig Pigrække tæt ved Fodpapillerne og gjårende 
. Overgangen til disse. Piggene ere ikke længere end Fodpapil- 
lerne, men noget tykkere end disse. I den underste Pigrække 
tælles der c, 26 (ifålge Miller og Troschel 30-40) Pigge fra 
Årmvinklen til Armspidsen Påa det stårste af de foreliggende 


93 


Exemplarer.  Madreporpladen, der ligger noget nærmere ved 
Skivens Midtpunkt end ved Armvinklen, er besat med smaae 
Pigge. Porefelterne ere paa Ryggen af Armene og Skiven 
fuldstændigt afsondrede fra hinanden og indeholde hver indtil 20 
Porer eller derover (hos yngre Exemplarer færre). Paa Siderne 
af Armene ere de ikke saa skarpt sondrede fra hinanden; og- 
saa paa Undersiden mellem Fodpapillerne og den underste Pig- 
række, ja endog i selve Armvinklerne paa Bugsiden, kan der 
findes Porer, men de sidde da her mere tyndt og spredt og ikke 
i tydelige Grupper. Langs med hver Fodgang er der en tæt, in- 
derst doppelt, længere ude enkelt Række af kegledannede Fod - 
papiller, som under Lupen vise sig lidt rue af fine Spidser; 
de ere kun ubetydeligt mindre end Rygpiggene, men for hver Pig 
i den nærmeste Pigrække er der 6-8 (i Armens yderste Deel 
idetmindste 4) Fodpapiller. 

Hvis Sebas Figur tab. 7 fig. 4 virkelig hører herhen — 
hvilket unægtelig forekommer mig meget rimeligt, — maa denne 
Art antages at være udbredt lige fra det sydlige Brasilien til 
Virginien; ved de sydlige Fristater og i Vestindien lever den 
altsaa sammen med Ech. spinosus, hvis Udbredningsbælte ellers 


er. nordligere. 


C. Med Tarmaabning og med 4 Rækker af cylin- 
driske Fådder med Sugeplade. 


8. Asteracanthion M. Tr. 
(Asterias Gray, Stimpson). 

Armenes Antal vexler her fra 3 til 40; deres Længde 
er ogsaa underkastet ikke ubetydelige Forskjelligheder. Hud- 
skelettet bærer Pigge, som i Reglen ere butte og rue og som 
oftest sidde enkeltvis. Paa Armenes Ryg ordne de sig un- 
dertiden i Rækker, hvilket altid er Tilfældet paa Bugsiden. Pe- 


94 


dicellarier findes altid, i Reglen i Mængde.  Porerne mellem 
Ryghudens Skelet kunne sidde. enkeltvis eller flere samlede. 

Af denne ellers i alle Have repræsenterede Slægt har man 
hidtil ikke kjendt nogen Art i den vestindiske Fauna. Jeg troer 
derfor at burde henlede Opmærksomheden paa en saadan Forms 
Existens i denne Fauna, uagtet den kun er repræsenteret ved 2, 
det kongelige Museum tilhårende, smaae Exemplarer fra Vera 


Cruz, indsamlede af afdåde Prof. Liebmann. 


Åsteracanthion mexicanum Ltk. 


dignoscitur brachiis 5, aculeis brevibus obtusis scabris seriatis, 
basi pedicellariis dense cinctis, poris singulis vel 2-3nis, papillis 
ambulacralibus bi- vel uniseriatis, medio pedicellarias gerentibus. 

Beskrivelse. I Udseende kommer denne lille femarmede 
Såstjerne nærmest til Ast. Milleri Sars. Paa det stårre Exem- 
plar, der har 4/4” i Tvermaal, er Armenes Rygside udstyret med 
7 Rækker af temmelig tykke og butte Pigge; de 2 midterste Ræk- 
ker ere dog ikke fuldkommen tydelige. Dertil komme endnu 2 
Rækker paa Undersiden, af hvilke den underste dog hårer op 
midt paa Armen. Under Lupen vise de sig rue af fine Spidser, 


som ere ordnede paa langs. Omkring hver af Ryggens Pigge er der 


en tæt Krands af Pedicellarier, og Piggene sidde ikke længere 


fra hinanden, end at disse Krandse ofte beråre hinanden. Ved 
de 2 Pigrækker paa Bugsiden er denne-Krands ufuldstændig, då 
Pedicellarierne mangle paa den Side, der vender nedad eller mod 
Bugfuren. Rygfodsporerne sidde deels enkeltvis, deels 2 eller 3 
sammen. AfFodpapiller er der temmelig regelmæssigt skifte- 
vis 1 og 2; de ere butte, lidt flade og endeel tyndere, skjøndt 
ikke kortere end Rygpiggene og ligesom disse rue af fine Spid- 
ser; midt paa dem sidder der nogle Pedicellarier. — Det mindre 
Exemplar, som har lidt over 19 ; Tvermaal, har kun 5 Rækker 
Pigge i Alt, færre Pedicellarier i hver enkelt Krands, kun enkelte 


95 


 Rygfodsporer og kun en enkelt Række Fodpapiller, men forholder 
sig ellers ligesom det stårre. 

Det er ikke umuligt, at disse Exemplarer kun ere Unger af 
en Art, der kan opnaae en meget betydeligere Størrelse, Ogsaa 
maa jeg bemærke, at ÅAst. Forbesi Desor kun er mig bekjendt 


af Navn. 


" Åsteracanthion tenuispinus (Lmck.). 


Af denne Art har Consul Krebs overladt Museet et ved 
Bermudas-Oerne taget, meget vel vedligeholdt Exempar. Da 
"jeg forudseer, at man vilde kunne betvivle Bestemmelsens Rig- 
tighed, paa Grund af, at Bermudas-Oernes Fauna maa formodes 
at være amerikansk, og at det derfor vilde synes lidet rimeligt, 
at en middelhavsk Såstjerne skulde forekomme der sammen med 
vestindiske Ophiurider (Ophionereis reticulata f. Ex.), anseer jeg 
det for srigtigst at meddele en kort Beskrivelse af det omtalte 
Exemplar. Det vil heraf sees, at det ganske stemmer med Be- 
skrivelsen i ,,System der Asteriden”, heller ikke har jeg ved umid- 
delbar Sammenligning med 5 Exemplarer af Å. tenuispinus, der 
tidligere fandtes i Museet, og hvoraf de 2 med Sikkerhed vides 
at være fra Middelhavet, formaaet at udfinde nogen væsentlig 
Forskjel. 

Skiven er lille, Armene 7, trinde, lige udviklede og temme- 
lig lange i Forhold til Skiven. Paa denne findes en Deel Pigge 
uden bestemt Orden, tæt omkrandsede af smaae Pedicellarier, og 
2 Madreporplader. Paa Armenes Ryg findes &5 regelmæssige 
Rækker af spidse, kegledannede Pigge, hver omgiven med en tyk 
Krands eller Pude af Pedicellarier.  Afvexlende med disse Pig- 
rækker strække sig ligesaa regelmæssigt, men forholdsvis tættere, 
Grupper af Rygfådder. Armenes Sidepigrække dannes af Grup- 
per paa 2, i Armenes inderste Deel 3, tynde, noget .ssammentrykte 
Pigge (Randpiggene), ved hvis Grund der paa den Side, som ven- 
der opad mod Armens Ryg ogsaa er en Deel Pedicellarier. Langs 

tj 


96 


med Fodgangene sidder endelig en enkelt Række af tynde, noget 
sammentrykte Pigge. Ogsaa mellem dem og Randpiggene, oven- 
over disse og paa Skiven er der Grupper af Rygfådder; hist og 
her paa Årmenes Ryg sees en enkelt stor Pedicellarie. Diameter 
e, D, 

Paa meget store Exemplarer er Randpiggenes og Fodpigge- 
nes Form mere karakteristisk; de ere da meget flade, i Spidsen 
næsten skovlformige med en meget tydelig Fordybning i den brede 
Ende, Arten kan optræde med 6, 7 eller 8 omtrent lige store 
Arme, eller med 4 korte og 4 lange, eller med 5 korte og 3 
eller 4 lange. Den forekommer i Middelhavet, ved de kana- 
riske Oer>) og ved Bermudas-Oerne. 


£) d”Orbigny: Mollusques etc. recueillis aux iles Canaries par M.M. WeRb 
et Berthelot. Echinodermes, pl. 3 f. 


Efterskrift. Efter at denne Afhandling tildeels var trykt, 
har Hr. Dr. Måbius udgivet et lille Skrift: »Neue Seesterne 
des Hamburger- und Kieler-Museums”, Hamburg 4859, og havt 
den Godhed at sende mig et Exemplar deraf. To af Dr. Må- 
bius's nye Arter synes at. falde sammen med mine, nemlig 
Åsteriscus stellifer (fra Rio Janeiro), som uden Tvivl er min 4. bra- 
siliensis, og Goniodiscus conifer (fra Sydhavet), i hvilken jeg gjen- 
kjender min G. armatus. 


97 


En Bemærkning om den Berettigelse, hvormed Picus 
tridactylus er anført i Fortegnelsen paa de i 
Danmark trufne Fugle. 


Af 
J. Reinhardt. 


Fm 


I sin Kritik over Teilmanns ,,Forsåg til en Beskrivelse af 
Danmarks og Islands Fugle” siger Faber>): ,,Det er saare vigtigt 
for den ornithologiske Videnskab, at den bevares i sin Reenhed ; 
og det er derfor enhver Forfatters Pligt, at være néie overbeviist 
om, at de Fuglearter, som han optager under Landets Fauna, 
saavel ere virkelige Arter, som ogsaa, at de virkeligen ere trufne 
i Landet.” At denne Paamindelse er berettiget ville vistnok Alle 
indråomme; men en anden Sag er det, om ogsaa Alle folge den 
i Praxis; navnlig frygter jeg, at man har sat sig vel meget ud 
over den med Hensyn til Picus tridactylus, og denne Formening 
foranlediger mig til her nærmere at pråve den Ret, hvormed 
denne Art er optaget i Fortegnelsen paa de i Danmark trufne 
Fugle. 

Den fårste, der anfårte denne Fugl som dansk, var Teil- 
mann, som i sit ovennævnte lille Skrift har optaget. den (S. 39) 
med fålgende Bemærkning: ,,Yderst sjelden. Miller Zoologia da- 
nica”. Det er af disse Ord klart, at Teilmann ikke selv har 
iagttaget Fuglen her i Landet, og man tager vel heller neppe Feil, 
naar man endvidere slutter af dem, at han ikke har havt anden Grund 
til at optage den, end netop den, at han havde seet den i det anfårte 
Værk. Her er den ogsaa ganske rigtigt beskrevet og afbildet, 
om end fårst i det efter Millers Dåd af Abildgaard, Vahl, Holten og 


+) Ornithologiske Noticer som Bidrag til Danmarks Fauna. Aarhuus 1824. 
& 3 


7% 


- 


98 


Rathke bearbeidede, og af den sidstnævnte udgivne fjerde Hefte+), 
og naar derfor Faber i sin Kritik af Teilmanns svage Arbeide fore- 
kaster denne, at Picus tridactylus slet ikke omtales af den ,,citerede 
Skribent O.F. Miller”, da er denne Dadel ganske vist uberettiget, 
saasom Theilmann med sit Citat kun har villet henvise til Zoalo» 
gia Danica, men ikke særligt til dette Værks beråmte Grund- 
lægger, og den kan vel kun være foranlediget derved, at Fa- 
ber. ikke selv har vidst, at Fuglen var afbildet i det nysnævnte 
Værk, men troede, at Teilmann med sin just ikke tydelige Hen» 
viisning havde meent Miillers Prodromus Zoologiæ Danicae, i hvil- 
ken Fuglen unægtelig mangler.) "Derimod er den Tvivl, om 
Teilmanns Ret til at anføre Fuglen som dansk, der kjendelig 
gaaer igjennem Fabers lille critiske Bemærkning i og for sig 
fuldkommen berettiget, thi Picus tridactylus er udtrykkelig 
optaget i Zoologia Danica påa  Vabls Autoritet, ikke som en 
dansk men som en norsk Fugl. Fra dette Værk kan der alt- 
saa aldeles ikké hentes noget Beviis for dens Forekomst her i 
Landet; Teilmann, som atter kun ståtter sig til dette, kan na- 
turligviis ligesaa lidt gjælde som Autloritet, og Fuglen maa udgaae 
af de danske Fugles Tal, hvis der ikke kan findes bedre Grunde 
til at beholde den. 

Efter Udgivelsen af Teilmanns Bog gik der lang Tid, inden 
Nogen atter sågte at hævde Picus tridactylus som dansk. I de 
spredte Optegnelser til den danske, "slesvigske og holsteenske 
Ornithologie, som Forskjellige have meddeelt i flere periodiske 
Skrifter og navnlig i visse Aargange af Okens Isis, er der 
intet Exempel  anfårt påa, at noget Exemplar skulde være 
skudt eller seet her i Landet; ligesaa lidt' er den optaget i den 
systematiske Navne = Fortegnelse påa de danske Fugle, som af- 
dåde Kammerherre Paulsen meddeelte i det fårste Hefte af den 


") Zoologia Danica, vol. IV. p. 1, tab. CXXI. 


bæ) År SR 


ling taget Bogstaven er sand, forsaavidt det fjerde 
Hefte af Zoologia Danica ikke er af Miller, forandrer ikke Sagen; thi selv 
fraseet, at man er uberettiget til at tiltroe Faber dén Slags Ordklåverier, 
San er'dét klart, at han ikke vilde undladt at bebreide Teilmann hans 
letsindige Benyttelse af den anfårte Kilde, dersom han havde kjendt den 

rette Sammenhæng. ' 


99 


ornithologiske Haandbog, han begyndte at udgive”), eller i de 
Tillæg til denne Liste, som Ornithologen E mil Hage havde sam- 
let, og som efter hans Dåd bleve trykte (1849) i Krøyers natur- 
historiske Tidsskriftzx) i Forbindelse med nogle lignende af Hr, 
Apotheker Mechlenburg meddeelte Bemærkninger; endelig er 
der (for strax her at bemærke det) aldrig fra noget Sted her i 
Landet sendt noget Exemplar af denne Fugl til nogen af de offent- 
lige Samlinger. Der forelaae saaledes zndtil Begyndelsen af inde- 
værende Tiaar ingen anden Angivelse om Fuglens Forekomst hos 
os end Teilmanns, og hvad hans Vidnesbyrd i dette Tilfælde 
har at hetyde, have vi seet.””) 

Siden den Tid er den imidlertid 2 Gange kort efter hinan- 
den atter anfårt som dansk af Dr. Kjærbålling, og det staaer 
altsaa tilbage nærmere at betragte disse sidste Angivelser. Den 
forste af dem findes i Tidsskriftet Naumannia. Her har Hr. 
Kjærbålling nemlig meddeelt et ,,Perzeichniss der in Dånemark 
vorkommenden, weniger gewéhnlichen und seltenen Vågel” +), i hvil- 
ken Fortegnelse han blandt andet udfårligen gjår Rede for hvor- 
ofte og i hvilke Egne de sieldnere Fugle ere skudte eller ialtfald 
iagttagne, og her er da den omtalte Fugl anfårt paa fålgende Maade: 
»Picus tridactylus.  Nach Miiller (zool. danica) hier vorgekommen”. 

Man behåver ikke mange Ord for at vise, at Hr. Kjærbålling paa dette 
å ; 


+). Veiledning til Kundskab om de i Danmark, Slesvig og Holsteen fore- 
kommende Fugle, Fårste (og eneste) Hefte. Kjébenhavn, 1842. 
+x) 2den Række. 2det Bind. S$. 610. 
”) Jeg veed meget godt, at i Paulsens anden lille ornithologiske Ledetraad, 
den anonymt udgivne ,Handbuch der Ornithølogie, enthaltend die in 
Europa vorkommenden Gattungen und die in Dånemark, Schleswig, Hol- 
stein und Lauenburg nebst den Inseln Helgoland br: Rigen vorkommen- 
den Arten" etc. Erster Theil. Kopenhagen 1846, er Picus tridactylus 
nævnt som : ,vorkommend” (8. 82). Men dette betyder Lidet eller Intet, 
da Bogen jo, som Titelen viser, optager Fugle ogsaa fra ikke danske 
Lande, og da Forfatterens Dad RE rs Udgivelsen af den anden 
specielle sg, som skulde have givet de fornådne Oplysninger om de 
enkelte Arter. Muligt, at Paulsen har anfårt Picus tridactylus, fordi han 
antog den Kær påa Rugen eller Helgoland, mt Gk at det kun er 
den gamle Teilmannske Angivelse, der her gaaer 
f) Naumannia Erster Band. 3 Heft. S. 38—356. 


LJ 


100 


Sted ikke har gjort Andet end udskrive og just ikke heldigt omskrive 
Teilmann; thi havde han selv efterseet den let tilgjængelige Kilde, 
han paaberaaber sig, maatte han naturligviis have opdaget sin 
Forgængers Feiltagelse, og den hele Bemærkning vilde da være 
faldet bort af sig selv. Men er en slig Citeren paa anden Haand 
stedse mislig, saa er den dobbelt forkastelig i et Tilfælde som 
dette, hvor der paa Grund af Fabers ovenanfårte Indvending var 
" en særlig Opfordring til selv at see efter. Da de faa ovenfor 
citerede Ord ere Ålt, hvad Dr. Kjærbålling paa dette Sted siger 


om Fuglen; da han, der ellers sandelig ikke er nåieregnende med 


den Hjemmel, han paaberaaber sig, i dette Tilfælde ikke har 
havt nogensomhelst anden Erfaring for dens Forekomst her 
i Landet at anfåre, er der aldeles Intet vundet ved denne hans 
forste Meddelelse, og jeg skal ikke opholde mig længere ved den. 

Det andet Sted, hvor Dr. Kjærbålling har: omtalt Picus tri- 
dactylus er i Texten til hans Billedværk over de danske Fugle 
(i hvilket den er afbildet Tab. 1X. Fig, 4 ); her heddér det 
nemlig Side 65: ,,Kun een Gang har jeg iagttaget denne mere 
nordåstlige, her sjeldne Form, nemlig i October 1848 i Thyrs- 
bæk Skov; da jeg var Fuglen saa nær, at jeg tydeligen skjelnede 
den gule Hætte, kunde en Feiltagelse neppe finde Sted.” Det er 
umuligt at læse disse Ord uden forundret at spørge, hvorfor der 
ikke findes det Mindste om denne Historie i Naumannia. I 
Tidsfålgen mellem Hr. Kjærbållings Iagttagelse og hans tvende 
Publicationer kan Grunden ikke såges. Tredie Hefte af Naumannia 
er nemlig udkommet i Slutningen af 1850; K.'s Opsats i dette 
Hefte kan af indre Criterier sees at være skrevet efter Udgangen 
af Juni Maaned samme Aar; første Hefte af Texten til Danmarks 
Fugle er publiceret i fårste Halvdeel af Januar 1851; Iagttagel- 
sen endelig skal jo være gjort i 1848 og kunde altsaa ligesaa 
godt og bedre være meddeelt i Begyndelsen af 1850 end i Slut- 
ningen af 1854. At antage det for en Forglemmelse, at der i 
Naumannia ikke er talt om denne lagttagelse, er selv med den 
bedste Villie neppe muligt; man kan forstaae, at en eller anden 
Fugl, og saaledes ogsaa den nævnte Spætte, af Vanvare kunde 


101 


være ganske udeladt i en Liste som den der meddeelte; men har 
Forfatteren fårst anfårt den, skal han til at give Beviser for dens 
Forekomst her i Landet, hvor er det da tænkeligt, at han ikke 
skulde huske sin egen, ganske friske Iagttagelse, som desuden 
under den næsten samtidige Udarbeidelse af Texten til Bil- 
ledværket staaer saa levende for hans Erindring, at han kan an- 
føre Biomstændigheder ved den? 

Er Fundet ved Thyrsbæk ikke nævnt i Naumannia, saa er 
lil Gjengjæld O.F. Miller og Zoologia Danica ikke længere paa- 
beraabte i ,,Danmarks Fugle”, Der angives ingen Grund for dette 
»changement de décoration”, men man er berettiget til at slutte, 
at Hr. Kjærbålling i den korte Mellemtid mellem Publicationen af hans 
Opsats i Naumannia og fårste Hefte af ,,Danmarks Fugle” paa en 
eller anden Maade maa være kommen til Erkjendelse 
af det Misgreb, hvori Teilmann og han selv tidligere havde 
gjort sig skyldige ved at ville hente Beviis fra Zoologia Danica; thi 
hvis ikke, var der sandelig ikke mere Grund til i »Danmarks 
Fugle” at udelade det tidligere i Naumannia anfårte Citat af det 
. ovennævnte Værk, end der omvendt er til i det tydske Tidsskrift at 
forbigaae Thyrsbæk-lagtitagelsen. Overveier man nu alle de forelig- 
gende Kjendsgjerninger, Staaer det fast, at Dr. Kjærbålling, medens 
han forberedte Udgivelsen af sit Billedværk (hvis 415 Hefter alle vare 
udkomne allerede i Juni 1851) stod i den Formening, at han i 
O. F. Miller havde en Hjemmelsmand for den tidtnævnte Fugis 
Forekomst, at han endnu i October 4850 ikke nævner nogen 
anden, men at han saa al sige i sidste Oieblik, fårend Texten til 
»»Danmarks Fugle” skal udgives, opdager, at denne Hjemmel glipper. 

At det under disse Omstændigheder kan have været ham 
magtpaaliggende dog at beholde Fuglen i sit Værk, og alt- 
Saa nådvendigt for ham at give nye Grunde for dens Forekomst, 
behåver ingen videre Udvikling; hvorvidt han derved kan være 
blevet bragt til i ,,Danmarks Fugle” at beraabe sig paa en Iagt- 
tagelse, som han tidligere ikke ansaae for paalidelig nok til at 


£) Håsts Danske Bibliographie for Juni 1851. 


102 


anfåres, eller hvorledes den egentlige Sammenhæng ellers maatte 
være, er det naturligviis ikke min Sag at udgrunde, Men indtil 
der er givet en virkelig fyldestgjårende Grund for den 
mistænkelige Forskjel 4 Hr. K.'s tvende Angivelser, skulde jeg 
rigtignok ansee det for raadeligst at betragte Picus tridactylus som 
en hidtil her i Landet ikke truffet Fugl; og man har, mener jeg, 
saameget mere Grund dertil, som det ogsaa i andre Tilfælde (og, 
mærkeligt nok! stadigt i saadanne, hvor Dr. K. beretter om sine 
egne lagttagelser!) vil findes, at hans Angivelser i Naumannia 
staae i Strid med de tilsvarende i Danmarks Fugle%), og skjåndt 
disse Uovereensstemmelser i og for sig ere mindre betydelige, vise 
de dog, at Forfatteren just ikke lægger særdeles stor Vind paa 
skrupulås Nåiaglighed i sine Angivelser,: og kunne derfor ikke 
andet end svække Tilliden til disses Paalidelighed. 

Om jeg imidlertid end ikke.troer, at der er tilstrækkelig 
Grund til at antage, at denne Spætte allerede er iagttaget her i 
Landet, anseer jeg det naturligviis derfor ikke for umuligt, at 
den engang kunde vise sig. Den er jo udbredt over Stårste- 
delen af Norge og træffes endog undertiden om Vinteren heelt 
ned til Gotheborg; et enkelt Individ kunde altsaa vel engang 
forvilde sig til Danmark. Men sélv om et saadant Tilfælde ind- 
traf, vilde den dog endnu ikke have stårre Ret til at kaldes 
dansk end for Ex. Vultur cinereus, Glareola pratincola, Otis Mac- 
geeni og andre for vor Fauna fuldkommen fremmede Fugle, som 
en enkelt Gang have forvildet sig til os, og Udtrykket ,,hos os 
sjeldne Fugl” vilde selv i dette Tilfælde være vildledende og 
uberettiget. 


+) Hr. K. forfæller saaledes i: Naumannia at have skudt Falco rufipes paa 
Læsåe den 29de Mai 1850, i Texten til Danmarks Fugle staaer der der- 
imod d. 23de Mai. Ifålge Opsatsen i Naumannia vil Hr. K. have skudt 
en gammel Han af Anthus cervinus ved Thyrsbæk d. 29de Marts 1848; i 
»Danmarks Fugle£ fortælles den samme Historie, men der er Dagen an- 
givet til den 27de Februar s. A. Om Motacilla cinereocapilla hedder 
det i Naumannia: ,In der Nåhe von Varde im siidwestl. Jåtland 1847 
von mir einmal geschossen"; i Danm. Fugle siger han at have skudt den 
ved Varde og Lånborggaard, altsaa 2 Gange. Om Tringa Temminckii 
skriver K. iNaumannia (i Eftersommeren 1850): »ich schoss ibn E (vor?) 
ein, paar Jahren an einem Teiche im Hofe von ideborgges? ard . i Dan- 
marks Fugle siger lær at det var d. 2l1de Aug. 1849, altsaa et Årk. senerc, 
at han skjåd den 


103 


Notits om Slægien Malacurus Rchb. og de dertil 
hørende Arter. 
Af 
. Reinhardt. 
(Meddeelt i Modet d. 14de Januar 1859). 


Selv om man begrændser Anumbius- Slægten, saaledes som 
dOrbigny og Lafresnaye oprindeligt havde opstillet den i Magazin 
de Zoologie (1838), og ikke saaledes som de senere fremstillede den 
i den Fårstnævntes store Reiseværk, hvor Gmelins ganske afvigende 
Turdus, variegatus, Typen for Slægten Campylorhynchus, tilfiiedes 
Som en sjette Art, kan man dog neppe nægte, at den indeholder 
noget heterogene Former, der synes at være sammenstillede mere 
paåa Grund af Lighed i Levemaade og Redebygning, end just fordi 
nåiagtigt de samme zoologiske Charakterer skulde findes hos 
dem alle. Det forekommer mig derfor at maatte betragtes som 
et Fremskridt, naar Reichenbach i sin fortræffelige i 4853 ud- 
givne Synopsis af Familien ,,Sittinae” fordeler de hidtil til Slæg- 
fen Anumbius henregnede Fugle i trende Slægter, Anumbius, | 
Åsthenes og Phacellodomus, og hvad enten man vil indråmme disse 
nye Grupper Rang som Slægter eller som Underslægter, troer 
jeg, at de ialtfald,kunne sondres tilstrækkeligt skarpt fra hinanden. 
Derimod troer jeg ikke, at de enkelte Arters Fordeling mellem 
disse forskjellige Slægter i alle Tilfælde er ganske tilfredsstillende, 
og navnlig turde den sidstnævnte Slægt Phacellodomus, eller som 
den vel hellere maa kaldes med et ligeledes fra Reichenbach 
hidrårende men ældre Navn, Malacurus+) ikke ganske være kom- 
men til sin Ret. 

Til denne henregnes der nemlig i den ovennævnte Synopsis kun 
en eneste Art, nemlig Sylvia rufifrons Ill, in Mus. Berol. (Anabates 


7) See: G. BR. Gray, Catalogue of the Genera and Subgenera of Birds. 
London 1855, p. 27. 


104 


rufifrons Pr. Max); men der maa til den fremdeles henfåres Anum- 
bius striaticeps d?Orb, & Lafr., en Art, hvilken jeg kan takke Hr. 
Professor Behn i Kiel for at have kunnet undersåge, idet han 
velvillig har laant mig et Exemplar, som han paa sin Reise tvers 
gjennem Sydamerica havde skudt i Omegnen af Chuquisaca i 
Bolivien, og som saaledes hidrårer fra den samme Egn, hvor 
d”Orbigny fårst opdagede denne Fugl. Den er i enhver Hen- 
seende en fuldkommen ligesaa ægte Malacurus som selve Slægts- 
typen, men synes ganske at være bleven overseet og forbigaaet 
af Reichenbach. i 

Endvidere maa ogsaa Azaras Afiumbi roxo (Furnarius ruber 
Vieill.) have Plads i denne Slægt, og ikke i Asthenes- Slægten, 
hvor den forelåbig er stillet af Reichenbach, der imidlertid med 
en rigtig Forudfålelse udtrykkelig fremhæver, at det muligen 
kunde vise sig, at denne Art, som han ikke selv har seet, hel- 
lere maa henfåres til Malacurus. Jeg har under mit Ophold i 
Brasilien skudt denne hverken af Prindsen af Wied eller af Spix 
trufne Fugl i Provindsen Minas geraes i Sertongen langs San 
Francisco-Floden den 27de October 48551). Det eneste Exem- 
plar, jeg fik, en å i begyndende Fælding,. sad paa en Busk ved 
Bredden af en lille Bæk, Tolda, der havde sit Udspring fra en 
Bority-Sump et Par Miil fra det Sted, hvor San Francisco opta- 
ger Floden Abaité. Den besidder alle de Malacurus-Slægten ud- 
mærkende Særkjender, navnlig har den ganske dennes Næb og 
Haleform; fremdeles er ogsaa hos den Pande- og Isse-Fjerene 
smalle og tilspidsede og forsynede med fortykkede, stive og glind- 
sende Skafter,. Denne særegne Udvikling af Fjerskafterne gaaer 
endog hos denne Art videre end hos de foregaaende; den er 
nemlig ikke indskrænket alene til Hættens Fjer, men viser sig 
ogsaa; om end meget svagere, paa hele Forkroppen, saavel påå 
Nakken og en Deel af Ryggen som paa Halsen og Brystet, påa 


") Af en Afhandling: ,Uber neue Arten der Gattungen Synallaxis, Åna- 
bates und Xenops etc.«, som Hr. A. v.Pelzeln d. 8de Jan. 1859 forelagde 
for Videnskabernes Akademie i Wien, seer jeg, at allerede Natterer havde 
truffet denne Art i Brasilien, og navnlig efter de anfårte Findesteders 
Navne at dåmme i Provindserne San Paulo og Mato grosso, altsaa lang! 
fra denEgn, hvor jeg fandt den; den synes saaledes at udbrede sig over 
kele Syd- og Mellem-Brasilien; see: Sitzungsberichte der K.K. Akademie 
der Wissenschaften, XXXIV Bd. Nr. 2, p. 124 (Senere Anmærkning)- 


105 


hvilke Steder der hos M. rufifrons ikke findes Spor til den. For- 
saavidt afviger M, ruber altsaa fra de ret typiske Arter, men Af- 
vigelsen er sikkerlig altfor uvigtig til at den paa Grund heraf 
skulde kunne skilles fra dem. 

En fjerde og det en hidtil ubeskreven Art troer jeg endelig 
at erkjende i en Malacurus, som det Kongelige naturhistoriske 
Museum har erholdt fra Venezuela, hvor Slægten, saavidt jeg veed, 
ikke tidligere er angivet at forekomme. Denne Fugl, hvoraf Museet 
kun besidder et eneste Exemplar, som er skjænket det af Hr. Dr. 
Carron de Villards tilligemed en betydelig Samling af andre Fugle fra 
denne Egn, staaer unægtelig M. rufifrons meget nær baade i Farve og 
Stårrelse, men har en brungraa og ikke, som denne, en rustråd 
Pande og Isse, og. mangler fremdeles den hvidgraa Stribe over 
Oiet. Vel er det nu saa, at der hos den unge rufifrons kun tæt 
ved Næbbet findes en ringe Begyndelse til den rustråde Farve, 
som senere udbreder sig meget mere, og det ligger derfor nær 
at formode, at det foreliggende Exemplar fra Venezuela kunde 
være en slig ung M. rufifrons, hos hvilken der ikke var Spor 
til de brunråde Fjer; men Museets Exemplar kan ikke være 
en ung Fugl, da det er i Begreb med at fælde saavel Sving- 
fjerene og Styrerne, og da selv de gamle afslidte Styrere allerede 
have den meget ulige Længde, der udmærker dem hos den 
gamle Fugl, medens der hos den unge kun er ringe Forskjel 
mellem Længden af de enkelte Halefjer. Jeg kan derfor ikke 
andet end antage den for en egen Art: M. obsøletus m., der for- 
meentlig vil være tilstrækkelig charakteriseret ved fålgende Diag- 
nose: 
M. rufifronti simillimus: fronte vero et sincipite occipiti concolori- 

bus, superciliis nullis. Long. 153"", rostr. 14mm, 41. 63mm, 


Malacurus- Slægten indbefatter saaledes 4 Arter, der natur- 
ligen ordne sig som følger: M. rufifrons (1l.), M. obsoletus m., 
M. striaticeps (d'Orb. & Lafr.) og M. ruber (Vieill.). 


106 


Bidrag til Kundskab om de nordiske Lucernarier. 
Af 
Professor J. Steenstrup, 
(Meddelt i Mådet d. 8de April 1859). 


De Former af Slægten Lucernaria, som forekomme ved Dan- 
marks og de danske Bilandes Kyster, ere efterhaanden i et ret 
anseeligt Antal blevne indsamlede for Universitetets zoologiske 
Museum; de have derhos, skjåndt kun - opbevarede i Spiritus, 
vist sig i en saa lempelig Grad forandrede ved Indvirkningen 
af denne Opbevaringsvædske, at man selv ved et låsere Gjen- 
nemsyn og selv paa saadanne Individer, der havde trukket sig 
mest sammen, uden Vanskelighed maatte erkjende, at der var 
visse bestemte Former, som under Gjennemsynet af det store 
Antal af Individer stedse gjentoge sig. Disse idelig tilbageven- 
dende men kun faa Former fandtes fremdeles - at afvige fra hin- 
anden ved Forhold, som netop ved Afbildninger efter de levende 
Dyr ere fremhævede som Skjelnemærker mellem forskjellige Arter, 
saa at der neppe kunde være Tvivl om, at man havde bestemte 
Arter for sig i de Grupper, hvori Formerne allerede 'ved fårste 
Øiekast saa at sige sondrede sig, noget som et nåiagtigere Efter- 
syn i alle Henseender syntes at bestyrke. Disse Forhold vare 
især Stilkens Længde, sammenlignet med Længden" af Klokken, 
dennes Tilbéielighed til at holde sig meget udbredt eller omvendt 
til at danne et dybere Bæger, Tilstedeværelsen eller Mangelen 
af de. gaadefulde Randlegemer i Udsnittene imellem Klokkens 
Årme og, naar de ere tilstæde, da disse Randlegemers Størrelse 
og Form. : : 

Efter disse Mærker faldt Materialet i tre tydelige Grupper, 
hvilke jeg for Oieblikket antager kun. åt gjengive ligesaamange År- 
ter, i hvis Begrændsning og Benævning 'jeg imidlertid ikke stem- 
mer aldeles overens med mine Forgængere, hvorfor jeg i al Korthed 
skal her anfåre de af mig gjenkjendte Arter og disses Synonymie. 
Jeg gjør dette saameget hellere, som der fra Museet til flere frem- 
mede Samlinger er afgaaet. endel Exemplarer betegnede paa 
: denne noget afvigende Maade, og denne Betegnelse vil altsaa kun 


& 


107 


fuldelig forstaaes, maar den underståttes af den nedenanfårte 
Synonymie. 

De tre Arter, som jeg troede at kunne erkjende iblandt de talrige 
Individer; der vare opbevarede saavel i Universitetets som i det 
"kongelige Museums Samlinger, vare; 


1. Lucernaria quadricornis. O. F. Miill. Prodr. Zool. Dan. 4776. 


17785 "OFF Millér Zool. Dan: fade; 1. tab. 39: pp) 51; 
(efter et lille Exemplar taget mellem Risåer og Krageråe). 

1814. Fleming. Mem. of the Wernerian Society. II. pt. I 
p. 248—49. tab. XVIII. under Navn af Lucernaria fascicularis 
Fl. (et meget stort Exemplar, fra Zetland). 

1829. Sars. Bidrag til Sådyrenes Naturhistorie. Bergen, Tab, 


1846. Sars." Fauna littoralis I. Tab. III. figg. 1—7; S. 20—25 
(dog her feilagtigen L. auricula Fabr. draget ind -som sy- 
"nonym). 

1847. Johnston. History of British Zoophytes. Vol. I. pl. 
XLV. fig. 3—6, p. 244—45 under Navn af L., fascicularis 
Fiem. efter Originalfigurer af Forbes. 

Artens Særkjende bliver den meget lange Stilk, længere end 
Klokken, dennes næsten tragtdannede Form, lange parrede Arm- 
flige og Mangel af Randlegemer mellem disse>). 

Det fårst beskrevne Exemplar af Arten fandtes mellem Riséer 
og Krageråe, men denne gaaer imod Norden langs hele. Norges 
Kyst; Sars har beskrevet den fra Bergen, og derfra. have vore 
Museer Exemplarer ved Sars og Ko ren; den første af disse anfo- 
rér den (i sin Finmarkens Reise 4849) fra Lofoten, Hammerfest 
og Havåesund; Fleming og Forbes have beskrevet og afbildet 
den fra Zetland, og Universitetsmuseet har fra Hr. Sysselmand 
Miller i Thorshavn modtaget tre store Exemplarer af den fra Fær- 
derne; i mange og store Exemplarer er den nedsendt fra Syd- og 
Nordgrånland (som grønlandsk er den iøvrigt fårst anført af Ehren- 
berg i ,,die Korallenthiere des rothen Meeres” under Navnet. L. 
fascicularis Fl.). — Imod Syden gaaer den til Kattegattet og Sun- 
det (Aarhuus Bagt, Odense Fjord, Kjåbenhavns Rhed). 
=) Hos et eneste aner nød Sars, i sit Skrift fra 1829, at have fun- 


det 4 smaae Randlegemer; hans Exemplarer vare yderst smaae; skulde 
de være tilstede i den yngre Alder? É 


108 


2. . Lucernaria auricula Fabr. (fn. groenl. 4780). 

1776. 0. F. Miller. Zool. Dan. prodrom. 2842 (Holothuria 
lagenam referens). 

1780. 0. Fabricius. Fauna groenlandica p. 341—43 (sær- 
deles vel beskreven), Lucernaria auricula. Smign. O. Fabri- 
cius: Zoologiske Samlinger eller Dyrbeskrivelser, 
ialt otte Bind (Det store Kongelige Bibliotheks Manuscript- 
samling. Ny Kgl. Samling. Nr. 332. d. Qvart); 1. BS, 
56—59, med Pennetegninger, hvor dette Dyr er endnu fuld- 
stændigere beskrevet end i fn. groenl. 

1829. Sars. Bidrag til Sådyrenes Naturhistorie. Tab. 4. figg. 
14—13. S. 34—33. L. auricula (Baade Beskrivelse og Figur 
tyde hen paa denne Art; men Citatet: Zool, Dan. Tab. 452 
hårer til fålgende. Art). 

1846. Sars. Fauna littoralis 4. H. S. 25 pro parte (forsaa- 
vidt nemlig Forfatterens Art her væsenligt ståtter sig paa 
den tidligere Beskrivelse, hvilket Diagnosen neppe. lader Tvivl 
om, men Synonymerne fra Rathke, Montaguog Lamarck 
håre til næste Årt). ;;L. auricula J. Rathke, non Faåbr,” 


Denne Art, der aldrig naaer den foregaaendes Størrelse, har 
smaa Randlegemer og derhos altid i sammentrukket Tilstand har en 
mindre aaben, næsten cylindrisk Klokke, hvorfor Fabricii dob- 
belte Sammenligninger med en Aurikelblomst og med en om- 
vendt Flaske passe ret godt paa den, synes ifålge de nedsendte 
Exemplarers Etiquetter at forekomme langs med hele Kysten af 
Grønland, og vilde tillige gaae over til de norske Kyster, hvis 
min Tydning af de Sarske Figurer og Beskrivelse er rigtig, hvil- 
ket jeg har Grund til at antage, Jeg har imidlertid ikke havt 
norske Exemplarer til umiddelbar Sammenligning. (Mon det skulde 
snarere være denne Årt, som denne beråmte Iagttager engang 
traf ved Finmarken? see Reise til Finmarken 4849. S. 25. 


3. Lucernaria oetoradiata Lamarck. 1816. 
1806. J. Rathke. Zoolog. Danica tab. 152. fase, 4. p. 35—37 
fra Varde (tegnet og beskrevet under det urigtige Navn 
L. auricula Fabr.). å 
1812. Montagu. Transactions of Linnean Society. IX, p. 4143. 
pl. 7. fig. 5 (ligeledes under Navn af L, auricula). 
1816. Lamarck. Les animaux sans vertåbres. IU. ps 474. 


109 


Lucernaria octoradiata. (Arten netop grundet paa Rathkes 

og Montagus ovenfor .citerede Figurer). 

1847. Johnston. British Zoophytes. Vol I. fig. 57, pag. 252, 
under Navn af L. auricula- 

En kort og tyk Stilk,, en stor og vidt udbredt, parasollig- 
nende Klokke, særdeles store og pungformede Randlegemer give 
denne. Art et særdeles ejendommeligt Ydre. Den forekommer 
ikke alene ved det nordligste Norge, hvorfra den fårst blev be- 
kjendt, men ogsaa ved den modsatte Side af Atlanterhavet, nem- 
lig langs med hele Syd-Grånlands Kyst; den er kjendt fra de 
engelske Kyster, og jeg har paa Færåerne 4844 selv taget Exem- 
plarer af den. Den gaaer formodenlig ved vore Kyster ligesaa 
sydlig, som den fårste Art, 

Til disse tre Arter mente jeg at kunne henfåre alle de hid- 
til til Museerne sendte Lucernaria-Individer, og der forekom ingen 
som tydede hen paa den Lamourouxske LÅ. campanulata, endnu 
mindre paa Sars's saa ejendommelige Lucernaria cyathiformis, men 
denne, der vistnok naturligst danner en egen Slægt, kunde maa- 
skee ved sin Lidenhed hidtil have unddraget sig vore Indsam- 
leres Opmærksomhed. 

Med Hensyn til disse Dyrs Levemaade, da have vore talrige 
Exemplarer givet Anledning til at bekræfte, at Lucernaria quadri- 
cornis væsenligen lever af Smaasnegle, Lacuner, Littoriner, men 
især Margariter, medens Lucernaria auricula altid var fyldt med 
Krebsdyr (Amphipoder, navnlig Gammari og Anonyces). Af L. 
octoradiata havde jeg for faa til Raadighed, for at kunne offre 
flere paa en Undersågelse af Fåden, 

Til Slutning maa jeg endnu historisk oplyse, at den gaade- 
fulde Lucernaria phrygia fra Grånland, beskreven af O. Fabricius 
i fn. groenlandica p. 343 og udfårligere i det ovennævnte Manu- 
script B. II]. S. 68-70, er kun een eneste Gang bleven nedsendt fra 
Grånland, siddende hæftet ved en Slags Byssustraade til Bladfladen 
af en Laminaria. Det er en Kolonie af Acalepher, en af Hy- 
droidernes talrige Former, staaende nærmest ved Stimpsons 
Slægt Acaulis fra Manan. Den vil komme til: at bære Navnet 
Candelabrum Blainville, da Forfatteren af Manuel d'actino- 

”" logie allerede 1835 foreslog dette Navn for denne ham ijåvrigt 
ubekjendte og gaadefulde Form. 


110 


Oversigt 
over 
de videnskabelige Måder 
pr Så 


den naturhistoriske Forening 
i Aaret 1859. 


d. 14de Januar forelagde og oplæste Hr, Stud. mag. Heiberg en Afhandling af 
r. Seminarielærer Rostrup om Vegetationen i den udtørrede Ler- 
såe, der er trykt her i Meddelelserne S. 1. 
Professor Reinhardt meddeelte derpaa nogle Bemærkninger 
om Slægten Malacurus af Synallaxinernes Familie og foreviste de 
dertil hårende Arter, hvoriblandt en formeentlig ny. (See S. 103). 
d. 28de Januar. Hr. Professor Ørsted meddeelte kritiske Bemærkninger over 
det seneste monographiske Arbeide over Slægten Cratægus L. af 
Roemer (i Synopses monographicæ). BRoemer havde ved at dele 
Cratægus L. i 7 Slægter fornemmelig taget Hensyn til Frugtrum- 
menes Antal. Ved nåiagtige Undersågelser af Frugterne hos de 
fleste Arter, af hvilke talrige Analyser fremlagdes, var 0. kommet 
til det Resultat, at Rummenes Antal var af underordnet Betydning, 
og at der var mange andre Forskjelligheder i Frugtens Bygning, 
som hidtil vare blevne oversete, og hvorpaa man kunde grunde en 
meget naturligere Gruppering af Arterne, end den Roemer havde 
foreslaaet. " 
Der findes typisk 5 (1—8) i Anlægget frie Frugiknuder, som 
blive til Smaanådder og voxe mere eller mindre sammen med det 
omgivende Hypanthium. Disse Smaanédder (,Stenene”) betegnes 


sammenyvoxne indbyrdes eller med Hypanthiet. Forresten frem- 
yde Stenene mange Forskjelligheder i Form og ligeledes i deres 
Forhold tilshyerandre og til Hypanthiet. "Ved saaledes at tage 
Hensyn ikke blot til Rummenes Antal i Frugten, men til dennes 
hele Bygning og navnlig til Stenenes Form faaer man de nedenfor 
. kortelig charakteriserede naturlige Afdelinger af Slægten Cratægus 
L., blandt hvilke idetmindste Pyracantha Roem. maa betragtes som 
en egen Slægt, der danner Overgangen mellem Cotoneaster og 
Cratægus, medens de andre maaskee forelåbig helst maa betegnes 
som Underslægter. 


Ka 


111 


Cratægus s. str. — Pyrenæ 2—5, c crassæ, apice acuto et ven- 
tre liberæ, discretæ, dorso bisulcatæ C(rarius unisulcatæ), lateribus 
planis v. excavatis, cum hypanthio crasso carnoso globoso, ovali 
v. pyriformi connatæ. Calycis laciniæ lineares, sæpius serratæ, — 
Folia indivisa v. levius lobata. 

1) Species pyrenarum lateribus planis 
C. coccinea L., C. glandulosa Ait., C. punctata Ait., C. Crus 
Galli L., C. mexicana DC. 

2) emlig pyrenarum lateribus excavatis. 

C. macracantha Lodd., C. ovalifolia Hornm., C. tomentosa L. 

Ozyacantha Roem. emend. — Pyrena 1, rarius 2—3, crassa, 
Ovalis, ventre bisulcata v. excavata, præterea dorso sæpe iøllis 
bisulcata, cum hypanthio carnoso ovali connata. Calycis laciniæ 
eee integræ. — Folia 3—Sfida v. inciso-pinnatifida 

C. monogyna Jacq., C. Oxyacantha L., C. het erophylla Fligge, 
C. Kyr ddtylg Fingerh., C. granatensis Bel, , C. Pallasii Griseb., 
C. Azarella Griseb., C. ledig Roem., C.calycina Peterm., C. onygs 
canthoides Thuill., C. re Sund nze. 

Anthomeles Bejnn pro p — Pyrenæ 4—5, agjskkeelg; 
discretæ, apice lato ir bul øn i ventre liberæ, lateribus eroso- 

rugosæ, cum hypanthio globoso crasso viscoso - cårnøso connatæ. 

Calycis laciniæ triangulari-ovatæ reflexæ. — Folia pinmatifida 

C. sangvinea Pall., C. nigra W. et R., C, stilrøkylle Lindl. 

Azarolus Borkh. asked — Pyrenæ 2 v. 5, crassæ, discretæ, 
apice lato umbonato et ventris parte media superiore liberæ, cum 
hypanthio globoso crasso carnoso connatæ. Calycis laciniæ tri- 
angulares, acutæ, — Den trifida v. pinnatifida, FEER v. subtus 
tomentosa v. pubescentia. 

1) Species pyrenis 5 instructæ, C. tanacetifolia Pers., C. odora- 
tissima Don,, C. Tourneforli Grieseb. 

2) Species pyrenis 2 instructæ. C. Azarolus L., C. Aronia Bosc., 
C. maroccana Lindl., C. pontica C. Koch, C. Smithii (Mespilus 
Smithii DC.). 

Polyomeles Ord. — Pyrenæ 6—8, tenuissimæ, compressæ, 
discretæ, apice et ventre fon (3—4 steriles), cum hypanthio 
pyriformi connatæ. Calycis laciniæ maximæ, foliaceæ, pinnatifidæ, 
reflexæ. — Folia spathulato-obovata, crenato-serrata. 

C. parvifolia Ait. 

Gymnomeles Ørd. — Fersken 5 (2—3 steriles), leviter con- 
cretæ, apice rotundato nudo exsertæ, cum hypanthio globoso tenu- 
lia 


issimo connatæ. Limbus calyeis circumscisse deciduus. — Foli 
lobata 
;C. cordata Ait. 
Symphyomeles Ord. — Pyrenæ 3—5 (1—2 steriles), crassius- 
culæ, usque ad apicem concretæ, cum hypanthio tenuissimo glo- 


0s0 v. ovali connatæ. Calycis lacinmiæ ovatæ, integræ. — re 
MAE 

nocarpa M. B., C. synclinocalyx Fenzl., C. laciniata 
sug pg exsicc. Græc.), må non €. laciniata Bess. 


112 


Pyracantha Roem. — Pyrenæ 5, tenues, basi tantum hypan- 
thio carnoso adnatæ, ceterum omnino liberæ. Calycis laciniæ post 
anthesin carnosæ, inflexæ. — Folia indivisa, coriacea, nitida, persi- 
stentia. 

C. Pyracantha Rm., C. crenulata Roxb., Mespilus Pyracantha 
Lour. (Pyracantha chinensis Roem.). 

disse Afdelinger ere naturlige bestyrkes deels ved Over- 
eensstemmelsen i Habitus af de til hver Afdeling henfårte Arter og 
deels ved deres geographiske Udbredning. Cratægis, Gymnomeles 
og Polyomeles tilhøre saaledes udelukkende Nordamerika, medens 
Oxyacantha er udbredt over hele Europa, og Azarolus, Symphyo- 
meles, Anthomeles og Pyracantha især ere fremherskende i Øst- 
europa og Orienten. 

d, 16de Februar meddeelte Professor Reinhardt Resultaterne af nogle i For- 
ening med Hr. Etatsraad Eschricht anstillede Efterforskninger om 
de nordiske Rethvalers Udbredning i Fortid og Nutid og sågte af 
historiske Kjendsgjerninger og af de officielle Beretninger om 
Hvalfangsten ved de Danske Kolonier i Grånland at godtgjåre: 
1) at Grånlandshvalen i Reglen kun indfinder sig langs den Nord 
for den 65de Grad liggende Deel af Grånlands Vestkyst, og at det 
kun er aldeles tilfældigt at de vise sig sydligere, men at man dog 
havde Exempler (selv frade senere Tiaar) paa at enkelte, især Unger, 
havde forvildet sig heelt til den 61de Grads Brede. 2) At Grænd- 
serne for Hvalens Udbredning i Havet langs den omtalte Kyst ikke 
have undergaaet selv den ubetydeligste Forandring lige fra den 
Tid af, da Egede anlagde den fårste danske Kolonie (1721) trods 
det, at Hvalen netop i dette Tidsrum har været udsat for ådelæg- 
gende Forfålgelser, saa at man altsaa tår slutte, atHvalens Udbred- 
ning idet omtalte Hav aldrig har været anderledes, end den er den 
Dag idag. 3) At den trækker med stor Regelmæssighed og viser 
sig til forskjellig Tid langs de forskjellige Dele af Grånlands Vest- 


4) Cg endelig, at dens Vandringer synes hverken at være Yngle- 
vandringer eller at betinges af de Dyrs Vandringer, der tjene den 
til Fåde, men derimod af Isens Udbredning og navnlig Drivisens 
Bevægelse i Havet langs den tidtnævnte Kyst. 

d. 10de Marts meddeelte Hr. Dr. phil. Vaupell nogle Iagttagelser om For- 
plantningen hos Oedogonium-Slægten og dvælede navnlig ved For- 
holdet mellem Forplantningen ved Sværmsporer og Kjønsformerin- 
gen; da disse Iagttagelser ere optagne i Hr, Vaupells Doctor-Di- 
sputats: (Iagttagelser over Befrugtningen hos en Art af Slægten 
Oedogonium. Kbhvn 1849) henvises her til denne. ; 

Hr. Professor St gav dernæst en Oversigt over Tre= 
matodes geminati eller de Ikter, som altid forekomme to og to sund 
men i Kyster eller Indsvodb, dannede af. de Organismers Væv, I 
hvilke de have taget Ophold, nemlig: i 


1413 


DER hæmatobius (Bilh.) fra Menneskets Venesystem 
(Ægy 
"smed pers (Rud.) fra Gjællehulen af Fisken Brama Raji. 
( …… Monostomum bipartitum Wedl fra Thunfiskens Gjæller. 
Monostomum faba Brems. under Huden af mange Spurvafugle. 
Monostomum(?) gemellum Stp. fra Bigjællerne af Søhyræna Baracuda. 
I Kysterne til de to sidstnævnte Arter ere de indesluttede to 
Individer altid af samme Størrelse, fog deres Kjånsforhold er ikke 
fuldstændig bekjendt; den første Arts Kyster indeholde stedse to 
Individer af meget ulige Hebe: af hvilke det mindre, Hun- 
Fil) bæres af et stårre, hvis Krop danner en Kanal eller en Skede 
for det; hos de to derpaa frei der ligne hinanden altfor paa- 
faldende, til at de med Sandsynlighed skulde tilhøre to forskjel- 
lige Slægter, ere Individerne ogsaa uligestore og særkjånnede, 
men her er det Hannen, som optages i og omsluites af Hunnen. 
Idet Prof. Stp. endnu til Slutning tilfåiede, at muligen Van Bene- 
dens Nematobotrium filarinum viste et lignende Forhold, gjorde han 
opmærksom paa Forskjellen imellem de her nævnte Forhold og 
det age Diplozoon paradoxum, selv om den af Siebold antydede 
Sammenvoxning finder 
d. 25de Marts sekret Professor Buske dt sit For ob i om de es dieke Ret- 
valers Udbredning og sågte navnlig at vise: 1) at en grundig 
"Veterkånd af Beretningerne om Å SunLEra. ljn i 
væde mellem Grånland og Spitzbergen fårer til lignende Resulta- 
m de, Studiet af Hvalens Optræden langs Vestkysten af 
zone havde ydet, og at denneHval aldrig har været jaget eller 
regelmæssigt har viist sig paa andre Bredder end de, hvor den ogsa 
nu forekommer, skjåndt sine Steder i yderst ringe Mængde. 2) At 
Scoresby altsaa havde havt fuldkommen Ret, da han i Tillid til sin 
nåie Kundskab til denne Hvals Natur benægtede, at den nogensinde 
an es have indfundet sig regelmæssig i den Biskayiske Havbugt, 
t han derimod havde feilet ved at antage de Hvaler, som i 
Nidånkkter fangedes der, for Finhvaler. 3) At den Hva, 
der havde været Gjenstand for Jagt var en virkelig Rethval, men 
£. SER HR | 11. 1 FAR g oe LÆR | 4 i 4" n I 'd al In 


besat Hval, som idvrigt allerede bestemt sondredes fra hiin ikke 
blot i Kongsspeilet, men ogsaa af de gamle Hvalfangere. 4) At 
det imidlertid var en Feiltagelse, naar man troede, at det var den 
forholdsviis ikke. meget betydelige Fangst i selve Biscayabugten, 
der havde udryddet den; at den længe efter Middelalderen, endnu 
i Slutningen af forrige Aarhundrede havde været Gjenstand for en 
ivrig Jagt langs Østkysten af Nordamerika og tildeels ogsaa i Ha- 
vet om Island, samt at den end ikke nu var ganske uddåd, men at 
en Hun med sin Unge endnu i 1854 d. 17de Jan. havde viist sig i 
den Biscayiske Bugt udenfor den lille Bye S. Sebastian. 5) At 
Ungen var bleven fanget, og at en Undersågelse af gt te 


foretagen Reise til Spanien, havde fuldstændigt godtgjort, Sy man 
hidtil kun med en vis Rimelighed havde formodet, at denne Hval 


144 


staaer Sydhaveis Rethvaler langt nærmere end Grånlandshva- 
len, hvilken sidste ved sit langt stårre Hoved og ved Særegen- 
heder i Craniets Form er saa afvigende fra de andre hidtil be— 
kjendte Sletbage, at denne Slægt ret naturligen deler sig i 2 Grup- 
per, hvoraf den ene udelukkende tilhører det polare lishav, den 
anden de tempererede Have; medens der slet ingen Sletbage fore- 
kommer i de egentlig tropiske Have. 

d. 8de April. Hr. Professor Steenstrup gav en Oversigt over Lucernaria- 

ægtens hidtil opstillede nordiske Arter (See Side 106). 

Hvorpaa Hr. 0. Mårch gav en Udsigt over de centralameri- 
kanske Cyrene- Former og paaviste, at de amerikanske Former af 
denne Gruppe adskille sig fra den gamle Verdens ved en dyb og 
smal Siphonalsinus. Uden at omtale denne Eiendommelighed havde 
allerede Rafinesque i 1820 dannet en egen Slægt af en af de ame- 
rikanske Former, Cyclas carolinensis Bosc, og med denne Slægt 
kjender man ialt 4 Blåddyrsslægter, der tilhåre den nye Verden 
og optræde med Aanderår, medens de ovrige Slægter af de Fami- 
lier, hvortil de høre, typisk ere uden saadanne. De tre andre ere 
Pomacea Perry blandt Ampullariacea, Leiosolenus Carp. blandt Mo- 
diolacea og Leila L.eå blandt Anodonterne. 

d. 25de Novbr. Professor Reinhardt meddeelte 1) en critisk Bemærkning 
om de Angivelser, der haves om den tretaaede Spættes (Picus tri- 
daclylus) Forekomst her i Landet (see S. 97); og 2) foreviiste et 
Excmplar af Momotus subrufescens Scl., paa hvilken den ene af 
Halens tvende midterste spatulate Fjer netop er i Frembrud og, 
skjåndt den neppe har naaet Halvdelen af sin normale Længde, 
allerede frembyder den spatulate Form. Herved modbevises den 
af Richard Schomburgk i Naumannia I. IV. p- 20 givne Forklaring, 
Sen SEE m SKER 5 


1 mM. Fa z SK … 
HUS JUR UVEDS UT SELECTED ED 


skulde hidråre fra, at Fuglen under Rugningen afslider et Stykke 
af Fanen ved at skure den mod Randen af Reden. Thi ligesom 


klart, at det maa være den samme Aarsag, der saavel hos Mo- 
motus brasiliensis som hos de med den beslægtede Arter frembrin- 
ger de 2 midterste Styreres eiendommelige Form, og denne Aarsag | 
synes at maatte såges i en spontan Affalden af Fanens Straaler paa 
et bestemt Sted af Fjeren. 
Herefter begyndte Samme en Fremstilling af Rugeforholdene- | 

hos Crotophaga-Slægten. 

d. de Decbr. Professor Reinhardt sluttede sit Foredrag om Redebygningen 
og Rugeforholdene hos Crotophaga-Slægien. (Trykt i Oversigten 
over Videnskabernes Selsk, Forhandl. Jan. 1860). '